Læsetid: 4 min.

Danske politikere: Vi har ikke brug for humanister

Danskerne og de danske politikere kan ikke se det store behov for humanistisk forskning, viser ny undersøgelse. Det giver humaniora et legitimitetsproblem, der kan betyde endnu færre penge til humanistisk forskning, fastslår ekspert
Antropolog Pia Bennike her, der har afsløret et 1.800 år gammelt mord via de jordiske rester fra et gravfund i Ishøj, er unyttig ifølge 35 pct. af politikerne. -Det er absurd, at vi i en borgerlig tid helt har glemt, at universitets særlige berettigelse var åndsfrihed og forskning, hvis resultater ikke var givet på forhånd,- mener lektor i dansk Sune Auken.

Antropolog Pia Bennike her, der har afsløret et 1.800 år gammelt mord via de jordiske rester fra et gravfund i Ishøj, er unyttig ifølge 35 pct. af politikerne. -Det er absurd, at vi i en borgerlig tid helt har glemt, at universitets særlige berettigelse var åndsfrihed og forskning, hvis resultater ikke var givet på forhånd,- mener lektor i dansk Sune Auken.

Jan Jørgensen

4. maj 2009

Danskerne kan ikke se det store behov for humanistisk forskning og en stor del af de danske politikere i Folketinget er enige. Det viser nye tal fra Center for Forskningsanalyse.

På trods af et større fokus på forskning i de seneste 10 år, så er politikernes holdninger til humanistisk forskning blevet mere negativ.

I 2000 mente 26 procent af de danske politikere, at den samfundsmæssige nytte af humanistisk forskning var meget lille eller lille. I 2008 kunne en større del af politikerne svare på spørgsmålet, til gengæld mente hele 35 procent, at humanistisk forskning havde ringe samfundsmæssig nytte.

Leder af Center for Forskningsanalyse (CFA) Karen Siune, der står bag undersøgelsen, mener, at humanisterne bør tage udviklingen meget alvorligt, ellers vil det betyde færre midler til humanistisk forskning.

"Humanistisk forskning ses som den mindst videnskabelige og mindst nyttige disciplin i forhold til de andre videnskabelige fagområder. En af forklaringerne er, at både politikerne og den danske befolkning generelt er meget nytteorienterede, derfor kniber det med at acceptere humanistisk forskning," siger Karen Siune.

Når humanisternes nytteværdi bliver vurderet lavt, så er det ikke, fordi humanisterne isolerer sig i elfenbenstårnet, som de ofte er blevet beskyldt for. Tværtimod.

En tidligere undersøgelse fra CFA viser, at humanistisk forskning er noget af det, der bliver allermest omtalt i medierne. Men humanisterne må anstrenge sig endnu mere for at kommunikere ud, hvad humanistisk forskning er. Meget tyder nemlig på, at både befolkning og politikere er i tvivl, forklarer Karen Siune.

Storforbrugere af dem

"Selv om humanister generelt kommer mere i medierne med deres forskning, så opfatter mange mennesker det slet ikke som humanistisk forskning, og det er her, jeg mener, humanisterne må gøre en ekstra indsats, hvis ikke de vil risikere at miste forskningsmidler," siger Karen Siune. Undersøgelsen af de danske politikeres holdning til forskning bliver præsenteret under et debatmøde arrangeret af Humanistisk Forum i Studenterhuset i det indre København. En af talerne Steen Nepper Larsen, lektor ved forskningsinitiativet GNOSIS på Aarhus Universitet, mener, at danskerne er storforbrugere af humanistisk forskning, når de kaster sig over sprog, litteratur, filosofi og historie til foredrag, på åbent universitet, biblioteker og højskoleophold.

"Men humaniora er født med et legitimeringsproblem, fordi humanistisk forskning ikke egner sig særligt godt som en vare, og det er det, det handler om i dag," siger Steen Nepper Larsen.

Sune Auken, der er lektor i dansk på Københavns Universitet, mener, at problemet snarere er politikernes forståelse af, hvad forskning er for en størrelse.

"Det er absurd, at vi i en borgerlig tidsalder helt har glemt, hvad det borgerlige universitet stod for. Dets særlige pointe var åndsfrihed og forskning, hvis resultater ikke var givet på forhånd," siger Sune Auken.

I stedet for en genoplivning af det borgerlige universitet, har den danske universitetsverden de seneste år været præget af en alt for begrænset forestilling om, hvad videnskab er, og det er den, der skal gøres op med, mener Sune Auken:

"Hvis vi tænker over, hvad forskning egentlig er, så mener jeg, at humaniora har en helt indlysende plads."

Så længe humaniora er betalt af offentlige kasser, mener Karen Siune dog, at de humanistiske fag har et problem:

"Det er ikke nok, at jeres egen selvopfattelse er i orden, der skal mere til for at overbevise befolkningen og politikerne."

Steen Nepper Larsen mener, at humanistiske forskere ofte ikke bliver opfattet som forskere, når de deltager i diskussioner på tv eller skriver et læserbrev:

"Humanistisk forskning bliver opfattet som subjektivt. Jeg tror, der er mange, der slet ikke opfatter det, vi siger i en diskussion på tv som forskning, fordi vi tillader større forskellighed på humaniora."

Forandringer i sigte

Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, Britta Thomsen, mener, at den manglende respekt for humanistisk forskning også hænger sammen med dansk politiske kultur.

"Der er kun én person med en ph.d.-grad i Folketinget, men i de nye demokratier i Østeuropa og i Sydeuropa er der langt større tradition for at eksperter kan være politikere," siger Britta Thomsen.

Karen Siune mener dog ikke, at humanioras problem bare er et dansk problem:

"Det øgede fokus på forskningens nytteværdi ses overalt i Europa."

