Baggrund
Læsetid: 3 min.

Langt til selveje for universiteter

På papiret er universiterne selvejende, men i realiteten har universiteterne ikke nogle udsigter til at få ejerskab over deres bygninger, mener universitetsfolk. Staten har i realiteten overtaget flere bygninger de sidste par år, og det betyder mindre økonomisk råderum til at betale for f.eks. bedre studiemiljø
Indland
27. maj 2009

Erhvervsskolerne og professionshøjskolerne har det. Og gymnasierne får det snart: Ejerskab til deres bygninger. Men universiteterne kan kigge langt efter at blive husejere, og det har stor betydning for vilkårene for studerende og ansatte på landets universiteter, mener formand for Danske Universiteter, Jens Oddershede:

"Hvis vi kunne få lov at overtage og belåne vores bygninger, ville vi få langt større økonomisk råderum til at forbedre studiemiljøet, investere i nye laboratorier og ansætte gode forskere, fordi vores egenkapital ville blive forøget."

I Universitetsloven fra 2003 hed det ellers, at universiteterne skulle være selv-ejende. Det var bare et spørgsmål om at finde ud af, hvordan det skulle ske. Siden har universiteterne ventet på en udredning fra Finansministeriet omkring selveje. I april lå den færdig, men der er ingen tegn i rapporten på, at universiteterne skal til at være selvejende, mener Jens Oddershede:

"Muligheden for, at universiteterne kan overtage deres bygninger, virker ifølge rapporten og de signaler vi ellers får, som langt mindre end tidligere."

Universiteterne havde set frem til at få de samme vilkår som størstedelen af de korte og mellemlange videregående uddannelser, samt Danmarks Tekniske Universitet, der har købt deres bygninger til halv pris af staten. For universiteternes vedkommende er det snarere gået i den helt modsatte retning: Staten har overtaget flere af universiteternes bygninger, mener Jens Oddershede.

Handelshøjskolen i Århus (HHA) er en af de institutioner, der før fusionen i 2007 med Aarhus Universitet var selvejende. Efter fusionen er den status ændret til, at HHA betaler husleje til staten. Det har primært betydet mindre frihed på bygningsområdet, forklarer dekan Børge Obel.

Huslejesmæk

Det manglende selveje har imidlertid også andre konsekvenser. Alle de bygninger, som staten ejer, skal universiteterne betale en markeds-bestemt husleje for.

Det har blandt andet betydet et huslejesmæk i millionklassen til Københavns Universitet (KU). Regningen betaler jura- og teologi-studiet, der må rykke fra de dyre adresser i Indre By, hvor KU historisk har hørt hjemme i over 500 år, til Amager Fælled, hvor huslejen er billigere. Huslejeunderskuddet er dog ikke den eneste årsag til, at selveje står højt på KU's ønskeseddel, forklarer universitetsdirektør Jørgen Honoré:

"Der kan være gode frihedsgrader i et bygningsselv-eje for universiteterne, hvis vilkårene er de rigtige. Det ville blandt andet gøre det lettere for universiteterne at opdatere laboratorierne. Hertil kommer, at et ejerskab til vores bygninger vil give en store egenkapital og dermed større råderum for bestyrelserne, som det også blev forudsat ved universitetslovens tilblivelse."

Ifølge Svend E. Hougaard Jensen, professor i økonomi på Copenhagen Business School, viser internationale undersøgelser, at frihed til at træffe økonomiske beslutninger er den helt afgørende faktor for at skabe de bedste universiteter.

"Når man kigger på, hvilke midler og organisationer, der placerer især amerikanske og britiske universiteter blandt verdens bedste, så handler det ikke kun om flere penge. Et universitets autonomi i forhold til selv at kunne tage beslutninger præger også helt signifikant universiteternes produktion. Hvis du kombinerer ekstra midler med autonomi, så fordobles virkningen. Det vil sige, at frihed og trivsel hænger tæt sammen med forskningens output," forklarer Svend E. Hougaard Jensen, der også er medlem af Danmarks Forskningspolitiske Råd.

Penge

Foreløbig har universiteterne altså ventet seks år på selveje, selvom det var hensigten med universitetsloven. Professor i forvaltningsret på KU, Carsten Henrichsen, mener, at det handler om penge, når universiteterne trods stor politisk velvilje endnu ikke ejer deres egne bygninger: "Jeg kan ikke se andre forklaringer end, at der formentlig er tale om langt større værdier på universiteterne end på professionshøjskolerne."

Og ifølge videnskabsminister Helge Sander (V) er det lige netop pengene, der er problemet:

"Selveje var noget, man efterspurgte i starten, men de fleste har erkendt, at det nok ikke er så interessant. Det står på listen over fremtidige frihedsgrader. Samlet set handler det om 22 milliarder, og alle kan se, at det er svært at få igennem Finansudvalget. Det er faktisk ikke noget, man snakker om mere. Da vi lavede loven i 2003, var det ideen med det, men det viste sig at være umuligt. "

Jens Oddershede har dog svært ved at se, hvorfor det er så svært, når både DTU, erhvervsakademierne og nu også gymnasierne har fået ret til at overtage deres egne bygninger på favorable vilkår.

"Uddannelsesinstitutionerne i Undervisningsministeriet kan godt blive selv-ejende, men når det kommer til universiteterne (i Videnskabsministeriet, red.), så har man åbenbart ikke tillid til, at vi kan håndtere et større økonomisk råderum," siger Jens Oddershede.

Videnskabsministeren skal i dag i samråd i Folketingets videnskabsudvalg omkring universiternes selveje.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her