Der er ryddeligt i det store kontor på Holmens Kanal. I modsætning til mange af sine ministerkollegaers er Karen Ellemanns (V) skrivebord ikke tynget af papirbunker.
"De ligger i min computer," siger hun og betoner, at det altså ikke er fordi, der ikke er noget at bestille.
Den 39-årige Ellemann har siddet godt seks uger på posten som indenrigs- og socialminister, og vi er her for at tale om den første tid i spidsen for et ministerium, der er blandt landets tungeste.
"Det har været på alle måder overvældende, og jeg var sgu ikke forberedt på det," siger hun om opkaldet fra statsministeren.
Men da Lars Løkke Rasmussen (V) så ringede mandag aften den 6. april med tilbuddet om en ministerpost, lød svaret: "Jeg vil gerne, men skal lige have familiens opbakning."
Som fraskilt mor til to valgte hun at konsultere både børn og kæreste, før hun kort efter traf beslutningen.
- Tror du, der er forskel på, hvordan mænd og kvinder reagerer i den situation?
"Jeg håber det ved Gud ikke. Men det tror jeg, at der er."
Uffe: Tag den!
Alligevel lægger hun hurtigt afstand til kønsdebatten.
"Det handler nok mere om størrelsen på ens omsorgsgen. Det ville da være mærkeligt, hvis man ikke lige laver en forventningsafstemning med sin familie. Men jeg kan ikke huske, hvordan det var med min far dengang - jeg er vokset op hos min mor."
Selv betegner Karen Ellemann sig som "moderne delemor" til sine to børn på ni og 11 år, og hun insisterer indimellem på at holde kalenderen fri til familieaftner.
- Tror du, at mænd i samme omfang insisterer på at tilgodese familien?
"Det kan godt være et generationsspørgsmål snarere end et kønsspørgsmål. Jeg oplever det i høj grad som naturligt at debattere familie- og arbejdslivssituationen med mine jævnaldrende. Den fylder rigtigt meget i min generation, og det gjorde den ikke i vores forældres. Det er en fantastisk vidunderlig og vigtig samfundstendens. Det er en kæmpe styrke, at vi hver især skal håndtere den vanskelige opgave, det er, at skulle lede sig selv og sin familie."
Karen Ellemann genkalder sig en middag hjemme hos Uffe Ellemann-Jensen, kort efter at hun var blevet valgt til Folketinget i 2007.
"Vi havde lige sat os til bordet, og så ringer min telefon. Jeg er på vej til at rejse mig for at tage den, men min ni-årige søn siger: 'Arj, mor, helt ærligt', mens den ældre generation i form af min far siger: 'Hvad laver du?! Du skal da tage den.'"
At gribe mulighederne
Det gjorde Karen Ellemann nu ikke.
"Det er ikke en afvisning, men en udskydelse. Den slags er accepteret i min generation."
- Hvordan har du så oplevet den første tid med magten?
"Det er en fantastisk tillid, der bliver vist en, og af det følger også en præstationsangst og en ærbødighed. Jeg har jo alle de folk omkring mig, der gerne vil bidrage til, at jeg ved mest muligt."
Karen Ellemann udpeger et bedre samarbejde med kommunerne som sin største opgave.
"Og jeg er lykkelig for min kommunale fortid. Det er jo ude i kommunerne, at det sker," siger hun med henvisning til sin tid som kommunalpolitiker og jobbet som leder af det udvalg, der i forbindelse med kommunalreformen skulle harmoniserer samtlige kommunale opgaver. Udover sin erfaring og bistanden fra embedsmændene betoner hun sin nysgerrighed som en styrke på posten:
"Og jeg ikke bange for at stille dumme spørgsmål."
- Er du også et magtmenneske?
Hun smiler lidt og tøver.
"Hmm ... Jeg er et ansvarsmenneske. Som en del af landets regering sidder man naturligvis i en magtposition, men den kan blive en magtfuldkommenhed, hvor man glemmer sit ansvar."