Karen Siunes undersøgelser viser dog, at der kan være forandringer i sigte i dansk forskningspolitik. De politikere, der går ind for umiddelbart nytteorienteret forskning og samarbejde med erhvervslivet er nemlig ikke så fasttømret et flertal som hidtil:

"Der er en bevægelse i gang i forhold til dansk forskning, især fordi Socialdemokraterne ser ud til at have flyttet sig, og det kan betyde bedre tider for humaniora, fordi flertallet af politikerne nu ser ud til at gå ind for mindre strategisk forskning og mere frihed til forskerne," siger Karen Siune.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Hansen

K a t a s t r o f a l t !
Nu høster vi, som der blev sået, da den brede, almene livsforståelse blev nedprioriteret i skolen fra midt-70erne.

Gorm Petersen

I takt med at robotter udgør en større og større del af de væsner vi kommunikerer med, bliver betydningen af "homo sapiens" mindre og mindre.

Måske finder robotterne aldrig ud af, hvad "Homo Sapiens" egentlig mente med begreberne "eksistens" og "ikke-eksistens".

Måske rager det dem en høstblomst !

Heinrich R. Jørgensen

Politikere er oftest charlatans, der lever af populisme, selvpromovering og vennetjenester. Naturligvis kan sådanne ikke se noget behov for bl.a. humanistisk forskning.

Der er de helt på linje med deres åndelige slægtninge, brugtvognssælgere.

Personligt glæder jeg til den skønne dag, hvor overskriften er:
Danskere: Vi har ikke brug for politikere

Hans Hansen

Selvfølgelig har vi brug for humanister. Dem vi godt kan undvære er pladderhumanister, folk der generelt tager rollen som den såkaldt nyttige idiot i misforstået godhed.

Den dag, og der er lange udsigter, vi ikke har brug for politikere, har vi heller ikke brug for præster, sagførere, dommere m.f. hvilket er temmeligt fantasifuldt

Heinrich R. Jørgensen

Hans Hansen,

som sædvanligt har du ikke fattet hvad jeg har skrevet.

Sagførere og dommere kan ikke undværes, og det præster bruger tid på (en slags kulturformidling, samt medmenneskelig omsorg og støtte) er også formålstjenligt.

Men hvilket fornuftigt formål danske politikere i sig selv tjener, har jeg ikke forstået. Det skulle lige være deres bestræbelser på at forsøge at stille de af deres kolleger der pt. har fingrende nede i kagedåsen, til ansvar for deres handlinger via § 20 spørgsmål - de må jo bedre end andre kunne gennemskue disses kleptomaniske og magtfuldkomne tilbøjeligheder.

Hans Hansen

Jeg kan i sagens natur ikke være sikker på hvad du mener. Jeg er dog enig med flere af dine synspunkter som allerede disluteret.

At du ikke har forstået hvilket formål politikerne udfylder, kan vist kun tillægges din hang til utopier, ikke særligt eksistentielt.

Hvor ser du en realitet uden politikere m.f. udover i fantasiernes verden.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Hansen,

hvis der med politikere menes personer med integritet, flotte idealer og modet til ærlighed og nødvendige forandringer, så har vi bestemt brug for sådanne personer.

Når der tales om politikere som disse er fleste, taler vi sædvanligvis ikke om personer, der er karakteriseret af sådanne egenskaber. Tværtimod. At være professionel politiker rangerer i min optik under brugtvognssælgere (man ved trods alt at deres metier er at omgå sandheden lemfældigt), landevejsrøvere (de sætter i det mindste deres person på spil) og tv-prædikanter (de erkender i det mindste, at de går efter anseelse, rigdom og overfladiskhed).

Hans Nielsen

Problemet skal findes i, at humanistisk forskning i bund og grund er værdiladet og dermed politisk. Tag "Den kolde krig" som eksempel. Den politiske debat raser jo og de forskellige politiske holdninger har deres repræsentanter i forskningsverden. Inden for historieforskning om Den Kolde Krig er venstrefløjen eks. repræsenteret af Poul Villaume, mens højrefløjen er repræsenteret af Bent Jensen.

Derudover var hele Foghs opgør med "68'erne" og "smagsdommere" et udtryk for tidens devaluering af den humanistiske forskning, hvilket de humanistiske forskere til en vis grad selv har været skyld i.

Peter Hansen

Pray, tell, Hans Nielsen, hvordan har de humanistiske forskere selv til en vis grad været skyld i tidens devaluering af humanistisk forskning?
Og nej, humanistisk forskning er ikke politisk, den forsøger netop at søge bagom det politiske og finde begrundede svar.

Lars Konzack

Humaniora er desværre i høj grad selv skyld i situationen. Objektiv humanistisk forskning er blevet undermineret af biologiske, psykologiske eller økonomiske forklaringsmodeller, der reelt set ikke tilbød nogen relevante svar. Til sidst er det endt i en postmodernisme, hvor mange forskere er holdt op med at være relevante for virkeligheden.

I stedet benytter politikkerne sig af coaches og spindoktorer, som udfylder det tomrum, der er opstået efter humanioras sammenbrud.

Nu er humanistiske fag jo en meget generel betegnelse for et bredt spektrum af fag hvoraf en del er samfundsmæssigt nødvendige, mens andre måske er umiddelbart sværere se anvendeligheden af i samfundet generelt.
En af de store problemer tror jeg er at humanistiske fag i den almindelige borgers øjne er blevet identisk med politisk humanisme , i stedet for at være anset som objektiv forskning hvis formål har været at skaffe viden, bliver det anset som en metode til at legitimere politiske synspunkter og ikke som forskning der forsøger at frembringe viden.

Hans Hansen

Heinrich R. Jørgensen

Vi er enige vedr. politikernes integritet, for hvilket det samme gælder ang, visse advokater, dommere og præster m.f..

Den personlige integritet og samvittighed er afgørende for hvorledes jeg opfatter andre uanset hvem de er, og hvad de laver. Dertil hører evnen til at skelne mellem virkelighed og fantasi ikke som primær vurdering.

Hans Nielsen

@ Peter Hansen

Den humanistisk forskning er politisk i den forstand, at der ikke findes et objektivt ståsted på samme måde som inden for naturvidenskaben og til en vis grad også inden for økonomisk forskning.

Men jeg har ikke så meget mere at sige om det end hvad Lars Konzack og Lasse Dahl har skrevet oven for.

