Læsetid: 4 min.

Danske politikere: Vi har ikke brug for humanister

Danskerne og de danske politikere kan ikke se det store behov for humanistisk forskning, viser ny undersøgelse. Det giver humaniora et legitimitetsproblem, der kan betyde endnu færre penge til humanistisk forskning, fastslår ekspert
Antropolog Pia Bennike her, der har afsløret et 1.800 år gammelt mord via de jordiske rester fra et gravfund i Ishøj, er unyttig ifølge 35 pct. af politikerne. -Det er absurd, at vi i en borgerlig tid helt har glemt, at universitets særlige berettigelse var åndsfrihed og forskning, hvis resultater ikke var givet på forhånd,- mener lektor i dansk Sune Auken.

Antropolog Pia Bennike her, der har afsløret et 1.800 år gammelt mord via de jordiske rester fra et gravfund i Ishøj, er unyttig ifølge 35 pct. af politikerne. -Det er absurd, at vi i en borgerlig tid helt har glemt, at universitets særlige berettigelse var åndsfrihed og forskning, hvis resultater ikke var givet på forhånd,- mener lektor i dansk Sune Auken.

Jan Jørgensen

4. maj 2009

Danskerne kan ikke se det store behov for humanistisk forskning og en stor del af de danske politikere i Folketinget er enige. Det viser nye tal fra Center for Forskningsanalyse.

På trods af et større fokus på forskning i de seneste 10 år, så er politikernes holdninger til humanistisk forskning blevet mere negativ.

I 2000 mente 26 procent af de danske politikere, at den samfundsmæssige nytte af humanistisk forskning var meget lille eller lille. I 2008 kunne en større del af politikerne svare på spørgsmålet, til gengæld mente hele 35 procent, at humanistisk forskning havde ringe samfundsmæssig nytte.

Leder af Center for Forskningsanalyse (CFA) Karen Siune, der står bag undersøgelsen, mener, at humanisterne bør tage udviklingen meget alvorligt, ellers vil det betyde færre midler til humanistisk forskning.

"Humanistisk forskning ses som den mindst videnskabelige og mindst nyttige disciplin i forhold til de andre videnskabelige fagområder. En af forklaringerne er, at både politikerne og den danske befolkning generelt er meget nytteorienterede, derfor kniber det med at acceptere humanistisk forskning," siger Karen Siune.

Når humanisternes nytteværdi bliver vurderet lavt, så er det ikke, fordi humanisterne isolerer sig i elfenbenstårnet, som de ofte er blevet beskyldt for. Tværtimod.

En tidligere undersøgelse fra CFA viser, at humanistisk forskning er noget af det, der bliver allermest omtalt i medierne. Men humanisterne må anstrenge sig endnu mere for at kommunikere ud, hvad humanistisk forskning er. Meget tyder nemlig på, at både befolkning og politikere er i tvivl, forklarer Karen Siune.

Storforbrugere af dem

"Selv om humanister generelt kommer mere i medierne med deres forskning, så opfatter mange mennesker det slet ikke som humanistisk forskning, og det er her, jeg mener, humanisterne må gøre en ekstra indsats, hvis ikke de vil risikere at miste forskningsmidler," siger Karen Siune. Undersøgelsen af de danske politikeres holdning til forskning bliver præsenteret under et debatmøde arrangeret af Humanistisk Forum i Studenterhuset i det indre København. En af talerne Steen Nepper Larsen, lektor ved forskningsinitiativet GNOSIS på Aarhus Universitet, mener, at danskerne er storforbrugere af humanistisk forskning, når de kaster sig over sprog, litteratur, filosofi og historie til foredrag, på åbent universitet, biblioteker og højskoleophold.

"Men humaniora er født med et legitimeringsproblem, fordi humanistisk forskning ikke egner sig særligt godt som en vare, og det er det, det handler om i dag," siger Steen Nepper Larsen.

Sune Auken, der er lektor i dansk på Københavns Universitet, mener, at problemet snarere er politikernes forståelse af, hvad forskning er for en størrelse.

"Det er absurd, at vi i en borgerlig tidsalder helt har glemt, hvad det borgerlige universitet stod for. Dets særlige pointe var åndsfrihed og forskning, hvis resultater ikke var givet på forhånd," siger Sune Auken.

I stedet for en genoplivning af det borgerlige universitet, har den danske universitetsverden de seneste år været præget af en alt for begrænset forestilling om, hvad videnskab er, og det er den, der skal gøres op med, mener Sune Auken:

"Hvis vi tænker over, hvad forskning egentlig er, så mener jeg, at humaniora har en helt indlysende plads."

Så længe humaniora er betalt af offentlige kasser, mener Karen Siune dog, at de humanistiske fag har et problem:

"Det er ikke nok, at jeres egen selvopfattelse er i orden, der skal mere til for at overbevise befolkningen og politikerne."

Steen Nepper Larsen mener, at humanistiske forskere ofte ikke bliver opfattet som forskere, når de deltager i diskussioner på tv eller skriver et læserbrev:

"Humanistisk forskning bliver opfattet som subjektivt. Jeg tror, der er mange, der slet ikke opfatter det, vi siger i en diskussion på tv som forskning, fordi vi tillader større forskellighed på humaniora."

Forandringer i sigte

Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, Britta Thomsen, mener, at den manglende respekt for humanistisk forskning også hænger sammen med dansk politiske kultur.

"Der er kun én person med en ph.d.-grad i Folketinget, men i de nye demokratier i Østeuropa og i Sydeuropa er der langt større tradition for at eksperter kan være politikere," siger Britta Thomsen.

Karen Siune mener dog ikke, at humanioras problem bare er et dansk problem:

"Det øgede fokus på forskningens nytteværdi ses overalt i Europa."

Karen Siunes undersøgelser viser dog, at der kan være forandringer i sigte i dansk forskningspolitik. De politikere, der går ind for umiddelbart nytteorienteret forskning og samarbejde med erhvervslivet er nemlig ikke så fasttømret et flertal som hidtil:

"Der er en bevægelse i gang i forhold til dansk forskning, især fordi Socialdemokraterne ser ud til at have flyttet sig, og det kan betyde bedre tider for humaniora, fordi flertallet af politikerne nu ser ud til at gå ind for mindre strategisk forskning og mere frihed til forskerne," siger Karen Siune.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jannik Thorsen

@Karsten Aaen

Jeg antager at din kommentar er rettet mod mig.

Min grundlæggende pointe, er at humaniora i de senere par år, kvalitetsmæssigt er blevet devalueret. Særligt ved at indkorpere store mængder sociologi og neomarxistisk kulturanalyse.
Eftersom humanister sjældent arbejder særligt kvantitativt, har de istedet kastet sig over den teoretiserende og spekulative del af sociologien, hvilket ikke ligefrem har haft de bedste konsekvenser.

Mere konkret, er størsteparten af fagene blevet inficeret med denne trend. Postmodernisme og neomarxisme har belejret meget af humaniora, hvor det selvfølgelig fortrænger de mere klassiske discipiner som sprogvidenskab og historie.

I udgangspunktet, mener jeg ikke at dansk eller kommunikation har mindre substans end oldtidskundskab eller latin. Men når man begynder at fokusere entydigt på sprogmødestudier og "interkulturelle kompetencer" (som forøvrigt også er et eksempel på neomarxistisk jargon), istedet for på det linvistiske, eller den danske kulturarv fx. sagaerne, devaluerer man desværre uddannelserne på langt sigt.
Lige meget hvordan vi vender og drejer det, er det altså langt sværere at lære oldislandsk, eller komparativ lingvistik, end det er løst at strø om sig med neomarxistisk ord skvalder hentet fra moderne tysk eller fransk filosofi.

"Humanistisk viden kan aldrig blive kompatibel med naturvidenskaben, da den kun er interessereret i hvad der kan måles og vejes."

Dette er helt forkert. Det viser desværre at du ikke har fingeren på pulsen. I øjeblikket foregår der en vidtgående integration af både samfundsvidenskab og humaniora, med biologien og hjerneforskningen.
Desværre er der en lang række teorier, både fra sociologien og økonomien, men også mere generelt fra humaniora, som ikke er kompatible med denne forskning. Når først humaniora for alvor bliver naturaliseret, vil neomarxisme og dekonstrutivisme for alvor få svært ved at legitimere sig selv som lødig forskning.
Det er ikke al viden fra naturvidenskaben der blot drejer sig om at "måle og veje". En del naturvidenskab har en mere kvalitativ karakter. Ligesom der også er plads til mere spekulative elementer, som fx. evolutionsteori.

"Og hvad har afmarxificering med dette at gøre ? Medmindre man da mener, at humaniora (igen) bare skal sidde i sit elfenbenstårn - og intet mene om denne verden?"

