Læsetid: 9 min.

Mærsk pådydens smalle sti

A.P. Møller-Mærsk har taget værdier som åbenhed og socialt ansvar til sig, men på selskabets generalforsamling lykkedes det alligevel en spinkel kineser at spolere den gode stemning med kritik af forholdene på koncernens containerfabrikker
Mærsk Mc-Kinney Møller (i midten) ville ikke modtage papiret med de kinesesiske arbejderes ønsker.

Mærsk Mc-Kinney Møller (i midten) ville ikke modtage papiret med de kinesesiske arbejderes ønsker.

Søren Zeuth

2. maj 2009

"Tak!"

Aktionær Benedicte Ehlers Olesen har taget ordet som en af de første på A.P. Møller-Mærsks generalforsamling. Den midaldrende kvinde lægger hovedet let på skrå og ser smilende på bestyrelsen.

"Tak," lyder det igen. "Tak - til den dygtige formand, Michael Pram Rasmussen. De håndterer opgaven med bravour. Det er til fem Mærsk-stjerner. Eller ti," foreslår aktionæren.

"Tak også for, at vi igen i år kan få lov at se Dem, Mærsk Mc-Kinney Møller."

Stemmen truer et øjeblik med at knække over. Ved udtalen af rederens navn trækker dansk-amerikaneren vejret mellem hver stavelse.

Indlægget er typisk for A.P. Møller-Mærsks årlige generalforsamling, der ofte har karakter af en stor familiesammenkomst. Aktionærerne møder ikke op for at få indflydelse, men for at føle sig som en del af familien A.P. Møller-Mærsk. Der er en slet skjult stolthed over at være en del af fællesskabet i Danmarks største selskab, ikke mindst blandt udlandsdanskerne.

Sædvanen tro indtager familiens overhoved, den 95-årige Mærsk Mc-Kinney Møller, scenen som en af de sidste. Værdigt skrider han gennem Bella Centers forhal indhyllet i blitzlys, mens ivrige fotografer, vagter og fans vimser omkring den aldrende milliardær. Han finder sin plads midt på første række, hvorfra han uden problemer kan se sin bestyrelse i øjnene. De 12 bestyrelsesmedlemmer sidder ved et langt bord sammen med direktør Nils Smedegaard Andersen som en moderne udgave af Da Vincis Den Sidste Nadver. Bag dem lyser en overdimensioneret syv-takket stjerne.

Utidig indblanding

Årets generalforsamling er atter henlagt til Bella Center efter sidste års tvivlsomme fornøjelse i Mærskgården i Tåsinge, hvor adskillige forsinkede aktionærer sad fast på landevejen i flere timers styrtregn. Sjældent havde man set så mange Audier holde i tomgang på Svendborgsundbroen ...

I år er der anderledes styr på tingene. Selskabets presseafdeling lader på forhånd forstå, at bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen ikke ønsker at svare på spørgsmål om etik og arbejdsforhold i Kina. Det skal vise sig at blive svært at undgå.

Formanden nævner dog selv koncernens tilslutning til FN's etiske initiativ, Global Compact, i sin beretning. På storskærmen bag ham toner initiativets 10 principper frem, de fleste med rod i de globale konventioner for ansatte fra FN-organet ILO (International Labour Organization). Det er blot tre år siden, Pram Rasmussen kategorisk afviste et forslag fra det amerikanske transportarbejderforbund, Teamsters, om at indskrive de samme faglige rettigheder i koncernens grundlag.

Formanden lagde ikke skjul på, at han fandt de amerikanske fagbossers indblanding uforskammet. Det amerikanske fagforbund er kendt for wild west-metoder og historiske forbindelser til organiseret kriminalitet. For at det ikke skal være løgn, havde en af de uvelkomne gæster status af sherif og mødte op bevæbnet med tilhørende sherifstjerne ...

"At Teamsters kommer her på vor generalforsamling, handler ikke om, at de vil have gennemført et kodeks for god opførsel. Det handler om amerikansk fagforeningspolitik. Så er den ikke længere herfra," lød kommentaren dengang.