Karsten Aaen

Det er f.eks. humanistisk forskning, når Else Marie Kofoed fortæller om sin bog Traditionen Tro i Vita.
http://dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2008/12/20000746.htm

Interessant og spændende fortæller hun om, at det vi kalder for tradition faktisk kun er ca. 150 år gammel, dvs. det er borgerskabets kultur fra byerne, vi tror er vore traditioner - også i dag.

Det fremgår bare ikke præcist, at der er tale om humanistisk forsking.

Jeg var f.eks. ansat i 5 måneder på et by-arkiv. Her blev jeg sat til at gennemgå erindringer fra 2.verdenskrig til brug for, hvordan folk opfattede dagligdagen under krigen bl.a. Dette skulle bruges til at fortælle 8.klasserne i byen om 2.verdenskrig.
Dette er også humanistisk forskning - også selvom det ikke fremgår præcist.

Indenfor litteratur-videnskaben findes der flere tolknings-muligheder af en tekst, baseret på teksten selv selvfølgelig.

Meget af det folk tror er humanistisk forskning er desuden samfunds-mæssig forskning - f.eks. tror mange sikkert at undersøgelser fra SFI er humanistisk forskning; det er det ikke. Opgøret om Den Kolde Krig er ikke humanistisk forskning; det er samfunds-mæssig forskning, da man forsøger at få svar på om danske borgere hjalp Sovjet med spionage mod Danmark.

Antropologer f.eks. har observeret hvordan danske lærere forholder sig i klasse-værelset til forskellige grupper i samfundet i klassen i skolen. Dette er også humanistisk forskning.

Hvordan man f.eks. hilser i forskellige kulturer og i det hele taget gebærder sig overfor fremmede, ja også diplomater, er skam også humanistisk forskning....

Det er nemmere at sælge f.eks. Ingeniør-faget til folk, fordi folk kan se, at der skabes noget konkret, nemlig en vare, som kan sælges; også design, jura og til dels måske sprog-fagene anskues som noget, der er nyttigt - og kan hjælpe staten DK med at gå fra tanke til faktura.

For at sælge noget i dag, skal man faktisk bruge humaniora, der jo som bekendt tager udgangspunkt i målgruppen og dens behov - hvis man f.eks. skal sælge noget til unge-gruppen er det vigtigt at vide noget om, hvor den er henne, og hvordan man former budskaber, så de køber produktet, man gerne vil sælge til dem...

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Karsten Aaen

Er historiefaget ikke del af humaniora?!! Så er universiteterne da helt forkert på den.

Morten Ørum

Det er pinligt at høre noget så dumt fra dem der leder vores land. Skulle filosofi, historie, sprog, kulturstudier, samfundsfag og alle andre ting nu ikke være relevante længere? Studier mennesker, af mennesker, om forholdet mellem mennesker - skulle det nu være ligegyldigt? Jeg væmmes. Tænk at ting kun har en værdi, hvis de kan sælges - ja, tænk lidt over den.

Hans Hansen

Mit fag informations teknologi (IT) er, medfølgende systemudvikling, selvom det er utroligt teknisk, regnet som et humanistisk fag, grundet i en omfattende omgang med brugerne.

Det er ualmindeligt objektivt fordi der ikke er plads til at tro noget som helst, Alt drejer sig om at virke eller ikke at virke.

Også her tales der om religiøsitet med hensyn til operativsystemer og netværksvalg, men kun i overført betydning.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Hansen,

nok findes der fag på humaniora der beskæftiger sig med informatik og informationsteknologi, men bortset herfra har jeg aldrig hørt om at IT eller IT uddannelser skulle høre under humaniora.

Normalt placeres disse under det naturvidenskabelige område, formodentligt af samme grunde som matematik også gør det.

Hans Hansen

Heinrich R Jørgensen

Under min uddannelse blev jeg også forbløffet over denne oplysning, men efter at jeg oplevede den store brugerkontakt forstod jeg bedre hvorfor.

Selv under udvikling af brugerfladen på operativsystemerne kræves der forståelse for ikke tekniske brugers oplevelse af IT, der nok er blevet mere tilgængeligt, men stadig er overfladisk for de fleste, hvilket man til stadighed forsøger at tage hensyn til.

Rasmus Nielsen

Ad Hans Nielsen

Uden at gå ind i hele diskussionen (jeg er selv samfundsvidenskabelig kandidat og derfor vel et eller andet "midtimellem") blev jeg imidlertid en kende pikeret over, at der stadig er folk, der mener økonomi på nogen måde minder om naturvidenskab. Økonomisk historie og økonomiske modeller er da, trods en til tider temmelig avanceret forklædning i alskens matematiske udregninger, om noget ideologiernes holdeplads og i dén grad ofte et udtryk for magtforholdene i et givet samfund..

Hans Nielsen

@ Rasmus Nielsen

I økonomien bliver matematikken i meget større omfang end andre samfundsvidenskabelige fag brugt som redskabsfag i lighed med naturvidenskaben. Det var ud fra denne opfattelse, at jeg kaldte økonomien til en "vis grad" mere objektiv.

Indsigt i nødvendigheden giver jo frihed.

Så HVIS det passer: At der ikke er brug for mere udbredelse af kendskabet til - og mere forskning i: Det menneskelige, er det jo en påstand om: At enhver nu har tilstrækkelig indsigt i (også) det menneskelige.

Gorm Petersen

Det er næsten umuligt at forestille sig, at hjerneforskningen - når udforskningen af hjernen er slut - vil efterlade et "lebensraum" til discipliner der bygger på den antagelse, at der skulle bo et mystisk væsen inde i hjernen, som stirrer ud på verden.

Intet har indtil nu antydet, at en fuldstændig forklaring på hjernens opførsel ikke skulle kunne findes ved at studere vekselvirkningerne mellem ind og udgående nerveimpulser.

Selv veluddannede mennesker (især med humanistisk baggrund selvfølgelig) kan i 2009 finde på at sige:

"Der er en grundlæggende forskel på mennesker og maskiner. Mennesker kan have vilje og bevidsthed - det vil en maskine aldrig kunne få".