Som socialminister ser Karen Ellemann det som sin fremmeste opgave at "stå klar med et velfærdssamfund i verdensklasse":
"Et fintmasket system, som er til for at støtte op og hjælpe. Men som min nye formand sagde forleden, må det ikke blive et klistret spindelvæv, hvor man ikke kan komme af de offentlige forsørgelser igen. Ydelserne skal ses i forhold til, at det skal kunne betale sig at arbejde," siger hun og tilføjer:
"Mennesker skal hjælpes til at kunne gribe mulighederne i samfundet."
Ikke bekæmpe rigdom
I sidste valgkamp deltog Karen Ellemann i netavisen 180Graders 'Kend din kandidat'- undersøgelse.
- Du erklærede dig enig i, at det er vigtigere, at folk selv kan råde over de penge, de har tjent, end at der er økonomisk lighed i samfundet?
"Vi har et af de mest lige samfund i verden, og jeg vil ikke bekæmpe rigdom, jeg vil bekæmpe ulige muligheder. Jeg er optaget af at se på menneskets muligheder for at stå på egne ben."
- Så det er ikke et problem, hvis den økonomiske ulighed vokser?
"Jeg vil ikke bidrage til diskussioner for og imod økonomisk ulighed. Det bliver en ensidig kroner-og-ører-diskussion, og det vil jeg ikke bidrage til."
Dét gør Karen Ellemann muligvis klogt i med tanke på sin forgænger på posten, Eva Kjer Hansen (V), som kom galt af sted ved at mene, at ulighed i samfundet skaber dynamik.
Galt af sted kom også Karen Ellemann, da hun for nylig lod forstå, at hun ikke tror, at der er danske børn, der på grund af dårlig økonomi må gå sultne i seng. Om sin første 'bommert' siger hun:
"Det var en klassisk læresag om, hvordan ting kan blive revet ud af en sammenhæng."
- Hvad har du lært af den?
"At vi lever i et informationssamfund, hvor vi alle er nyhedsjunkies. Jeg er selv en af dem. Men tingene blev blæst op, og det er ikke vanvittig morsomt at komme i vridemaskinen, for man kæmper mod journalisternes stræben efter konflikt."
- Men interesserer det dig ikke, at der økonomisk set er blevet flere fattige børn?
"Jo, selvfølgelig interesserer konjunkturer og ydelser mig. Men fattigdom kun målt på kroner og ører er for mig ikke lig med et socialt tilfælde. Et par, der studerer, er i en lavindkomstgruppe, men de er jo ikke et socialt tilfælde af den grund. Omvendt ser man også sociale tilfælde, når man kommer over lavindkomstgruppen. Jeg er optaget af dér, hvor man er socialt udsat. Jeg er med på, at kroner og ører også er en faktor, men social udsat kan være så mange ting."
- Du har også sagt, at det er urimeligt, at folk skal betale mere end halvdelen af deres løn i skat?
"I udgangspunktet mener jeg, at det er rimeligt, at man selv råder over halvdelen af det, man tjener. Vi er kommet et godt stykke med vores skattereform. Og det er vigtigt for mig, at det ikke handler om en socialdemokratisk 'skattelettelser eller velfærd', men tværtimod om at gøre lagkagen større."
@Thomas Ole Brask Jørgensen
Tja. du hygger dig vel ?
Derimod ser sku' meget sort ud for os proletarer , for: Overklassen er sku' godt nok ekstremt snu og dygtig:
Nu hvor alle klodens proletarer BURDE forene sig -
bliver de/vi i stedet bortledt over i at dyrke den mere og mere udbredt astrologi.
@ Kim Bram
Nej, det gør jeg faktisk ikke! Selvom du ikke kan forstå eller indse det, så bekymrer jeg mig faktisk for samfundet og personer med ringe uddannelse og stærkt begrænsede muligheder. Det er dem jeg gerne vil hjælpe.
Dorte Sørensen
Jeg tror også at børnene og deres forældre er ligeglade med, om det kun er relativt fattigt, når de står på gaden. Da jeg var barn, stod den på vandgrød o.l. den sidste tid inden huslejen skulle betales. Men det var ikke spor relativt.
