Drevet af en intens mistro til regeringen og en tro på medmenneskelighed har en gruppe på 150 unge aktivister på rekordtid organiseret irakernes ophold i Brorsons Kirke på Nørrebro i København. De har stået for alt fra politik og presse til mad og madrasser.
"Det er naturligt for mig at bruge al min energi på at gøre, hvad jeg kan for dem," siger 25-årige Anna Bogø, der i perioder har tilsidesat sin uddannelse til psykoterapeut for at hjælpe. I starten brugte hun mellem 10 og 12 timer om dagen på at hjælpe, hvilket ikke er ualmindeligt for aktivisterne, der går op i sagen med liv og sjæl.
De frivillige er i dag organiseret i grupper med hver deres ansvarsområde. Pressegruppen, dagligdagsgruppen, køkkengruppen, sundhedsgruppen og juragruppen. Sidstnævnte består f.eks. af frivillige og tilknyttede advokater med speciale i asylsager, mens læger og medicinstuderende sidder i sundhedsgruppen. Derudover er der flere mindre grupper, der tager sig af bl.a. events og gæster i kirken. Øverst i den ellers meget flade organisationsstruktur sidder irakerne selv.
I starten var der dog knap så meget styr på tingene.
"Det var et kæmpe arbejde at få overblik i begyndelsen. Organisationen opstod sådan lidt hen ad vejen," fortæller Anna Bogø.
Alligevel gik der under en uge, før organisationen var stablet på benene. Dette skyldtes ikke mindst, at det langtfra er første gang, at de frivillige er med i en aktion som denne.
Erfarne kræfter
Ligesom Anna Bogø har flere af de frivillige lavet aktivistisk arbejde før og har erfaring i at organisere og planlægge aktioner som denne. Det forklarer medicinstuderende Stine Brix, der er en af de mest erfarne aktivister i gruppen. Hun har bl.a. været aktiv i gymnasie- og studenterpolitik i flere år og har senest været med med til at arrangere anti-bande-demonstrationer på Nørrebro.
"Jeg har selv lavet rigtig meget forskellig aktivisme. Mange af os er vant til at gøre sådan noget som det her," siger 27-årige Stine Brix og pointerer, at tingene går nemmere, når folk f.eks. ved noget om, hvordan man laver kampagner.
"Dem, der laver mad, er jo også ofte folk, der har været vant til at lave mad til mange mennesker, fordi de har været med i Operation Dagsværk."
Hun tilføjer, at der selvfølgelig også er mange uerfarne kræfter med.
"Så der er også en stor læringsproces i det," siger hun.
Organiseringen og mobiliseringen af de cirka 150 unge kom ikke ud af ingenting. Allerede før nytår blev der holdt møder i mindre grupper blandt nogle af de mest erfarne aktivister. Irakernes situation blev diskuteret, og mulige scenarier blev vendt og drejet. Desuden kom flere ideer til, hvordan irakerne kunne hjælpes, på bordet.
"Vi havde en løs snak i december om, hvad vi kunne gøre for asylansøgerne. Muligheden for at søge tilflugt i en kirke blev også nævnt. Men på det tidspunkt var irakerne ikke med på ideen, da de dengang ikke troede, at de ville blive sendt hjem," fortæller Stine Brix, der understreger, at det var irakerne selv, der tog det endelige initiativ til at rykke ind i kirken.
Allerede dengang tog diskussionerne udgangspunkt i en kraftig afstandtagen til regeringens politik på området. Kritikken er ikke blevet mindre siden.
Mistro til regeringen
Mistroen til regeringens politik på asylområdet ligger dybt i flere af de frivillige.
Stine Brix tvivler på, hvor frivilligt den irakiske regering har sagt ja til hjemsendelsesaftalen.
"Bare det, at Irak har givet garanti, og regeringen har sagt ok - det synes jeg ikke er garanti nok, når man kan se, at mange andre organisationer og uafhængige nævn ikke siger, at situationen er sikker nok. Jeg er personligt ikke i tvivl om, at den irakiske regering har følt sig presset af den danske regering til at sige ja til den her aftale," understreger hun.
