Nyhed
Læsetid: 3 min.

Kommunerne aflyser forbedringer af velfærd

Der kommer langt færre pædagoger i børnehaverne og flere elever i skoleklasserne i de næste år, lyder det fra KL, efter at vismændene i går præsenterede en af mest dystre prognoser for dansk økonomi nogensinde
Der kommer færre pædagoger pr. barn, forudser kommunerne nu.

Der kommer færre pædagoger pr. barn, forudser kommunerne nu.

Claus Fisker

Indland
29. maj 2009

Fremryk offentlige investeringer i de næste to år til en værdi af 15 milliarder kroner, ellers går det helt galt. Sådan lød budskabet fra de økonomiske vismænd til regeringen, da de i går præsenterede deres nye prognose for dansk økonomi.

For pilene pegede i den helt forkerte retning på de powerpoints, vismændene havde med til præsentationen.

Bruttonationalproduktet (BNP) falder med tre procent i år. 200. 000 personer risikerer snart at stå uden arbejde, og de offentlige finanser bliver med uhyggelig fart ædt op af udgifter til overførselsindkomster og faldende skatteindtægter. Hvilket betyder, at Danmark fra at have haft et overskud på den offentlige saldo på 75 mia. kroner i 2007, nu har et offentligt underskud på 50 mia. kroner. Dårligere har det ikke set ud siden 1950'erne.

Hårdere prioritering

De dystre udsigter får nu de danske kommuners sammenslutning, KL, til at opfordre danskerne til i de næste år at skrue kraftigt ned for deres forventninger til kvaliteten af de kommunale serviceydelser. Kommunerne får ganske enkelt ikke pengene til at honorere så høje krav længere, lyder det fra KL.

"Den tid, hvor alting i kommunerne bare skulle være større og bedre, er forbi. Fremover bliver kommunerne nødt til at prioritere meget hårdere, og mange kommunerne bliver tvunget til at prioritere deres beskæftigelsesindsats og omvendt skære ind til benet ude på børnehaverne, skolerne og plejehjemmene," siger adm. direktør i KL, Peter Gorm Hansen, som reaktion på vismændenes prognose.

Han understreger, at det er en misforståelse hvis nogen tror, at de ekstra offentlige investeringer - som vismændene anbefaler - løfter kvaliteten af ældreplejen, skolerne og daginstitutionerne.

"Kommunerne har i den grad brug for de fremrykkede investeringer. Men man skal være opmærksom på, at det er investeringer i vedligeholdelse af bygninger, kloakker og måske i energi- og klimaforbedrende tiltag. Det er ikke penge til de kommunale serviceopgaver," pointerer Peter Gorm Hansen og peger på, at mange kommuners driftsgrundlag for de opgaver tværtimod ser ud til at blive forringet i de næste år.

Færre penge til drift

Han henviser til, at kommunerne hvert år kan vælge mellem at budgettere ud fra et beskatningsgrundlag, de selv beregner, eller at budgettere efter en statsgaranteret sats.

Typisk er det sådan, at den statslige sats giver færre kroner i kommunekassen. Til gengæld er satsen på forhånd garanteret af staten, og derfor mere attraktiv for kommunerne i dårlige økonomiske tider, hvor risikoen for udsving i deres beregnede beskatningsgrundlag er større.

Ifølge Peter Gorm Hansen vil flere kommuner fremover vælge den statsgaranterede sats og på den baggrund have markant færre penge til den borgernære kommunale service, end de har været vant til.

"For kommunerne bliver det smalhals på alle baner. Nogle kan hente de nødvendige besparelser gennem effektiviseringer i administrationen, men mange bliver nødt til at se på, hvor meget personale der skal være i daginstitutionerne, på om der kan være flere elever i klasserne, billigere undervisningsformer og den slags," vurderer Peter Gorm Hansen.

Mod forventningen

Professor i offentlig forvaltning på Aarhus Universitet, Jens Blom-Hansen, er enig i, at kommunerne fremover bliver tvunget til at prioritere strammere og fokusere mere på den stigende arbejdsløshed.

Men han understreger også, at egentlige nedskæringer på det kommunale budget ikke ligger ligefor. Snarere bliver der tale om, at de senere års løbende stigninger i de kommunale udgifter aftager, hvilket dog også kan vise sig at blive en stor udfordring for kommunerne, fordi mange danskere har vænnet sig til kvalitetsforbedringer.

"I første omgang, vil der nok blive tale om, at kommunerne skal finde en måde at bremse de sidste års udgiftsstigninger. Men det kan også vise sig at være en hård nød at knække for kommunerne, for både landspolitikerne, personalet i kommunerne og ikke mindst brugerne, har nok nogle helt andre og højere forventninger til kvaliteten af den kommunale service," siger Jens Blom-Hansen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Denne artikel viser tydeligt, at det danske samfund ville få mere ud af at ikke skulle smører 29 mia. kr. ud til skattelettelser. Tænk hvis samfundet i stedet fik 29 mia. kr. til forskning og udvikling, uddannelse – fx til uddannelse af speciallærer som vi hørte manglede i går – eller flere lærer, pædagoger, plejepersonale osv. så der ikke længere var så mange i disse grupper der gik ned med stress ol.

Allan Vestergård Nielsen

Jeg konstaterer bare stilfærdigt, at når der er højkonjunktur skal vi spare for at gemme pengene til dårlige tider. Når der så, som nu, er lavkonjunktur skal vi spare fordi der ingen penge er.

Der skal altid spares på de offentlige budgetter. Det står lysende klart.