Nyhed
Læsetid: 5 min.

Influenzavirussen er uforudsigelig

Den ‘nordamerikanske’ influenza er en ny type virus, hvis forløb epidemiologer umuligt kan forudsige. Sandsynligvis vender den tilbage i flere bølger, som enten bliver milde eller lige så dødelige som den spanske syge i 1918, siger den dansk-amerikanske epidemiolog Lone Simonsen
Indland
4. maj 2009

BOSTON – Adéla María Gutierrez, 39, blev syg 1. april med høj feber og ømhed i kroppen. To uger senere var den robuste mor til tre børn død.
Mexicanske læger kan ikke forklare præcist, hvad Gutierrez døde af. Trods en antibiotikakur udviklede hun lungebetændelse. Da hun blev indlagt, var hendes fingre, arme og fødder blå, hvilket indikerer mangel på ilt. Lægerne i Gutierrez’ hjemby Oaxaca er kun sikker på en ting. Hun var smittet af en ny og hidtil ukendt influenza A virus, der som alle H1N1-viraer nedstammer fra moderen til alle influenzapandemier, den spanske syge i 1918.
Såvidt vides havde mange af de 50-100 mio. ofre dengang samme symptomer som den mexicanske kvinde. Optegnelse fra datiden beskriver en frygtelig og smertefuld død forårsaget af lungebetændelse og indre blødninger – muligvis forårsaget af immunsystemets overdrevne reaktion på den fremmede virus.
Men her er det ultimative mysterium. Hverken Gutierrez mand eller børn har været syge; ej heller de mange mennesker, hun hver dag mødte i kraft af sit job. Faktisk havde Mexico i denne weekend kun 167 bekræftede svineinfluenzatilfælde og 18 døde, omend tallene menes at have været lagt højere på grund af en pukkel i endnu ikke testede prøver.
Mild eller ondartet
Kun få præcise og sikre ting kan siges om denne nye influenza, der i løbet af en måned har spredt sig til tre kontinenter og skabt frygt for en pandemi med høje dødstal.
Den er opstået i Nordamerika og er en hidtil ukendt kombination af gener fra de to stammer af vira, der cirkulerer i svin i Amerika og Europa. Virussen spredes effektivt fra menneske til menneske, og indtil videre ser det ud til, at den mest udsatte aldergruppe, med en usædvanlig høj dødsrisiko, er mennesker i alderen 20 til 50 år.
»Alt andet er et mysterium,« siger den danskfødte epidemiolog Dr. Lone Simonsen, lektor på George Washington University i USA. »Vi ved ikke, hvordan virussen er opstået og om den kan blive ekstrem ondartet under en anden bølge. Det skete i efteråret 1918, efter at en mild første bølge var brudt ud i mange lande i foråret og sommeren. Vi ved ikke, om patienter ramt nu vil opbygge en delvis immunitet mod
et senere angreb. Det skete mellem første og anden bølge i 1918.«
Dr. Simonsen understreger, at verden har desperat brug for troværdige oplysninger fra de først ramte lande – Mexico og USA – så man kan kalkulere dødsraten og få præcist indblik i hvilke aldersgrupper, som løber den højeste dødsrisiko.«
Usikre tal
Hun fremhæver samtidig, at tallene fra Verdenssundhedsorganisationenen og fra Mexico er meget svære at bedømme. Hvis man medregner alle de mulige dødsfald og laver en kalkule baseret på bekræftede sygdomstilfælde og døde, så ender man med en meget høj dødelighed.
»Men den beregning er med sikkerhed stærkt overdrevet, fordi mange har været mildt ramte og derfor ikke er talt med,« påpeger Dr. Simonsen. »Trods det finder jeg det bekymrende, at dødsfaldene i Mexico især synes at ramme yngre voksne mennesker. Det er meget forskelligt fra den almindelige vinterinfluenza, hvor den store risikogruppe er ældre. Faktisk minder det om 1918.«
Sammen med matematikeren Viggo Andreasen fra Roskilde Universitetscenter og Dr. Cecile Viboud fra USA’s National Institute of Sciences offentliggjorde Simonsen i 2008 et banebrydende studium af den spanske syge i København i tidsskriftet Journal of Infectious Diseases.