Jeg plæderer ikke for en total politisk neutralitet af humaniora, i den forstand at den slags forskning strengt taget aldrig kan blive fuldstændig værdineutral.
Men i i kølvandet på 68erne er det desværre gået alt for vidt. Når flertallet at humanistiske forskere søger at fremme en politisk dagsorden ved hjælp af neomarxisme og postmodernisme, er der gået et eller andet galt.

Er det virkeligt så svært for humanister at forstå, at når man fylder fakultetets uddannelser op med sprogmødestudier, interkulturelle studier, minoritets og kønsstudier eller deslige, at den almindelige dansker bliver overordentlig skeptisk?

Jannik Thorsen

@Svend W og Ivar

"Men og nu kommer det store men, al denne skjønne tænkning fandt jo sted på Torvet helt uafhængig af dagligdagens praktiske problemer i oichos og nogle hævder jo, at netop dette faktum var årsagen til bystaternes undergang."

Ja. det er væsentligt at huske på, at grunden til at den græske akademiske elite kunne dyrke "viden for videns skyld" uafhængigt af nogen praktiske behov, var at størsteparten af bystatens befolkning var beskæftiget med mere mondæne erhverv. Heller ikke at forglemme, holdt de jo også et hav af slaver.

Det græske dannelses ideal var selvfølgelig holistisk, som Ivar pointerer, i den forstand at på individ plan, skulle man have det praktisk og teoretiske til at gå op i en større helhed.

Men hvor grækerne ophøjede den rene tænkning til det fineste, selvfølgelig personificeret ved Platon, havde de meget lidt sans for implementering af viden til tekniske og praktiske formål. Af samme grund havde de brug for et hav slaver.
Romerne var i langt højere grad teknokrater og technofetichister, som for alvor fik ophøjet ingeniør videnskab til den højeste kunst.

Jannik Thorsen

@Jens Sørensen

Meget fornuftige betragtninger.

Det er vigtigt at pointere, at uddannelse skal finansieres enten ved brugerbetaling eller over skatten. Der er økonomiske rammer der skal overholdes.

Markedsgørelsen af humaniora grunder måske i det kæmpe store udbud af humanister der er skabt i de senere par år. Med det voksende optag, er der samtidig skabt et øget behov for større regulering.

Der er alt for mange humanister, ligesom der er alt for mange gymnasielelever. Resultatet er selvfølgelig også en devaluering af niveauet.

Jeg vil påstå at det ændrede indhold af uddannelserne også spiller en stor rolle.
Men det er klart at det kæmpe store optag af humanister har skadet humanioras renomme.

Og ja, for størsteparten af de studerende burde humanistiske fag antage form af hobbyfag man dyrkede i sin fritid eller på åbent universitet, eller højst som bifag til uddannelser med et større erhvervs sigte.

Karsten Aaen

@ Jannik

Ja, det var dig jeg henvendte mig til; en kommentar til:

Jeg kan kun henholde mig til den oplevelse jeg havde i 1980erne på danskstudiet i Aalborg; her var der fokus på lingvistik, pragmatisme og på sætnings-strukturen i dansk. Der var også fokus på f.eks. nykritik, psykologiske måder at læse tekster på, ligesom der var fokus på kommunikations-former og hvordan vi kommunikerer med hinanden, så vi kan gøre os forståelse for hinanden.

Og nu er Theorie des Kommunikativen Handelns altså svært forståeligt, selv oversat til dansk. Og jeg betragter ikke Luce Irigarys teser om tolkninger af tekster som sociologi; de er faktisk, ren psykologi.

Og jeg tror, at islændingene vil bleve meget kede af det, hvis vi (udelukkende) betragter de islandske (nordiske)sager som en del af den danske kultur-arv. Jeg forstår det sådan, at det danskstudium du vil have tilbage, Jannik, ja det er Vilhelm Andersens dansk.-studie fra 1912 (ca), hvor de studerende lærer dansk kultur at kende gennem en introduktion til de islandske sagaer, god solid gedigen borgerlig litteratur - som f.eks. Ingemann? - og helst ingen film overhovedet, ej heller heller nogen teorier om, hvordan film kan analyseres og fortolkes.

Det er ikke at fremme en marxistisk forskning at sige, at al viden og al forskning viser, at kendskab til ens modersmål er forudsætningen for at man kan tilegne sig et andetsprog eller et fremmed-sprog, netop fordi en af de strategier man anvender bevidst eller ubevidst netop handler om at over-sætte kendte ord fra modersmålet til andetsproget eller fremmedsproget. Det er VIDEN, baseret på humanistisk forskning, som igen er indsamlet gennem observationer i felten. Men denne viden er jo slet ikke brugbar i dag, da alt helst skal kunne kvantificeres og sættes op i pæne skemaer...

Mht. kulturmøder: Er det da ikke vigtigt at vide hvordan man opfører sig i andre kulturer? Det er såmænd blot dette, interkulturel kompetence går ud på: at vide, at når en araber råber højt og siger 'jeg slår dig ihjel' er det bare hans måde at sige på 'jeg er sur på dig lige nu'.

Som dansklærer vil jeg meget gerne have mig frabedt at en analyse af f.eks. en H.C. Andersen tekst (igen) kom til at handle om forfatterens liv og levned, enten set ud fra den teori at manden var et geni eller ud fra den teori at han var kongesøn. Meget sludder er blevet sagt om dette; vi har ikke brug for mere sludder om dette. Vi har brug for klarhed. Klarhed får vi når vi forholder os til teksterne og sætter dem ind i en historisk reference-ramme, en kontekst, den kontekst, hvori de er blevet til. Og som skrev med eksemplet om Pride and Prejudice så kan det hæjst blive en ekstra pind til tolkningen som evolutions-teorien kan bidrage med; det der med at en ideologi trækkes ned over et fag, det har vi prøvet, skulle jeg hilse og sige.

Interessant er det vel også til en vis græd at grunden eller en af grundene til at vi er bange for Dracula f.eks. er at vi oplever en basal frygt og lærer at overkomme denne, når vi ser Dracula-film. Men se, det vidste vi nu godt i forvejen, vi på humaniora.

Mht. antropologien mm. foregår der vel to modsat-rettede tendenser, en tendens som via DNA når frem til at alt levende er forbundet; en anden som via visse evolutions-teoretikere som via vore gener? når frem til, at menneskeheden består af forskellige stammer eller racer...

Og hvilke teorier fra humaniora er det som er under pres fra bl.a. evolutions-teorien? Ingen litteratur-teori kan være det, da humaniora sagtens kan klare at en elev argumenterer for at Pride og Justice er udtryk for en evolutions-teoretisk tilgang til forplantning, sålænge opgaven er vel-argumenteret og den studerende med basis i teksten kan påvise dette.

Socialkonstruktivisme-teorien går ud på at alle mennesker handler ud fra en bestemt idé, en bestemt positiv intention bag handlingen, uanset om vi (andre) bedømmer den som værende ond.
Og også om at vi alle handler ud fra vor model af verden, som er unik for netop os. Og netop derfor har vi bl.a. brug for humanister som kan oversætte f.eks. arabernes eller kinesernes model af verden for os i Vesten, så vi kan forstå hinandens syns-punkter. Enige behøver vi ikke blive; dialogen kan vi altid have.

Jeg tror faktisk at den almindelige dansker vil blive overordentligt mere skeptisk hvis humaniora meddelte, at nu begyndte man igen at lære de dansk-studerende oldislandsk så de kunne læse de islandske sagaer på originalsproget eller lære de studerende komparativ lingvistik. Danskerne ville, måske med rette, spørge hvad dette skulle bruges til? De fleste danske kan godt se ideen med at uddanne folk, som kan forklare bl.a. erhvervslivet, hvordan folk herfra skal agere i udlandet eller som forsker i, hvordan integrationen kan forbedres.

Jannik Thorsen

@Karsten Aaen

På trods af at det er et meget kontroversielt område vi har bevæget os ind på, syntes jeg at det er meget positivt at du svarer sagligt og grundigt.

Jeg skal ærligt indrømme at dansk, og mere generelt sprogfagene, ikke er mit hoved domæne.
Mit udgangspunkt fra humaniora er filosofi(primært analytisk) og historiefaget.
Jeg har derfor ikke et detaljeret eller omfattende kendskab til hverken dansk eller europæisk litteratur.
Jeg vil heller ikke betvivle, at hovedparten af danskkandidater har en solid faglig fundering i sproglig analyse. Min pointe er, at de tekniske elementer med tiden fylder mindre og mindre, primært fordi at de studerende vælger retninger med fokus på kommunikation, psykologi og sociologi.
Jeg har i sin tid fulgt kurser på almen og komparativ lingvistik på KU, mit indtryk er at lingvistik og sprogtekonologi var meget små afdelinger, og ikke var særligt populære blandt de studerende. Sikkert også fordi arbejdsbyrden er væsentlig større, når du skal sidde og terpe syntaks og morfologi i lange baner.