Det mærkelige, nej, ikke mærkelige, men forudsigelige, er, at folk som har mulighed for at vente på bedre konjunkturer, og hytter deres eget skin i mellemtiden, ganske enkelt ikke kan se, at det er et vitalt problem for dem, som ikke har den mulighed. Familier splittes, børnene mistrives, selv de faglærte mister jobbet o.s.v. – men sådan er det bare, og sådan har det altid været – punktum!
AE-rådet fifler med tallene – punktum!
Jeg er ”socialist med en hang til vulgærmarxisme” – punktum!
En sandhed måske udledt af astrologien ;-)
”Flertallet” har ikke alene ret, de besidder også ’sandheden’ – også selv om der fifles med tallene.
Jeg venter fortsat på at de gavmilde skattelettelser skal begynde at virke på arbejdsløsheden og velfærden. Og jeg håber inderligt, at kommunerne ikke har været med til at formøble borgernes penge ved at være ’finanssmarte’, dengang de hurtige penge kunne tjenes i løbet af nul komma fem.
Desuden venter jeg på at bankerne får styr på deres regnskaber, efter at staten har givet dem bistandshjælp, med vores penge. Lige for tiden sker der så vidt jeg kan vurdere en fuldstændig udskiftning af bankernes kunder. Hvis man ikke kan låne penge til sunde foretagender i Danske Bank, kan man i Nordea – og omvendt. Det kaldes vist de frie markedskræfter. Hvor er jeg glad for at det er relativt.
Inger Sundsvald
Ja det er sørgeligt at mange ikke vil forstå, at det føles absolut ikke at have penge til det de andre børn kan få og give dem den hjælp til fx at leve for når de er kommet ind på en uddannelse ol. Her tænker bl.a. jeg på alle de forældreboliger der blev købt til børnene og vel var tænkt som en investering for forældre, dengang friværdierne steg og steg.
Mht. bankskift så mener jeg, at jeg læste et sted i dag at kunder med gæld ol. ikke kunne skifte bank i dag. Det er ikke den fastlåsning jeg kalder de frir markedskræfter.
Mht. afvisningen af kritik så må man sige, at Fogh Rasmussen har gjort sin indflydelse gældende. Håber bare at flere folk vil rense brillerne og begynde at se Fogh Rasmussens store bedrag, som han har indført med DFs stemmer.
@Inger Sundsvald
"AE-rådet fifler med tallene – punktum!"
Det der har jeg aldrig sagt, og det ved du godt. Læs mit indlæg.
@ Inger Sundsvald & Dorte Sørensen
Så lykkedes det jer at få afsporet debatten. Godt gået.
Thomas Ole Brask Jørgensen skrev:
”Du anerkender ikke begrebet relativ fattigdom, men når AE-rådet fifler lidt med begrebet, altså man blander relativ fattigdom med absolut fattigdom, for at få det til fremstå som om der 50.000 børn i dyb fattigdom så er det i orden.”
Hvad er forskellen på tallene og begreberne?
Fifler du ikke selv lige lovlig meget, ved at skrive at AE-rådet får det til at fremstå som om 50.000 børn lever i ”dyb fattigdom”?
I øvrigt er der ikke defineret grænser mellem ”dyb fattigdom” og anden fattigdom. Det vil regeringen og DF ikke udrede. Måske ville tallene ikke se så godt ud?
Jeg taler stadigvæk om børn der lever i fattigdom.
Undskyld Thomas Ole Brask Jørgensen er det nu en afsporing at skrive at fattigdommen føles ikke mindre for en dansk familie om den kaldes relativ eller absolut.
Karen Ellemann og regeringen vil ikke vil tage en debat om fattigdomsgrænser og omfanget af fattigdom i Danmark vel nok af frygt for at få bedre tal på denne svage gruppe, de ikke ønsker at se.
Jeps, Dorte og Inger, I afsporer debatten for Thomas, fordi I insisterer på at tale om konkrete mennesker af kød og blod, enlige forsøgere som sættes på gaden, børn der konkret lever i fattigdom - i stedet burde I naturligvis fifle rundt med abstraktioner om "relative" og "absolutte" fattige, måske krydret lidt med Ellemannske kynismer a la "der er andre værdier end de økonomiske" og "fattigdom kan ikke gøres op i penge" (det er den enlige mor der sættes på gaden nok glad for at få at vide).