De mennesker er ikke klar over, at hjerneforskerne udforsker en elektrokemisk maskine - uden nogen form for hokus pokus eller "mystiske" forestillinger om et åndevæsen.

I en tid, hvor religionen skal ud af det offentlige rum, kan vi ikke slæbe rundt på en humanisme, der bygger på pseudo-religiøse forestillinger om hvad et menneske er.

Robotter kan allerede nu vinde i skak og i takt med at maskinerne overhaler os på flere og flere områder, må det blive et åbent spørgsmål om robotterne i fremtiden vil bevilge penge til fortsat humanistisk forskning.

Skal faget overleve, må det opgive de alle de religiøse forestillinger - først og fremmest den fuldkommen tåbelige skillelinie mellem mennesker og maskiner - og dermed også "liv" og "død".

Måske kunne faget skifte navn til "kommunikation" og favne bredt, så det kommer til at handle om overførsel af information mellem alle former for informationsbehandlende systemer.

Gorm Petersen

Nej - jeg er en vidende robot, der ikke tror på overnaturlige fænomener - som f.ex. "spøgelset i maskinen". Der eksisterer ikke spøgelser - kun maskiner.

Niels Mosbak

Gorm Petersen -

"I en tid, hvor religionen skal ud af det offentlige rum, kan vi ikke slæbe rundt på en humanisme, der bygger på pseudo-religiøse forestillinger om hvad et menneske er."

Gik alle konger frem på rad - de magted ej det mindste blad - at sætte på en nælde, som salmedigteren sagde. Det gælder også for robotter!

Gorm Petersen

NM:
"Gik alle konger frem på rad - de magted ej det mindste blad - at sætte på en nælde, som salmedigteren sagde. Det gælder også for robotter!"

GP:
Det burde man egentlig kunne nu til dags - netop robotter fordi mennesker er for fummelfingrede.

Forskellen er, at det dumme menneske tror på sin egen "vilje" som en slags uransagelig urkraft, der virker uden for naturlovenes rækkevidde. En aktør der bearbejder et passivt afventende univers.

Et fænomen hvis eksistens på det bestemteste benægtes af alle naturvidenskabens udøvere (på nær nogle ganske få kvantemystikere).

Den kloge robot ved godt, at dens egen "vilje" kun er et redskab i hænderne på de årsager i forhold til hvilke, den selv kun er en virkning. Den har derfor intet behov for at tro på spøgelser.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W:
"Det var da vist falske toner i det demokratiske tågehorn."

Tværtimod, Svend - det var rene toner om den type åndløse politikere der desværre er alt for mange af.

Desværre kommer der næppe nogensinde en passende artikel, der stiller spørgsmålet om vi kan forbedre demokratiet, forfatningen, statens indretning e.lign. Det er vist umuligt for de fleste overhovedet at få den tanke, at den ideelle indretning af staten ikke allerede er fundet, og forlængst gennemført.

Så gad vide om vi nogensinde kommer i gang med emnet? :-)

Lars Konzack

Gorm@

Det lykkedes dig lige selv at fremstille en pseudo-religiøs forestilling. Måske kan maskiner komme til at tænke med bevidsthed - måske ikke. Men du synes at kende alle svarene på forhånd.

Så det, du siger, er faktisk hokus pokus. Ateistisk hokus pokus ja - men stadig hokus pokus.

Jannik Thorsen

Problemet med humaniora er , at institutionen i de senere år er blevet voldsomt politiseret.
Siden 68erne erobrede åndsvidenskaberne, er niveauet gået støt ned ad bakke. Humanister har i stigende grad lært at "dekonstruere", læse "kritisk teori", beskæftige sig med køns og minoritetsstudier, sprogmødestudier, og andre levn fra venstrefløjen.
Formålet er selvfølgelig at indoktrinere næste generation, til at kunne begå sig i internationale sammenhænge som gode multikulturelle socialister. (eller demokratiske humanister som de foretrækker at kalde sig selv)

Samtidig er ældre fag med substans i, som fx.oldtidskundskab, klassiske sprog samt de moderne europæiske sprog, samt det slid der følger med at skulle terpe syntaks og morfologi, stille og roligt gledet ud af de fleste humanistiske uddannelser, proportionalt med den faldende søgning til selvsamme fag.
De horder af studerende der søger humanistisk uddannelse, vælger desværre i stigende omfang de lettere, sociologisk inspirerede og politisk korrekte uddannelser.
Resultatet er selvfølgelig derefter. Middelmådige uddannelser skruet sammen efter tidens modeluner og finansieret ved hjælp af en lav taxametertakst.

Men humaniora har ikke kun ødelagt det for sig selv ved at lade sig belejre af 68er ånd.
Politikerne, som i overvejende grad består af djøffere, ser udelukkende uddannelse som en investering i humankapital, der på langt sigt kan sikre den økonomiske vækst ved hjælp af produktiv arbejdskraft. Drevet af en anden af tidens mantraer, "new public management" , er regeringen godt i gang med at gøre særligt de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, til en standard metervare udklækket på universitetsfabrikken til discount pris. Det drejer sig ikke om dannelse eller forvaltningen af den danske kulturarv, men om at skabe produktive samfundsborgere med erhvervskompetencer, så billigt som muligt.

Summen af disse 2 ideologiske strømninger, er selvfølgelig katastrofal.
Der er ikke noget at sige til, at humaniora i stigende grad bliver ringeagtet af samfundet.

Hans Nielsen

@ Jannik

Interessant analyse, hvor du kæder 68'erne "had" til den vestlige eller borgerlige kultur sammen med 80'ernes øgede internationalisering af kapitalismen.

Jannik Thorsen

@Svend W.

Hvis du er af overvejende borgerlig eller nationalkonservativ observans, hvilket er mit indtryk, er vi nok meget enige med hinanden.

Det klassiske græske ideal om viden for sin egen skyld, er det desværre blevet rinegagtet i de senere år.

Står det til regeringen, burde størsteparten af humanister se at få sig specialiseret i "human ressource management", projektledelse, eller IT relaterede fag.