Du nævner specifikt Luce Irigary, mit perifære kendskab til kvinden, er at hun er feminist inspireret af psykoanalyse og dekonstruktion. Hun læner sig derfor op af den poststrukturalistiske tradition. For mig at se, er feminisme et perfekt eksempel på ideologi forklædt som kundskab eller videnskab. Det hører ikke hjemme på et universitet. Vil feminister kæmpe for en sag, kan de danne en politisk interesse gruppe, som bekendt har vi jo forsamlingsfrihed i DK. De skal ikke sammen med neomarxisterne bruge universiteterne som deres ideologiske platforme finansieret af skatteborgerne.

"...ja det er Vilhelm Andersens dansk.-studie fra 1912 (ca), hvor de studerende lærer dansk kultur at kende gennem en introduktion til de islandske sagaer, god solid gedigen borgerlig litteratur - som f.eks. Ingemann? - og helst ingen film overhovedet, ej heller heller nogen teorier om, hvordan film kan analyseres og fortolkes."

Ja, jeg kunne ikke have formuleret det bedre selv. Det ville være skønt hvis den mere traditionelle borgerlige dannelse fyldte mere. Den er godt nok blevet fortrængt i de senere år.
Hvad angår de islandske sagaer, betragter jeg dem som en del af den fællesskandinaviske kulturhistorie, eftersom skandinavien i vikingetiden selvfølgelig har været meget tæt forbundet. Sagaerne skal derfor indgå som en hel naturlig del af pensum på ethvert skandinavisk sprogstudium.

Jeg vil ikke beklikke, at man lærer et fremmedsprog bedre, hvis man er god til sit modersmål. Du har sådan set ret i at det ikke har noget med marxisme at gøre. Der kan dog være andre grunde til at man ikke mener at fx. arabere skal stimuleres i arabisk. Primært fordi at det også er med til at fastholde dem i deres gamle kulturmønster, hvilket modarbejder en mulig assimiliering i det danske samfund. Det er dette fænomen som diverse sprogforskere ikke har villet anerkende, når de meget entydigt har anbefalet modermålsundervisning, selvfølgelig også på skatteborgernes regning.
Jeg bryder mig ikke om studier i interkulturel kompetence, pga. den politisering området har været underlagt. Det drejer sig primært om en multikulturel agenda, hvor de studerende skal lære "respekt og tolerance" for andre kulturer. Jeg kan ikke se hvad denne politisering har med et akademisk studie at gøre. Man skal ikke nødvendigvis falde på halebenet for kulturer udenfor Europa. De studerende må på baggrund af den viden de får fremlagt om disse kulturer, selv afgøre om denne fortjener respekt eller afsky.
Området rummer ifølge min erfaring, langt mere ideologi end du vil gøre det til.

Hvad angår tolkningen af HC andersen, er jeg så håbløst gammeldags, at jeg stadig mener det er interessant at vide hvad forfatterens intentioner med at skrive litteraturen var.

At det vigtigste er den historiske referenceramme som en tekst er blevet undfanget i, er desværre selv et eksempel på en ideologi der trækkes ned over et fag. Det er lidt sjovt at du nævner sociobiologien, eftersom den bevægelse har spillet en meget perifær rolle i efterkrigstiden.
Den store "historiske" teori i det 20. århundrede, er marxismen med dens ide om socioøkonomiske strukturer der udvikles over tid, og som bestemmer menneskers intentioner og adfærd. Selvfølgelig også frembringelsen af kulturprodukter som litteratur og film.

Så du har ret, den slags ideologisering har vi vist haft rigeligt af.

"Interessant er det vel også til en vis græd at grunden eller en af grundene til at vi er bange for Dracula f.eks. er at vi oplever en basal frygt og lærer at overkomme denne, når vi ser Dracula-film. Men se, det vidste vi nu godt i forvejen, vi på humaniora."

Dette fænomen kan forklares på flere forskellige måder. Freudianismen vil påstå at det grunder i seksualitet og ophidselse. Mens de evolutionære psykologer påstår at det er en forsvarsreaktion mod rovdyr der aktiveres. Hvad mener du selv er mest overbevisende?
Jeg er ikke så sikker på at humanister generelt set er særligt godt informeret om hverken psykologi eller evolution.

At alt levende er forbundet via genetisk materiale i form af DNA strenge der findes i alle celler, udelukker ikke at mennesker han klassificeres i racer bestemt via statistiske DNA clustre.

Radikal socialkonstruktivisme er under pres fra evolutionære forklaringer, som påstår at adfærdsdispositioner nedarves
Hvis det empirisk eftervises at en lang række fænomener ikke er socialt tilegnede, eller mulige at socialt manipulere i en uendelighed, ender socialkonstruktivister med at have et forklaringsproblem.

Jeg ved ikke om folk generelt vil reagere med skepsis, hvis humaniora igen begynder at dyrke de klassiske idealer. Tidens mantra er jo at der skal være penge i skidtet.
Imidlertidigt tror jeg den største anke er rettet mod horder af politiserende humanister som forsøger at opdrage den almindelige borger i politisk korrekthed. Denne tendens tror jeg at der efterhånden er rigtig mange borgere der er ved at være trætte af.

Jannik Thorsen

@Svend W

"Økonomi indgik ikke i polisborgerens tankesæt og hvis den blev omtalt, var det altid i nedladende vendinger.
Det er denne holdning til økonomi som værende irrelevant for diskussionen af uddannelsessystemet, der genfindes i den aktuelle debat."

Både Platon og Aristoteles udviser en forkærlighed for ren teori, løsrevet fra både de empiriske realiteter og det praktiske liv. Førstnævnte klart mere end sidstnævnte. Teoria bliver anset som finere end techne og økonomi blev som bekendt regnet for et andet domæne end videnskab.

Du har derfor nok ret i at nutidens humanister trækker på denne tradition fra oldtiden, når de skal forfægte deres forsvar for humaniora. Jeg er også bekendt med flere naturvidenskabsfolk som dyrker den samme form for videnskabs puritanisme, så den er ikke forbeholdt humanister.
Måske er dette fænomen noget af det dårligste man kan sige om det klassiske dannelsesideal?

Jeg er til gengæld helt sikker på at det ideal som der trækkes mest på, blandt økonomi forskræmte humanister, er 68ernes ide om selvrealisering og oplysning om borgerskabets undertrykkelse.
Det er sådan set en omvendt Maslow pyramide de forsvarer. Først intellektuel selvrealisering, dernæst kost og logi.

Hvis man mener at borgeren har krav på "frihed" fra borgerskabets undertrykkelse gennem neomarxistisk oplysning på universiteterne, er der vel ikke noget at sige til at de betragter det som et overgreb når universiteterne skal underlægges økonomiske rammer, skabt og finansieret af det selvsamme borgerskab?

Ivar jørgensen

@ Svend W...

Det økonomiske spørgsmål er udelukkende et fordelingspolitisk prioriteringsspørgsmål. Der kan frigives masser af kapital til at lave verdens bedste uddannelsesvæsen, med ordentlige forskerlønninger der tiltrække hjerner frem for den nuværende hjerneflugt, samt til at tiltrække eks. øst-europæere som kan se frem til et liv i et velfærdssamfund, hvis de tager sig en medicin-uddannelse.

Nedlæg kirkeministeriet, og fjern kongehuset fre grundloven, så kan de der synes kirken er kongehuset er bevaringsværdige få lov at betale til det helt frivilligt, mens skattemidlerne fra dette kan bruges på et godt uddannelsesvæsen.

Spar en masse penge på politivirksomhed, hospitaliseringer og fængselsdrift ved at frigive heroinen til narkomaner. Og fjern en væsentlig del af grundlovet for den illegal stofhandel, ved at legalisere hash/cannabis. De penge kan man istedet bruge på at skabe verdens bedste uddannelsevæsen.

Tag tropperne hjem fra Afghanistan, og brug istedet pengene på at uddanne humanitære arbejdere og anvend en del af u-landsstøtten på studiepladser ved vores universiteter, det skaber et uddannelsesvæsen af et internationalt tilsnit.

Begynd at beskat multinationale virksomheder som ikke betaler skat i landet pga. transfer pricing.

Der er masser af penge til at lave et uddannelsesvæsen der skaber grundlag for et intelligent og rationelt baseret vdienssamfund. Det er blot et spørgsmål om politisk prioritering.

Et uddannelsessystem baseret på de græske dannelsesidealer kan sagtens lade sig gøre, og det er noget vrøvl at der ikke kan findes penge til det.

Peter Hansen

Hele spørgsmålet om humanister er jo overhovedet ikke relevant for alvor, der er tale om et lillebitte antal, hvorimod det store problem er de 20%, der slet ikke får en uddannelse, men som umiddelbart ville opleve en stor social fremgang ved at blive i stand til at varetage de nødvendige fysiske funktioner, der udtrykkes frygt for ikke at have folk til. Ligeledes overses det, at den nidkærhed og livslange dedikering til et fag, som kendetegner humanister og universitets-naturfagsfolk, ikke passer alle: der er mange mennesker, for hvem det er lykken at have en klart defineret arbejdsdag med et forholdsvis uanfægtet privatliv. De er faktisk langt de fleste.