Men for guds skyld - nej, for de børns skyld, der lever i fattigdom - bliv ved med at afspore denne kyniske talmajestæt som socialministeren og nogle af denne tråds debattører synes at tjene.
Tak!
Bo Klindt Poulsen
Selv tak ;-)
Afsporing af debatten er jo, at snakke så meget uden om tallene og begreberne, at man skulle tro, at problemet med børns fattigdom i Danmark slet ikke eksisterer, og at regeringen og DF er den skinbarlige gaveuddelingsbutik til mennesker som ikke gider arbejde eller formår at administrere alle de midler de egentlig uretmæssigt bliver tildelt.
Tænk at der sidder mennesker her i Danmark, der har så lidt tiltro til at de rigtige mennesker bliver hjulpet, og som selv mener sig i stand til at definere fattigdom (helt udokumenteret) og hvem der har ’fortjent’ at blive hjulpet.
Selv om jeg ikke har den største tillid til regeringen og DF, så er der dog heldigvis love og regler, som administreres af veluddannede mennesker. Og jeg tror, at muligheden for at tiltuske sig uberettigede midler er betydelig mindre for arbejdsløse og deres børn end ministres mulighed for ’subsidier’ - for ikke at tale om bankers og erhvervslivets muligheder generelt.
@ Sundsvald, Sørensen og Klindt Poulsen
Jeg skal nok svare jer på hvorfor i søger at afspore debatten.
Men det kan først blive i morgen.
Thomas Ole Brask Jørgensen
Du behøver ikke at anstrenge dig. Jeg kender din holdning.
Aha, ud over at være kyniker på linje med den nye "socialminister" er du også synsk - med evne til at se vore motiver for at "afspore" debatten. Det glæder jeg mig bestemt til. Jeg har tidligere haft en vis skepsis over for det okkulte, men jeg må indrømme, at jeg lige i dag er nysgerrig.
Hvad dine motiver for at afspore debatten er, det har jeg desværre ikke evnerne til at sige noget om. Men jeg konstaterer bare, at du ikke på noget tidspunkt forholder dig til de mennesker, der konkret bliver sat på gaden og de børn der konkret vokser op i fattigdom.
Det hele er bare tal og abstraktioner for dig, ser det ud til.
Bo Klindt Poulsen
Dén overså jeg lige i første omgang, men uha da, hvor bliver det spændende ;-)
Stop trykpressen og ryd forsiden, Niels Mosbak har været i et overklasse-sommerhus OG set en narkomans hjem indefra. Og tænk en gang: der var så stor forskel, at vi bliver nødt til at omkalfaltre hele samfundet, fordi han på den baggrund mener at kunne konkludere, at der eksisterer så udbredt fattigdom i DK, at vi skal frygte proletariatets hævn.
Ren vulgærmarxisme.
Det er muligt at overklassen svælger i overforbrug, men det er middelklassen der svælger i den velfærd, som burde komme underklassen til gode - men den pinefulde erkendelse passer ikke rigtig ind i møblementet hos en centrum-venstrefløj, der har travlt med at lefle for middelklassen, og med skinger politisk propaganda, lukke middelklassens øjne for at det rent faktisk er den og dens kravsinflation, der er den største post på de offentlige budgetter.
Jørgen Nielsen
Ja nu lever vi jo så i vulgærkapitalismens tidsalder - og der er jo nogle der i gennem tiderne har arbejdet på samfundets bund i så mange år, at de derved indhøstede erfaringer påvirker deres opfattelse af det samfund, som du formentlig aldrig ser andet end den glitrende overflade af.
Men det er jo evident, at når man kun ser glimmer og boblende glar, så har man ingen erfaringer at dele ud af.
Hvordan er det lige at middelklassen svælger i den velfærd som skulle komme underklassen til gode - det har du vist ikke argumenteret for - endnu.
Og hvorfor er det lige, at du ikke mener at overklassen skal bidrage med midler til at underklassens sociale niveau bliver højnet - det har vi vist også til gode at høre om?
