Nyhed
Læsetid: 3 min.

Justitsministeren vil undersøge rockerforbud

Brian Mikkelsen (K) er åben over for at forbyde rockergrupper og vil nu have politi og anklagemyndighed til at vurdere et forbud. Førende retseksperter bakker op
De er tilladt i USA, Danmark og en række andre lande. Men i blandt andet Hamborg i Tyskland er rockergrupperne blevet forbudt, og det kan også blive tilfældet i Danmark.

De er tilladt i USA, Danmark og en række andre lande. Men i blandt andet Hamborg i Tyskland er rockergrupperne blevet forbudt, og det kan også blive tilfældet i Danmark.

Robert Galbraith

Indland
15. maj 2009

Alle midler mod rockere og bander skal i brug - og derfor erklærer justitsminister Brian Mikkelsen (K) sig nu åben over for at nedlægge et egentlig forbud mod rockergrupper som Hells Angels.

"Jeg vil nu indkalde rigspolitichefen og rigsadvokaten til et møde hos mig. Hvis de synes, at det er en god idé med et forbud, så gør jeg det. Alle de ting, som man kan gøre for at stoppe banderne og rockerne, det er jeg med på," siger Brian Mikkelsen.

Tanken om et forbud blev bragt på banen af Dansk Folkeparti i sidste uge og møder overraskende opbakning fra flere retseksperter.

"Hvis politiet kan bevise, at den igangværende bandekrig handler om Hells Angels forsøg på at bevare et kriminelt marked, så skulle en forbudssag efter den almindelige fortolkning holde fuldstændig," siger Gorm Toftegaard Nielsen, der er professor i strafferet på Aarhus Universitet.

Og professor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet betegner det som et "grundlæggende samfundsproblem", at grundlovens forbud mod voldelige foreninger ikke bliver brugt mod rockerne.

"Det er ikke let for folk at forstå, at det virkelig skulle være så svært at bevise, at grupper, der åbenlyst virker ved hjælp af vold, får lov til at organisere sig som lovlige foreninger," siger Jørn Vestergaard.

DF jubler

Hos Dansk Folkeparti jubler retsordfører Peter Skaarup over udmeldingen.

"Det er meget positivt. Men spørgsmålet er, om man ikke kunne handle allerede nu i stedet for at vente på udredninger fra rigsadvokaten og rigspolitichefen. Under alle omstændigheder er det noget, vi vil holde ministeren fast på," siger han.

Også Socialdemokraternes Karen Hækkerup er klar til at gribe til et forbud.

"Hvis rockergrupperne kan forbydes, så støtter jeg det. Men så skal man også være klar til at afsætte ressourcer til at håndhæve loven. Rockerne vil jo formentlig mødes alligevel - og de bliver jo ikke mindre kriminelle af et forbud", siger hun.

Det er ikke første gang, at et rockerforbud har været til debat. Men indtil nu har den almindelige opfattelse i offentligheden været, at det ikke kan gennemføres.

Under rockerkrigen mellem Hells Angels og Bandidos i 90'erne blev den daværende chef for anklagemyndigheden, rigsadvokat Henning Fode, sat til at undersøge mulighederne for at sætte rockerklubberne på anklagebænken og få dem opløst ved dom.

Kun politisk

Men efter et årelangt arbejde konkluderede han, at det ikke ville være muligt.

Dels handler grundlovens forbud mod voldelige for-eninger kun om politiske foreninger, sagde han.

Og dels er det umuligt at bevise, at det er rockerklubberne som sådan, der virker ved vold - og ikke bare klubbens medlemmer, lød konklusionerne.

Men Gorm Toftegaard Nielsen kritiserer undersøgel-sen sønder og sammen.

"Den bygger på en fortolkning af grundloven, der er en total afvigelse i forhold til tidligere fortolkninger. Og den bevismæssige vurdering er så meget ved siden af traditionel bevismæssig vurdering, at den kun viser den daværende rigsadvokats modvilje mod at køre sådan en sag," siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Blandt andet henviste både Folketinget i den såkaldte rockerlov og Højesteret i flere domme direkte til rockerkrigen som en voldelig konflikt mellem de to klubber Hells Angels og Bandidos.