Andreas Møller Lange

Hvorfor vil politikerne save den selv samme gren over, som de sidder på? Politik er da netop (eller burde være) at stille spørgsmål om mennesket: Hvordan indrettes det gode samfund for mennesket? Hvad er det gode? Hvad er et samfund? Hvad er et menneske? Dette er da også i høj grad politiske spørgsmål. Politik er således humanisme. Hvis ikke den var humanisme, hvad var den så? Og hvorfor drive politik, hvis det ikke er for- og om mennesker? Det er da kun fordi, at politik i dag er blevet en teknokratisk, populistisk og selvrefererende affære, at der ikke længere spørges til disse grundlæggende spørgsmål, og at det ikke længere ses som relevant at spørge længere. Nu kan statistikkerne jo producere og bekræfte sig selv. Så skal der bare handles - uden at tænke - uden at spørge.

Det er da et problem, at politikken ikke mener, at det er relevant at beskæftige sig fx med historie. Politikken er selv oprundet af historien. Hvordan skal politikken også kunne genkende sine egne demokratiske idealer, hvis ikke den ved hvad demokrati er - eller hvad modsætningen til demokrati er (og her opstår også faren) - hvis ikke man kan retrospektivt har noget at sammenligne med. Det er da at save sin egen gren over. Íntet falder ned fra himlen - selv ikke demokratiet. Grunden til at vi lever i den verden- og driver den politik vi gør i dag, er da fordi der har været nogle bestemte historiske forudsætninger for denne verden og denne politik.

Desværre stammer vores politik i dag fra et naturvidenskabeligt udsyn, der synes at være faldet ned fra himlen, for dem der bedriver denne politik. Falder noget ned fra himlen behøver man heller ikke kende dets rødder eller spørge til dets fundament. Man behøver heller ikke spørge til politikkens egen retfærdiggørelse (kæmper vi for det gode samfund? Hvorfor gør vi, som vi gør? Hvor er vi på vej hen - og hvorfor?), for denne retfærdiggørelse stammer jo fra oven, og må derfor være fastlagt, som den er - lige nu (som i politikeren udsyn åbenbart er for altid). Nu gælder det så bare om at aflæse, hvad statistikkerne kan fortælle og handle efter det. Eller huske at se de dokumentarprogrammer og "afsløringer" medierne bringer aftenen forinden, så man kan være klædt på til at skynde sig ud med sin udtalelse i pressen dagen efter og vise sit (retrospektive) samfundssind med den efterhånden meget trivielle og beregnelige udtalelse.

Heldigvis ved den historieinteresserede, at sådan har det ikke altid været. Intet varer for evigt, og politik vil også ændre sig engang. Man kan måske være så heldig, at politikken udvikler sig til at kunne genkende sit eget fundament, som en aktivitet for- og af mennesker - og derfor afhængig af en menneskelig tænkning om - og af - mennesket.

Jannik Thorsen

@Thomas Ole Brask

Det mest bekymrende, er at der samlet set kun er ½ så mange der optages på teknisk, natur og det sundhedsvidenskabelige område. Således blev der i 2008 optaget 5802 på de 3 ovennævnte områder, mens der tilsvarende blev optaget 12291 nye studenter på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område, heraf 5339 på humaniora!

For teknisk/ naturvidenskabelig kandidater, er der således 2 djøffere/humanister. Samfundsvidenskab dækker således også over neomarxistisk dominerede områder som sociologi og antropologi.
Hvis man således tager de "halvt" humanistiske fag i betragtning, er tallet måske snarere i nærheden af 8000-9000 humanistisk prægede uddannelser. Dette ud fra en samlet bestand af nye studerende på ca. 18000.

Dette er klart alt for mange studerende som bliver indoktrinerede med neomarxisme og dekonstruktion, multikulturalisme, kønsstudier etc.

Spørgsmålet er hvordan man får vendt udviklingen så det igen bliver attraktivt at læse fornuftige uddannelser?

Bo Klindt Poulsen

@ Thomas Ole Brask Jørgensen

Ja, ca. 5.000 optagne på Humaniora er altså ikke et overvældende tal, når det samlede antal optagne på en videregående uddannelse i 2008 er ca. 41.000.

Dertil kommer at optagelsestallet fra 2008 på ca. 5000 (5242 for at være helt præcis) er det laveste antal optagne på Humaniora siden 1995.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Bo Klindt Poulsen

Nu kan jeg se, at du ikke brugt tid på min henvisning, for ellers ville du have set, at der på universiteterne, fordelt på hovedområder, er optaget 5.339 personer på humaniora ud af hele optaget(på landsplan) på 18.093 personer.
Der er altså tale om næsten en tredjedel af optaget!

Disse områder i universitets regi har intet at gøre med alle videregående uddannelser, da der som bekendt også eksisterer korte og mellemlange uddannelser.

Jannik Thorsen

@ Bo Klindt Poulsen

Ja vi snakker vel om lange videregående uddannelser. Dvs uddannelser udbudt på det traditionelle universitet, det tekniske universitet og handelshøjskolerne.

Her er humaniora andelen altså 5.339/18.093 = 0,30, dvs 30% humanister. Tager vi også alle kvasi humanisterne(blød samfundsvidenskab) med (antropologi, etnologi, sociologi, etc.) kommer vi nok nærmere op et sted mellem 40-50% af studenter optaget.

Man undres, er det virkeligt fornuftigt at optage alle disse humanister, når der skriges på arbejdskraft i fx. sundheds og IT sektoren?
For ikke at snakke om at der mangler lærere og pædagoger og studerende indenfor andre mellemlange proffessionsuddannelser.

Hvor politisk ukorrekt det end lyder, tror jeg at der er for mange kvinder der vælger de bløde og lettere fag, mens der generelt er for få mænd der vælger videregående uddannelser. Mænd vælger oftere mere tekniske uddannelser, som fx. ingeniør og IT.

Men nu er jeg vist kommet til at bevæge mig ud i et minefelt...

Bo Klindt Poulsen

Nej, vorherre bevares. Det er altså jer, der ikke skelner.

I siger at det er alarmerende at så mange bliver optaget på humaniora (tallet har ikke været lavere i 14 år) - men ønsker ikke at sammenligne tallet med det samlede antal videregående uddannelser.

Derefter klynker I over at de 5000 ikke vælger andre uddannelser uden for universitetet.

Det er jo en komplet uvederhæftig sammenligning. Enten så taler vi om videregående uddannelser eller også taler vi om universitetsuddannelser. Og blandt dagens unge giver det ikke mening at lave dette skel - de opererer frit mellem de forskellige niveauer af videregående uddannelser.

I modsætning til Jannich som brillerer med at konstatere at ingeniør- og IT uddannelser ikke er videregående uddannelser.

Og Thomas som brillerer med at påstå at universitetsoptaget intet har at gøre med optaget på de andre videregående uddannelser. Sludder og vrøvl - de er reguleret af samme optagelsessystem, har samme optagelsesfrister og optræder samtidigt på de unges ansøgningsskemaer.

Bo Klindt Poulsen

Til Jannichs fordomme: skulle en 5-årig teoretisk uddannelse i antropologi eller lingvistik være mere "blød og let" end en mellemlang videregående uddannelse? "Blød og let" er meningsløse og ideologisk forblændede termer - hvis man er god til matematik og fysik og interesserer sig for naturvidenskab, så er det nok lettere at komme igennem en ingeniøruddannelse end en pædagoguddannelse - og omvendt.

Bo Klindt Poulsen

I øvrigt bliver rigtig mange af de 5000 humanister jo faktisk lærere - i de gymnasiale uddannelser, på seminarier og andre mellemlange videregående uddannelser, på højskoler og på universiteter. Når man puljer optaget på de uddannelser der giver undervisningskompetence i gymnasieskolen, så er det altså marginalt små tal, der er optaget på de andre fag. Og hvis I vil klynke over, at der bliver optaget 150 personer på litteraturvidenskabelige studier om året, så går I godt nok i verdens mindste sko.

Jannik Thorsen

@Bo Klindt Poulsen

Du ønsker tydeligvis polemikken for dens egen skyld.
Jeg skrev;

"Ja vi snakker vel om lange videregående uddannelser. Dvs uddannelser udbudt på det traditionelle universitet, det tekniske universitet og handelshøjskolerne."

Ikke noget sted har jeg påstået at IT eller ingeniøruddanelser nødvendigvis ikke er lange videregående uddannelser. De findes i begge varianter fx. henholdsvis datalog og datamatiker eller civilingeniør og diplomingeniør.

Så hvad er din pointe?