Anna Bogø er ligeledes grundlæggende kritisk over for systemet.
"Jeg ser det som en essentiel ting, at alle skal have lige rettigheder. Loven er lige for alle, og alle er mennesker, lige meget om de har begået fejltagelser i deres liv eller ej," understreger hun med henvisning til, at der også er kriminelle blandt irakerne.
"Det er slet ikke i overensstemmelse med min opfattelse af et demokrati, at der er folk, der på den måde er retsløse," siger hun.
Aktivisterne har ikke tænkt sig at give op foreløbigt.
Inden for de sidste to dage har de både arrangeret intromøde for nye frivillige og et fakkeloptog foran Christiansborg.
"Vi kan blive i måneder, det er op til irakerne," afslutter Stine Brix.
Søren Dalager Ditlevsen:
"Juridisk set er sagen om de afviste irakiske asylansøgere tabt på forhånd. Alligevel har en stor gruppe aktivister taget dage og uger ud af kalenderen for at hjælpe. Men det er ikke noget problem, når aktivisme er en livsstil"
Ih du milde himmel for en tåbelig overskrift:
1) Integrationsministeren kan til enhver tid vælge at give flygtningene humanitær opholdstilladelse, og derfor er det et falsum når Søren Dalager Ditlevsen påstår at "juridisk set ... er sagen om de afviste irakiske asylansøgere tabt på forhånd."
2) Når personer i civilsamfundet støtter op om flygtningene er det ikke nødvendigvis tale om useriøse og udflippede typer der har "aktivisme som livsstil".
Man kan faktisk godt forestille sig, at der blandt de personer Søren Dalager Ditlevsen betegner som "livsstils-aktivisterne", findes dybt seriøse mennesker, der har reflekteret over over den uanstændighed hvormed vi behandler flygtningene, og som har besluttet sig for at gøre noget aktivt for at ændre på tingenes tilstand.
@ Per Thomsen:
Sagen ER tabt juridisk, og det ændres der ikke ved bare fordi at den endnu kan nås at vindes politisk.
Du bruger det fortærskede begreb anstændighed.
Anstændig kommer af det tyske anständig: stå stille/afvente. Ordet anstændighed er en eufemisme for konformitet/underdanighed.
Jo vist er sagen tabt juridisk. Men hvilken kæmpe teologisk gevinst, at muslimer vælger at søge forbrødring under den statsautoriserede kristne tros beskyttende vinger.
William Jansen:
"Anstændig kommer af det tyske anständig: stå stille/afvente. Ordet anstændighed er en eufemisme for konformitet/underdanighed."
Der kan man bare se...
Hvis ordet ’anstændighed’ ikke kan accepteres, så kan ’moral’ sikkert heller ikke. Kunne ordet ’etik’ bruges?
”Maria Johansen” skriver:
”Og så er det uanstændigt, personligt at angribe mennesker, der har en anden holdning end en selv!”
Hvor har du dog ret!
Maria:
'Det er uanstændigt, at stikke halen mellem benene og forlade sit folk og sit land!'
Ja det mente man også herhjemme i 30'erne da man sendte de tyske jøder retur til de tyske gaskamre! De var så uanstændige at flygte op til os og håbe på vores anstændighed ! Det blev der som bekendt sat en stopper for
Maria:
Hvis vi tager det sidste først,
”Og så er det uanstændigt, personligt at angribe mennesker, der har en anden holdning end en selv!”
Det er vel egentligt ret essensielt i denne debat, set med nøgterne øjne, må vi jo erkende at hele denne affære startede da vesten valgte at angibe et folk, med andre holdninger end dem selv.
Så kan vi nøjes med at gå tilbage til starten af vores ulovlige angreb på Irak, vi kan gå længer tilbage til da vi forsøgte at udsulte dem, og senere fandt ud af at vi egentligt godt kunne bruge deres olie, så de kunne få en mad for olie aftale, før det så brugte vi dem til at straffe Iran med, og mens det stod på, fandt man ud af at hvis man sådan skiftede lidt mellem hvem man ville låne penge til og hvem man ville sælge våben til, kunne man udmatte begge hærstyrker, og på den måde tæmme mellemøstens militære tigere.
