Baggrund
Læsetid: 3 min.

'Jeg har aldrig bakket op om alle FARCs metoder'

Enhedslistens nye kandidat Christine Lundgaard samlede som talsmand for foreningen 'Oprør' penge ind til den colombianske oprørsbevægelse FARC, der er på EU's terrorliste. Men støtten var en protest imod terrorlisten - ikke en støtte til FARC's kidnapninger og drab på civile, siger hun
Indland
14. maj 2009
Enhedslistens Christine Lundgaard blev under weekendens årsmøde valgt til den fjerde post på partiets liste.

Enhedslistens Christine Lundgaard blev under weekendens årsmøde valgt til den fjerde post på partiets liste.

Den colombianske oprørsbevægelse FARC er ikke en terrorgruppe. Det siger Christine Lundgaard, der i weekenden blev kåret som Enhedslistens nye kandidat til Folketinget.

På trods af at den kommunistiske organisation er på både EU's og USA's liste over narkorelaterede terrororganisationer og har stået bag kidnapninger og drab på civile, var Lundgaard som talsmand for foreningen 'Oprør' i 2004 med til at samle penge ind til bevægelsen.

Men støtten skete i protest imod selve terrorlisterne - og ikke fordi FARCs handlinger er i orden, siger hun.

"Jeg har aldrig bakket op om alle de metoder, FARC bruger. Jeg går naturligvis ikke ind for kidnapninger og ser det som dybt ulykkeligt, når uskyldige mennesker bliver slået ihjel."

- Var I i 'Oprør' ikke med til at støtte FARC?

"Vores kampagne i 2004 handlede ikke så meget om at støtte FARC som at sætte terrorlovgivningen i Danmark til debat."

Ifølge Christina Lund-gaard blev FARC indtil 2002, da den blev optaget på terrorlisterne, regnet som en part i en borgerkrig - og repræsentanter for bevægelsen var også på besøg i Danmark for at holde møder med Udenrigsministeriet og danske folketingspolitikere. Men efter 2002 holdt dialogen op.

"Jeg har lavet solidaritetsarbejde i forhold til fagforeninger og menneskerettighedsorganisationer i Columbia i mange år. Og vi kunne se, at terrorlisterne var med til at optrappe krigen".

"Hvis der skal findes en løsning på borgerkrigen, så kommer man ikke uden om, at også FARC skal med til forhandlingsbordet."

Det er netop dette budskab, der med det samme skabte debat omkring kåringen af Christina Lundgaard som folketingskandidat.

Mandela og Osama

I Berlingske Tidende efterlyste debattøren Niels Krause Kjær for eksempel en klar venstreorienteret afstandtagen til FARC. Lundgaard kan godt forstå reaktionen, siger hun.

"Selvfølgelig kan jeg godt forstå, at folk efterspørger, at jeg fuldstændig går imod og aldrig kunne drømme om at støtte kidnapninger. Det har jeg også hele tiden sagt - men den del bliver ofte skåret ud, fordi det ikke er lige så interessant."

Men samtidig holder hun fast i sin modstand mod terrorstemplingen af FARC.

"Det, der sker med terrorlovgivningen, er, at man sådan set putter Nelson Mandela og Osama bin Laden i samme kategori. Og det er helt ude i skoven."

- Men Nelson Mandela har ikke bortført nogen eller slået nogen ihjel?

"ANC har brugt meget voldsomme metoder i deres modstand mod apartheidregimet. Også metoder, som jeg mener, at man skal kritisere."

- Så FARC og ANC er det samme?

"Nej - selvfølgelig synes jeg ikke det. FARC og ANC bruger forskellige metoder. Men det er vigtigt at holde fast i, at det historisk set kan være nødvendigt at yde modstand imod et brutalt regime."

Ingen beviser for narko

"Man skal kritisere hver gang, modstandsbevægelser gør noget, vi ikke bakker op om - ligesom man skal kritisere stater, der gør det."

- Så du har støttet FARC for at sætte terrorlovgivningen til debat - men du støtter ikke FARCs metoder?