Du kan da godt foretage en sammenligning med andre uddannelser udenfor universiteterne.

Du skal bare huske på at der er stor mangel på folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker osv.
at optaget på de mellemlange uddannelser er relativt stort sammenlignet med de lange udd., hjælper jo ikke på det forhold at der er mangel på studerende til disse uddannelser.
Fik man bare halveret humanisterne fra de godt 5000 optagne, og de alle (rent hypotetisk) valgte fx. sygeplejerske udd. ville manglen indenfor denne gruppe fuldstændigt forsvinde indenfor få år.

At der er "sølle" 5000 (plus blød samfundsvidenskab) der vælger humaniora, er altså stadig mange når man tager den akutte mangel i betragning. Det tjener ikke noget formål at du blot betragter alle de korte og mellemlange udd. under et, og dernæst konstaterer at det er et "stort" tal relativt til humaniora optaget. Når humanister samtidig notorisk har haft svært ved at finde beskæftigelse.

Hvad der også er vigtigt at tage i betragtning, er den store mangel på ingeniører, dataloger, bioteknologer og lignende.
Er det særligt hensigtsmæssigt at humaniora optager mange af de bedste hjerner, når der er brug for dem på DTU?

Med den lave taxameter takst og meget beskedne studiebelastning som humanister udsættes for på størsteparten af disse uddannelser, syntes jeg at det er bemærkelsesværdigt at man ønsker at uddanne så mange discount humanister, som bruger 6-7 år på en kandidatudd. der er svær at omsætte på arbejdsmarkedet.

At tallet ikke har været lavere i 14 år, hjælper ikke særligt meget på sagen, når det i 2008 var lavere på stort set samtlige andre mellemlange og lange udd.(med få undtagelser).
Ser du fx. på antallet af kvote 2 ansøgere på KU, tyder noget på at vi er tilbage på tidligere tiders niveaue. 2008 var blot et sær år, med et ekstraordinært lavt optag hele vejen rundt. Primært forårsaget af gymnasie reformen og en højkonjunktur som ikke helt var klinget af i sommeren 2008.

Peter Hansen

Måske var det mere interessant at tage i betragtning, at humanisterne skal dække en lang række flere fagdiscipliner end de andre fag tilsammen.
Der er formodentlig også grunde til, at humaniora lokker så mange til - jvf. Andreas Møller Langes inspirerede indlæg - og man kommer dårligt udenom, at netop de humanistiske fag har opnået stor relevans i en verden, der bliver stadig mindre.
De tekniske og naturvidenskabelige discipliner ville til gengæld komme langt bedre afsted med at lægge 'konkurrencen' på hylden og samarbejde, ikke mindst internationalt, så vi kan få løst de opgaver, der ligger forude: nedbringning af forurening og miljøbelastning, udvikling af co2-negative energiformer, helbredelse af de store og de dødbringende sygdomme osv. osv. Men de behøver ikke nødvendigvis at kræve særlig megen arbejdskraft, slet ikke med de stadig bedre muligheder for simulering m.m.

Bo Klindt Poulsen

Ja, 2008 var et sært år. Det behøver du ikke belærer mig om. Men læg nu også mærke til at de foreløbige tal fra de videregående uddannelsers kvote 2 tal peger på, at ingeniør- og sundhedsvidenskabelige uddannelser går mere frem end humaniora.

Desuden forstår jeg ikke din argumentation. Hvorfor er det du tror at de 5000 optagne på humaniora vil klare sig godt på DTU? Faglig styrke i naturvidenskabelige fag er sjældent kendetegnende for studerende på humaniora. Så kanaliserer du de 5000 ind på DTU eller ingeniørhøjskolerne, kan du da være sikker på en frafaldsprocent af enorm karakter (for ikke at nævne det faktum, at ganske få ville leve op til de specifikke adgangskrav på disse uddannelser).

Det er jo meningsløst.

Hvem er det i øvrigt, der skal undervise i gymnasieskolen, når vi har reduceret humaniora til en mikroskopisk størrelse? Store årgange af gymnasielærere går på pension de næste 5-10 år.

I øvrigt: hvad med jer selv? Hvorfor har Jannik og Thomas konsekvent handlet mod det samfundstjenlige og valgt humanistiske/samfundsfaglige uddannelser? Hvorfor har I ikke valgt en folkeskolelæreruddannelse, en sygeplejerskeuddannelse eller en datamatikeruddannelse? Er det fordi I ingen hensyn tager til samfundets reelle behov?

Er I klar over, at på grund af jer er der to færre folkeskolelærere eller elektroingeniører i det danske samfund. Egoister.

Jannik Thorsen

@Bo Klindt Poulsen

"I øvrigt bliver rigtig mange af de 5000 humanister jo faktisk lærere - i de gymnasiale uddannelser, på seminarier og andre mellemlange videregående uddannelser, på højskoler og på universiteter. "

En del af dem bliver rigtig nok lærere i gymnasierne, men også her slår skævheden igennem. Således er der et overudbud af humanistiske kandidater og en klar mangel på undervisere i matematik, fysik og kemi.
Det er trods alt begrænset hvor mange kandidater der kan beskæftiges med kompetence i religion, filosofi eller psykologi. For de større fag som fx. dansk eller engelsk er mætningspunktet ikke nået i endnu, men det er beskedent hvor mange af disse der kommer til at mangle indenfor de nærmeste år.

Hvad angår de øvrige områder, er det et beskedent antal der havner i disse stillinger. Mange af dem endda kun som deltidsansatte.
Det kan ihvertfald ikke begrunde et optag på 5000+ humanister.

"...hvis man er god til matematik og fysik og interesserer sig for naturvidenskab, så er det nok lettere at komme igennem en ingeniøruddannelse end en pædagoguddannelse - og omvendt."

Måske, hvis man er god til disse områder. Hvis du kender lidt til psykometri og indlæring, vil du vide at det for størsteparten af de studerende er relativt hårdt at komme igennem en teknisk uddannelse som rummer meget matematik. Arbejdsmængden og de kognitive krav er simpelthen af en helt anden kaliber. Af samme grund af det kun et mindre antal, relativt til socialantropologerne og pædagogerne, der kan blive kandidater i fx. teoretisk fysik. Problemet er selvfølgelig at flere at dem med potentialet vælger humaniora istedet, til skade for dansk økonomi.

Det nytter altså ikke noget at foregøgle, at alle uddannelser er lige svære. Heller ikke at det hele blot drejer sig interresse. Så enkelt er verden altså ikke skruet sammen.

Jeg er ikke enig i at der er små tal humanister det drejer sig om, når man fraregner dem som havner i undervisningssektoren. I de senere år, er der optaget langt flere humanister end gymnasieskolerne kan beskæftige. Af samme grund er humanister tvunget til at finde alternativ beskæftigelse.
Så vidt jeg ved, har dansk industri også fornylig været ude med en kritik af omfanget af optaget på humaniora. Humanisterne er tvunget til at søge arbejde i erhvervslivet, og her er der desværre et dårligt match i forhold til efterspurgte kompetencer.

"Og hvis I vil klynke over, at der bliver optaget 150 personer på litteraturvidenskabelige studier om året, så går I godt nok i verdens mindste sko."

Det er jo "mange bække små" når vi snakker om aggregatet af humanistiske uddannelser.

Det handler ikke om at have ondt i røven eller gå i små sko, men at forbedre dansk økonomi.

Der er også en værdipolitisk dimension i at optage så mange humanister, som bliver underlagt et meget venstreorienteret verdensbillede.
For ikke at mudre vandene for meget syntes jeg dog det er mest formålstjenesteligt at se bort fra dette aspekt og kun koncentrere sig om det økonomiske.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Bo Klindt Poulsen

"Og Thomas som brillerer med at påstå at universitetsoptaget intet har at gøre med optaget på de andre videregående uddannelser. Sludder og vrøvl - de er reguleret af samme optagelsessystem, har samme optagelsesfrister og optræder samtidigt på de unges ansøgningsskemaer."

Det er da også det eneste de har tilfælles. Du kan på ingen måde sammenligne en multimediedesigners uddannelse(kort videregående uddannelse) med en magistergrad i historie. Det er da klart at de er reguleret af samme optagelsessystem, det gør det jo netop meget lettere. Det fortæller jo absolut intet om uddannelsernes indhold!