Regeringens hævn på "smagsdommerne" består måske i virkeligheden i et udstrakt forsøg på at merkantilisere de uddannelses institutioner som i så mange år har udspyet neomarxistisk propaganda.
Tanken er i ihvertfald nærliggende.

Skal humaniora generobre respekten fra den almene befolkning, skal de på den ene side sørge for at vende tilbage til de klassiske græske dyder, dyrke de klassiske fag, og sætte fokus på sprog og historie.
På den ande side skal de sørge for at at gøre deres viden kompatibel med naturvidenskaben. Det nytter ikke noget at foregøgle, at humaniora kan isolere sig fra resten af videnskaben og det øvrige samfund, ved at dyrke postmodernistisk og socialkonstruktivistisk dekadence i lange baner.

Og selvfølgelig bliver humaniora i den nærmeste fremtid nød til at tage et indre opgør med sig selv, inden man kommer så langt. En lang række institutter på diverse universiteter kunne godt bruge en afmarxificering, hvor man for ryddet ud i det værste propaganda.
Jeg kan dog godt frygte at dette opgør har lange udsigter.

Jannik Thorsen

@Hans Nielsen

Ja, i virkeligheden har mange neomarxister taget visse dele af den liberalsitiske dagsorden til sig.

De kan ihvertfald blive enige om en ting; internationalisering er et ubetinget gode. Om det er liberalismens drøm om den ubegrænsede bevægelse af kapitalen, eller socialisternes drøm om at blive "forenet i mangfoldighed". Begge lejre ser staten som et snærende og primitivt bånd der skal løsnes, før at utopien kan realiseres.

Ivar jørgensen

Ja hvad skal vi dog med filosofi og historie, lingvistik og kommunikationsstudier. Ingen af vore politikere kommer vel fra traditioner skabt af filosoffer som Locke, Marx eller Burke. Det er alt sammen tidsspilde med etik og etiske overvejelser omkring samfundsdrift og videnskabeligt fremskridt (filosofi), ud med det, og hvad skal vi dog med forskning i menneskelig kognition i sproglige og kulturelle betydningssammenhænge. Hvad skal vi dog med forskning i hvordan vores forfædre eller såkaldt primitive kulturer forvaltede deres liv, vi har jo allerede fundet alle svarene, og har indset, at der kun findes en sandhed, den forfatningsbaserede repræsentative social-demokratisk sandhed. Hvad skal vi moderne mennesker dog med Ibsen, Heidegger, Hegel, Platon, Aristoteles, Homer, Buddha, Zarathustra og Shakespeare. Nej, ud med lortet.

Det interessante er vel her at påpege, at det altså er folk skolet i humaniora der sidder på flere redaktør-poster på denne avis. Der selvom den lader meget tilbage at ønske, stiller sig langt mere kritisk overfor den herskende orden end nogen anden. Har vi ikke brug for dem? Spørgsmålet er vel, som Heinrich tidligere er inde på, hvornår vi stiller os selv det mere principielle spørgsmål. Hvorfor skal vi intelligente mennesker finde os i, at blive styret af en gang kulturelle analfabeter som ikke evner at sammenstykke for fem flade ører logisk sammenhængende logos argumentation, uden simultant at forfalde til floskler, følelsesporno og dumheder? Hvad skal vi med en gang fuldstændig følgagtige bondesønner og købmandsdøtre, der gladeligt sender vores unge mænd i oliekrig mod uskyldige, og som åbenlyst vil fordummelsen og forråelsen med deres konsekvente forsøg på at smadre det eneste vi virkelig kan være stolte af, vores (ud)dannelsestradition? Hvad skal vi med forbrugerismens tro tjenere, og deres evige forsøg på at intervenere i vores privatsfære med deres overvågning og kontrol? Nej, ud med lortet.

Ivar jørgensen

Det interessante er at de fleste politikere til gengæld vil tale varmt for bevarelsen af såvel Folkekirken som Kongehuset - der kan man også virkelig tale om institutioner som pumper inspiration og nytænkning ind i samfundet, og gør os kloge på os selv og hinanden.

Karsten Aaen

-øhm-

Hvad er sociologisk lettere uddannelser indenfor det humanistiske felt? Er det kunsthistorie? eller er det dansk? eller er det mon historie? eller er det mom filmvidenskab? Her er listen over uddannelser på humaniora på Københavns Universitet:

http://hum.ku.dk/uddannelser/

Umiddelbart kan jeg bestemt ikke se nogen sociologisk lettere inspireret uddannelse her.

Og så ved jeg ikke helt, hvad der menes med at studerende har lært kritisk teori medmindre der hentydes til Frankfurterskolen, som jo netop handler om kommunikation, især moderne kommunikation mm. i medier osv. Og om hvordan man kan analysere og fortolke film og tv, f.eks.

Og i vore dage er det vigtigt med interkulturel kompetence for at kunne navigere mellem forskellige kulturer.

Og jeg kan simpelthen ikke genkende den forklaring eller antagelse om, at de klassiske fag som f.eks. oldtidskundskab eller latin skulle have mere dybde og substans end dansk-faget f.eks. Eller end et fag som film-videnskab f.eks.

Alle har fag man læser på universitetet har vel dybde? Selv på dansk og på filmvidenskab er der teorier man skal kunne for at kunne bestå.

Især teorier om kommunikation kan godt være svære at forstå., især måske ideen (teorien) om at for få kommunikationen til at lykkes må man som afsender have forståelse for modpartens behov.
Man må, sagt på en anden måde, tilpasse det sagte og den måde man siger det på så det bliver opfanget af modpartens antenne, så modparten forstår budskabet og ikke bare lytter til det. Og klassificerer det som støj... Og ikke formår at indse, at cigaretter og for mange øl ikke er godt for kroppen. Eller sagt helt enkelt: budskabet skal målrettes til målgruppen.