Når vi så valgte at sende for visse landes vedkommende nogle af de dårligste uddannede, måske ikke våben mæssigt men rent bogligt svage personer ned og kæmpe, efter at man først havde gjort dem rigtig forskrækket over hvad de kunne forvente, WMD, så finder man den dag idag, stadig personer fra disse lande, der har stor fornøjelse i af skyde lidt på må og få. Det er noget men langt fra alt disse "uanstændige" mennesker flygter fra og frygter, der er desuden, tilfældige bombe afsprængninger, kidnapninger, seksuelle overgreb på kvinder, både fra deres egne landsmænd og fra de styrker der er indsat dernede. Vi må heller ikke glemme at stort set alverdens lejesoldater, har fået fast arbejde i hhv Afghanistand og Iraq, for private sikkerhedsfirmaer, læs privatiserede militære enheder, de har i modsætning til det rent militære personnale ingen pligt til at rapportere de træfninger de har, ej heller kan de stilles til ansvar for de drab de udføre.
Klare man sig igennem alt dette, så har vi kampene imellem militære og militser, disse er langt fra afgrænsede, og ofte koster de civile livet, civile der såfremt de forsvare sig i disse situationer, anses som oprører, og er lovligt bytte.
Lig dertil en arbejdsløshed der ligger oppe omkring de 60%, og en løn for dem som arbejder, der ligger på overlevelses minimum.
Jo glemte næsten de etniske udrensninger af områder, hvor man modtager nogle få advarsler, såfremt man er heldig, før de kommer og hentretter en for ikke at have forladt området hurtigt nok.
En konstant angst for hvilken gruppe man idag skal frygte, for den ene dag betales den gruppe af amerikanerne for at bekæmpe den anden gruppe, mens næste dag betaler de (amerikanerne) den anden gruppe for at bekæmpe den første gruppe. Del og hersk.
I Danmark anser vi det som uanstændigt at sende børnene ned og lege på gaden, så jo jeg kan godt se at det er uanstændigt at fjerne børnene fra et miljø som jeg her har forsøgt at opremse. Eller??
Hvis du mener det er uanstændigt at få børn, hmmmm, det er vel meget normalt, når man lever som en familie, nogen har jo trods alt levet heroppe i mener jeg har læst op til 8 år. Kan godt være at deres liv står på stop i mange andre henseende, men...
Jeg tvivler på at børnene er produceret som et pressions middel.
Maria Johansen:
"Det er uanstændigt, at nægte at rejse ud af et land, når man bliver bedt om det!"
Det var præcist det vi sagde, dengang i 1930érne da vi sende politiske flygtninge og jøder tilbage til nazityskland.
Some things never change...
Ups, det har Ole Falstoft jo lige sagt. Undskyld Ole...
Per Thomsen
En sandhed kan ikke siges for tit.
Abdullah Jensen
Jeg kan sagtens forstå den dér trigger; jeg falder selv i gryden af og til ;-).
Men hvis man lader sig provokere, så varer det ikke længe, før det vælter ud med udsagn, som krænker samtlige debatregler. Derfor må vi lære at kende nuancerne, og at slå koldt vand i blodet, så vi ikke opmuntrer til den slags ;-).
Inger sundsvald:
Nu er det meget sjældent at jeg lader mig provokere til direkte personangreb, jeg kan egentligt kun huske jeg har ladet det ske en enkelt gang, da en deabtør, dog ikke på information, begyndte at kaste med mudder imod min kone, som vedkommende intet basis har for at vide noget om.
De udsagn jeg kommer med i overstående er realiteten dernede, Jeg opholdt mig i to år dernede, og så og hørte ting som man ikke læser om i den vestlige presse. Enten fordi det ikke er de historier der springer mest i øjnene, eller fordi man risikere at træde dem over tæerne, der muliggør at man senere kan skaffe matriale til flere historier dernede fra. De fleste vestlige medier, lader jo deres journalister embedde med det Amerikanske militær. Derfor nyder jeg også når feks. en af BBCs reporter vælger at få beskyttelse af nogle af de lokale sheiks, og derved kan bringe reportager fra "folket" dernede. Eller når jeg kan finde nogle af de Arabiske medier, der reportere dernede fra. Fuldt bevidst om at også de har en agenda med det de fremføre. Så kan man jo sammen med det jeg får fra venner og familie dernede, lande et sted midt i mellem.
"Juridisk set er sagen om de afviste irakiske asylansøgere tabt på forhånd."
Flygtningenævnet er ikke en domstol!
http://www.stoettekredsen.dk/forvaltning%20flygtningenavn%20politisk%202...
Hmmm - en løsning kunne jo være, at Stine Brix og hendes fæller, købte sig nogle luftmadrasser, ekstra tandbørster osv og lod irakerne flytte ind hos sig selv. Og selvfølgelig også forsørgede dem selv.
PS: Linket var hovedsageligt til oplysning for artiklens forfatter, men det er absolut nyttig viden for andre interesserede :)
Pia Hyrland:
"PS: Linket var hovedsageligt til oplysning for artiklens forfatter, men det er absolut nyttig viden for andre interesserede :)"
Og så viser linket med al ønskelig tydelighed os andre, hvor lidt journalist Søren Dalager Ditlevsen i virkeligheden har sat sig ind i det stofområde han skriver om...
- Med hensyn til "aktivisterne" - det er betryggende at se civil ulydighed vokse i DK - Wehret den Anfängen - ( Cicero)
Åhhh, hvor er det dejligt et læse kommentarer fra alle jer dejlige, anstændige mennesker.
Men jeg føler, vi glemmer de mange flygtninge fra swot-dalen. De er som bekendt resultat af Danmarks krig mod Taleban og Afghanistan. Det mindste vi kan gøre, er at invitere dem til Danmark. De har brug for vores hjælp, og vi er mange anstændige mennesker, der vil tale deres sag i Informations spalter. Vi kunne invitere et par hundrede tusinde til Gellerup. Der er forresten også dem i Darfur og DR Conge. Det er altsammen de borgerliges skyld.
Peter Larsen:
"Men jeg føler, vi glemmer de mange flygtninge fra swot-dalen(...) Det mindste vi kan gøre, er at invitere dem til Danmark."
Skulle vi ikke i stedet starte med at stave deres hjemstavn rigtigt?
Swot er jysk og betyder sort.
Swat er navnet på den region i Pakistan, hvor Taleban har til huse…
Peter Larsen: der er lige den forskel på Irakkerne i Brorsons kirken og flytningerne i Swat at de første er under dansk jurisdiktion det er de andre ikke. Så derfor er hvad der sker med de herboende flygtninge det danske samfunds ansvar - det kan vi ikke løbe fra. Vi vil vel gerne kunne fremstå som et samfund der ikke løber fra sit ansvar?
Eftersom de udviste Irakere nu opholder sig ulovligt her i landet, så vidt jeg er bekendt er mindst en af dem dømt til udvisning ved de danske domstole er det vel egentligt ikke helt lovligt at bistå dem i at undvige denne straf.
Uanset om vi er enige eller ej i det korrekte i at sende Irakerne tilbage til deres hjemland, er det ikke i orden at personer hvis sag er afgjort forsøger at tvinge en anden afgørelse igennem, for hvor er grænsen for i hvilke sammenhænge man kan tillade sig at besætte bygninger for at undlade at følge offentlige myndigheders afgørelser?
Personligt har jeg sympati for irakerne og kan godt forstå deres frustration, men jeg støtter den afgørelse som er fremkommet I de beslutningsorganer som den danske stat råder over da der ellers ville være total anarki og udelukkende de stærkes ret ville herske i Danmark.
Derfor mener jeg også at alle dem der har været med til at hindre udførelsen af afgørelsen skal stilles retsligt til ansvar for deres handlinger, da jeg til omvendt ingen sympati har for dem som ved deres virke forsøger at undergrave den danske stat, samt forvride den danske retstat ved at påvirke de afgørelser der har været ved brug af .
Det bedste for alle ville være hvis irakerne blev sat på det næste fly til irak, eller hvorhen de nu skal.