"I øvrigt bliver rigtig mange af de 5000 humanister jo faktisk lærere - i de gymnasiale uddannelser, på seminarier og andre mellemlange videregående uddannelser, på højskoler og på universiteter. Når man puljer optaget på de uddannelser der giver undervisningskompetence i gymnasieskolen, så er det altså marginalt små tal, der er optaget på de andre fag. "

Det var da ellers noget af en påstand! Nu er det næppe alle 5000 humanister der bliver lærere på de steder du nævner, netop grundet antallet af få opslåede stillinger. Prøv f.eks. at kigge på KU under det Humanistiske Fakultet, så vil du se hvor mange ledige stillinger der er til humanister. Det er sandt at pensionsboomet blandt ældre gymnasielærere åbner op for nye ansættelser, men når KL vurderer behovet til 3.500 så er der stadig en hel del i restordre.

http://www.gymnasieskolen.dk/article.dsp?page=22969r

Jannik Thorsen

@Bo Klindt Poulsen

"Desuden forstår jeg ikke din argumentation. Hvorfor er det du tror at de 5000 optagne på humaniora vil klare sig godt på DTU"

Det vil de heller ikke nødvendigvis, ihvertfald ikke dem alle sammen. Nogen vil dog sagtens kunne have taget en uddannelse af denne type.
En stor del af de øvrige humanister, kunne dog med fordel have valgt fx. folkeskolen eller sygeplejegerningen.

Mere meningsløst er det altså ikke.

"I øvrigt: hvad med jer selv? Hvorfor har Jannik og Thomas konsekvent handlet mod det samfundstjenlige og valgt humanistiske/samfundsfaglige uddannelser?"

Hvordan kan du overhovedet vide noget om hvilke uddannelser jeg har været igennem?
For en del år siden startede jeg faktisk med at læse humaniora, men fik aldrig gennemført kandidatdelen. Jeg skiftede istedet til en økonomisk uddannelse, med pæne mængder matematik og IT. Jeg har konstateret at disse færdigheder har været overordentligt brugbare på arbejdsmarkedet.
Denne beslutning blev taget da jeg indså at der ikke var meget beskæftigelse i at være cand mag i filosofi . Spændende var det dog langt hen af vejen.

Men hvad er det næste, at du vil anklage mig for at være egoist, fordi jeg har skiftet uddannelse?
Vil du ikke være så venlig at lade være med at blive personlig?

Bo Klindt Poulsen

Nej, selvfølgelig er interesse ikke alt. Men hvis ikke interessen for et fagområde er til stede, så kommer man altså ikke igennem 5 års studier i nanoteknologi, selvom de faglige forudsætninger er der. Det viser alle frafaldsundersøgelser!

Såvel DI som DHS betoner desuden, at det at integrere humanistiske kompetencer i virksomhederne kan ses tydeligt på bundlinjen - så allerede her er humanister i samarbejde med erhvervslivet med til at forbedre dansk økonomi.

Dit syn på vækst og udvikling er lige så forældet som dit kunst- og litteratursyn (præ-moderne). Og at du vil påstå at et fokus udelukkende på økonomiske parametre ikke også baserer sig på et ideologisk og værdipolitisk grundlag, får mig godt nok til at tvivle på, at du nogen sinde har taget en videregående uddannelse. Med mindre du da i ramme alvor mener at økonomi er en objektiv videnskab...

Fortæl mig i øvrigt hvorfor du ikke har taget en ingeniøruddannelse eller en sygeplejerskeuddannelse? Det har samfundet behov for - det handler vel ikke om interesse og motivation?

Bo Klindt Poulsen

Personlig? Jeg synes da hele din argumentationsrække er dybt personlig forankret, når du kommer med fordomsfulde påstande om sværhedsgraden i humanistiske uddannelser, om motiver for valget af disse uddannelser og deres påståede økonomiske urentabelhed.

Du forsøger at forklæde det i en forestillet objektivitet, men det skjuler ikke hvad du i virkeligheden siger.

Peter Hansen

Lad os nu glemme alt om økonomisk tænkning i denne sammenhæng. Det har intet med sagen at gøre. Når der er kompetance, opstår der et marked. De, der vælger uddannelser, er ikke aparte, men afspejler meget godt en almen interesse, som de så kan være med til at dække.
Det er forøvrigt glædeligt for en gammel sproglig student at iagttage, at verden altså kan forbedre sig! I min tid var antallet af sproglige studenter 1:4 i matematikernes favør. Gad vide, hvorfor det har ændret sig - måske er det bare gået op for rigtigt mange, at matematik er røvkedeligt?

Peter Hansen

Samfundet har brug for, at folk selv påtager sig ansvaret for deres børn og gamle, det er der bare ingen, der tør sige højt.
Bortset fra det - der kan jo også være den helt anden grund til fordelingerne på videregående uddannelser, at folk ikke føler sig tilstrækkeligt oplyste i fagene i folkeskole og ungdomsuddannelse. Så vælger de dem på universitetet, og på den måde er det så, at vi også kan iagttage den stigende skholéificering af de videregående uddannelser, med krav om mere undervisning, når alle ved, at tiden bruges mest rationelt på biblioteket og ved skrivebordet.

Jannik Thorsen

@Peter Hansen

"De tekniske og naturvidenskabelige discipliner ville til gengæld komme langt bedre afsted med at lægge 'konkurrencen' på hylden og samarbejde, ikke mindst internationalt, så vi kan få løst de opgaver, der ligger forude: nedbringning af forurening og miljøbelastning, udvikling af co2-negative energiformer, helbredelse af de store og de dødbringende sygdomme osv. osv. "

Hvor har du fået den fikse ide fra, at de ikke samarbejder særligt meget indenfor naturvidenskab?
Ser du på traditionel naturvidenskabelig forskning, er det mere normalt at man samarbejder, fx. ved indhentning af eksperimentel data fra laboratorier.
Det er nærmere humanisterne der er kendt for en mands forskning.

"Men de behøver ikke nødvendigvis at kræve særlig megen arbejdskraft, slet ikke med de stadig bedre muligheder for simulering m.m."

Det passer simpelthen ikke.
Der er i den grad brug for horder af videnskabsfolk der har IT kompetencer, til at betjene en masse elektronik og IT der er udviklet i de senere år.
Indenfor fx. sundhedsområdet er der iøjeblikket kæmpe mangel på IT og tekniske kompetencer som kan assistere i den bioinformatiske og medikotekniske forskning. Her er problemet at traditionelle biologer og læger ikke har de fornødne tekniske kompetencer.

At man har behov for folk til at lave simulering og modellering, betyder ikke at det er nok at have et par stk. siddende hist og her. Mængderne af data indenfor det molekylære område er enorme, så der er masser af arbejde at tage fat på.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Bo Klindt Poulsen

"I øvrigt: hvad med jer selv? Hvorfor har Jannik og Thomas konsekvent handlet mod det samfundstjenlige og valgt humanistiske/samfundsfaglige uddannelser?"

Nu er det rigtigt, at jeg indenfor få måneder bliver magister i historie. Det er baseret på en gammel drengdrøm, siden 6-7 klasse, om at blive forsker i historie. Jeg agter at ansøge om phd. når den tid kommer. Men da der kun bliver udbudt 1-2 phdstillinger om året på KU bliver det noget svært, men der er jo heldigvis flere universiteter i landet. Ellers nærer jeg intet ønske om ansættelse i det offentlige, så det er helt klart mit ønske at blive ansat i det private erhvervsliv. Det handler både om hvor mange humanister det private erhversliv kan beskæftige, men så sandelig også om humanistens egen evne til at påpege sit værd over for virksomhederne.

Det helt reelle spørgsmål er: Hvorfor uddanner universiteterne humanistiske kandidater der stort set kan det samme?

Peter Hansen

Thomas Ole Brask Jørgensen, hvad i alverden skal du dog med en ph.d., når du alligevel bare skal arbejde i det private erhvervsliv? En ph.d. er en forskningsuddannelse, og som bekendt er det ikke til at få øje på humanistisk forskning så langt, øjet rækker, i det private. Næh, de (alt for) få ph.d. stillinger må forbeholdes dem, der skal bære fremtidens forskning.

Peter Hansen

Forøvrigt er ph.d. systemet jo en fantastisk indskrænkning i uddannelsessystemet i forhold til magistergraden, der som adgang 'blot' krævede en bestået 2. del, men som så til gengæld også 'kun' gav SU.

Jannik Thorsen

@Bo Klindt Poulsen

"Nej, selvfølgelig er interesse ikke alt. Men hvis ikke interessen for et fagområde er til stede, så kommer man altså ikke igennem 5 års studier i nanoteknologi, .."

Studievalg er ofte et tradeoff mellem interesse og evner. Udfra mit kendskab og erfaring fra humaniora, har flertallet af humanister valgt med "hjertet". Mange af fagene er hvad jeg ville betegne som hobby fag. Det er dog muligt at tage en gylden middelvej, selv hvis man insisterer på at skulle beskæftige sig med humaniora, er lærergerningen måske et udemærket kompromis.

Hvad angår humanistisk kompetencer, og deres økonomiske værdi, er de da absolut til stede. Men som bekendt handler det om udbud og efterspørgsel. Som markedet ser ud pt., og som det har gjort det de seneste år, og ifølge de bedste prognoser vil gøre det i mange år frem, foretrækker erhvervslivet flere naturvidenskabelige kompetencer relativt til de humanistiske.

"Og at du vil påstå at et fokus udelukkende på økonomiske parametre ikke også baserer sig på et ideologisk og værdipolitisk grundlag.."

Jeg ser ikke selv så firkantet på det, selv om der er folk indenfor den økonomiske sagkunskab der har et syn på økonomi og ideologi som kommer tæt på det du fremlægger.
Mit formål var sådan set mere praktisk, at skelne de forhold fra hinanden som er lettere at måle og veje i forhold til dem som ikke er. Jeg er sådan set ikke ude i et forsøg på at gøre økonomisk videnskab til et rent objektivt foretagende.

Hvad angår det personlige og ad hominem argumenter, er der altså en væsentlig forskel i at tale generelt om et fænomen, i dette tilfælde humanistiske uddannelser, selv hvis jeg baserer det på anekdotisk eller personlig evidens, kontra det at komme med personlige anklager som at jeg er "egoist".

Hvis du mener at humanistiske udd. er lige så svære som andre, så kan du jo sådan set bare argumentere løs. Der er ikke nogen grund til at beskylde mig for at være egoist.

At de er mindre rentable, er sådan set ikke noget jeg har fundet på, men en kritik som både DI og regeringen har været fremme med.

Men siden du er så interesseret i min uddannelsesmæssige baggrund, kan jeg da godt uddybe.
Rent faktisk skiftede jeg udd. fordi at der var dårlige beskæftigelses muligheder som cand mag i filosofi. Jeg gik helt konkret ind og så på beskæftigelsmulighederne med baggrund i konkrete udd. og valget faldt der på en udd. som rummede økonomi, matematik og IT. Denne uddannelse har faktisk været yderst brugbar i min senere færd.
Så din anklage "det har samfundet brug for" er desværre noget malplaceret i denne sammenhæng. særligt når der på min arbejdsplads,findes adskillige ingeniører der laver arbejde der er beslægtet med det jeg selv laver. Og man kunne sagtens bruge endnu flere, men det lader ikke til at de findes på markedet....

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Peter Hansen

Læs mit indlæg lidt grundigere. Jeg skriver, enten ansøger jeg en phd, de hænger ikke på træerne, men jeg vil forsøge alligevel eller også søger jeg stillinger i det private erhvervsliv.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Peter Hansen

Nu vil jeg lige tilføje til din oplysning, at der også eksisterer en erhvervs phd-ordning.

Jannik Thorsen

@Peter Hansen

"Lad os nu glemme alt om økonomisk tænkning i denne sammenhæng. Det har intet med sagen at gøre. Når der er kompetance, opstår der et marked. De, der vælger uddannelser, er ikke aparte, men afspejler meget godt en almen interesse, som de så kan være med til at dække."

Gid det var så let men at udbud= efterspørgsel altid holder stik er vist lidt af en tilsnigelse.
Markeder opstår ikke bare af sig selv fordi der findes bestemte kompetencer. Af samme grund forefindes også strukturel arbejdsløshed.

"Gad vide, hvorfor det har ændret sig - måske er det bare gået op for rigtigt mange, at matematik er røvkedeligt?"

Så kender vi ihvertfald lidt til dine interesser, eller mangel på samme.
Den største barriere, er dog ikke nødvendigvis interesse men snarere sværhedsgrad, og påkrævet arbejdsmængde for at opbygge analytiske kompetencer. Undersøgelser i gymnasieskolen peger faktisk på at mange studerende fravælger matematik på B og A niveaue, fordi det er forbundet med en masse arbejde og slid at gennemføre disse fag med blot et anstændigt resultat.

"Bortset fra det - der kan jo også være den helt anden grund til fordelingerne på videregående uddannelser, at folk ikke føler sig tilstrækkeligt oplyste i fagene i folkeskole og ungdomsuddannelse"

Det har du uden tvivl ret i, til gengæld. De fag der er repræsenteret i gymnasiet, har allerede fået en kæmpe eksponering. Hvilket som regel hjælper på søgningen.

Jannik Thorsen

@Thomas Ole Brask

Jeg vil ønske dig al mulig held med phd ansøgningen. Selvom jeg tror det bliver rigtig svært. Har du et godt forhold til en lektor eller professor, tror jeg det hjælper gevaldigt på sagen.

Har du forøvrigt taget et bifag?

Bo Klindt Poulsen

Det er mig altså stadig ubegribeligt, at du påstår at kunne skabe en formel for sammenligning af forskellige uddannelsers sværhedsgrad - endda på tværs af fakulteter. Hvad er "svært"? Besidder du en objektiv ufejlbar definition på "svært"?

Du har en værdibaseret ideologisk forestilling om nytteværdi, og den forsøger du at bruge som udgangspunkt for at kalde uddannelser med meget matematik for "svære".

Din sammenligning er som at sammenligne æbler og pærer og så ende med resultatet: banan.

Men fred være med det: jeg glæder mig blot over, at du og dines instrumentelle og ensidige syn på nytte, værdi og sværhedsgrad ikke har en kinamands chance for at blive til universitetspolitisk realitet.

Kæmp du blot videre for en øget regulering af universiteternes forhold - det skal nok skabe gode og dygtige og nyttige kandidater og forskning, der bringer samfundet fremad. (ironi off)

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Jannik Thorsen

Jeg har et rigtig godt forhold til min nuværende specialevejleder. Han er efter min mening en af de bedste i DK indenfor for sit fagområde. Jeg skriver speciale om cubakrisen i den danske dagspresse, altså mediehistorie/medieteori.

Jeg er fuldblodshistoriker;-)

Jannik Thorsen

@Bo Klindt Poulsen

Nej, jeg besidder ikke nogen objektiv ufejlbarlig definition.
Men mig bekendt forefindes denne slags definitioner ikke indenfor særligt mange områder.

Jeg baserer det derfor på et virvar af videnskabelige og ikke vidneskabelige kilder. Indenfor kognition og indlæring, er der noget der tyder på at uddannelser med et stort matematisk indhold er de kognitivt mest krævende.
Psykometriske test har påvist at forskere indenfor teoretisk fysik, metematik og lignende udd. scorer højest på IQ skalaen. Forskere der mestrer flere sprog i tale og skrift er dog også godt med.
Det kan du selvfølgelig vælge at ignorere, hvis du har et problem med IQ test, hvilket flere personer på informations debat sider desværre har.
Jeg sidder dog ikke lige klar med kilderne, så foreløbig må du nøjes med at tage mig på ordet.

Dernæst er der fx. dansk industris kritik at tage i betragtning. Som blandt andet baserer sig på interviews med aftagere i industrien, og baseret på en undersøgelse af de faktiske realiteter, som fx. antal undervisningstimer, eksamener, studiebelastning, taxametertilskud, osv.

Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg i høj grad også trækker på personlige erfaringer, og erfaringer fra tidligere medstuderende.
Det kan fx. undre at man på humaniora kunne slippe afsted med at tage flere fag uden skriftlige afleveringer, som pr. stk. udløste 15 ECTS. Mens jeg på fx. datalogisk eller økonomisk institut skulle lave masser af afleveringer i et fag der kun fylder 7,5 ECTS. Samtidig med at man går til skriftlig eksamen uden hjælpemidler, og de studerende i snit bliver belønnet med en dårligere karakter.
Og sådan har det sådan set været igennem hele forløbet. Flere eksamener, hårdere eksamener og langt flere obligatoriske afleveringer.

På humaniora oplevede jeg simpelthen at folk kunne slippe afsted med at studere på halv tid. Der var altid tid nok til at indhente det forsømte, og folk havde meget lettere ved at komme til de gode karaktererer.

Derfor har jeg endog meget svært ved at acceptere din anklage;

"Du har en værdibaseret ideologisk forestilling om nytteværdi, og den forsøger du at bruge som udgangspunkt for at kalde uddannelser med meget matematik for "svære"."

Det er langt mere baseret på erfaring end ideologisk påvirkning.

Mere generelt, at jeg anlægger et økonomisk syn på sagen, indebærer ikke at man sagtens kan inddrage andre værdimæssige aspekter.

Det har jo aldrig været pointen at ville afskaffe humaniora. Blot mener jeg at de humanistiske udd. har for lav kvalitet og at de i dag uddanner for mange. Men jeg er bestemt ikke ene om denne kritik.

Andreas Møller Lange

@ Svend W. Jensen

Ja tak for responsen Svend - det er jeg godt klar over (!) Men nu findes der jo mange måder at diskutere ting på. Hvis du godt vidste, hvad jeg skrev, før du læste det - så bare skynd dig at scrolle ned og ignorér, når du kommer til noget genkendeligt - det tager 1 sekund.

Vi er også rigtig gode til at diskutere kvantitet og kvalitet (det mener jeg med største respekt). Jeg mener dog, at mit indlæg har en lillebitte relevans ved netop at gå udenom at snakke "kvantitet og kvalitet" i forbindelse med humanistisk tænkning. At placere humanistisk tænkning (filosofisk, historisk mv.) i kvantitative og kvalitative kategorier er jo netop at modsige den skelnen, jeg lægger som selve fundament for mit indlæg!

