Læsetid: 2 min.

Arrangør fralægger sig ansvar for hærværk

Hvis arrangørerne for festivalen 'Undoing the City' havde vidst, at gadefesten i Hyskenstræde ville ende med hærværk, var den ikke kommet på programmet. Men festivalledelsen føler sig ikke medskyldig i ødelæggelserne i den gamle gade
11. maj 2009

Ledelsen bag festivalen Undoing the City mener ikke, den har et medansvar for ødelæggelserne i Hyskenstræde natten til lørdag. Gadefesten forud for hærværket var ellers en del af festivalen, som arrangeres af aktivistnetværket Openhagen, der arbejder for at modvirke privatisering og kommercialisering af byrummet.

"Vi kan ikke tage ansvar for det, der skete, for det er ikke noget, vi har været med til at arrangere. Vores festival var en paraply for mange forskellige grupper og mennesker, der havde lyst til at lave noget, der handlede om byrummet. Og da vi modtog henvendelsen fra arrangørerne af gadefesten, tænkte vi, at det lå godt i tråd med resten af festivalen," siger Lars Gaardsøe, der er medarrangør af Undoing the City.

- Men er det ikke jeres ansvar som arrangører, at projekter, der er en del af programmet, er i orden?

"Det er ikke den måde, festivalen er tænkt. Det var meningen, at en masse selvstændige grupper bød ind med aktiviteter, de havde lyst at lave."

- Så du mener ikke, det er jeres ansvar at sørge for, at de projekter, der er med i jeres festival, er i orden?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Christensen

Måske skulle de have fundet på et andet navn end
'undoing the city'. Der var åbenbart nogen der tog det ret så bogstavelig.

Jannik Thorsen

"Vi kan ikke tage ansvar for det, der skete, for det er ikke noget, vi har været med til at arrangere. Vores festival var en paraply for mange forskellige grupper og mennesker, der havde lyst til at lave noget, der handlede om byrummet."

Det lyder som om der er nogen der har travlt med at vaske deres hænder rene, efter de har godkendt hærværks graffiti for mange tusind kroner.
Det er det rene hykleri.

Skal de autonome nu igen belønnes med klubhuse og væresteder for at yde hærværk?
Ja selvfølgelig, for de har jo blot "vandaliseret med charme".

Søren Nørbak

"I Hyskenstræde er det fredede huse, det er gået ud over. Er det i orden? "Jeg kan bare sige, at hvis vi havde vidst, hvad vi vidste nu, skulle det ikke have været en del af vores program." - Men I vidste på forhånd, at der ville blive malet graffiti. "Jo, men graffiti er mange ting. Og jeg vil ikke tage stilling til, om graffiti er godt eller dårligt. ""

Langt ude, niveauet af ansvarsfralæggelse og begrebsbøjning ligner den gamle sovjetiske "fredsbevægelse". Ulækkert

Søren

Michael Skaarup

Jeg mener ikke at arrangørerne har mere ansvar for folks hærværk, end at fo´bol´klubberne har for den efterfølgende vold og hærværk, begået af tilskuerne.
Og regningen fra begge begivenheder, ender det samme sted.

Og hvis nogen skal være i tvivl, er ovenstående ironisk.

Selvfølgelig har arrangøren et ansvar, for arrangementet går som planlagt. Griber arrangementet om sig, og kommer ud af kontrol, og man som arrangører er uden handle muligheder, så var det godt, at politiet var i nærheden, let kunne gribe ind, og lukke festen ned.

Hvorfor ordensmagten så valgte ikke at gøre det, kunne jo være at de vidste, de unge hærværksfolk, netop kun skadede deres egen sag, og jo længere tid politiet ventede med at gribe ind, jo mere (selv)skade forvoldte de unge deres sag.

Lennart Kampmann

Kære Julemand,

til jul ønsker jeg mig nogle nye autonome og nogle nye politiledere.

De autonome skal være sådan nogle der er kreative og solidariske, mens politilederne skal være sådan nogle, der lukker festen hvis den forstyrrer den offentlige ro og orden.

Kan jeg ikke få det, vil jeg gerne bede om at de autonome næste gang holder fest i Jægersborggade, så vi kan se om de kan trylle rockere om til glade festaber.
;)

Med venlig hilsen
Lennart