Læsetid: 3 min.

Italien vedtager Europas strammeste udlændingelov

Italien vedtager i dag Europas strammeste udlændingelov. En lov, som sammenlignes med fascisternes racelove. FN kritiserer Italien, mens EU ser tavst til. 'EU-landene har vænnet sig til, at Italien gør det beskidte arbejde', siger immigrationsekspert
Illegale immigranter ankommer til Lampedusa. I 2008 ankom ca. 36.000 flygtninge til Italien, en fordobling i forhold til 2007. Nu forsøger Italien at stoppe den voldsomme indvandring med en ny stram udlændingelov.

Illegale immigranter ankommer til Lampedusa. I 2008 ankom ca. 36.000 flygtninge til Italien, en fordobling i forhold til 2007. Nu forsøger Italien at stoppe den voldsomme indvandring med en ny stram udlændingelov.

Mauro Seminara

13. maj 2009

ROM - Som sædvanlig er de europæiske lande mere eller mindre uforberedte på den indvandringsbølge, der hvert forår begynder at skylle ind over kontinentets kyster. EU-Kommissionen har ikke overblik over fænomenet, og der er langt til en fælles indvandringspolitik i EU.

I januar udtalte den italienske indenrigsminister, Roberto Maroni, at 2009 skulle være året, hvor "bådflygtningene ophører med at gå i land på de italienske kyster". Den italienske regering er nu ved at implementere en aftale med Libyen om fælles patruljering af de libyske kyster. I weekenden blev de første bådflygtninge sendt direkte tilbage til Libyen.

Ministerpræsident Silvio Berlusconi mener at vide, at der ikke var politisk forfulgte blandt de afviste bådflygtninge:

"Det er personer, som har købt en billet. De kommer ikke på grund af en særlig situation i deres hjemland, eller fordi de er ofre for forfølgelse, men bliver rekrutteret på videnskabelig vis af kriminelle organisationer," udtalte Berlusconi.

Dario Franceschini, som er leder for Italiens største oppositionsparti, Partito Democratico, afviser Berlusconis påstand med tørre tal:

"Af de 36.000 bådflygtninge, som gik i land på de italienske kyster i 2008, søgte 31.000 om politisk asyl, og halvdelen af disse er blevet tilkendt ret til humanitær hjælp," siger Franceschini og tilføjer: "Det mest umoralske er, at bådene fyldt med immigranter er blevet forvandlet til et reklamespot i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget."

Både den katolske kirke og FN kritiserer den italienske regering i stærke vendinger:

"På trods af bevidstheden om, at den illegale immigration udgør et problem for Italien og EU-landene, er flygtningekommissariatet stærkt bekymret for, at den politik, som Italien nu gennemfører, undergraver adgangen til politisk asyl i EU, og medfører en risiko for overtrædelse af forbuddet mod fordrivelse, som er indskrevet i flygtningekonventionen fra 1951," siger talsmanden for FN's flygtningehøjkommissariat i Genève, Ron Redmond.

Selv i den italienske regerings egne rækker vækker afvisningen af bådflygtningene forargelse:

"Nu må det være slut med at fiske stemmer på indvandringsspørgsmålet," siger Giuseppe Pisanu, som var indenrigsminister i den forrige Berlusconi-regering, til avisen Il Sole 24 Ore og tilføjer: "Midt i en recessionsperiode med stigende sociale spændinger kan fjendtligheden over for indvandrere udløse forfærdelige konflikter."

Symbolsk solidaritet

I dag vedtager det italienske parlament en såkaldt sikkerhedspakke, som indeholder en lang række tiltag på udlændingeområdet: Skat på opholdstilladelse, fængselsstraffe og strafforøgelse for illegale udlændinge, mulighed for at læger kan anmelde illegale immigranter og dermed bryde lægeløftet, udelukkelse af immigrantbørn fra skolerne samt indførelse af særlige borgerpatruljer bestående af frivillige italienere:

"Det skønnes, at lignende selvtægtspatruljer i Ungarn i gennemsnit dræber to romaer om dagen," siger Furio Colombo, medlem af Partito Democratico og formand for deputeretkammerets menneskerettighedsudvalg.