Diskussionen kunne måske (ved ikke udelukkende at snakke kvantitet og kvalitet - som jeg altså heller ikke synes, HELE tråden gør ... ) få en lille drejning mod at tale retfærdiggørelse for humaniora ud fra fx eksistentielle værdier vs. rene samfundsfaglige kategorier - der kan fortælle os, at vi skal beskæftige os mere med humaniora, fordi det fx er nedprioriteret i forhold til naturvidenskab/ikke får lige så mange penge/ikke kan betale sig/skal være privat eller offentlig etc. etc. Al humaniora er jo ikke samfundsvidenskab, og det gør kun retfærdiggørelsen af humaniora en del sværere, hvis vi KUN placerer debatten om nødvendigheden af humaniora i kategorier hentet netop fra naturvidenskaben.

Jannik Thorsen

@Thomas Ole Brask

Det er en rigtig god start.
Hvis din vejleder sidder i phd studienævnet, er det endnu bedre.
Når ressourcerne er så knappe som de er på humaniora, er jeg desværre bange for at du bliver nød til at ty til lidt nepotisme, hvor usmageligt det end lyder.

Der er desuden noget der tyder på at gode netværk er den bedste vej til beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Det er stort set det eneste jeg har trukket på i min foreløbige karriere.
Jeg kender andre som ikke har haft netværk eller arbejdserfaring fra studietid, at trække på, som er blevet trukket igennem møllen med et hav af frugtesløse ansøgninger.

Det skal du for enhver pris forsøge at undgå i den arbejdssøgning. Træk på de personlige kontakter først og fremmest. Dernæst, så prøv med de uopfordrede ansøgninger, det giver et rigtig godt indtryk, og samtidig ender du ikke bare med at være en ansøgning i stakken.
Virker ingen af de 2 ovenstående strategier, må du prøve at søge de formelt opslåede stillinger.
Men her skal man bevæbne sig med tålmodighed. Da du sagtens kan risikere at skulle igennem mange ansøgninger.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Jannik Thorsen

De tanker har jeg gjort mig flere af.
Jeg kan henvise til denne artikel som beskriver vigtigheden af at have og benytte et netværk:
'Need to Find a Job? Stop Looking So Hard.'
Den er skrevet af Peter Bregman. Den kan findes i tidskriftet Harward Business. Jeg har desværre intet link.

Jannik Thorsen

@Thomas Ole

Det var så lidt.
Hvis din PhD ikke går i orden. Håber jeg du hurtigt får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Historikere, er så vidt vides, ikke kendt for at have det for let på arbejdsmarkedet. Du kan imidlertidigt trøste dig med at det står værre til for filosofferne. :-)

Heinrich R. Jørgensen

Thomas Ole Brask Jørgensen:
"Jeg skriver speciale om cubakrisen i den danske dagspresse"

Interessant emne. Særligt om danske medier opfangede at der blev indgået en halv-hemmelig (eller rettere: ensigt hemmelig) aftale vedr. missilerne i Tyrkiet. Og i så fald hvilke medier.

Heinrich R. Jørgensen

Jannik Thorsen:
"Psykometriske test har påvist at forskere indenfor teoretisk fysik, metematik og lignende udd. scorer højest på IQ skalaen. Forskere der mestrer flere sprog i tale og skrift er dog også godt med."

Der har måske at gøre med, at sådanne typer begavelser er gode til at "se" mønstre i alting?

Altså er gode til at systematisere fænomener, til at se paralleller i tilsyneladende urelaterede fænomener, kunne gennemskue hvad der er årsag og virkning, og til at forudse konsekvenser.

Det er i høj grad sådanne evner, IQ tests afprøver.

Bo Klindt Poulsen

Psykometri og IQ-tests gider jeg ærlig talt ikke diskutere med dig nu, for der bliver vi overhovedet ikke enige. Det er sikkert og vist, for her måles lige præcis én form for intelligens - nemlig den der passer som fod i hose i din instrumentelle og nytteorienterede verdensforestilling. Psykometriske tests fx ifm. uddannelsesvalg eller jobsøgning er ikke en seriøs måde at gå til andre mennesker på - det er igen et forsøg på at dække en subjektiv tolkning ind bag et fernis af objektivitet ("det er jo en test").

"Det kan fx. undre at man på humaniora kunne slippe afsted med at tage flere fag uden skriftlige afleveringer, som pr. stk. udløste 15 ECTS."

Og det kunne man ikke på datalogi eller økonomi, og dengang far var dreng stod sneen højt og vi gik i korte bukser 10 km i skole hver vej.

Det er fantastisk, at du kan tale om humaniora som en samlet enhed - sidst jeg så efter var der en 80-90 forskellige indgange, men du ved åbenbart at tingene er på en bestemt måde overalt på humaniora.

Jeg har aldrig i min studietid siddet 15 ECTS-point af. Der har altid været skriftlige opgaver til den slags fag. Og jeg tror simpelthen ikke på, du kan finde en humanistisk uddannelse i dag (men det kræver selvfølgelig at du undersøger sagen og ikke blot trækker på gamle erfaringer, mave(sure)fornemmelser og fordomme), hvor det kan lade sig gøre.

Jeg synes godt nok det er trist - og en markant karakteristik af din argumentation - at du kan gøre dine erfaringer med medstuderende for mange år siden til en gyldig lov om hvordan alle humanistiske uddannelser og studier fungerer.

Jannik Thorsen

@Bo Klindt

"Psykometri og IQ-tests gider jeg ærlig talt ikke diskutere med dig nu, for der bliver vi overhovedet ikke enige. "

Af en eller anden grund er jeg ikke overrasket over dit svar. :-)
Men lad os bare nøjes med at konstatere at vi er meget uenige.

Jeg ved ikke om det er på grund af lethed, eller fordi det bedre skaber et billede af mig som din antagonist, at du fremstiller mit verdensbillede som instrumentelt nytteorienteret. Jeg vil mene at det er en meget stærk forsimpling, jeg kan bestemt ikke genkende mig selv som simpel utilitarist, men lad os bare lad den ligge.

"og dengang far var dreng stod sneen højt og vi gik i korte bukser 10 km i skole hver vej."

Hvad i alverden tjener det at du fremstiller mig som useriøs? Jeg har faktisk prøvet at være rimelig ærlig i min fremstilling.

"Jeg har aldrig i min studietid siddet 15 ECTS-point af. Der har altid været skriftlige opgaver til den slags fag. "

Men så kan jeg trøste dig med at ca. halvdelen af de fag jeg tog på filosofi og historie ikke havde afleveringer, da jeg fulgte studiet i 2000-2004. Så i halvdelen af tilfældene skulle man blot møde op til eksamen, skriveøvelser var der nogen af de øvrige fag, men de var som oftest frivillige. Det var meget præget af selvstudie.

Det er sådan set rigtigt nok at jeg ikke kan udtale mig om fx. Odense eller Århus uni.
Så lad os bare koncentrere os om DKs største humanistiske fakultet i København.

Det er klart at jeg ikke kan konkludere på alle studierne. Men kursus størrelsen har i mange år normalt været på 15 ECTS på hum. KU. Og det kan jeg konstatere at den stadig er langt de fleste steder(med få undtagelser)da jeg fornylig tog et kursus på åbent uni.
På følgende link kan du jo så konstatere at det ikke er det pure opspind

http://aabentuniversitet.hum.ku.dk/

Hvis du er i tvivl om kursus strukturen på fx. hum. og naturvid. kan du gå ind og undersøge det på KUs hjemmeside ved hjælp af ovenstående link.
her kan du pr. dags dato konstatere at de har blok struktur på nat., hvor kurserne som standard er 7½ ECTS.

"Og jeg tror simpelthen ikke på, du kan finde en humanistisk uddannelse i dag (men det kræver selvfølgelig at du undersøger sagen og ikke blot trækker på gamle erfaringer, mave(sure)fornemmelser og fordomme), hvor det kan lade sig gøre. "

Kan man forestille at det er dig som ikke har fingeren på pulsen? Lad os få en ting på det rene, jeg trækker ikke blot på mavesure fornemmelser og fordomme. Det er faktsik substans i det jeg siger, og det er ikke erfaringer som er mange år gamle. Jeg er kun blevet færdig med at studere fornylig, så det er alle erfaringer som i værste fald er 8-9 år gammel, et hurtigt blik på studieordningerne på filosofi og histories grunddel bekræfter mig i at ikke meget har ændret sig.

Har du virkelig så svært ved at acceptere min fremstilling?
Vil der virkelig gå et skår af dig, hvis det viste sig at humanistiske udd. i gennemsnit rent faktisk er lettere at gennemføre relativt til fx. de naturvidenskabelige?

Sider