Fordi alle danske læger siden 1870 var usædvanligt motiverede til at føre tilsyn med andre epidemiske sygdomme – f.eks. kolera– besidder arkiverne i København verdens mest udførlige data om den spanske syges forløb i tre bølger i 1918-20.
»Et af forskernes problemer er, at der foreligger så få oplysninger om antallet af influenzaramte i de fleste lande under den første bølge i foråret og sommeren 1918. Her kan data fra Københavns hospitaler være yderst behjælpelige,« fortæller Dr. Simonsen. Det danske hold opdagede f.eks., at selv om virussen var ekstrem smitsom i sommeren 1918, forårsagede den ikke mange dødsfald. I efteråret mangedobledes dødstallet til 2,3 pct. af syge.
»Det kunne tolkes som om sommervirussen endnu ikke var fuldt sprunget ud, og at den først blev rigtig ondartet gennem mutation nogle måneder senere,« forklarer Dr. Simonsen.
En anden konklusion forskerne drager fra de danske tal er, at ingen over 45 år døde af den spanske syge i sommermånederne. I den alvorlige efterårsbølge lå dødstallet for den ældre aldersgruppe faktisk betydeligt lavere end i en normal influenzasæson. Folk i alderen 15-45 døde derimod i et omfang, som var ca. 50 gange højere end i en almindelig influenzasæson!
Det forklarer, hvorfor den spanske syge er den værste influenzapandemi i verdenshistorien med 50-100 mio. faldne. Andre når ikke engang op i ankelhøjde med tre mio. døde under en pandemi med asiatisk fugleinfluenza i 1957-59. Hongkong-feberen i 1968 krævede en mio menneskeliv verden over. Til sammenligning regner man med, at en halv mio. mennesker hvert år mister livet i en almindelig epidemi.
I en anden artikel skrevet med John Barry (forfatter til The Great Influenza) og Viboud konkluderer Simonsen på baggrund af studier af sygdomstilfælde i USA og England, at mennesker smittet i sommeren 1970 var ca. 70 pct. beskyttet under efterårets udbrud.
»Det vil sige, at man muligvis kan opbygge immunitet, hvis man bliver smittet i den første bølge svineinfluenza og derved undgå at blive smittet i efterfølgende bølger,« vurderen hun.
Ældre slap
Lone Simonsen lægger især vægt på, at det ikke giver mening at sammenligne dødstal for en epidemi og en pandemi.
»Der er tale om en hel forskellig aldersfordeling. Omkring 90 pct. af ofrene for sæsoninfluenza er over 65. Under pandemierne i 1957 og 1968 skete halvdelen af dødsfaldene blandt personer under 65. 1918 var helt ekstremt. Næsten alle ofrene var mellem 20 og 40, mens de ældre undslap,« fortæller hun.
Denne fordeling af dødelighed på aldersgrupper bør ifølge den dansk-amerikanske professor få konsekvenser for udviklingen af en vaccine mod svineinfluenzaen.
»Der er ikke nok vaccinedoser til at beskytte hele verdens befolkning, så det giver mening at prioritere de mest udsatte aldersgrupper,« siger Simonsen.
Herudover er det vigtigt at skelne mellem andre karakteristika ved almindelige epidemier og pandemier. Simonsen fremhæver f.eks., at det varmere vejr ikke nødvendigvis stopper en pandemisk influenza. Man skal altså ikke forvente, at sommertemperaturer vil standser udbredelsen af svineinfluenzaen. »Det er en myte – det har vi lært fra den store sommerinfluenzabølge i 1918,« slår Dr. Simonsen fast.
Personligt mener hun, at der er grund til at være bekymret for den nye type virus, men at de foreløbige oplysninger ikke umiddelbart peger på en ekstrem dødelig pandemi. »Problemer er, at vi ikke har en krystalkugle. Influenzavirusser kan være total uforudsigelig. En ting er sikker: Vi har behov for en ny vaccine hurtigst muligt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her