Berlusconi udtalte i weekenden, at Italien ikke må blive til et multietnisk samfund, selv om syv pct. af befolkningen allerede er af anden etnisk oprindelse.

Furio Colombo bruger udtryk som f.eks. "etnisk udrensning" til at beskrive den italienske udlændingepolitik:

"Det minder om situationen i 30'erne, hvor jøderne først blev frataget deres borgerrettigheder i Tyskland og siden blev nægtet indrejse i andre lande. Berlusconi-regeringens politik kan kun være til gavn for det værste i Europa," siger Furio Colombo til Information.

En af Italiens førende immigrationseksperter, Ferruccio Pastore fra Center for internationale studier i Rom (CepSi), mener, at den italienske regerings hårde linje over for immigranter sætter nogle generelle problemer med EU's politik på området i relief:

"EU-landene har vænnet sig til, at Italien gør det beskidte arbejde og lader derfor som ingenting. EU-Kommissionen har endnu ikke udtalt sig. Det understreger, at hensigtserklæringerne om en solidarisk immigrationspolitik kun har symbolsk værdi," siger Ferruccio Pastore til Information.

Det tydeligste resultat af EU-landenes samarbejde på udlændingeområdet er grænseagenturet Frontex, der koordinerer overvågningen af Europas ydre grænser og nu er medvirkende til afvisningen af bådflygtninge på åben sø. Det er ifølge Ferruccio Pastore ikke nok: "Før man overhovedet går i gang med at vedtage nye love på udlændingeområdet, bør man koordinere en egentlig indvandringspolitik i EU. Den skal tage højde for såvel modtagekapaciteten i de enkelte EU-lande som immigranternes overlevelsesmuligheder i deres hjemlande. Men EU-landene har endnu ikke foretaget en tilbundsgående analyse af fænomenet. Det burde være tydeligt for enhver," siger Ferruccio Pastore.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stig Larsen

Og presset vil stige efterhånden som krisen slår igennem i den tredje verden. Og problem bliver ikke løst med øget grænsekontrol, det vil kun ekskalere konflikten.
Løsningen ligger stadig i en anden økonomisk fordeling i verden, så det ikke er de fattige som finaciere de riges fester.

Peter Hansen

Mon ikke det trods alt er for meget for majoriteten af gode, katolske italienere?
Man skal ikke glemme, at Itailen muligvis er det mest mulitikulturelle land i Europa, kun i løbet af 150 år er Italiens vidt forskellige etniske grupper vokset sammen til et folk. Det var måske snarere værd at tage udgangspunkt i...

Travis Malmzon

En af de sædvanlige artikler, som lige perifært beskriver hvad lovgivningen går ud på:

"Skat på opholdstilladelse, fængselsstraffe og strafforøgelse for illegale udlændinge, mulighed for at læger kan anmelde illegale immigranter og dermed bryde lægeløftet, udelukkelse af immigrantbørn fra skolerne samt indførelse af særlige borgerpatruljer bestående af frivillige italienere".

Og så er artiklen ellers de sædvanlige 90% udtalelser fra eksperter, som naturligvis igen mener at dette nye tiltag fører alle indvandrere til gaskamrerne.

Indvandring, legal som illegal, er Europas største udfordring i dette århundrede, og fortjener en mere seriøs behandling.

Morten Dreyer

EU politik er svær at forstå.
Nu kæmper Italien for at begrænse indvandringen fra især syd.

Men til gengæld har EU for få måneder siden oprettet et indvandringskontor i Mali, som skal stå for indvandringen af 56 millioner mennesker, som EU´s ledelse ønsker ind i EU pga. den stigende alderssammensætning.