Humanistisk viden kan aldrig blive kompatibel med naturvidenskaben, da den kun er interessereret i hvad der kan måles og vejes. Og selvom det er interessant at man (måske) kan anskue romanen 'pride and prejudice' som udtryk for en evolutions-biologisk tankegang på den måde at alle kvinderne vil have fat i Mr. Darcy, fordi han er rig, kan denne tolkning nemt komme til at over-skygge selve læsningen, analysen og tolkningen af denne bog eller af romanen 'fornuft og følelse'.

Og hvad har afmarxificering med dette at gøre ? Medmindre man da mener, at humaniora (igen) bare skal sidde i sit elfenbenstårn - og intet mene om denne verden?

Jens Sørensen

Er spørgsmålet ikke rettere om hvor mange humanister samfundet har brug for ?

Problemet er efter min mening, at mange nu om dage mener ,at de har KRAV på den uddannelse, de ønsker. Dette upåagtet om samfundet reelt set har behov for disse kompetencer.

Heldigvis for os alle sammen, også for humanister, er der mange, der ikke har disse krav.
Det er dem der til daglig får det hele til at fungere.
Det være sig industriarbejderen, rengøringspersonalet, diverse funktionærer osv.

Når man går gennem listen Karsten Aaen har link til, er der således flere uddannelser, hvor man kunne ønske sig at de studerende, havde valgt noget og mere samfundsrelevant som f.eks. læge, sygeplejerske osv.
Samfundets grundfunktioner bør altid have 1. prioritet og SKAL til enhver tid fungere tilfredsstillende.
Hvis dette ikke er tilfældet, som det jo ikke er i øjeblikket; ventelister på hospitaler, dårlig ældrepleje, for få skolelærerer osv., er det altså politikernes opgave at opprioritere disse sektorer i for hold til fag med mindre grundlæggende relevans for samfundet/borgerne.

Selvfølgelig har vi brug for humanister. Spørgsmålet er bare hvor mange og på hvilke områder ?
Helt på samme måde som vi har brug for læger, piloter osv. Men igen hvor mange !!
Tænk hvis pilot-uddannelsen blev en universitet-uddannelse, hvor stort set alle kom ind. Der vill godt nok blive en overflod af piloter.

Ivar jørgensen

@ Jens Sørensen...

Mange humanistiske fag kan bruges som indgangsvinkler til overbygninger på IT universitetet, hvilket vel er samfundsrelevant, men altså, dit præmis er ret underligt efter min mening. Når du siger samfundsrelevant så siger du jo implicit "som kan omsættes direkte til valute på arbejdsmarkedet" undskyld mig, men det bør aldrig være pointen med et gratis uddannelsessystem, at det primært er til for at få de økonomiske hjul til at dreje rundt.

Pointen med et gratis uddannelsesvæsen bør vel være at skabe så mange fysisk, psykisk, socialt og åndeligt velfungerende og dygtige mennesker som muligt, altså at etablere grundlaget for det gode liv for den enkelte, fremfor først og fremmest at skabe gode vækstbetingelser for erhvervslivet, hvilket ikke er nogen dårlig ting, men det må sgu' aldrig være pointen, og det er efter min mening et ret stort problem med kommodifikationen af uddannelsesvæsenet - for ikke at tale om stort set alt andet.

Det sagt så kan humanistiske uddannelser sagtens omsættes til noget positivt på arbejdsmarkedet. Det er vel positivt at uddannelsessystemet skaber gymnasielærere for eksempel. Det er stort set umuligt at studere på en videregående teknisk, økonomisk eller naturvidenskabelig uddannelse idag, uden at have gode engelskkundskaber med sig ind på universitet, da langt størstedelen af lærebøgerne er skrevet på engelsk, så humanistiske kandidater ligger altså kimen til den videre uddannelse. Jeg forestiller mig også at det er en del lettere at studere medicin hvis man har læst noget latin i gymnasiet. Endvidere er det da en god ting at vores børn lærer lidt om historie, samfundsfag, religion, retorik og filosofi i gymnasiet. Retorik er et humanistisk fag og kan bruges på snartsagt alle arbejdspladser efterfølgende.

At man i dine øjne burde læse medicin fordi det er mere tiltrængt, at der kommer flere læger end etnologer, well, det er jo ikke noget valg for mange, for mange læger har naturvidenskabeligt godt sammenskruede hjerner, men de er ikke specielt analytisk og interpretivt intelligente, mens mange etnologer er dette, men til gengæld ikke har anlæg for at terpe medicin. Hvorfor skulle det være dårligere at uddanne ti dygtige etnologer, end at uddanne ti middelmådige eller under middelmådige læger?

Peter Hansen

Når der ikke optages flere læger, er det bl.a. fordi man i 80erne under undervisningsminister Bertel Haarder nedskar antallet af studiepladser. Det lider vi under endnu - selvom man vel nok sige, at SR-regeringerne i 90erne burde have ændret på dette forhold, så havde vi haft dem uddannet nu!
Mange tror fejlagtigt, at der er rigtig mange studerende på hunmaniora, og det er der da også på de store fag, som især er sprogfagene; men de små specialfag optager måske kun 30-50 studerende om året, hvoraf der jo også er et vist frafald.
Man skal måske også undlade den helt ubegrundede fejring af naturvidenskabens 'objektivitet', for begrebsdannelsen er jo ikke faktuel, den er noget, vi finder på at kalde observerede fænomener, eller endog ikke-observerede fænomener; men det kræver altså lige, at tingene filtreres gennem en bevidsthed for at blive definerede.

Ivar jørgensen

@ Peter Hansen..

Jeg er enig og vil blot tilføje dette.

Mange naturvidenskabsfolk benytter sig idag af humaniora. For eksempel har Jesper Hoffmeyer konsulteret semiotikken i hans biosemiotiske teori. Mange fysikere i forrige århundreder flygtede ind i filosofien og matematikken efter kvantemekanikkens implikationer blev klargjorte for dem. Jeg ved godt at man normalt betragter matematik som en naturvidenskabelig disciplin, men på mange måder er det altså en humanvidenskabelig disciplin - ingen har for eksempel set kvadratroden af minus et manifesteret i den fysiske verden som andet end kridt på en tavle, og på mange måder er matematikken vel en søstervidenskab til logikken, altså filosofien.

