MALTA - De seneste par uger er temperaturen steget kraftigt i Middelhavsområdet. Det er ikke kun sommerens komme, der spiller ind, men også de diplomatiske relationer mellem Italien og Malta, der er blevet ophedet. Stridens kerne er bådflygtninge, der kommer fra den libyske havn, Tripoli, med kurs mod Europa. Ingen af landene ønsker at tage flygtningene til sig. Italien har taget ukonventionelle midler i brug, der efter flere eksperters mening er i strid med international lovgivning.
Når problematikken omkring afrikanske bådflygtninge i Middelhavsområdet for nylig er genopblusset, hænger det sammen med, at Italien vil have Malta til at tage alle bådflygtningene.
Det blev tydeligt for to uger siden, da det tyrkiske skib Pinar E reddede 140 bådflygtninge fra to synkende skibe. Redningsaktionen foregik i farvandet ud for den lille italienske ø Lampedusa. Den maltesiske flåde, der koordinerer redningsindsatsen i området, ville derfor bringe flygtningene til Lampedusa, der er den nærmeste havn. Italien modsatte sig dette af flere årsager. Først havde de ikke mandskab til rådighed til redningsaktionen, dernæst afviste de at hjælpe, da Lampedusa med den italienske ambassadørs ord "ikke er en sikker havn".
Til det svarede Maltas premierminister, Lawrence Gonzi, på en pressekonference, at "Lampedusa er en del af Italiens territorium, og der er daglige transportmuligheder til resten af landet. Lampedusa er lige så sikkert som Italien er sikkert".
En lignende situation opstod i sidste uge, da 66 flygtninge i det samme farvand blev dirigeret til Malta.
Malta hårdt presset
Når Malta ikke ønsker at modtage flygtninge, hænger det sammen med, at øen i forvejen er hårdt presset. I 2008 var Malta det EU-land, der fik flest asylansøgninger i forhold til befolkningens størrelse. Det kom frem i en rapport fra Eurostat, der for nylig blev offentliggjort. 2605 søgte i 2008 asyl på Malta. Det svarer til 6.350 asylansøgere pr. million indbyggere. Næst på listen lå Cypern, der har 4.370 asylansøgere pr. million indbyggere. Begge lande har en relativt lille befolkning, som gør dem mere modtagelige for udsving. Til sammenligning kan det nævnes, at Danmark kun fik 2.375 ansøgninger, hvilket svarer til 435 pr. million indbyggere.
"Der en bred folkelig følelse på Malta af, at vi er blevet svigtet af EU i den her sag. Folk er desillusionerede, da de føler, vi bliver pålagt en alt for stor byrde. Det er ikke muligt for et land af vores størrelse at integrere så mange flygtninge økonomisk og socialt," forklarer Kurt Sansone, der er journalist ved The Times of Malta.
"Mange maltesere giver også flygtningene skylden for arbejdsløsheden, men det er der intet belæg for. Der har i flere år været en stigende arbejdsløshed, og den internationale finanskrise har bare forstærket denne effekt."
En af asylansøgerne, der sidder i Hal Far-lejren, er 31-årige Mohammad Osman Geelle. Han er uddannet journalist og har arbejdet som nyhedsoplæser på Radio Voice of Hivan. Mohammad flygtede fra Somalia på grund af krigen og urolighederne i landet.
Flere af hans kolleger er blev dræbt under udførelsen af deres arbejde.
"Jeg er uddannet journalist og har fået undervisning af Yusuf Hassan fra BBC, så jeg er god til at arbejde med pen og papir, men jeg kan ikke arbejde på en byggeplads," forklarer han.
Det er dog ikke lykkedes ham at få arbejde på Malta på trods af, at engelsk tales på lige fod med maltesisk på øen.
Løsningen på problemet
For nylig har Italien adopteret en hårdere kurs over for flygtninge. Den går ud på at sende dem tilbage til Libyen uden at undersøge, hvor de oprindeligt kommer fra. Det betyder, at flygtninge, der flygter fra krig, også bliver nægtet adgang til Europa uden mulighed for at søge om asyl.
Selv kritik fra FN's flygtningehøjkommissær har været uden resultat.
"Vores bekymring over fremgangsmåden styrkes af det faktum, at Libyen ikke er medunderskriver af menneskerettighedskonventionen af 1951 og ikke har en national lovgivning eller et system til beskyttelse af flygtninge. Der er derfor ingen sikkerhed for, at personer med behov for international beskyttelse kan finde hjælp i Libyen," udtalte en talsmand i går på baggrund af, at den italienske indenrigsminister Maroni havde kaldt det en historisk dag, da man i sidste uge sendte de første både tilbage til Libyen. Der er på nuværende tidspunkt sammenlagt blevet sendt 600 flygtninge til Libyen.