Så ville deres situation være afklaret og "aktivisterne" kunne komme tilbage til deres studier og/eller retsforfølges.
Per Thomsen:
Tak for rettelsen. Det hedder selvfølgelig Swat (med a og stort S). swot (med o og lille s) er helt, helt, helt forkert.
Der var vist også en kommafejl.
Men er hovedsagen ikke, at vi er enige om det vigtigste: Vi har krav på fed, fed lykke til alle mennesker i hele verden. Men det vil de borgerlige selvfølgelig ikke give os.
Ole Falstort:
Du peger på, at Irakerne i Brorsons kirken er under dansk jurisdiktion. Jeg er helt enig. Og nu har vi en afgørelse, der siger, at irakerne skal tilbage til deres hjemland (afgørelsen har noget med demokrati at gøre og tredeling af magten mv.).
Det ville også være uholdbart, hvis enhver der kom til Danmark og udtalte noget der minder om "asyl" skulle have varigt ophold i Danmark.
Lars Dahl:
'Det bedste for alle ' altså bortset fra Irakkerne?
@Ole Falstoft
Også for irakkerne så er de fri for den usikkerhed de har nu.
Det er jo at holde dem for nar at lade som om at de kan få opholdstilladelse ved at vise at de er klar til at begå kriminalitet for at få den.
Lasse Dahl
Det er altid dejligt når nogen sympatiserer med andre mennesker, og så bagefter skriver - MEN: - det samme sker for folk der inden de kommer med noget racistisk siger - nu er jeg ikke racist MEN: ...
Var det ikke AFR der sagde "mennesker før systemer" ???
Er det netop ikke udtryk for "den stærkes ret" når netop den danske regering i forbindelse med skattelovgivningen, er nødt til at konferere med hr. Møller på Esplanaden?
Du er nok lidt for sent ude i din bekymring for det danske samfunds opløsning - eller ser den stærkes ret anderledes ud i din optik?
Eller som At Tænke Sig udtrykker det:
LYNINTERVIEW
Dokumentationschef Frank Johansen, er det ikke lidt underligt, at Udvisningsservice ikke selv har besøgt de farlige områder af Irak, som I vil sende folk tilbage til?
»Jo, sådan kan man da godt vælge at se på det, men vi kan jo ikke være alle steder, og det er ikke alle vore medarbejdere, der bryder sig om at flyve, og så skal vi jo også på ferie en gang imellem. Selv skal jeg for eksempel til Toscana i uge 28, og det glæder jeg mig meget til. Men når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at vi har holdt os løbende orienteret om forholdene i de pågældende provinser i Irak, og vi har blandt andet hæftet os ved, at vejret er godt hele året, så de udviste kommer i hvert fald ikke til at fryse dernede«.
(Kilde: http://politiken.dk/bagsiden/atsbagsiden/bagsidensenesteats/article71992...)
Til de ærede fortalere for godhedsindustrien og anstændige borgere for invasion af mennesker fra lande, vi ikke sammenligner os med:
De skal hjem til der, de kommer fra - og det vil også ske, uanset hvor højt forargelsens kor hyler.
Hvis vi skal have en chance for at bevare vort højt besungne velfærdssamfund, kan vi ikke give asylstatus til mennesker, som ikke var og ikke er - flygtninge. Og det har Flygtningenævnet for længst afgjort at de ikke er. Selv svenskerne har fået nok.
"Og det har Flygtningenævnet for længst afgjort at de ikke er."
Og det er for længst gået op for nogle af os at Flygtningenævnet har begået fejl før!
Er nogle med i facebook og vil bakke op om irakerne i kirken er det her:
http://www.new.facebook.com/pages/Irakerne-i-kirken/104556119761
Velfærdssamfundet er for alvor i fare, hvis almindelig anstændighed og menneskelighed ikke længere er det grundlag, der lovgives og træffes adminstrative afgørelser på her i landet.
Det handler jo ikke om, at vi mangler pengene, tværtimod er vi i den situation, at der er så meget materielt overskud, at man ikke engang kan beskæftige alle på arbejdsmarkedet.