Siden er internationale konventioner blevet officiel Mærsk-politik, og koncernen taler åbent og velvilligt om social ansvarlighed. Formanden understreger dog, at der ikke er tale om en ændring i selskabets værdier.

"Der er skrevet nogle ting om os, men det må ikke overskygge det, vi gerne vil: Vi vil gerne opføre os ordentligt. Det har ligget os på sinde siden stiftelsen," siger Pram Rasmussen fra talerstolen.

En kineser tager ordet

Efter en gennemgang af regnskabet er ingen i salen i tvivl om, at den økonomiske krise har ramt selskabets bundlinje som et meteornedslag. Alligevel er stemningen præget af høflig samhørighed.

Der breder sig dog en mumlen i salen, da en undseelig kinesisk kvinde får tildelt ordet. Ip Pui Yu fra organisationen Globalization Monitor er kommet fra Hongkong for at tale de kinesiske arbejderes sag, forklarer hun. Ngo'en var i januar med til at afsløre farligt arbejdsmiljø, brutal ledelse og forbud mod strejker på A.P. Møller-Mærsks containerfabrik i det sydlige Kina.

"Hr. formand. Firmaet siger, at det stræber efter en høj etisk standard. Det er desværre ikke tilfældet. Arbejderne i Kina bliver systematisk udbyttet og dårligt behandlet af virksomheden. Sidste år arbejdede de ansatte 11 timer om dagen og havde 100 overarbejdstimer om måneden. Det er tre gange mere, end loven tillader, siger Ip Pui Yu.

Hun holder noget, der viser sig at være ørepropper, op for forsamlingen.

"Disse ørepropper er meget billige. De kan kun bruges én gang. Men arbejderne har kun fået et par om måneden. Derfor lider over 100 arbejdere i dag af høreskader," tordner kvinden.

Hun kræver svar på, hvorfor 150 arbejdere, der blev fyret efter strejker, ikke kan blive genansat, og hvorfor koncernens undersøgelse af forholdene på fabrikken ikke bliver offentliggjort. Aktivisten er heller ikke imponeret over tilslutningen til Global Compact, men ønsker i stedet en mere forpligtende aftale. Pludselig vender hun sig og går op til bestyrelsens bord. Hun rækker et papir med 16 krav fra de fyrede arbejdere frem mod Michael Pram Rasmussen, i håb om at øjeblikket bliver foreviget.

Bestyrelsesformanden kigger overrasket på Ip Pui Yu. Han bliver først siddende ubevægelig, men da hun ikke gør mine til at gå, tager han imod dokumentet. Det er øjensynligt sværere at håndtere en spinkel kinesisk kvinde end en håndfuld amerikanske fagforeningsgangstere. Dirigenten skynder sig at gøre opmærksom på, at der ikke må tages billeder i salen.

Da Michael Pram Rasmussen kort efter går på talerstolen, er stemmen fløjlsblød:

"Der bliver sagt mange ting her. Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde, og hvor jeg skal ende. Jeg troede egentlig, at vi var kommet tættere på hinanden. Hvis en tilmelding til Global Compact ikke er godt nok, må man spørge: Hvad så?" siger formanden og løfter sit højre øjenbryn i en bekymret positur.

"Er der noget, vi kunne have gjort bedre? Svaret er ja. Det har vi erkendt, for eksempel i vores håndbog for medarbejdere. Når vi bliver gjort opmærksom på kritik, har vi gjort noget ved det."

Mærsk er vor stolthed

Formanden forsvarer fyringerne af de strejkende som rimelige og fastholder, at den undersøgelse, der er lavet på fabrikken, skal holdes hemmelig.

"Hvis man ikke tror på, at vi vil håndtere det her ordentligt, så kan jeg ikke gøre noget ved det. Så tror man nok ikke på os generelt," siger en skuffet Pram Rasmussen.

Hans replik mødes med bragende klapsalver fra salen, men Ip Pui Yu bliver ved. Hun vender sig mod de to tusinde aktionærer og anklager Mærsk for at hæve produktionskravene ud over det rimelige og derved fremprovokere strejker.