"Men hele den rockerkrig ophævede rigsadvokaten med et pennestrøg og gjorde den i stedet til en krig mellem klubbernes enkelte medlemmer," siger Gorm Toftegaard Nielsen.

I regeringen og i Folketinget godtog man Henning Fodes undersøgelse - på trods af, at hans fortolkninger af grundloven gik stik imod, hvad Justitsministeriets egen lovafdeling nåede frem til.

"Man accepterede, at den paragraf i Grundloven ikke kan bruges til noget som helst, med mindre en forening direkte skriver ind i sine vedtægter, at den har tænkt sig at omstyrte samfundet ved vold. Men det kunne være interessant at høre, om den nuværende rigsadvokat er enig med sin forgænger," siger Gorm Toftegaard Nielsen - med henvisning til, at nuværende rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen tidligere netop var chef for Justitsministeriets lovafdeling.

Lovgivning også muligt

Folketinget kan også vælge at forbyde voldelige organisationer ved lov. Det har man gjort i flere af vore nabolande, påpeger professor Jørn Vestergaard.

Han mener, at der er "god grund til", at politikerne gennemfører en lovgivning, der "sender et klart signal om, at grundloven skal tages på ordet."

"Et sådant forbud fjerner naturligvis ikke alle problemer, men kan da i hvert fald tydeliggøre, hvordan samfundet i almindelighed ser på sådanne fænomener," siger Jørn Vestergaard.

Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen vil ikke udtale sig om sagen på nuværende tidspunkt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Petersen

Det praktiske problem synes at være, at politiet ikke løbende samler beviser til en Grundlovssag.

Efter den Store Nordiske Rockerkrig konstaterede Rigsadvokaten, at man ikke havde beviser, men det lå sandeligt i luften - og blev vist direkte lovet - at man fremover ville samle dem.

Desværre kan man frygte, at dette alligevel ikke er sket.

I virkeligheden kan det undre og det skyldes formentlig, at politiet ikke koordinere sin efterforskning godt nok, og i for høj grad har fokus på den foreliggende sag, og glemmer at få høstet sidegevinsterne.

Et eksempel:

Gennem langt tid har man efterforsket den herostratisk berømte bordelmutter Annie Fønsby. Uagtet at man ved, at de Københavnske massageklinikker afpresses af HA (betaler beskyttelsespenge til dem - så der ikke kommer ubehagelige rockere og smadre klinikker), så efterforsker man ikke dette aspekt af hendes virksomhed (dels kan det ikke bruges i tiltalen mod hende, og dels vil det måske få den den ubehagelige konsekvens, at man skal køre konfiskationspåstanden lidt mindre).

Ikke desto mindre kunne man nemt i forbindelse med overvågningen og aflytningerne have skaffet oplysninger om betalinger til HA'erne fra A-gruppen (Annie-gruppen - Fønsbys bordel i København og herfra sikkert have fulgt videre spor rundt i denne del af HA-ernes forretning.

Oplysningerne om at de Københavnske bordelle betaler beskyttelsespenge til HA er så velkendte for politiet, at de kan undre de aldrig er systematisk efterforsket, at man heller ikke i forbindelse med den omfattende overvågning af Fønsby har forsøgt, at få dækket denne vinkel.

Sagen er, at kan man vise at HA-erne kræver beskyttelsespenge fra bordeller under trusler om vold, og de fordeler pengene herfra immellem sig, ja så er det bevist, at de er en forening der virker ved vold (og trusler herom) og har deres forretning herved, hvorefter de kan opløses til stor glæde for om ikke andre så pigerne på massageklinikkerne.

men det kræver som sagt en mere tværgående efterforskningsstrategi hos politiet, og før de får den, så er der ikke stor udigt at man får samlet beviser.