Biologien beksæftiger sig også med spørgsmål som er filosofiske. "Hvad er liv adskilt fra ikke-liv?" er grundlæggende et filosofisk spørgsmål, og der hersker stadig ikke enighed indenfor biologien omkring, hvornår liv helt præcist kan differentieres fra ikke-liv. Endvidere har man jo humanvidenskabelige discipliner som beskæftiger sig indgående med naturvidenskab, for eksempel bruger arkæologer naturvidenskabelige metoder til at fastsætte et given artefakts tidsperiode, mens man indenfor antropologien, udover social og kulturel antropologi også har biologisk antropologi, mens man indenfor filosofien har videnskabsteori omhandlende validitetskriterier for god videnskabelige vidensproduktion.

Derudover bliver det en kende svært at tale om objektivitet i de nyere teoridannelser indenfor fysikken, som postulerer strenge så små at de ikke kan observeres empirisk, eller elleve dimensioner og parallele universer, så selvom disse teoridannelser måske kan forene kvantemekanikken med relativitetsteorien, så kan man altså ikke teste dem i noget laboratorium.

Jens Sørensen

@Ivar Jørgensen

Jeg synes nu mine præmisser er ret logiske.
Det eneste jeg siger er at Maslow's behovspyramide også her er gældende.

Der er visse funktioner ,der bare ALTID skal fungere.
Og derrmener du med garanti også selv.

Så når du skriver:
"Hvorfor skulle det være dårligere at uddanne ti dygtige etnologer, end at uddanne ti middelmådige eller under middelmådige læger?"

Jeg kunne godt tænke mig at se din reaktion, når du går til lægen med en brækket arm og får at vide at der desværre ingen læger er tilstede. Ikke engang en middelmådig læge ,der trods sin middelmådighed sagtens kunne ordne din brækkede arm.
Så er jeg sikker på at når du går hjem UDEN armen i gips, vil du glæde dig over alt det livsvigtige arbejde de 10 etnologer gør.
Eller vil du ikke nærmere skrive vrede læserbreve om hvor dårligt hospitalvæsenet fungere ?

Jeg mener ikke du har ret i følgende udsagn:

"Pointen med et gratis uddannelsesvæsen bør vel være at skabe så mange fysisk, psykisk, socialt og åndeligt velfungerende og dygtige mennesker som muligt, altså at etablere grundlaget for det gode liv for den enkelte"

Altså hvis det betyder at man har ret til den uddannelse man har lyst til.
Gratis uddannelse er noget resten af skatteyderne stiller til rådighed, i forventning om et senere pay-back. Det kan være i form af lægehjælp, ældrepleje,
politi, ydelser fra det private osv.

Gratis uddannelse har ALDRIG haft som primært formål at tilfredsstille den enkeltes krav på bekostning af samfundets/helhedens.

Den enkeltes personlige interesser, der ikke er efterspurgt af de øvrige borgere, må derfor karakteriseres som hobbies. Og hobbies er som bekendt henlagt til ens personlige fritid og er iøvrigt betalende, typisk med støtte fra det offentlige.

Hvis du kigger på Karsten's link er der altså flere uddannelser, der efter min mening har karakter hobby.
Og selv dem, der ikke har karakter af hobby, er der jo ikke hehov for et uendeligt antal kandidater.

Og nej jeg mener ikke at uddannelser KUN er til for at tilfredsstille den økonomiske vækst. Og slet ikke hvis det kun er tilfordel for kapitalejerne. Det områder jeg nævner, er jo typisk indeholdt i de nederste niveauer i Maslow's behovspyramide.

Derfor synes jeg ligeledes at samfundet burde regulere andre uddannelser/erhverv i den private sektor.
Dette kunne gøres med differencieret moms på områder i de øverste niveauer af Maslow's pyramide.
Alt sammen for at sikre, at der i samfundet er hænder nok til det, der SKAL fungere.

Prøn engang at tænke på den ballade, der var for få måneder siden, da det kom frem at de ældre ikke blev passet ordentligt p.gr. af manglende hænder.
Men du mener vel at etnologer er vigtigere end at behandle de ældre ordentligt.
Og hvem er det af de ældre, der får den rette behandling ?
De fattigt og dårligt stillede ældre eller de rige der har råd til at hyre sine egne hjælpere ?
Og det er her hykleriet hos pladder-humanister kommer frem. De kræver at den offentlige service skal være i top, men de gider ikke selv udføre arbejdet og ser dybest ned på disse jobs.

Iøvrigt skal vi vel huske på at humanister spreder sig over mange områder.
Man kan ikke bare slå alle over en kam.

Ivar jørgensen

@ Jens...

men du glemmer at se på de mange sekundære fordele der er ved at have mange højtuddannede. For det første er det påviseligt at akademikere fylder meget lidt i voldstatistikkerne - akademikere er bare mindre voldelig, da de kan tale sig ud af tingene. For det andet klarer børn af akademikere sig ofte bedre i skolen, hvilket tager pres væk fra folkeskolen og giver mere tid til de svage elever. For det tredje kan en uddannelse indenfor humaniora ofte virke kompetencegivende indenfor fag der egentlig ikke har ret meget med humaniora at gøre, Jeg har for eksempel en god ven som bliver publiceret i div. udenlandske aviser og tidsskrifter indenfor politisk analyse af forskellige forhold i mellemøsten, og der er hans sproglige humanistiske kompetencer og hans skoling indenfor assyriologi og kulturstudier, altså en uvurdelig balast, selvom han beskæftiger sig med samfundsvidenskabelige problemstillinger. Det skaber et meget stort tillidsforhold til en vesterlænding, at denne ved mere om regional historie end de fleste lokale, og denne tillid skaber netværk som er svære at prissætte. Jeg har en veninde som forsker i brugergrænseflader, men som oprindeligt er skolet i humaniora, hvilket gør at hun kommer til tingene fra en helt anden vinkel end folk der kun er skolet i datalogi. På den anden side havde vi det omvendte problem for femten år siden, hvor der var fire ingeniører hver gang man skulle bruge en. Mit gæt er at vi om ti år kommer til at stå med mange der er skolet indenfor datalogiske studier som simpelthen ikke kan konkurrere med den tredje verdens arbejdere på viden OG pris. Problemet har jo også at gøre med, at de nuværende årgange som træder ind på universiteterne er meget små, og det gør at der er mange som har brug for hjælp i de store årgange, mens der er få hænder til at tage sig af dem.

