Læsetid: 6 min.

'Katerina fra Cypern og jeg er jo i samme båd'

For Tina Jørgensen var EU en fjern samling bureaukrater, hun blev forarget over, når hun hørte om frynsegoder og flyttecirkus. Men så ringede telefonen, og Tina blev inviteret en tur til Bruxelles for at mødes med borgere fra de andre EU-lande
-Forleden var jeg til en fødselsdagsmiddag, hvor jeg tog mig selv i at sidde og holde en brandtale for, at folk skal huske at stemme. Så noget har EU da fået for pengene, da de gav mig en tur til Bruxelles for at deltage i et borgermøde med folke fra hele EU - der lige som mig intet vidste på forhånd-, siger 38-årige Tina Jørgensen, der er børnehaveklasseleder.

-Forleden var jeg til en fødselsdagsmiddag, hvor jeg tog mig selv i at sidde og holde en brandtale for, at folk skal huske at stemme. Så noget har EU da fået for pengene, da de gav mig en tur til Bruxelles for at deltage i et borgermøde med folke fra hele EU - der lige som mig intet vidste på forhånd-, siger 38-årige Tina Jørgensen, der er børnehaveklasseleder.

Kristine Kiilerich

27. maj 2009

"Når jeg tænker på EU, ser jeg mig selv som et barn, der har brug for tryghed i sin mors favn. EU skal værne os mod de farer, der truer vores fælles fremtid. EU skal give os social sikkerhed og retfærdighed."

Ordene kommer fra en midaldrende cypriotisk kvinde. Hun står i en stor mødesal i Egmont Palais i det centrale Bruxelles, og mens hun taler, kigger hun rundt på de knap 150 borgere fra andre EU-lande, der sidder på lange stolerækker og lytter til hende - de fleste med høretelefoner, som summer af simultan-tolkning. Til slut kigger hun hen på podiet i midten af salen, hvor en lille skare af EU's høje herrer er samlet, deriblandt EU-Kommissionens formand, portugiseren José Manuel Barroso og formanden for Europa-Parlamentet, tyske Hans-Gert Pöttering.

Tidligere på dagen har også en række ledere af de største europæiske partier, deriblandt danske Poul Nyrup Rasmussen, været til stede for at debattere med borgerne.

Klima og sygdomme

Den cypriotiske kvinde sætter sig ned, og der lyder spredte klapsalver fra tilhørerne.

Ordstyreren, tidligere formand for Europa-Parlamentet Pat Cox giver ordet videre til et par borgere fra Spanien, Litauen og England, der taler om klimapolitik, arbejdsløshed og behovet for et fælleseuropæisk center for behandling af sjældne sygdomme.

Tilhørernes engagement veksler. Flere læner sig ivrigt frem i stolene, tager notater, klapper og hvisker til sidemanden. Andre halvsover.

Det kunne ligne et hvilket som helst møde i et nationalt parlament. Men mødet er en enestående begivenhed: Det er et borgertopmøde, hvor EU-borgere, som repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen i alle 27 medlemslande er samlet i Bruxelles.

Formålet er at skabe en paneuropæisk debat om EU's økonomiske og sociale fremtid som optakt til Europa-parlamentsvalget den 7. juni.

Mødet, som strækker sig over to dage i maj, er den foreløbige kulmination på en seks måneder lang proces af borgerinddragelse, der er forløbet parallelt i alle medlemslande. Processen begyndte i efteråret 2008 med udvælgelsen af 1.600 borgere, som skulle repræsentere mangfoldigheden og bredden i EU's befolkning - i forhold til uddannelse, alder, køn, erhverv og etnicitet.

I Danmark blev 44 personer udvalgt og deltog i en borgerhøring i marts 2009, hvor de skulle diskutere spørgsmålet 'Hvad kan EU gøre for at forme vores økonomiske og sociale fremtid i en globaliseret verden?'. Høringen tog udgangspunkt i 10 forslag, som danske borgere havde fremlagt og stemt om i en online-debat.

Sideløbende foregik der tilsvarende debatter i de øvrige EU-lande, og i april 2009 blev en syntese af forslagene lagt ud på internettet, hvor andre borgere kunne kommentere på dem, inden de borgere, der havde deltaget i høringerne, stemte om dem.

Stærke følelser for EU

Den 10.-11. maj 2009 samles så en mindre gruppe af de borgere, der har deltaget i de nationale høringer, i Bruxelles for at diskutere sig frem til 15 forslag, som skal præsenteres for udvalgte Europa-Parlamentets medlemmer og kommissærer. Samtidig får deltagerne mulighed for at dele deres holdninger, ønsker og frustrationer med politikerne.

Det er det, kvinden fra Cypern gør, og hendes ord gør indtryk. I hvert fald på danske Tina Jørgensen.

Dagen før mødtes deltagerne i mindre grupper for at diskutere deres visioner for EU, og Tina Jørgensen var i gruppe med cypriotiske Katerina, som også der udtrykte sine stærke følelser for EU. For Tina var det en øjenåbner.

Selv har hun aldrig opfattet EU som andet end en fjern samling bureaukrater, som allerhøjst kunne vække forargelse i hende, f.eks. når hun hørte nyheder i de danske medier om Europa-Parlamentets flyttecirkus eller om frynsegoder i millionklassen.

"Jeg havde ikke følelsen af, at jeg kunne få indflydelse på, hvad der skete i EU, og jeg havde aldrig rigtig forholdt mig til det som en del af min virkelighed. Det var nyt for mig, at man kunne nære så stærke følelser for EU," siger hun.

Flov over uvidenhed

Da en repræsentant for EU-Kommissionen ringede og spurgte den 38-årige børnehaveklasseleder, om hun ville deltage i en række borgerkonsultationer i EU-regi, var Tina Jørgensens umiddelbare reaktion da også at takke nej.

"Min første tanke var, at jeg slet ikke var klog eller velorienteret nok til at deltage i den slags. Men det fik EU-repræsentanten til at sige, at det netop var sådan en som mig, de havde brug for. Så tænkte jeg, at det kunne være en chance for at få mere at vide," husker hun.

"Da jeg mødte de andre deltagere, opdagede jeg, at de havde det på samme måde. De troede også, at alle andre vidste mere om EU end dem selv og var flove over ikke at vide, hvad de forskellige EU-institutioner laver."

"Jeg tror, vi alle havde samme oplevelse af, at EU er noget, man selv skal opsøge viden om. Der findes jo masser af kanaler til at skaffe sig information. Men det kommer ikke af sig selv. Det amerikanske præsidentvalg får vi jo ind på morgenbakken, når vi læser avis eller ser tv," siger hun.

Processen med borgerkonsultationen har givet Tina Jørgensen større indsigt i EU-systemet. Men først og fremmest har det givet hende en følelse af at være en del af et fællesskab, der forpligter.

"Jeg tror, at det er en udbredt holdning i Danmark, at EU er noget, der truer os, og som vi ikke vil afgive magt til. Den holdning er jeg også præget af. Men det har påvirket mig at møde borgere fra andre EU-lande, som ser EU som en mulighed for at skabe en mere social fremtid i Europa."

"Deltagerne fra Grækenland og Spanien talte meget om problemet med illegale immigranter. Katerina fra Cypern var bekymret over fattigdom og sociale problemer. Den slags kan man ikke bare overhøre. Selvfølgelig skal folk på Cypern også være sikret lægehjælp, uanset om de er rige eller fattige, og det kan EU være med til."

"Katerina fra Cypern er jo min nabo. Vi er i samme båd, og jeg må tage ansvar for hendes fremtid, ligesom hun må tage ansvar for min. Jeg håber, at EU vil vedtage nogle retningslinjer på det sociale område, som kan betyde, at alle skal arbejde på at bekæmpe fattigdom, også de rigere lande som Danmark," tilføjer hun.

Ønsker solidarisk EU

De 15 anbefalinger, som blev fremlagt på borgertopmødet i Bruxelles, handlede om alt fra EU's rolle i bekæmpelsen af den globale opvarmning over skærpet tilsyn med finansmarkederne til effektivisering af den eksterne grænsekontrol. Gennemgående var dog begreber som social og økonomisk sikkerhed, og Tina Jørgensens indtryk er, at de fleste af de 150 borgere delte et ønske om et mere solidarisk EU.

"Jeg håber, at politikerne fangede budskabet om, at EU skal handle om mennesker frem for marked og om social sikkerhed frem for fælles forsvarspolitik. Politikerne var selvfølgelig ikke alle lige enige med os. Men det virkede, som om for eksempel Poul Nyrup kunne bruge anbefalingerne i sin politiske argumentation," siger hun.

Tina Jørgensen ser frem til følge og deltage i den fortsatte proces, hvor borgernes anbefalinger skal fremlægges for alle nye medlemmer af Europa-Parlamentet.

"Jeg tror på, at politikerne vil lytte. For selv om processen kan kritiseres, og hele set-up'et omkring borgerkonsultationer helt sikkert kan forbedres, er det i sig selv positivt, at EU har åbnet en ny kanal, som borgerne kan mødes og tale igennem."

Brandtale for at stemme

"Om EU-systemet så er gearet til at omsætte borgernes ønsker til praksis, er jeg mere i tvivl om. Jeg synes stadig ikke, at EU er så demokratisk, som jeg kunne ønske. Men det er i hvert fald blevet klart for mig, at det har stor betydning, om jeg stemmer eller ej."

"Forleden var jeg til en fødselsdagsmiddag, hvor jeg tog mig selv i at sidde og holde en brandtale for, at folk skal huske at stemme. Så noget har EU da fået for pengene, da de gav mig den tur til Bruxelles," siger Tina Jørgensen.

Læs mere på: www.european-citizens-consultations. eu www.europaeiske-borgerkonsultationer. eu

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu