Nyhed
Læsetid: 5 min.

Halvanden million bistandskroner for 30 minutters rådgivning

Danida postede cirka halvanden mio. kr. i at udsende Torben Goldin til Mozambique som seniorrådgiver for landets højesteretspræsident. På et år blev det kun til 30 minutters rådgivning. 'Det var det rene kaos og en helt absurd oplevelse,' fortæller Torben Goldin, der forlod landet før tid og afleverede en stærkt kritisk rapport om fiaskoen til Danida. Men han hørte aldrig noget fra dem
Indland
26. maj 2009
Selv om Torben Goldins stilling bestod i at være den mozambiquiske højesteretspræsidents personlige daglige rådgiver, så Torben Goldin ham kun tre gange på et år - 30 minutter sammenlagt.

Selv om Torben Goldins stilling bestod i at være den mozambiquiske højesteretspræsidents personlige daglige rådgiver, så Torben Goldin ham kun tre gange på et år - 30 minutter sammenlagt.

Kristine Kiilerich

600.000 kroner i årsløn. 800.000 kroner til sprogundervisning. Dertil betalt bolig og rejse. Danida postede samlet omkring halvanden million bistandskroner i at sende Torben Goldin til Mozambique i 2004. Han arbejdede som dommer i retten i Gentofte, men tog orlov for at blive Danidas udsending i det fattige u-land og være seniorrådgiver for landets højesteretspræsident.

Men Torben Goldins store ambitioner bristede hurtigt. Han tog hjem et år før tid, sendte en stærkt kritisk rapport til sin arbejdsgiver, Danida, og ventede så på, at de henvendte sig for at diskutere hans erfaringer med millionprogrammet. Men der skete ingenting.

"Jeg hørte intet fra Danida, da jeg havde afleveret rapporten," siger Goldin og fremhæver, at det ellers fremgik af jobbeskrivelsen, at der skulle afrapporteres, når Danidas udsendte vendte hjem.

"Efter flere måneder uden respons, ringede jeg selv til Danida. Så sagde de 'nåe ja' og sendte en mand ud. Vi talte en halv time, og det var det. Siden har jeg ikke hørt noget."

Goldin havde ellers nok af erfaringer at dele ud af. Først og fremmest kunne han se, at Danida ikke havde sørget for at få Mozambique med på idéen om, at han skulle komme og blande sig:

"Jeg blev mødt af en mur af modvilje i Mozambique. Jeg blev ignoreret, og ingen var interesseret i at holde møder med mig eller blive rådgivet," fortæller han.

Selv om hans stilling bestod i at være højesteretspræsidentens personlige daglige rådgiver, så Torben Goldin ham kun tre gange på et år - 30 minutter sammenlagt.

"Det var det rene kaos og en helt absurd oplevelse. Danida smed mindst halvanden million kroner i kloakken - det var fuldstændig spild," bekender Goldin.

Stilhed fra Danida

Meningen var, at den danske dommer skulle arbejde i landet i to år, men efter et år sagde Goldin stop.

"Jeg ville ikke længere være bekendt at hæve danske skattekroner, når jeg ikke fik lov at lave dagens gode gerning. Som ansvarlig burde Danida, efter min mening, have presset på, for at jeg fik lov til at udføre mit job. Ellers skulle de have sagt mig op for ikke at smide bistandskronerne ud af vinduet," mener den tidligere seniorrådgiver, som vendte hjem til et nyt job som administrerende dommer i retten i Lyngby.

Straks efter hans tilbagevenden til Danmark, skrev Torben Goldin en stærkt kritisk rapport til Danida om fiaskoen i Mozambique, hvor han bl.a. fremhævede, at han kun havde mødt retspræsidenten i 30 minutter. Men det fik ikke Danmarks officielle bistandsmyndighed ud af røret.

Goldin føler ikke, at Danida var interesseret i at høre hans kritik. Tværtimod. Inden han forlod landet, spurgte de på et afsluttende møde på ambassaden, om 'der da ikke slet var noget positivt, han havde erfaret.'

"Min opfattelse var, at de fiskede efter noget, der kunne retfærdiggøre de penge, de havde postet i projektet. Men det var der ikke noget, der kunne."

Oplysningerne om Torben Goldins dårlige erfaring med Danidas håndtering af kritik kommer frem, efter at en lang række eksperter i Information den seneste uge netop har afsløret, at Danida før har begravet kritiske evalueringer og diskvalificerer dem, der har lavet kritiske evalueringer. Goldin er enig i kritikken og har ikke meget tilovers for Danida:

"Danida er hundrede procent ansvarlig for det kaos, jeg mødte. Jeg fik ingen opbakning fra dem, mens jeg var dernede. Det finder jeg dybt kritisabelt."

Penge gav intet resultat

Torben Goldin arbejder i dag som retspræsident i Retten på Frederiksberg. Det undrer ham, at Danida ikke havde sikret sig, at den mozambiquiske højesteret var med på idéen om at få råd af en seniorrådgiver, inden Danida vedtog det. Han mener også, at det er ærgerligt, at Danida tilsyneladende arkiverede den kritiske rapport:

"Min rapport kunne have været et redskab til at anvende bistandsmidlerne i Mozambique mere fornuftigt i fremtiden. Samtidig kunne den være med til at lægge pres på den mozambiquiske ret, så den ikke bare kører frit spil med bistanden."

Trods problemerne med den danske bistand til retssektoren i Mozambique har Danmark netop fordoblet bistandsmidlerne til sektoren. Mens der i 2003-2008 blev brugt 68 millioner kroner, er der fra 2009-2014 afsat 150 millioner kroner til retssektoren i Mozambique. Penge som skal gå til domstolssystemet, anklagemyndigheden og institutioner under justitsministeriet.

Der er da også brug for bistandsmidlerne, hvis de ellers anvendes fornuftigt, siger Goldin. Han husker, hvordan sagerne flød i vilkårlig rækkefølge, og at de aldrig bliver bragt for retten.

"Folk sidder i fængsel alt for længe under forfærdelige forhold, og systemet er gennemsyret af korruption," fortæller han og mener, at han kunne have bidraget væsentligt med at bringe orden i sagerne og instruere dommerne, hvis ellers Danida og den mozambiquiske højesteret havde haft en klar aftale. Problemet er, at Danida ikke formåede at løse nogen af problemerne med de danske bistandskroner:

"Behovet for hjælp er enormt. Men jeg så ikke skyggen af, hvad der kom ud af Danidas penge."

Danida beklager spild

Sydchef i Udenrigsministeriet Ib Petersen beklager, at Danida ikke fik mere ud af de mange penge, som de investerede i at udsende Torben Goldin som seniorrådgiver i Mozambique. Men han stiller sig uforstående over for anklagen om, at Danida ikke reagerede på rapporten:

"Ambassaden var i løbende kontakt med Torben Goldin og holdt et afsluttende møde med ham, inden han rejste," siger Ib Petersen. Han erkender dog, at Danida ikke rettede henvendelse til Goldin, da han kom hjem og forstår godt, at han undrer sig:

"Men hans ansættelse og relationer hos os var jo ophørt," siger Ib Petersen, der ikke er klar over, om Goldin selv måtte henvende sig for at få lov til at afrapportere, sådan som jobbeskrivelsen lovede.

Selv om Goldin pointerer, at der i højeste grad er brug for en rådgivning, har Danida nu helt valgt at fjerne stillingen. Danida forsikrer dog, at de ikke har opgivet kampen for at bringe orden i retssystemet.

"Vi har fundet andre måder at opbygge sektoren på, bl.a. ved at støtte, at dommere uddannes bedre," siger Ib Petersen. Han indrømmer, at det var problematisk, at Mozambique ikke følte mere ejerskab i forhold til den danske bistandsindsats. Derfor gennemgik Danida programmet til retssektoren i 2005 og bad Mozambique om at lave en strategi for udvikling af sektoren, og en sådan strategi er nu lavet.

Ib Petersen afviser dog at give nogen garanti for, at landet nu kommer til at føle ejerskab i forhold til den danske bistand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Christensen

"Ib Petersen afviser dog at give nogen garanti for, at landet nu kommer til at føle ejerskab i forhold til den danske bistand. "

Jamen, hvorfor så give dem pengene. Hvorfor.

Peter W. Svendsen

Hvad med at sende Goldin til Danmark, som synes at have store problemer med effektiviteten i retsvæsenet efter domstolsreformen?

Hugo Barlach

Lad os nu få Rigsrevisionen til at at kigge kritisk på Danida. Men så sandelig også på Ulla Tørnæs' Ministeriums brug af midler i sammenhængen. Ikke mindst i forhold til, hvor stor en del af midlerne, der er gået til danske konsulenter og danske virksomheder. Udgangspunktet må klart være at dansk udviklingsbistand er funderet i modtagerlandene.

Vi er således en bred vifte af iagttagere, der ser frem til en række fornuftige forklaringer, som også indbefatter anvendelsen af midlene i forhold til recipienter ude og hjemme. Det er da ikke så særligt svært at artikulere sig. Heller ikke fra Venstrefolks side. Væk med bortforklaringer og talen hen. Og ind til benet i sammenhængen. Vi taler nemlig også et udmærket dansk herude...

Med venlig hilsen

Erik Jensen

Fogh´s ånd vil for evigt svæve over hans disciple - der vil aldrig være noget at komme efter og da slet ikke selvkritik.

Magnus Falko

Information kan passende lave en undersøgelse af, hvorvidt Danida er fedtet ind i pesticid-industrien, for Danida har gennem årene i høj grad promoveret og støttet pesticidlandbrug i fattige lande.

Nu ved jeg godt, at jeg måske samtidig åbner op for en anden diskussion, nemlig om hvorvidt pesticider er nødvendige eller ej, men her er det altså en afdækning af Danidas forbindelser, jeg efterlyser.

Hvad mange ikke ved er, at økologiske jordbrugsmetoder har overordentlig stor effekt i troper og subtroper, primært som følge af den hurtigere bioomsætning (naturens eget "stofskifte") i disse regioner ...hvorfor gensplejsede (GMO) afgrøder i øvrigt er både irrelevante og i regelen potentielt skadelige for natur og traditionel kultur.

Man kan simpelt hen ikke uden videre overføre det - for NOGLE afgrødetypers vedkommende - lidt lavere udbytte af økoafgrøder på vore breddegrader til troperne. Det er et i mange tilfælde usandt billede at stille op. Danmarks gensplejsnings-guru nummer ét, Birger Lindberg Møller, er blandt de genteknologer, der har forsøgt at manipulere GMO-debatten og folks følelser (gerne sammen med billeder af sultende afrikanske børn) ved at argumentere med lavere afgrødeudbytte ved økologi, "som vi jo kender det herhjemmefra" ...eller også er manden bare rystende uvidende om tropeøkologi.

Man kan læse mere om moderne, videnskabeligt afprøvet tropeøkologi samt bæredygtigt jordbrug på bl.a. disse sites:

http://www.isofar.org/ ; http://www.organic-research.com/ ; http://www.farmingsolutions.org/ ; http://www.greenpeace.org.uk/files/pdfs/migrated/MultimediaFiles/Live/Fu... ; http://www.ifoam.org/organic_facts/food/pdfs/Africa-Food-Security.pdf ; http://www.noah.dk/gentek/gt050300.html og de forskellige forskerrapporter (lånes på bl.a. det Biovidenskabelige Fakultets bibliotek).

Magnus Falko

P.S.:

Når det gælder fødevaresikkerhed, er der for øvrigt tre ting, der er langt vigtigere end afgrøder, der i sig selv er højtydende (hvad enten den højere ydeevne så sker med kunstkemi, eller genteknologerne rent faktisk lykkes med at færdigudvikle mere højtydende sorter, hvilket faktisk ikke er lykkedes dem endnu!) ...nemlig:

1) Blandingskultur og andre variations-sikrende landbrugsmetoder i stedet for monokultur, altså forskellige afgrødearter og forskellige afgrødesorter plantet tæt ved hinanden i stedet for at dyrke en og samme slags afgrøde. Flerkultur og sædskifte m.v. skaber en langt højere - og også på LANG sigt holdbar - overlevelsesevne for afgrøderne (samt et mere varieret indkomst- og fødegrundlag), og på agre, hvor man før brugte store mængder kunstkemi. hvis bonden da overhovedet havde råd til den, kan pesticidforbruget beskæres betydeligt på denne måde. Det er der masser af eksempler på.

