Ryger Danmark i den økonomiske afgrund, hvis vi ikke sætter mere ind på at komme krisen til livs - eller er det tværtimod netop dét, der ville få os til at plumpe lige ned i det sorte mørke?
De danskere, der måtte have fulgt med i Folketingets afslutningsdebat i går, er formentlig ikke blevet særlig meget klogere på dét spørgsmål.
Dommedagsbilledet af truende statsunderskud, stigende arbejdsløshed og faldende vækst var det altdominerende bagtæppe for ordduellerne under maratondebatten. Men her blev det samtidig knivskarpt skåret ud, hvor forskelligt regeringen og Dansk Folkeparti på den ene side og oppositionen på den anden tolker dysterheden.
"Arbejdsløsheden stiger og stiger, og regeringen står tilbage med ansvaret for manglende initiativ. Den kendsgerning skal bogføres nu," sagde politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S), der betegnede det forgangne folketingsår som "det forspildte år", fordi regeringen ikke har sat ind med de massive offentlige investeringer, der ville kunne dæmme op for en truende ledighedskø på 170.000 næste år.
Flottenhejmer-agtigt
Helt omvendt hænger verden sammen i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) optik. Regeringen har med bankpakker, eksportkreditter, trafikinvesteringer og skattelettelser ikke gjort andet end at dæmme op for krisen. Og en milliardudskrivning til f.eks. offentligt byggeri vil ikke bare være utilstrækkelig, sagde han.
"En stor check her og nu kunne tværtimod slå dansk økonomi ud af kurs. Føre til uansvarlig gældsætning. Skade virksomhedernes mulighed for at konkurrere," lød advarslen fra Løkke.
Herefter bølgede kampen om at stemple modstanderens linje som den sikre vej til undergangen. Venstres politiske ordfører Peter Christensen beskyldte venstrefløjen for at "puste til gløderne" fra den internationale krise, der er landet i Danmark. Og SF-gruppeformand Ole Sohn betegnede det som "flottenhejmer-agtigt", når regeringen fastholder, at alle problemer kun er kommet hertil udefra.
Oppositionen skosede blandt andet regeringen for ikke at have støttet opsætningen af vindmøller - med det resultat at den danske vindmøllegigant Vestas netop har måtte afskedige 1.200 medarbejdere.
Dét oversatte flere Venstrefolk til, at S og SF ønsker en "køb dansk klausul" på vindmøller. Og miljøordfører Eyvind Vesselbo satte et stød ind ved at ironisere over, at en bog fra S-spidskandidat til Europa-Parlamentet, Dan Jørgensen, er trykt i Polen.
"Det får kritikken til at lyde lidt hul, at man hér åbenbart gerne vil fravælge dansk arbejdskraft," sagde han.
Alle de andres skyld
Det er ikke kun definitionen af krisen, som Folketingets partier er uenige om. Det samme gælder velfærdsstatens samme tilstand.
I en Gallup-måling i weekenden erklærede næsten halvdelen af danskerne, at kvaliteten på sygehuse, i ældrepleje og folkeskole er blevet ringere - men Lars Løkke Rasmussen henviste til andre undersøgelser, der viser stor tilfredshed blandt brugerne af den offentlige sektor. "Imageproblemer," kaldte han det.
"Regeringen har gjort op med tankegangen om, at det altid er samfundets skyld. Men for regeringen er det altid nogle andres skyld," sagde Line Barfod (Enh.).
Regeringens eventuelle overbetaling til private sygehuse har været et af forårets helt store politiske emner. Og en koordineret byge af angreb fra oppositionen ramte Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard. I sidste uge erklærede partiets sundhedsordfører Liselott Blixt nemlig til Politiken, at privatsygehusene helt bevidst har fået for høj en betaling.
"Selvfølgelig skal man ikke betale overpris, men der er også sket en effektivisering på sygehusene," svarede Pia Kjærsgaard og nægtede at debattere sagen mere, før Rigsrevisionen er færdig med sin undersøgelse af den.
Rødvinsreform
Også Socialdemokraternes og SFs skattepolitik var under beskydning i debatten. Eller manglen på den.
For hvor S og SF i flere måneder har kritiseret skattereformen for at være en "rødvinsreform, så har partierne stadig ikke præsenteret deres udspil til en fælles skattepolitik, lød kritikken fra en lang række medlemmer fra V, K og DF.
"Det blafrer temmelig meget i vinden," sagde for eksempel Ellen Thrane Nørby (V).
Men Henrik Sass Larsen sparkede debatten til hjørne ved at love, at skatteplanen fra S og SF vil blive præsenteret "i god tid inden Folketingets åbning til oktober". Han henviste til den efter hans mening "løgnagtige propaganda", som Venstre udsendte til 400.000 boligejere inden sidste valg.
Her advarede man mod, at oppositionen ville gennemføre en skattereform, hvis den kom til magten.
"Tre dage efter valget løb man fra løftet. Sådan har vi ikke tænkt os at gøre," sagde Sass.
Tak for det referat.
En interessant ting der ikke er kommet med er , at Løkke Rasmussen lovede et gennemarbejdet forslag til en kvalitetsreform til efteråret. Nu må vi se om det bliver en fuser som Fogh Rasmussens stort anlagte Kvalitetsreform, hvor han havde sat sig selv for bordenden.
I mine øjne lyder Løkke Rasmussens løfte mere som en afledningsmanøvre fra den al for overdrevne styring og kontrol regeringen og DF har hældt ned over den offentlige sektor og derved dræbt arbejdsglæden de fleste steder. Derudover koster al den ny indførte kontrol og styring både penge og ikke mindst tid fra den offentlige sektors kerne ydelser.
Margrethe Vestager roste Løkke Rasmussen for dette og sagde, at han bare kunne skrive de papirer af som hun havde givet han med forslag.