Hvorfor netop Mali står lidt hen i det uvisse.
75 - 80 % er analfabeter.
85 % ernærer sig ved primitivt ørkenlandbrug.
10 - 12 % er nomader med kameler

Hvorledes netop personer fra dette område skal kunne løse EU´s fremtidige arbejdskraftsbehov er ikke beskrevet.

Derimod har Danmarks Nationalbank for et par måneder siden nævnt, at indvandrere som vil give et positivt bidrag til Danmarks økonomi vil forudsætte:

De taler engelsk eller dansk.
De er færdiguddannet indenfor et relevant fag.
De har en erhvervsfrekvens på 100 %
De får ingen familiesamføring.
De forlader Danmark når pensionsalderen nås.

Kun ved at opfyldes ALLE disse 5 ting vil de give et positivt bidrag - ellers vil vi tabe på indvandringen.

Ganske vist taler både Al Gore og Connie Hedegaard om global opvarmning - men mon vi får brug for kvalifikationerne i ørkenlandbrug inden for de næste 10 år ?

Ole Falstoft

Kan vi ikke slippe for det sædvanlige islamifobiske vås ala Ole Gerstrøms? Hvad vides om de afrikanske flygtninges trosbaggrund? og er det kun de muslimske afrikanere der flygter til Europa? Og hvad er det for en muslimsk sammensværgelse som åbenbart efter Ole G.'s mening som står bag organiseringen af flygtningestrømmen?

jesper kjær

Uanset om man bryder sig om det eller ej - så er italiens politik nødvendigvis vejen frem. Vi kan ikke være så blåøjet at tro at vi kan hive den halve verdens befolkning ind i Europa og så tro at det stadig vil hænge økonomisk sammen.
Hvis det skal hænge sammen, skal størstedelen af befolkningen være produktive - og så nytter det ikke at lade folk kommer ind der blot vil tære på samfundets ressourcer. Ilde hørt - det ved jeg godt, men vi skal ikke være så skide naive at tro - at det er de produktive der kommer hertil.
Jeg har rejst en del rundt i Afrika - og overalt fra Marokko til Kenya hørte jeg kun "Kommer du fra Danmark - flyder det med Honning deroppe?" samt "Jeg sparer sammen så jeg kan komme til Europa".

Lars Peter Simonsen

Nu har vi her i Vesteni århundreder lukreret på den såkaldt 3. Verden, og nu skal regningen betales. "There ain't no such thing as a free lunch". Alverdens politiske teorier og xenofobiske udgydelser kan ikke ændre dette, og jo før vi accepterer dette jo bedre. Der er jo nok til alle, ingen behøver at gå sultne i seng eller dø af sygdomme som kan behandles med medicin. Desværre er det endnu denne verdens Gordon Gekko'er der sætter dagsordenen, og indtil de får deres velfortjente spark i de dertil indrettede legemsdele sker der nok ikke noget i positiv retning...
Husk, der er kun én Jord, og i længden kan vi ikke leve med mere end én Verden! Basta!

Morten Dreyer

@ Simon Sen:
"Der er jo nok til alle, ingen behøver at gå sultne i seng eller dø af sygdomme som kan behandles med medicin. "

Med Jordens befolkning på lidt over 6 miliarder mennesker kan man vel godt sørge for føde til alle.
Men det bliver vel ikke økologisk ?

Men når tallet stiger til 7 mia. eller måske 9 mia om bare 25 til 30 år - kan vi så stadig sikre fødevareforsyningerne ? På et tidspunkt vil vi have nået den maskimale grænse, men det er måske en subjektiv holdning hos mig.

Og des før man begynder på en politik der begrænser befolkningstilvæksten, des lettere vil det være.

Om kort tid skal vi have klimakonferencen i København.
Det kan undre, at man fuldstændig overser betydningen af den voksende befolkning på Jorden.
Dybest set er det vel den voksende befolkning, så giver de største problemer - lige fra CO2 udslip til flygtningestrømme.