"Jeg tror sådan set, at emnet er behandlet," svarer dirigenten tøvende efter et kort blik mod bestyrelsesformanden.

Men den gode stemning er spoleret for en stund, selv om aktionær Ulf Greger Andersen byder ind med et festligt indslag i form af et lille digt.

Du er vor stolthed

Du er vort håb

Du har fået tærsk

Men du er stadig - vor Mærsk

Kort efter annoncerer dirigenten, at Frank Aaen, kritisk aktionær gennem et årti, er næste taler.

"Åh nej, Gud fri mig vel!" lyder det fra salen.

Aaens rolle som familiens kulsorte får er velkendt, og det forventningsfulde gys, der har fulgt Aaen ved tidligere lejligheder, er i dag afløst af almindelig afsky. Bestyrelsesformanden ligner en, der godt kunne tænke sig at låne et par af kineserens billige ørepropper.

Aaen ønsker at vide, om A.P. Møller-Mærsk vil skyde flere penge i den kriseramte Danske Bank eller nøjes med at lade skatteyderne betale, og han udtaler ikke overraskende bekymring over forholdene i Kina og undersøgelsen, der er betalt af Mærsk.

En nu synligt irriteret Pram Rasmussen kalder indlægget for noget polemisk sludder.

"De vil sikkert synes, det er uvildigt, hvis det er 3F eller Globalization Monitor, der undersøger fabrikken i Kina," lyder det sarkastiske svar.

Formandens højre øjenbryn lever nu sit helt eget liv og vipper truende op og ned. Der er intet blødt tilbage i stemmen.

Enhedsliste-politikeren får også et poetisk svar på tiltale fra Jan Mærsk-Møller.

Kommunismen gør skam gavn

Man må myrde og stjæle hver rubel, blot det sker i den røde sags navn

Tit han rejser sig trodsigt i vrimlen

Og Hr. Møller får mange skæld ud for hans flag, når det smælder

mod himlen - der er ej rød men lyseblå

Digtet, der er fra Weekendavisen, høster spredt latter og bifald. Vi hygger os rigtigt til A.P. Møller-Mærsks generalforsamling.

Kritik af arbejdsforhold

Det er ikke første gang, selskabet modtager kritik for sin behandling af udenlandske arbejdere. I 2003 blev Mærsk indklaget for OECD's kontaktpunkt på grund af fyringer af fagligt aktive påMaersk Medical i Malaysia, og i 2005 og 2006 år har koncernen på generalforsamlingen måttet lægge ryg til kritik af forholdene for chauffører i Mellemamerika og USA.

I den offentlige debat er Mærsk blandt andet blevet fordømt for sin samhandel med apartheid-styret i Sydafrika og har måttet stå model til en ophedet debat om retten til Nordsø-olien i 70'erne. Koncernen har ofte foretrukket tavsheden som svar. Der har været en indædt modstand mod, at andre blandede sig i, hvordan forretningen skulle køres. I A.P. Møller-Mærsk opfører vi os ordentligt, som formanden slog fast.

Selskabet har de seneste to år taget de første skridt mod en moderne, mere åben virksomhed med fokus på det sociale ansvar. Men store skibe har som bekendt en betragtelig venderadius. Netop som etik skulle være en del af firmaets globale brand, kom afsløringerne af undertrykkelsen på containerfabrikken i Kina. Fra Mumbai i Indien lød anklager om, at havnearbejdere bliver kidnappet og tæsket med hockeystave og jernkæder, fordi de har dannet en fagforening. Det rimer ikke rigtigt med det nye, korporative, korrekte sprogbrug.

Da de kritisable regler på fabrikken i Kina kom frem, blev de uden tøven forsvaret af virksomhedens direktør, Irving Hultengren. Han argumenterede med, at arbejderne var mindre dannede bønder og ikke skolede som "os europæere". Udtalen var præcis, distingveret og en smule gammeldags. Øjropæere.

Det var den gamle Mærsk-stemme, der talte. Siden lød mere moderne CSR-toner fra hovedkontoret på Esplanaden og til sidst en indrømmelse af de problemer, der nu dukker op i Bella Center.

