Læsetid: 6 min.

Danida lægger kritikere på is

Kritikken hagler ned over Danidas håndtering af kritiske evalueringer og udtalelser. Har man først lavet en kritisk evaluering, skal man ikke satse på at blive hyret i fremtiden
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (i midten) undet et besøg på et mejeri i Harare i Zimbabwe. Hvis man vil holde sig inde i varmen hos Danida, skal må være forsigtig med kritik af danske udviklingsprojekter

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (i midten) undet et besøg på et mejeri i Harare i Zimbabwe. Hvis man vil holde sig inde i varmen hos Danida, skal må være forsigtig med kritik af danske udviklingsprojekter

Desmond Kwande

22. maj 2009

Ikke nok med at Danmarks officielle bistandsmyndighed Danida gang på gang lodret arkiverer kritiske evalueringer om sine bistandsprogrammer. Også de, der står bag de kritiske evalueringer, oplever at blive arkiveret i Danida-systemet. Sådan siger en stribe af kilder i bistandsmiljøet, som Information har talt med.

Selv fra Danidas egne rækker genlyder anklagerne. Søren Wium-Andersen arbejdede i Danida som miljørådgiver i 17 år men gik på pension i 2004.

Han fortæller, at man ikke skal satse på at få nye opgaver i Danida, hvis man har lavet en kritisk rapport:

"Danida ulejliger dem ikke igen - de bruger dem ikke i fremtiden," siger Søren Wium-Andersen om konsulenterne, der leverer kritik, når de hyres af Danida til at evaluere den danske bistandsindsats.

Hvis man vil være sikker på en ny kontrakt, skal evalueringerne, ifølge Wium-Andersen, skrives "utrolig diplomatisk". Som eksempel siger han, at det er typisk, at konsulenterne skriver, 'der er plads til forbedring', når de i virkeligheden mener, 'at det er det værste møg, de har set'.

Kraftig modstand

Hvert år afsætter Danmark 20 millioner kroner på finansloven til evalueringer af Danidas bistandsindsats. Penge som går fra de samlede bistandsmidler. Alligevel bliver evalueringerne, ifølge Wium-Andersen, ikke integreret i Danidas daglige arbejde ude på kontorerne og på ambassaderne:

"Det var svært at få tid til at læse evalueringerne på grund af arbejdspresset. Evalueringerne var papirer, som man lagde på hylden til senere læsning og så endte de som hyldevarmere," siger han og tilføjer: "Jeg nægter at tro på, at de har tid til at læse evalueringerne på de nu skeletbemandede ambassader."

Norske Åsbjørn Skaaland er økonom og seniorrådgiver i konsulentfirmaet Nordic Consulting Group (NCG). I 2003 lavede han en kritisk såkaldt metaevaluering for Danida, der overordnet kritiserede Danidas samlede bistand. Før denne havde han haft adskillige opgaver i systemet, men efter rapporten er det kun blevet til en enkelt opgave for Danida. Der bliver altid et kæmpe postyr, når Danida modtager en kritisk evaluering, fortæller Åsbjørn Skaaland:

"Jeg har mærket en kraftig modstand, og der bliver konflikter gang på gang, når man fremlægger et kritikpunkt. Danida kom ofte med en lang liste, som de mente, vi burde rette i rapporten," siger han og fortæller, at han har haft svært ved at få Danida-opgaver siden den kritiske evaluering i 2003.

Seniorrådgiveren kalder Danidas håndtering af kritik for 'uheldig':

"Man laver jo rapporterne ud fra ens viden og faglighed. Det skulle være en hjælp for Danidas fagkontorer, men det er tydeligt, at de ikke bryder sig om at få serveret en kritik," siger han.

Det glatte lag af Tørnæs

Åsbjørn Skaaland husker, hvordan han engang blev kaldt ind på et Danida-kontor og fik at vide, at pågældende skulle 'sørge for, at han aldrig mere fik job i Danida'. Sådan gik det dog ikke, for personen stoppede, "men det siger noget om kulturen," mener Skaaland.

Også han siger, som Danidas tidligere rådgiver, at man som konsulent lægger en dæmper på kritikken i evalueringerne:

"Man må være forsigtig med det, der kan formuleres som kritik. De mere marginale kritikpunkter bliver tonet ned," siger han og fortæller, at han ikke har oplevet samme reaktion i Sverige og slet ikke Norge, hvor han har haft lignende opgaver.

Hvis man vil være sikker på at blive hyret af Danida, bør man slet ikke overveje at lufte sin kritik i medierne, siger Åsbjørn Skaaland:

"Det er endnu mindre sandsynligt at få job, hvis først man har udtalt sig kritisk i avisen. Det kan betyde, om man får et job eller ej."