Det du er ude i, er jo, at du ønsker, at folk skal være altruistiske omkring deres studievalg, og først og fremmest tænke på samfundets interesser fremfor på at tage en uddannelse indenfor noget de har evner og interesse indenfor. Ja undskyld mig, men hvad tror du selv sandsynligheden er for, at få folk der egentlig slet ikke gider medicin til at læse 60 timer om ugen, ja endnu mere hvis de ikke har anlæg og interesse for medicin, i syv stive år, til en startløn der er mindre end de fleste faglærte håndværkeres. Det kommer ikke til at ske.

Ivar jørgensen

Det klassiske græske dannelsesideal var da holistisk dvs. fokus var på at uddanne mennesket både fysisk, mentalt og åndeligt, og at påstå at grækerne blot dannede folk for dannelsens skyld uden nogen overvejelser omkring hvorledes dette var gavnligt for civilisations forvaltning, det har jeg altså lidt svært ved at forestille mig.

Eudaimonia og arête (lykke og dyd), var centrale for de gamle grækere. Aristoteles sætter disse meget højt i hans etik, og hvis man tager ham som et ekstremt men illustrativt eksempel, så bredte hans dannelse sig jo fra metafysik, over etik og politik, til fysik. Med andre ord humanvidenskab, samfundsvidenskab og naturvidenskab.

Så jeg tilslutter mig helt det klassiske græske dannelsesideal i teorien, men må konstatere at videnskaberne idag er så omfattende og specialiserede at kun meget få polyhistorer findes indenfor akademia eller i det hele taget. Det er efterhånden en praktisk umulighed.

Jens Sørensen

@Ivar

Jamen jeg går MEGET ind for uddannelse.

Vi kan bare ikke alle tage en Ph.D i fønikernes skilsmissemønstre i forhold med børn i alderen fra 5-7 år.

Du nævner, at ikke alle gider læse til læge i 7 stive år. Jeg ved ikke hvad det har mit synspunkt at gøre!!

og iøvrigt tror jeg det er noget vrøvl. Lægestudiet (i hvert fald i min tid ) havde MEGET høje adgangskrav. Interessen er der altså.
Og det er da helt hul i hovedet at det offentlige begrænser antallet af læger når der er et reelt behov for flere læger.
I min verden burde adgangskravene sænkes på lægestudiet, mens man på andre studier burde sætte adgangskravene op. Alt efter samfundets behov.
Værdien af en rimelig læge er altså højere end den 7. kandidat der tager en Ph.D i Fønikernes skilsmisser!!!

At der i den senere tid er brug for alle hænder også trods faggrænser skyldes jo den utra lave arbejdsløshed.
Lad os se om 2 år, når arbejdsløsheden når op på bare 6-7% . Så tror jeg desværre at mange non-hard-core jobs er forsvundet.

Og igen, jeg siger jo netop ikke nej til humanister.
(hvad det så end er!!? men vi har ikke brug for uendelige mange. På samme måde som vi ikke har brug for 5 millioner piloter eller 5 millioner profesionelle fodboldspillere.
Tænk hvis vi alle KUN ville lave det, vi havde lyst til.
Jeg tror i så fald at skraldespandene hurtigt ville blive fyldte.
For at et samfund skal kunne fungere, er der altså noget som SKAL laves.
At det så i nogle tilfælde er nogle der er så heldige, at de kan forene hobby/interesse med deres job, er jo bare fedt for dem.
Men det kan vi altså ikke alle sammen. Og vi har bestemt ikke krav på det.

Jeg mener ikke vi først og fremmest skal tænke på samfundets interesser. Selvfølgelig skal man forfølge sin drøm. Andet ville da være forrykt.
Men samfundet skal lige så selvfølgeligt kun gratis uddanne det antal, der er behov for. Hvis man så ikke er god nok/heldig nok, til at blive optaget på sit drømmestudie, må man jo i lighed med langt hovedparten af danskene vælge et andet erhverv.
Heldigvis kan man i så i mange tilfælde dyrke sin interesse på aftenskole, klubber eller lign.
Jeg selv drømte fra jeg var ganske lille om at blive pilot. Kunne ikke blive det. Skulle jeg så bare stampe i jorden og sige : JEG VIL, JEG VIL.
Jeg ville med samme ret som humanisterne, kunne påstå at pilot-uddannelsen ligeledes kunne bruges i andre erhverv.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Jens Sørensen

"Og igen, jeg siger jo netop ikke nej til humanister.
(hvad det så end er!!? men vi har ikke brug for uendelige mange. På samme måde som vi ikke har brug for 5 millioner piloter eller 5 millioner profesionelle fodboldspillere.
Tænk hvis vi alle KUN ville lave det, vi havde lyst til."

Udover at jeg er enig i flere af dine betragtninger, så må jeg pointere at du generaliserer lidt for groft. Nu er jeg snart magister(skriver speciale netop nu) i historie og jeg mener, at samfundet i høj grad har brug for sådan en som mig. Jeg er immervæk humanist.
Men det er klart, at det er ualmindeligt ufornuftigt at sprøjte historikere ud hvis uddannelse i relation til områdefag på uddannelsen minder utroligt meget om hinanden. Konsekvensen af dette er, at en masse kandidater i historie sandsynligvis bliver arbejdsløse. Det har man heldigvis indset på universiteterne og erhvervslivet, hvilket har betydet at flere humanister er kommet i arbejde i det private erhvervsliv. Men der er stadig tale om, at humanister skal gå ud og opfinde deres job overfor virksomhederne. For mit eget vedkommende ser jeg intet problem i dette, næsten tværtimod da humanister er kreative og opfindsomme af natur.

Sider