Kommentar
Læsetid: 3 min.

Er campusdrømmen hensigtsmæssig?

Danske universiteter skal fysisk fornyes for at leve op til fremtidig udenlandsk konkurrence. Eller er det snarere for at dobbeltudnytte lokalerne og derved spare på statsbudgettet?
Nærmiljøet omkring danske campusområder har tiltrukket sig stor opmærksomhed de sidste ti år. Eleverne her går på Copenhagen Business School.

Nærmiljøet omkring danske campusområder har tiltrukket sig stor opmærksomhed de sidste ti år. Eleverne her går på Copenhagen Business School.

Anders Birch

Indland
27. maj 2009

Videnskabsministeriets Universitets- og Bygningsstyrelse har udgivet en bog om planlægning og indretning af fremtidens universitetscentre. Det bliver nævnt parentetisk tidligere, men man skal helt hen på side 176 (om strategisk brug af studiearbejdspladser), før bogens hensigt for alvor træder frem:

"Arealerne skal udnyttes optimalt, hvilket er blevet en større motivationsfaktor for universiteterne end tidligere. Bl.a. på grund af indførelsen af en statslig huslejeordning, hvor universiteterne kan vælge at bruge pengene sparet på husleje til andre aktiviteter, f.eks. undervisning."

Direktøren for Styrelsen skriver ganske vist i forordet om den fysiske planlægnings betydning for læringsmetoder, kreative arbejdsmiljøer, digitale muligheder, internationalisering og grøn energi.

Men når det kommer til stykket, er det siden 2000, jævnfør ovenstående citat, besparelserne, der tæller. Ikke mærkeligt at danske universiteter gerne vil have foden under eget bord, som det fremgår af en anden artikel her på opslaget.

By og campus

Bogen er fuld af både oplagte, gode og rosenrøde ideer. Om fleksibilitet i rumudnyttelsen, friere møblering, flytbare studiekabiner og om tilslutninger til el og trådløs it på siddetrapper, i kantiner og loungeafsnit. Især hvis man læser den bagfra, og derved kan begynde med det aktuelle og vente med de indledende historiske afsnit.

Dér kan man så læse, hvordan udviklingen har formet sig i både udlandet og Danmark, især de sidste 40 år, hvor nye danske centre eller campusområder er kommet til ved Odense, Roskilde, Aalborg og i København.

Idealet har hele tiden har været det byintegrerede universitet, men centrene er hver gang blevet lagt på bar mark med optimistiske planlæggerpile mellem byen og de nye store bebyggelser. Som et kloster uden sengepladser langt fra Budolfi eller et rumskib landet ved Odense omfartsvej. Men uden anden kontakt end den busser og cykler kan give i dagens løb, og når der er fest på fakultetet.

Og nu flytter Københavns Universitet ud af latinerkvarteret på grund af den høje husleje. Et mærkeligt begreb i betragtning af, at institutionen har haft til huse omkring Frue Plads siden Middelalderen.

Men Statens Ejendomsadministration SEA er siden 2000 udlejer, så nu bliver det hele billiggjort og moderniseret ved at rykke og navngive fjernere områder som Campus efter kvarter eller verdenshjørne - Søndre ved Amager Fælled, Nørre ved Østre Fælled, Frederiksberg på Frederiksberg og City på Kommunehospitalet.

Og bogen henviser så til udenlandske forsøg på at få studenterlivet på stedet til at blomstre uden for undervisningen, også for byområdernes øvrige borgere.

Støj eller stille

Nu ville det naturligvis være dumt ikke at spare, hvor man kan, men er dobbeltudnyttelse af studierum og foyerarealer hensigtsmæssig? Er det livsstilen, der bestemmer studiepraksis, eller omvendt, når gruppeøvelser og projekter flyder ud over alt?

Er det virkelig rigtigt, at forskning trives bedst i kreativ forvirring, og ikke på isolerede kontorer? Det hævder en økonomiprofessor i bogen.

Men i et essay fra Videnskabsministeriets konkurrence for studerende skriver andenpræmievinderne utvetydigt om behovet for afgrænsede, fleksibelt møblerede grupperum. Uden støj fra omgivende storrum.

På den anden side er offentlig interaktion ikke længere ensbetydende med kropslig tilstedeværelse, påpeger førstepræmieessayet i konkurrencen, selv om de nærmeste fysiske omstændigheder har betydning for andre slags samvær end det lærenemme.

Derfor har nærmiljøet omkring danske campusområder tiltrukket sig stor opmærksomhed de sidste ti år. AUC har fået ny centerbygning. På RUC har man forsøgt at afhjælpe 1970'ernes skrabede entreprenørløsninger med hovedstrøg og våd-område. KUA har fået en kanal, Nørre Campus snart en økologisk rotunde, og den nyeste del af Copenhagen Business School holdes sammen af et nyt gennemgående grønt strøg, sådan som Århus i årevis har haft den bølgende egetræspark.

I Odense har den indendørs boulevard fra starten været en rygrad eller rambla. Det er den slags tiltag, med indbydende pladser, kunst og møblerede hjørner, som inspireret af ETH i Zürich og Lancaster eller MIT i England og USA, nu skal have virkning på højere danske læreanstalter. Gerne i dialog og samråd med de studerende, står der ligefrem i bogen.

'Campus og studiemiljø - fysiske rammer til morgendagens universiteter'. Mange skribenter. Udg. af Universitets- og Bygningsstyrelsen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 250 s. ill., da. og eng.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her