"Jeg bakker selvfølgelig ikke op om alle FARCs metoder. Hele denne her debat handler om at blive af med terrorisme. Og jeg mener, at terrorlovgivningen er med til at optrappe krig og terror."

- Hvad siger du til dem, der mener, at man med støtten var med til at relativisere og se igennem fingre med FARCs metoder?

"Vi har aldrig støttet de ting, som FARC gør, som vi ikke bryder os om. Men det er vigtigt at sige, at ved det, at FARC gik ind i fredsforhandlingerne frem til 2002 - og at Danmark spillede en aktiv rolle i de forhandlinger - da var man faktisk på vej til at stoppe den konflikt."

- FARC sættes også i forbindelse med narkohandel. Hvad siger du til det?

"Det er rigtigt, at FARC i nogle tilfælde beskytter kokabønder og opkræver skatter af mellemhandlere. Men jeg har ikke set nogen troværdige kilder - for eksempel FN - vise, at de er involverede i narkohandel i stor stil. Hvis de er det, er det selvfølgelig kritisabelt," siger Christine Lundgaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Diepgen

At Berlingske efterlyser en klar afstandtagen, er bladets gentagelse af den rene borgerlige holdning fra Besættelsens dage, da man gik med verdensmagten og imod modstandsbevægelsen - nu en ny verdensmagt imod nye illegale. Farc findes på EUs liste, fordi den folkelige bevægelse findes på USAs liste, fordi USA således kan skjule den amerikanske terrorisme i Columbia. Kommunister og socialister er traditionelt imod krig, også imod højrefløjens krig i Mellemøsten, men sætter sig til modværge med forsvar og modstand. Som sværd og skjold har formet hinanden, må mål og midler, såvel i Columbia og Mellemøsten som 1940/45, afpasses efter angriberens - og måske skulle vi opstille en alternativ terrorliste med andre krigsforbrydere.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Den eneste angriber i Columbia er FARC. Præsident Uribe er demokratisk valgt på den columbianske befolknings nåde.

Niels Christensen

Christina Lundgaard : Jeg inhalerede ikke

Henning Jensen

Farc er måske ikke engle. men prøv me dlidt kritik af den "demokratiske valgte regering af folkets både"

Mange medlemmer af guerillaen var tidligere aktive i det legale venstrefløjsparti UP, men greb til våben, efter at regimet i 1980'erne og 90'erne dræbte omkring 4.000 af partiets medlemmer, inklusive dets præsidentkandidater, parlamentsmedlemmer og borgmestre. Andre guerillaer har været aktive i fagforeninger, der også er hårdt ramt af angreb fra dødspatruljer. I gennemsnit bliver tre fagforeningsfolk myrdet i Colombia hver uge."

Ingen modstadsbevægelse kan have fuldstændig kontrol over enhver, som påstår medlemskab. I såfald var bevægelsen optrævlet og fængslet forlængst.
derfor kan FARC og andre ikke, som bevægelser, bedømmes for enkelt personers eller smågruppers handlinger.
derimod bør de bedømmes på intentioner og handlinger sammenhodt med modstadernes ditto!

Per Diepgen

15.maj kom Christine Lundgaard på s.18 med en fortrinlig uddybning af synspunktet (kommentaren) og af Henning Jensens debatinlæg her. Aktion og reaktion, mål og midler, terror og modterror, sværd og skjold er hinandens forudsætninger.Men forsvar er forskellig fra angreb, og enhver må vælge våben efter modstanderen. Er målet at kvæle ytringsfriheden, Christine Lundgaard og Enhedslisten (- tænk, hvad hun, der er nr.4 på listen tillader sig i vores samfund, og Enhedslisten, der som man åbenbart véd, er udskuddet fra kommunismen og stalinismen!), ja, så må man trække blankt. Hvem var det man myrdede i Tyskland i 1912 ff. for modstand mod krigen, og hvem overfaldt demokratiet i Spanien og startede verdenskrigen, hvem stod for Vietnamkrigen og bag diktaturene i Sydamerika (og fortsætter i Columbia), og hvem erklærede krig i Iraq og Afghanistan. Vi har meget få socialister tilbage i Folketinget, men magtstræbet i højrefløjen kan gøre den til sin egen værste modstander og til knægtelse af friheden.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Henning Jensen

Ligesom Uribes regering ikke kan beskyldes for at kontrollere voldelige fraktioner på højrefløjen som med alle midler bekæmper venstrefløjen.