Det er helt utroligt. Hvad man kan slippe af sted med at sige i dansk politik.
Red Barnet og mange andre har som bekendt gjort opmærksom på, at tvangshjemsendelsen af de irakiske flygtninge især vil gå ud over børnene. Det vender Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti så frejdigt på hovedet, og hævder at dette såmænd blot er udtryk for at flygtningene tager deres egne børn som gidsler. Den mand har simpelthen ikke nogen skam i livet, endsige nogen samvittighed.
Kilde: http://politiken.dk/politik/article721469.ece
Og integrations- og kirkeministeren er ikke mindre skamløs. Gad vide hvordan hun sover om natten, og om hun kigger sig selv i øjnene i spejlet om morgenen?
Kære Niels Mosbak
Tak for oplysningerne angående skattelovgivningen og Esplanaden! Nu ved jeg, hvem vi skal give æren for Danmark nyligt har slået Sverige i kampen om verdens højeste skattetryk...
Og Peter Hansen mener, at:"der er så meget materielt overskud, at man ikke engang kan beskæftige alle på arbejdsmarkedet" - tager nok prisen økonomisk nyfortolkning!
Ups, lige et lille PS mere til forfatteren!
De unge aktivister spænder fra 20-årsalderen og op til 70-årsalderen.
Men jeg må indrømme at de unge er utroligt inspirerende, hjertevarme, intelligente, levende og kærlige mennesker, - gud ske tak og lov!
Politikken:
”Flere biskopper støtter ubetinget Nørrebro-præst i at åbne kirken for 60 irakere, der skal sendes hjem til Irak.”
(kilde: http://politiken.dk/politik/article721839.ece)
Nu er også biskopperne begyndt at støtte irakerne og efterhånden som tiden går, vil flere og flere begynde at få sympati for de irakiske flygtninge og begynde at tage afstand fra den kyniske, hjerteløse og umenneskelige behandling de er udsat for. Det vil kun være et spørgsmål om relativ kort tid, før sympatien i befolkningen for flygtningene er så stor, at integrationsministeren og regeringen simpelthen ikke har andre valgmuligheder end at bevilge irakerne en humanitær opholdstilladelse.
Noget tyder på at den ”faste og fair udlændingepolitik” og VKO er ved at få sig en gevaldig ridse i lakken…
Poul-Erik Andersen:
"Du må vist lide af udbredt pluksenilitet, to trediedele af befolkningen ønsker at hjemsende irakerne, det kan hverken DR-TV eller det sædvanlige hylekor af biskopper og bedsteforældre ændre på."
Men det kan den folkelige opbakning og mobiliseringen af civilsamfundet som stille og roligt øges fra dag til dag. Tiden er helt klart på flygtningenes side...
Per Thomsen:
Masserne mobiliseres til march mod morgenrøden. Verdensrevolutionen er nær.
Hør hvor vi gungrer.
Hvad koster en afvist asylansøger?
Ifølge udleveringsaftalen er prisen 283.000,-. Det er hvad Danmark eftergiver Irak for at modtage hver afvist iraker. For at afpresse Iraks regering til at tage imod de afviste irakere har Danmark stillet Iraks gæld på 75 millioner som betingelse. Tag imod flygtningene eller betal! Mon ikke Irak har rigeligt at bruge 75 millioner på; eksempelvis kan de jo bygge nogle af de huse op, vi har bombet...
Derfor er det ikke svært at forstå, at de indgår en aftale, som de (og FN, HRW og de fleste andre) ikke hidtil mente var mulig.
Gad vide hvad jeg ville koste i sådan en situation? Jeg håber egentlig, at det er mere end 283.000, men det må man jo spørge menneskehandlerne på Borgen om ved lejlighed...
Link: http://www.information.dk/telegram/192809
Biskopperne er ved at komme på banen, med udsagn om, at det ville være en politisk handling, hvis præsten i Brorsons Kirke havde låst døren, og samtidig en ukristelig handling. Hvad mon fru. Rønn siger til det - dette kristelige menneske?