2) Adgang til jorden. Denne adgang trues af bl.a. de enorme marker til eksportafgrøder, som i regelen kun nogle få storbønder og den vestlige og efterhånden også kinesiske fødevareindustri får økonomisk glæde af. - De fortrængte småbønder og indianere får kun ulykke ud af disse afgrøder! Her blot et enkelt, men til gengæld gigantisk, eksempel der i katastrofal grad ignoreres af vore massemedier: http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article160

3) Fødesuverænitet. Definition: http://en.wikipedia.org/wiki/Food_sovereignty

- Venlig hilsen

Magnus Falko, tidligere aktiv i miljøorganisationen NOAH

Søren Kristensen

Hvorfor bestige bjerget? Fordi det er der, bjerget. Hvorfor give dem pengene? Fordi vi har dem, pengene. Hvor har vi dem fra, pengene? Bl.a. fra dem. Hvor kommer bjerget fra? Det er bare noget der er der, bjerget. Ligesom Danida? Yes, ligesom Danida. Det er bare noget der er der.

Michael Skaarup

Jeg forventer, at hvis Danida træet blev rystet noget mere, så vil det regne med skeletter fra forliste og virkninsløse projekter og samarbejdspartnere.

Jeg er derfor glad for denne artikel, der netop er endnu et kritikpunkt af den danske udviklingsindustri og pengeoverførelserne til danske virksomheder og personer. Jeg sikker på at et kritisk gennemsyn af de samarbejdspartnere DANIDA anvender, vil vise hvordan udviklingsmidlerene forsvinder i nepotiske ansættelser og store flotte hvide 4x4 biler, med logoer

Torben Goldin, har gjort det rigtige og talt ud.

Nu må de ansvarlige drages til ansvar, og tage konsekvensen af deres handlinger(eller mangel på samme)

Heinrich R. Jørgensen

Michael Skaarup:
"Torben Goldin, har gjort det rigtige og talt ud."

Præcis. Embedsmænd og andre med indsigt der ikke tør kritisere myndigheder når de har kendskab til elendig eller forfejlet forvaltning, har et medansvar for miseren.

Der burde opfindes ordener, der uddeles til modige og ansvarlige embedsmænd og andre, der varetager befolkningens og nationens interesse, fremfor at tie overfor statens institutioner og embedsværket, og beskytte deres egen karriere gennem fejhed.

Kathrine Lassen

Så godt at den her diskusion er kommet på banen. Goldins historie er lig min historie. Danida var blot FN i mit tilfælde!! Jeg var fully funded hjemmefra. Altså alt var betalt fra Danmark. Jeg mødte også det største kaos af korruption, dårlig ledelse og manglede struktur og måtte rejse hjem 1 år før tid. I den grad spild af penge. Vi er nød til at omdefinere udvikling 100%. Måden vi gør det på p.t er penge ud af vinduet!! Og de fattige mærker intet til det.

jens peter hansen

Dansk bistansdhjælp har været en lang række af skandaler. Det er nu gået op for Information, der ellers i årevis har været bistandshjælpens sikre lobhudler. Ja nærmest været et talerør for mere hjælp og mindre kritik. Alle der blot forsøgte med kritik af selv åbenlyse og idiotiske fejl fik på puklen. Hvad er det, der har fået bladet til at få øjnene op. Er det fordi vennerne ikke mere kan fylde lommerne??

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:
"Er det fordi vennerne ikke mere kan fylde lommerne??"

Det er ikke videre snedigt at fremture med grove injurier...

Blot en venlig kommentar :-)

jens peter hansen

Heinrich R. Jørgensen. Information var i mange år en lalleglad u-landsavis. Når nogle pippede op om at noget var galt,fik de puklen med det samme. En overgang kunne man med en vis ret kalde avisen for Mellemfolkelig Samvirkes dagblad og Danidas rygklapper. Det har altså ændret sig. Og hurra for det. De gamle u-landsfolk som gennem årene rigeligt er blevet honoreret for deres velbetalte altruisme er måske begyndt at se lidt kritisk på 40 års: jamen nu strammer vi op. Jeg tror nu det er fordi erhvervslivet, som nu scorer kassen, aldrig har været de rare u-landsfolks kop te. De ville hellere have pengene selv og ligesom i gamle dage kontrollere sig selv.

Espen Fyhrie

Angående Informations rolle

Tillad mig at opklare et tvivlsspørgsmål: Dagbladet Information A/S har ingen økonomiske interesser i Danida.

Debatvært
Espen Fyhrie