Det samme siger leder af Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, Stig Jensen, der også har lavet et par evalueringer for Danida. Han fortæller, hvordan han forleden fik "det glatte lag af Ulla Tørnæs", da han havde udtalt sig kritisk i Information i forbindelse med Afrika-Kommissionens offentliggørelse af deres anbefalinger.

"I det her miljø er folk så utrolig bange for at være for kritiske. Jeg oplever selv en aggressiv 'nulfejls-kultur', hvor Danida aldrig selv mener at have begået fejl. Når jeg har udtalt mig kritisk, bliver jeg kritiseret på alle fronter, ja nærmest kriminaliseret. Det er bare den måde, Danida kører det på," siger han.

Brændemærker folk

Stig Jensen fremhæver, at Danida har en heftig hukommelse, når det gælder, hvilke personer der har afleveret en negativ evaluering:

"Danida holder deres klamme hånd over konsulenterne. Hvis man har lavet en kritisk vurdering, er man virkelig dømt ude. De brændemærker folk."

Han mener, at Danida håndterer kritik 'enormt dårligt':

"De går efter manden og ikke efter bolden. De er overfølsomme over for kritik."

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Martin Paldam kan også nikke genkendende til anklagerne. Han har skrevet en kritisk bog om den danske bistand og forholder sig gerne kritisk til emnet - og Danida:

"Danida har lavet et stort evalueringssystem, som i det store hele bekræfter, hvad de ønsker at få at vide - nemlig at det går meget godt. De er overbeviste om, at de gør det godt, og så skal man jo ikke kritiseres," lyder det fra professoren.

Det er typisk for Danida, at de ikke vil have tal på deres evalueringer, på samme måde som f.eks. Verdensbanken, så man kan sammenligne de forskellige resultater, mener Martin Paldam:

"De skal alle munde ud i bløde, verbale vurderinger med forbehold."

Konsulenterne, der laver evalueringerne, ansættes af Danida. Det betyder, at det også er Danida, der betaler konsulenternes lønninger. Og det er usmart, fastslår professoren:

"Hvis du bl.a. skal leve af at være konsulent i Danida, så er det er jo svært at være voldsomt kritisk. Det var bedre, hvis de var uafhængige."

Skab ikke små konflikter

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Peter Gibbon laver også evalueringer for Danida og var bl.a. med i metaevalueringen i 2003. Han har også mærket Danidas kraftige modstand mod kritik.

"Hvis man skal slå igennem, er der ingen pointe i at skabe små konflikter," siger han og hentyder til, at små kritikpunkter nedtones.

Ligesom de fleste andre kilder, som Information har talt med, understreger han, at "modstanden mest kommer fra de ansvarlige kontorer samt et par mennesker højere i organisationen," - og altså ikke fra selve Danidas evalueringskontor.

Knud Vilby, der er udviklingskonsulent og forfatter til flere bøger om emnet, siger:

"Der er mange eksempler på, at Danida ikke bryder sig om kritiske evalueringer og diskuterer de endelige konklusioner med dem, der har lavet rapporterne. De prøver at gøre dem mere positive."

En anden kilde siger til Information, at det handler om 'ærekrænkelse':

"Enkelte personer kan have private aktier i programmerne og derfor føle sig enormt trådt på, hvis der kommer en kritisk evaluering," siger personen, der ikke ønsker sit navn i avisen. Også han understreger, at det ikke drejer sig om Danidas evalueringskontor men om enkelte personer på fagkontorerne.

"Enhver form for kritik føder ekstra arbejdspres. Derfor er der enorm stor modstand i ambassaderne for lave programmet om. Det er altid meget lettere at køre videre med programmet, som det er."

Kilden mener ikke, Udenrigsministeriet fokuserer på det rigtige:

"De har været enormt bange for kritiske kioskbaskere især de sidste otte år. I stedet for at der er fokus på at forbedre bistanden og indgå i dialog, er der fokus på at slukke brande."

Diskvalificerende

Professor i virksomheds- og udviklingsstudier på CBS Henrik Schaumborg-Müller siger ligeledes:

"Når man kommer med en substantiel kritik, som Danida ikke er enig i, så er det klart, at der til tider bliver diskuteret ret hårdt."

Cheføkonom i konsulentfirmaet Development Associates, Poul Buch-Hansen er enig. I 1993-94 lavede han en kritisk landbrugsevaluering for Danida og har ikke fået lov at lave noget særligt på landbrug siden:

"Det har bevirket, at jeg ikke har fået nær så mange opgaver i systemet, som jeg burde have fået på baggrund af min ekspertise," siger han.

I hvert fald har han oplevet, at en kritisk evaluering langt fra er noget plus på cv'et:

"Det er snarere diskvalificerende end kvalificerende."

Danida har ikke ønsket at kommentere kritikken. Det har ifølge ministeriet ikke været muligt at stille spørgsmål til udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), fordi hun har været optaget. Ministeren har dog godt kunnet finde tid til at skrive en kommentar til Information, som kan læses her:
http://www.information.dk/191843

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hugo Barlach

Man kunne jo lige dvæle ved det diskvalificerende aspekt.

Når nu kritikken er så massiv (hvilket desværre ikke er særligt nyt omkring Danida), er der vel en pointe i antallet af NGO-er, der er på banen i bistandssammenhængen. Det er ikke et fåtal. Der er med andre ord en lang række af organisationer med alternative bud på udviklingsbistand. Som ihærdigt modtages i aftagerlandene. Som udspringer i et bredt udsnit af tværkulturelle tilbud. Som støttes bredt af den danske befolkning. Som rækker fra solidaritetsarbejde over udvekslingsprogrammer til individuelle tiltag.

Altså en udpræget tendens til at opstille alternativer til den officielle over finansloven afsatte mulighed. Og dermed som konsekvens ikke alene af befolkningens vilje til samarbejde med andre befolkninger, hvis situation man føler et skæbnefællesskab med, men tillige i et behov for at række ud til til konkrete mennesker med hvem, man forstår at kunne fremme en forbedring af lokale vilkår på modtagerstedet.

Og så har man jo et problem med et forholde sig til, at denne indsats udsættes for diskvalifikation. Altså at der skulle være en særlig rigtig indvolvering på færde, som Regeringen over Danida skulle have et privilligeret forhold til. På baggrund af en særlig viden om forholdene i modtagerlandene. Den er rent ud sagt langt ude i hampen!

Det er således ikke diskvalifikation, der er behov for i forhold til indsatsen i modtagerlandene. Det er derimod en åben forklaring på, hvorfor udviklingsbistanden gives til danske virksomheder og ikke funderes i modtagerlandene?

Diskvalifikation er et magtteknologisk redskab, som aldrig befordrer et oprigtigt ønske om at forbedre forhold for befolkninger i udsatte områder. Diskvalifikation af et i særklasse bredt funderet ønske om alternativer til den offficielle bistand, er åbentlyst en kalkule i en politisk beslagslæggelses-proces. Og dermed bør det stå klart, at al form for beslaglæggelses-virksomhed har et imperativ i at pushe diskvalifikations-forholdet. Hvis kritikkerne er få, er anliggendet lettere, men når situationen er så varieret som tilfældet er med ønsket om at række ud fra befolkning til befolkning, bør det være forståeligt selv for VKO-samarbejdet, at diskvalifikation i sig selv bliver til en kritik af den danske befolkning. Hvor meget pap er det nødvendigt at indforskrive for at redegøre for anvendelsen af diskvalifikation?

Meen, vi ser da frem til fornyede forsøg på at gøre markedsforholdene til løsning fremfor årsag på modtagerlandenes situation. Og naturligvis også til en forklaring på, hvorfor diskvalifikation skulle adskille sig fra beslaglæggelses-forholdet?...

Faktisk ville det være en ren fornøielse at tage fat i diskvalifikation som politisk redskab. Den skal jo så have noget på sig...

Med venlig hilsen

Ole Gerstrøm

Ligesom vi gør en del for at revisorer kan være uafhængige, må folk der evaluerer sådanne projekter være uafhængige.

De burde være ansat af et helt andet ministerium. Eller rigsrevisionen.

Robert Kroll

Jeg ved ikke så meget om Danida og de evalueringer, som Danida køber ude i byen hos diverse konsulentfirmaer.

Men konsulentbranchen er en blandet salat med godt og skidt mellem hinanden - ligesom så mange andre brancher.

En ting er sikkert - hvis man skal have sandheden at vide, så skal man selv udvælge , hyre og betale konsulenten - man skal aldrig ukritisk stole på konsulentrapporter lavet og betalt af andre.

Konsulenter er ikke upartiske - det bliver de heller ikke betalt for - og der er ofte en skjult dagsorden stillet af opdragsgiveren. Det er også helt OK, hvis opdraggiveren bare selv skal bruge rapporten, men hvis den skal bruges som alibi i forhold til andre, så "knirker det."