Nu venter jeg bare på at de 600 præster, som sidste gang støttede op, melder sig og retter sig efter biskopperne. Bliver det mon jura eller budskabet om ’næstekærlighed’ der vinder?
Måske skal Danmark i medierne på verdensplan p.g.a. nogle få hundredes skæbner. Så får vi da placeret Danmark på verdenskortet – igen.
Nåh ja, jeg glemte lige at tage Kong Mammon i ed: - Man kan ikke tjene to herrer.
Husk det fru. Rønn.
Poul Erik Andersen, - for det første er der mange af de irakere der er sendt tilbage, der lever under forfærdelige forhold. Mange lever i forladte lagerbygninger og er angste for at gå på gaden, mangler livsfornødenheder og kan ikke arbejde, gå i skole osv.
For det andet er der forskel på flygtningenes personlige situation. De flygtninge der har levet her i årevis og har nægtet at rejse hjem, er stadig bange for at rejse hjem. Og selvom Flygtningenævnet har afvist at tage deres sag alvorligt, i visse tilfælde er folk blevet torturet og blevet afvist, er de altså stadig bange for at komme tilbage.
For det tredie er det ikke usædvanligt at visse kan tage til et land, mens andre ikke kan. Det behøver ikke være ferie når man rejser dertil, det kan være så meget andet.
Men det er ikke de 282 afviste, hvoraf en stor del er dansk-irakiske børn og unge, der tager "på ferie".
Inger Sundsvald:
"Hvad mon fru. Rønn siger til det - dette kristelige menneske?"
Ja i den forbindelse må man jo spørge hvad Fru Rønn Hornbech har tænkt sig at sige til sin Gud og skaber? Hvad vil Fru Rønn Hornbech egentlig sige til sit forsvar, når hun en skønne dag står vis-a-vis Skt. Peter?
Hun vil formodentlig ikke kunne slippe af sted med at sige at der ikke er noget at komme efter eller andre af alle de øvrige billige retoriske kneb som de borgerlige politikere i disse dage slipper så let af sted med at formidle til den småborgerlige danske presse.
Det vil utvivlsomt være tilrådeligt, hvis Fru Rønn Hornbech allerede nu begynder at forberede sin forsvarstale…
Her er et link til en hjemmeside der dagligt opgør tabstallene i henholdsvis Afghanistan og Irak.
http://icasualties.org/Iraq/index.aspx
Som man kan se blev der dræbt 19 amerikanske soldater i april og 24 i maj måned 2009.
Så når Ekstra Bladet i dag påstår at der er sikkert at opholde sig i Irak så, er det nok en sandhed med visse modifikationer. Jeg er i hvert fald overbevist om, at de pårørende til de døde amerikanske soldater nok vil være tilbøjelige til at mene noget andet.
Det er i øvrigt langt fra overraskende at den danske presse og politikerne i øjeblikket gør alt hvad der står i deres magt for at forsøge at tage modet fra de irakiske flygtninge i Brorsons Kirke.
Det er dog meget tvivlsomt om det vil lykkes, da irakerne formodentlig godt er klar over, at de har tiden på deres side, og at der for hver dag de holder ud i kirken vil blive vanskeligere for magthaverne at tvangshjemsende dem…
Pia Qu Hyrland:
"Ups, lige et lille PS mere til forfatteren!
De unge aktivister spænder fra 20-årsalderen og op til 70-årsalderen.
Men jeg må indrømme at de unge er utroligt inspirerende, hjertevarme, intelligente, levende og kærlige mennesker, - gud ske tak og lov!"
Og efterhånden som flere og flere kommer ind fra gaden og tilbyder deres hjælp, jo større er diversiteten og aldersfordelingen blandt de mennesker, der dagligt forsøger at facilitere og gøre den aktuelle humanitære situation for de her mennesker bare nogenlunde tålelig. Det her er ikke blot en aktion for unge, der 'har aktivisme som livsstil', som journalisten synes at mere end antyde. Selv er jeg midt i trediverne og ser ikke mig selv som 'aktivist', men først og fremmest som medmenneske og dernæst antiracist. Dette er så bare en situation, hvor der er et behov for hjælpende hænder, og derfor tilbyder familiefædre, pensionister, studerende osv med meget forskellige grader af erfaring med aktivisme og politisk arbejde deres tid og resurser. Og gør det rigtig godt og i fint samrbejde med irakerne.