Hugo Barlach

Thomas Ole Brask Jørgensen/Henning Jensen

Nu er en tidligere Chef for det hemmelige politi i Columbia jo tiltalt for at have videregivet oplysninger til højreguerillaen. Fordi det havde ført til yderligere likvideringer. Regeringen i Columbia kan med andre ord i særskilt særklasse beskyldes for overgreb imod befolkningen, såvel som imod demokratiets instanser. Der er tale om et omfang på over 70 000 personer. FARC er heller ikke på FN's terrorliste. Håber I begge har fakta i orden...

Med venlig hilsen

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Barlach

Og hvor mange liv har FARC på samvittigheden igennem årene?

Og hvem siger, det kan have været tilfældet, at Uribe har givet tilladelse til videregivelse af informationer. Det er der ingen oplysninger om, læs Politikens partiske artikel Nå et politi er hemmeligt er kontrollen med et sådan begrænset.

Hugo Barlach

Den må du skisme længer ud med, Thomas. Det er der masser af oplysninger om fra Columbia. Ikke mindst fra Juridiske organisationer, men også fra Fagforeningerne, fra NGO-er og nu også fra den columbianske anklagemyndighed. Desuden er der rigeligt med dokumentation som godtgør Uribe's forbindelser til højreguerillaen. Samt til investeringerne fra især den forrige USA-administration. Og som nu er under revision.

Men hvis du gør dig den ulejlighed at læse de relevante artikler om sammenhængen i Information, vil du finde rigeligt med referencer og henvisninger til data. Med andre ord: gør dig den ulejlighed at undersøge misforholdet i overgreb, før du gør regnestykket op. Så vil du såmænd nok finde en anden form for facit på spekulationen...

Thomas Ole Brask Jørgensen

Det er alletiders Hugo, men det er bare sådan at folk er uskyldige indtil det modsatte er bevist. Sådan fungerer en retsstat til trods for at en sådan er under pres i Columbia for begge sider af det politiske spektrum.
Så inden du tager FARCS parti, så skulle du måske se på hvor lang tid FARC egentlig har eksisteret og hvad de egentlig ønsker at opnå med deres såkaldte frihedskamp. Jeg ser gerne at du kan komme med uomtvistelige beviser der kan retfærdiggøre eksistensen af FARC siden slutningen af 1960'erne og dennes kamp mod, de skulle angiveligvis være både facisistiske og forbryderiske, columbianske regeringer.

Jeg er ikke tilhænger af, at man på nogen måde benytter vold for opnåelse af bestemte politiske projekter. Men en ting er sikkert, FARC ønsker til enhver tid at omstyrte den sidende regering for at kunne indføre et totalitært socialistisk/kommunistisk styre.

Søren Nørbak

"Vores kampagne i 2004 handlede ikke så meget om at støtte FARC som at sætte terrorlovgivningen i Danmark til debat."
- Så hvis jeg finansierede en gruppe der terrorbombede Nørreport station eller måske enhedslistens partikontor, så det okey så længe jeg bare vil sætte spot på terrorsikring? Langt ude argument. Terrorstøtte er terrorstøtte.

Ligegyldigt hvor mange gummi begreber der bruges, ændre det ikke på at FARC er en af verdens største forbryderorganisationer: narko og våbensmugling, kidnapninger, afpresning, likvideringer af civile, terrorbombninger, brug af børnesoldater og tvangsudskrivelser. Listen er lange og det blod som Christine Lundgaard har på sine hænderne er ikke lige til at vaske af.

En sidste ting: FNs terrorliste beskæftiger sig kun med organisationer der har forbindelse med Bin laden, Taliban eller Al-Qaida. Så det giver ingen mening at fremhæve den liste i forbindelse med FARC.