Jeg konkluderer intet om proletariatets hævn i Danmark, men jeg kan se så langt ud over min egen næsetip, at de tendenser der eksisterer andre steder i Europa ikke er isolerede hændelser, og der er intet der tyder på, at det ikke også kan ske i Danmark - tænk bare på hvordan urolighederne omkring Ungdomshuset, bragte pæne borgerlige menneskers sind i oprør.
@Inger
Du anerkender ikke begrebet relativt fattige, og du konverterer dem derfor til reelt fattige. Det skriver du.
Nok sagt, vi behøver ikke være enige eller bruge samme begrebsverden. Fred være med det :-)
Ditlev Liljenkrone -
"Forrige gang handlede det også om en muslim, der blev skudt af en græsk politibetjent, de autonome grækere rykkede selvfølgelig ud til løjerne!"
Indledningsvis har ikke nogen illusioner om en snarlig revolution - og da slet ikke i Danmark - men borgerlige uroligheder - det vil der givetvis komme.
Og som sædvanlig har du intet belæg for dine påstande - I december var ikke en muslim, men en 16-årig græsk dreng der grundløst blev skudt ned af politiet, hvilket medførte optøjer i Athen - og da det i Grækenland er sådan, at man værner om sit demokrati, fordi man har prøvet at leve i et CIA sponsoreret diktatur, forholdt det sig således, at majoriteten af befolkningen støttede op om disse protester.
I øvrige blev sønnen til en kommunistisk fagforeningsmand, senere skudt i hånden, formentlig af højreorienterede uromagere. Det bliver naturligvis aldrig opklaret.
Og baggrunden for at disse protester fortsatte var, at ungdommen i Grækenland har en nærmest perspektivløs fremtid med massiv arbejdsløshed, dårligt fungerende uddannelsessystem og så videre.
Og her i Grækenland hedder det ikke Autonome, men selvbestaltede anarkister - som om anarkister kunne være andet end selvbestaltede.
Og med hensyn til den sidste episode kan jeg blot fortælle dig, at en politimand som en provokation begyndte at rive sider ud af koranen - og resten har du vel selv set i fjernsynet.
Så nej - det er ikke de muslimske masser som du påstår - men bare fortsæt med at tage fejl, der er nok af dem.
'Jeg bidrager ikke til diskussionen om økonomisk ulighed'
Ja, Karen den holdt så ikke, tværimod.
Men du mente måske, at du ikke bidrager til en løsning?
@ Inger Sundsvald, Dorte Sørensen & Klindt Poulsen
Jeg deler Jørgen Nielsens og Jacob Vestergaards holdninger, så jeg føler egentlig ikke at jeg behøver at uddybe mere.
end det jeg tidligere har skrevet i denne tråd.
@Klindt Poulsen
I øvrigt har jeg ikke på nogen måde forsøgt at afspore denne debat, det har jeres triumvirat jo pantent på, så gider du ikke lige at skrue ned for den fingerede harme.
Ork, kære ven. Harmen er skam helt ægte - men du kender formodentlig ikke begrebet social indignation. Det er en følelse, man kan blive ramt af, når man ser, at andre hellere vil teoretisere over relativ og absolut og abstrakt fattigdom, i stedet for at tage stilling til børn der vokser op i fattigdom eller familier der bliver sat på gaden.
Social indignation kender jeg rigeligt til. Det er den følelse, man kan blive ramt af, når man konstaterer, at bestemte mennesker hellere vil slå politisk plat på de virkelige absolut fattige i Danmark.
Tilføjelse til ovenstående indlæg
end de vil diskutere, hvordan den danske kan og skal hjælpe dem der virkelig har brug for hjælpen.
Rettelse:
"(...) hvordan den danske stat(...)"
@Inger Sundsvald
Formoder at vore problemer med kapitalisterne og liberalisterne, alligevel snart bliver bragt til ende:
De mange, mange fattige rundt om på kloden -
begynder nu at vågne mere og mere op - og
de er jo ikke så "sløvede" . som vi fattige her i danmark - de handler, i stedet for at sidde på en bænk og trøste sig med bajere.
Sider