Møde med skibsrederen

Den gode stemning genetableres efterhånden, selv om Benedicte Olesen får afvist et rundhåndet forslag om, at aktionærerne forærer deres udbytte på 650 kroner til firmaet i lyset af de hårde tider, og Michael Pram Rasmussen kan med et skævt smil takke for en velbesøgt generalforsamling på en solrig dag.

En tålmodig Mærsk Mc-Kinney Møller giver sig tid til at hilse pænt på aktionærer og håbefulde forretningsdrenge på vej ud. Taknemmelige mennesker fra nær og fjern takker rederen for hans støtte til humanitære projekter eller skoler og får signeret bøger.

Uden for mødesalen møder Møller og følge en lille kvinde fra Hongkong, bærende på en vinterjakke og en overdimensioneret skoletaske. Hun forsøger at give ham et stykke papir. "Det er arbejdernes ønsker i Kina," forklarer Ip Pui Yu.

Skibsrederen takker nej. Hans personlige assistent gennem mange år, Lindø-formand Lars-Erik Brenøe, prøver at tage imod papiret, men kvinden insisterer på, at dokumentet er til mr. Moller.

Brenøe og kineseren står et kort øjeblik og trækker i hver sin ende af papiret.

Direktøren ser ud, som om han overvejer, hvordan man bedst håndterer en sikkerhedstrussel på lidt over halvanden meter og 50 kilo. Så slipper han papiret.

"Hvorfor vil De ikke modtage dokumentet, hr. Møller," spørger hun igen

"Jeg er til generalforsamling. Jeg er ikke kommet for at modtage papirer," svarer Møller og går videre.

Den sejr skal aktivisterne alligevel ikke have.

"Du skulle skamme dig!" skælder en indigneret stemme. Den viser sig at tilhøre den dedikerede aktionær Benedikte Ehlers Olesen.

"Det er uforskammet. Mærsk er verdens bedste firma," siger hun til Ip Pui Yu, der ser en kende desorienteret ud. Olesen har talt dansk.

"Det er ikke fair. Firmaet tager sig godt af alle. Du er bare ude på at komme i medierne," fortsætter aktionæren, nu på engelsk, og går videre uden at lytte til kineserens spage protester.

Årets generalforsamling overbeviste ikke Ip Pui Yu om, at der er større åbenhed fra selskabets side.

"Jeg kan se, at Mærsk har bevæget sig. De tager socialt ansvar mere alvorligt end for få år siden. Men de ønsker stadig ikke at yde retfærdighed til de arbejdere, der betaler prisen for selskabets fejltagelser."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johan Krogh

globaliseringen har gjort det svært at drive en ordenlig forretning. Taktikken med at tie kritik ihjel bliver mere og mere uholdbar i takt med informations teknologiens udbredelse. A.P. Møller kunne i den forbindelse lære en del af Novo, som stille og roligt er ved at overhale Mølleriet i kampen om titlen som DKs største virksomhed. Måske man skulle overveje at tale med Mads Øvlesen om hvordan man bedriver CSR.

Niels Mosbak

Tak til Peter Rasmussen for denne artikel - jeg læste et referat af generalforsamlingen i BT - og var ved at få kvalme, så fidél og leflende var den for denne hr. Møller - og der blev intet nævnt om arbejdernes ønsker i Kina.

`Corporate socialt ansvar er en amerikansk opfindelse og, som også i mærsks tilfælde, mest et PR-nummer til at legitimere kapitalistisk rovdrift med lidt glassur. Man sender også spørgeskemaer ud til medarbejderne om hvordan de er tilpas på arbejdspladsen, hvordan sikkerheden er, og hvad der kunne ændres til det bedre. Det er selvfølgelig en udmærket ide, men i de fleste tilfælde bliver resultatet blot, at man finder ud af, hvor der skal sættes ind med mere PR og glassur. Det er jo fundamentalt ikke i ejernes interesse at forbedre arbejdsforhold, hvis det ikke også medfører øget produktion.