Stanley Opmann

Om jeg kan forstå hvorfor alle disse "multikulturelle" og "muslamiske" mennesker m.v. ikke har lyst til at fortsætte med at producere Guccitasker og banan på dåse til vores velærværdigheder for 50 øre i timen. Om jeg kan forstå hvorfor de ikke er taknemmelige for den vidunderlige ulandsbistand vi giver "dem" (men som fortrinsvis går til vores egne virksomheder og som smørelse til diktatorer, torturbødler m.v.) og hvorfor det er så galt at de skal betale tre gange så meget i afdrag som bemeldte bistand de modtager(gæld stiftet af ovennævnte diktatorer til at købe avancerede våben til at sørge for at de "multikulturelle" mennesker passer deres arbejde på guccibananfabrikkerne). Om jeg forstår at de, efter at vi igennem femhundrede år har plyndret deres naturressourcer og eksporteret dem til slaveri ikke kan fatte hvor logisk det er at de skal betale os for at drikke deres eget vand. Om jeg dog forstår det. Hvor dumme kan mennesker være???

Jannik Thorsen

@Morten Dreyer

"Dybest set er det vel den voksende befolkning, så giver de største problemer - lige fra CO2 udslip til flygtningestrømme."

Ja, du har fuldstændig ret, det største problem, er den absolutte mængde af mennesker på denne jord. Både pga. CO2 udledning men også for velstandsniveauet, på langt sigt.
Den tredje verden må til at bremse deres fertilitet noget bedre, eftersom Europa ikke i længden er interesseret i at modtage deres massive befolkningsoverskud.

De immigranter der nævnes i artiklen, er som oftest analfabeter af afrikansk afstamning, som ikke passer inde i europæisk kultur og samfund.

Multikulturalister og halalhippier må til at fatte, at europæisk kultur ikke kan overleve med ubegrænset indvandring fra tredjeverdens befolkninger. At tro at horder af afrikanere og arabere kan løse ældrebyrden, er dybt naivt. Deres nettobidrag økonomisk, er som oftest negativt.

"De taler engelsk eller dansk.
De er færdiguddannet indenfor et relevant fag.
De har en erhvervsfrekvens på 100 %
De får ingen familiesamføring.
De forlader Danmark når pensionsalderen nås."

Vi kan allerede hurtigt konkludere, at masseindvandring ikke er løsningen, eftersom det ikke er mange individer der opfylder disse krav.
Muligvis er det lettere for fjernasiatere og østeuropæere at opfylde kravene, men med deres faldende fertilitet, er det svært at argumentere for at der ligger et Columbus æg gemt her.

"Og des før man begynder på en politik der begrænser befolkningstilvæksten, des lettere vil det være."

I sidste ende er det det der skal til. Men er man klar til at gøre det nødvendige? Jeg tvivler, jeg tror som sædvanlig at man skal ud i nogen katastrofer før der for alvor sker noget.

Jannik Thorsen

@Simon Sen

"Nu har vi her i Vesteni århundreder lukreret på den såkaldt 3. Verden, og nu skal regningen betales."

Langt den største stigning i økonomisk vækst kommer fra humankapital, som i sidste ende er funderet på evner og talenter som en befolkning besidder.
At Europa praktiserer delvis protektionistisk landbrugspolitik, eller for den sags skyld, at diverse tredjeverdens lande har været tidligere kolonier, forklarer ikke at deres lande er tilbagestående teknologisk, udviser lav grad af organisering eller at deres befolkninger har lav arbejdsmoral.

Faktisk er nogen af de mest tilbagestående lande, dem som har været mest isolerede i forhold til omverdenen.

Du antager at økonomisk velfærd er et nulsumsspil. Men dette er ingenlunde tilfældet. Teknologisk og videnskabelig innovation, organisation af samfund, investeringsvillighed, og arbejdsomhed, sker ikke nødvendigvis på bekostning af andre nationer.

Din antagelse om at nogen skal "betale regningen" , giver ikke nogen mening. Selv om du omfordeler i en uendelighed til fordel for den tredje verden, er der meget der tyder på at de ikke af den grund vil blive mere produktive.

Verden hænger ikke sådan sammen.