Noget helt andet er, at artiklens åbningsbemærkning om en på forhånd tabt juridisk kamp er noget vås. Journalisten burde nok sætte sig lidt bedre ind i tingene?
Jeg skal hermed udtrykke min store respekt for Bo Nielsen og hans indsats for at bidrage til arbejdet med at hjælpe flygtningene i Brorsons Kirke. De mange frivillige hjælpere gør, at man trods alt stadigvæk kan være en lille smule stolt over at være dansker. Tak for det!
Og så er jeg som nævnt tidligere helt enig i Bo Nielsens kritik af Søren Dalager Ditlevsens meget overfladiske tilgang til emnet. På den anden side må man sige at Ditlevsens artikel trods alt er bedre end ingenting, for man må jo desværre konstatere at Dagbladet Informations dækning af sagen indtil videre har været yderst sparsom.
Lars Normann Jørgensen,
generalsekretær i Amnesty i Danmark:
"Den politiske vilje til at udvise udlændinge er åbenbart så stor, at politikerne er klar til at bruge forkastelige metoder for at smide udlændinge ud, siger ."
Og der bliver hele tiden mere og mere at komme efter, med mindre civilsamfundet tager affære, som det er tilfældet ved Brosons Kirken...
Oprindelig var Amnesty International en hæderværdig organisation, som kæmpede med undertrykkelsen rundt om i verden.
Amnesty i Danmark har valgt det som sin hovedopgave at angribe den politik, som vælgerbefolkningens flertal støtter op om - og som ikke adskiller sig væsentligt fra den politik, som også førtes i forrige årti.
Flygtningenævnet har i alle de omhandlede sager truffet lovlige afgørelser og det er op til den danske regering at effektuere disse afgørelser.
Det står aktivisterne i kirken frit for at vælge 'civil ulydighed', bare de så også er klar over, hvad konsekvenser det kan få for dem personligt.
FN har netop rettet en kraftig og alvorlig kritik af danskernes behandling af de irakiske flygtninge. Og Birthe Rønn Hornbech svarer som sædvanlig, at der ikke er noget at komme efter:
http://politiken.dk/politik/article725528.ece
Jeg vil henlede hr. Thomsens opmærksomhed på den kendsgerning at den nuværende danske regering ligeså lidt udøver indflydelse på Flygtningenævnets afgørelser som den tidligere socialdemokratiske regering. Domstole og domstolslignende nævn er uafhængige af den til enhver tid siddende regering. For de af os, som kan huske tilbage, var der igeså høje skrig og skrål over Flygtningenævnet afgørelser dengang som nu. Efter pres begik man den bommert at vedtage en særlov. Det kommer med garanti ikke til at ske igen. De pågældende irakere er IKKE flygtninge, det spørgsmål er afgjort efter grundig sagsbehandling.
Integrationsministeren har fuldkommen ret: UNCHR har altid politiseret (ligesom Amnesty, Dansk Flygtningehjælp - som stod bag den katastrofale flygtningelov af 1983 - Dansk Røde Kors samt diverse andre 'gode' organisationer.
Hvis de fik magt, som de har agt ville Danmark blive oversvømmet med fattigdomsflygtninge og vores sociale velfærdssamfund bryde sammen.
P.t. koster udlændinge i Danmark fra 3'de verdens lande os over 50 mia om året. Grænsen er nået.
Karsten Fledelius:
Derfor kan vi ikke se vores modtagelse af flygtninge af en anden tro som et udtryk for en "misforstået humanisme", men som et vidnesbyrd vi giver om, hvordan vi forstår kristendommens værdier og bedst muligt forsøger at handle efter dem."
Det er rart at høre, at formanden for Distriktsforeningen af menighedsråd i København og næstformand ved menighedsrådet ved Københavns Domkirke bakker op om flygtningene.
Karsten Fledelius er ikke blor kristen af navn men også af gavn. Det aftvinger respekt.
Sider