Læsetid: 1 min.

Med GPS til EU-møderne

Charlotte Antonsen, der stiller op for Venstre til Europa-Parlamentet, elsker at svømme i det danske, salte hav
Vedholdende. Efter 17 år i Folketinget Europaudvalg er Charlotte Antonsen (V) stadig engageret i EU.

Vedholdende. Efter 17 år i Folketinget Europaudvalg er Charlotte Antonsen (V) stadig engageret i EU.

Mikal Schlosser

29. maj 2009

- Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?

Jeg er meget engageret i EU - endda efter 17 år i Folketingets Europaudvalg. Så spændende er EU!

Og jeg er loyal, måske for utaktisk - fordi der bliver mindre fokus på en, når man er så loyal!

- Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?

Svømme i det danske og ikke så salte hav, men kun når temperaturen er over 17 grader.

- Hvad er din seneste anskaffelse?

GPS - så jeg kan nå frem til EU-møderne rundt i landet, inden de er slut.

- Dine helte og heltinder i det virkelige liv?

Irak- og Afghanistansoldaterne, der kæmper for min og mine børns frihed, selvom de aldrig har mødt os! Tak.

- Hvad har været dit mest kontroversielle valg i livet?

At gå ind i politik. Men det føltes nu ikke kontroversielt, men blot noget jeg ikke kunne lade være med, da jeg i 1978 blev aktiv i Moderate Studenter og fra 1983 i Venstre.

- Hvornår føler du dig mest misforstået?

Når jeg taler med Morten Messerschmidt.

- Hvad er din største bedrift?

At færdiggøre mit politstudie, efter moden overvejelse - som 50 årig!

- Dine største fejl?

Jeg er genert, det er ikke så smart i min 'branche'.

- Din drøm om lykken?

At mine børn kommer godt ud af starthullerne.

- Din sindsstemning netop nu?

Opildnet. Valgdagen nærmer sig, jeg kæmper til det sidste kryds er sat.

- Hvilken dyd er den vigtigste?

Sandfærdighed. Man kan kun have en god omgang med mennesker, hvis man kan regne med at de taler sandt.

- Hvilket kunstværk (bog, film, teater, maleri, etc.) har haft størst betydning for dig?

Mona Lisa. Der er andet godt end det logiske. Kunsten giver livet krydderi.

- Hvad betragter du som din største ulykke?

Min far døde, men han var dog 76 år.

- Dit motto?

Personligt ansvar i respekt for andre mennesker.

Poesibogen stiller hver uge en ny person en række faste spørgsmål

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu