Baggrund
Læsetid: 2 min.

Løkke i centrum for dårligere velfærd

Danskerne føler, at velfærden falder i kvalitet. Oppositionen angriber straks Lars Løkke, mens V kalder det et imageproblem
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ansvaret for, at velfærdssamfundets kerneydelser falder i kvalitet, mener oppositionen. Kritikken går dog ikke på hans statsministertid, men på dengang Løkke var indenrigs- og finansminister.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ansvaret for, at velfærdssamfundets kerneydelser falder i kvalitet, mener oppositionen. Kritikken går dog ikke på hans statsministertid, men på dengang Løkke var indenrigs- og finansminister.

Søren Bidstrup

Indland
25. maj 2009

Velfærdssamfundets kerneydelser på skoler, plejehjem, sygehuse og i børnehaver falder i kvalitet. Det giver et stort udsnit af den danske befolkning udtryk for en i Gallup-måling offentliggjort i Berlingske Tidende.

Og turen ned ad rutsjebanen er blevet forstærket af kommunalreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007.

Undersøgelsen får oppositionen til at angribe Lars Løkke Rasmussen (V). Ikke fordi, han i dag sidder i statsministerstolen, men fordi han som indenrigsminister og siden finansminister har stået bag kommunalreformen og den stramme styring af kommunernes økonomi.

"Lars Løkke Rasmussen har haft ansvaret for kommunernes økonomi i årevis. Derfor er det også hans politik, som er til eksamen, og som altså dumper med et brag. Løkke lovede at kommunalreformen skulle føre til bedre velfærd, men borgerne oplever, at det er gået ned ad bakke," siger Villy Søvndal.

Dårligere sygehuse

Ifølge målingen mener 40 procent af befolkningen, at kvaliteten på sygehusene er faldet siden den 1. januar 2007.

41 procent føler, at ældreplejen er blevet dårligere. 38 procent synes, at børnene møder ind i en ringere folkeskole, og 31 procent af befolkningen mener også, at de mindre danskere må affinde sig med dårligere service i børnehaver og vuggestuer.

Venstres politiske ordfører Peter Christensen kalder det for et "problem", at danskerne opfatter kvaliteten af velfærden som nedadgående, men det er ifølge den politiske ordfører ikke servicen, der halter.

"Det er efter min mening ikke et kvalitetsproblem, for når man spørger dem, der er i kontakt med den offentlige sektor, er de godt tilfredse," siger Peter Christensen.

Han peger på en række undersøgelser, som viser, at de danskere, der er i direkte kontakt med den offentlige sektor, er tilfreds med den ydelse, de modtager.

God kræftbehandling

En undersøgelse fra oktober sidste år, som KL og Velfærdsministeriet står bag, viser, at 82 procent af ældre, der modtager hjemmehjælp, er tilfredse eller meget tilfredse med ydelsen. En undersøgelse fra Sundhedsministeriet fra februar 2009 viser, at 96 procent af kræftpatienter har et godt indtryk af behandlingsforløbet.

Og fagforbundet FOA undersøgte i juni sidste år forældrenes syn på børnehaver, hvor 87 procent gav udtryk for, at de var tilfredse med deres institution.

"Det får mig til at konkludere, at det mere er et imageproblem, men det er også et problem, vi skal gøre noget ved. Jeg tror på, at en løsning er at give mere frihed og mindre kontrol til den offentlige sektor, for det vil gøre medarbejdere mere tilfredse og også påvirke sådan en måling," siger Peter Christensen.

Samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet siger, at det er svært at gøre objektivt op, om velfærdskvaliteten går den ene eller anden vej. For det afhænger meget af følelser, fornemmelser og erfaringer tæt på en selv.

"Den oplevelse, som befolkningen har, er, at der sket en forringelse. Det er en oplevelse, man har af konkrete erfaringer og fra medierne," siger Johannes Andersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det er tragisk, at regeringens partierne straks stempler undersøgelsen som misvisende og imageproblemer samt trækker tilfredshedsundersøgelserne frem som alle brugerne er blevet præsenteret for . Hvem tror, at fx en ældre vil skrive, at de er utilfredse med plejen, når de er afhængig af hjælpen. Derudover er de fleste glade for deres hjælpere og ved godt. at det ikke er dem der har lavet kontrolsystemerne med afkrydsninger af dit og dat så de ikke altid har tid til at hjælpe med nogle forudsete problemer og hvis de gøre det så er bagud med deres opgaver.