Læsetid: 7 min.

Medierne behandler EU stedmoderligt

Det danske pressekorps sylter EU-stoffet. Redaktørerne trækker korrespondenterne hjem fra Bruxelles og bringer i stedet konflikthistorier om krumme agurker, rejsecirkus og brand i Kommissionen. Det er et stort demokratisk problem, mener forskere
27. maj 2009

"EU-journalistik dækket fra Bruxelles har det med at blive meget indforstået og nørdet. Vi har vurderet, at vi kan lave en langt bedre dækning ved at flytte Bruxelles-korrespondenten hjem til København og dække EU-stoffet herfra."

Sådan forklarer Informations journalistisk redaktør Bent Winther, hvorfor avisen siden 2008 ikke har haft nogen medarbejder udstationeret i den ene af Europa-Parlamentets to hjembyer, Bruxelles. Beslutningen om at lukke ned for Bruxelles-kontoret dækker desuden over en vurdering af, at lovgivningsarbejdet i Europa-Parlamentet ikke er relevant eller interessant at følge på nært hold:

"Når EU-lovgivningen når dertil, hvor den skal behandles i Europa-Parlamentet, er den tygget godt og grundigt igennem - og journalistisk set er den derfor stort set tømt for nyheder. Når forslagene fremlægges i Parlamentet, er de allerede behandlet i både nationale parlamenter og Ministerrådet, og der har været udspil fra Kommissionen. Så generelt dækker vi ikke Europa-Parlamentets arbejde. Vi skriver kun om særlige dramatiske og betydningsfulde afstemninger," uddyber redaktøren.

Bent Winther er langtfra alene med den vurdering. Ser man nærmere på de danske mediers tilstedeværelse i Bruxelles, tegner der sig et klart mønster. Siden 2001 er ni korrespondenter trukket hjem.

Politiken, Berlingske Tidende, JP og TV2 er gået fra to korrespondenter til én, DR har reduceret sin stab fra tre til to, mens Information, Børsen, B.T. og Erhvervsbladet helt har lukket deres faste kontorer i EU's hovedkvarter.

Demokratisk problem

Konsekvensen er, at EU-stoffet i dag kun dækkes sporadisk. En analyse af de seneste 10 års EU-dækning i de danske medier foretaget af lektor i journalistik og kommunikation ved Roskilde Universitetscenter, Mark Ørsten, viser, at EU-stoffet kun har udgjort mellem 4 og 13 pct. af avisstoffet, mens tv har haft en dækning på tre-syv pct. På baggrund af sin analyse karakteriserer Mark Ørsten mediernes prioritering af EU-stoffet som et "stort demokratisk problem".

Han beskriver den begrænsede og svindende bemanding i Bruxelles som todelt: For det første bliver det vanskeligt for både journalister - og i anden omgang seere, lyttere og læsere - at følge sagernes forløb i EU-systemet, og for det andet er det vanskeligt for medierne at opretholde en god kontakt til vigtige kilder blandt politikere og embedsmænd i EU.

DR prioriterer EP-dækning

Danmarks Radio har ganske vist trukket en korrespondent hjem fra Bruxelles, men dækningen af Europa-Parlamentsvalget lider ikke nogen last ifølge Naja Nielsen, der er ansvarlig for DR's dækning af Parlamentsvalget. Hun siger: "Som i 2004 lader DR hver af de lister, der stiller op til valget, præsentere sig selv i såvel selvstændige præsentationsudsendelser som i debatprogrammer".

Ifølge Naja Nielsen er valget vigtigt for DR, da det er en hjørnesten i kanalens public service-forpligtelse at sørge for, at borgerne kan tage selvstændig stilling på en oplyst baggrund.

I forhold til den daglige dækning af EU-stoffet mener Naja Nielsen ikke, at DR underprioriterer EU-stoffet, men hun understreger:

"EU's processer er utroligt komplicerede og langsommelige, hvilket kan få EU-politikken til at virke meget fjern, og det gør det vanskeligt at forstå og formidle, hvordan de danske vælgere har indflydelse på lovgivningsprocessen. Derfor dækker DR kun det politiske arbejde i EU, når det er relevant for danskerne".

Krigsretorik skader

Ifølge de to politologer Thomas Nystrøm Tandrup og Torsten Asmund Sørensen, som i deres afhandling har undersøgt DR's Tv-Avisens dækning af EU-politikken i 2005-2006, så er DR’s daglige dækning af EU-stoffet stærkt begrænset. Derudover er dækningen præget af en forsimplet model, hvor EU-institutionerne på den ene side og den danske stat og befolkning på den anden præsenteres som modparter i en løbende konflikt.

I afhandlingen konkluderer de om DR's dækning, at "den politiske debat og argumentation for EU-lovgivningen får næsten ingen plads i præsentationen af EU's arbejde. Der opstilles i visse tilfælde ligefrem en krigsretorisk kamp mellem Danmark og EU, hvor EU tilskrives en bevidsthed med overlagt håb om og vilje til at skade Danmark."

EU som trussel

En sådan retorik er DR ikke ene om at benytte. Et eksempel hentet fra dagspressen er artiklen "EU truer det danske drikkevand" i Politiken i maj 2008. I overskriften fremstilles EU som en modsætning til det danske og som en institution, der har til hensigt at skade vores drikkevand. I artiklen hedder det endvidere, at "miljøministeren har en spinkel chance for at redde det rene danske drikkevand på et EU-møde." Det, miljøminister Troels Lund Poulsen ifølge artiklen vil forsøge at redde det danske drikkevand fra, er en række sprøjtegifte, som Danmark kan blive "tvunget til at godkende".

EU fremstilles som en udefrakommende magt, der kan påtvinge Danmark og danskerne en række uønskede sprøjtegifte. Længere henne i artiklen præciseres det, at forslagsstilleren ikke er EU som helhed, men Kommissionen, og det nævnes ikke, at forslaget først kan realiseres efter godkendelse i Europa-Parlamentet.

Den konfliktprægede retorik, hvor EU beskrives som en fjendtlig magt, der truer Danmark, genfindes i en artikel i Information i april i år: "Ny asylpakke fra EU vil presse Danmark," lyder overskriften. I artiklen beskrives det, hvilken betydning det kan få for Danmark og for dansk asylpolitik, hvis den europæiske asylpakke gennemføres, og flere af de interviewede udtrykker stærk bekymring og erklærer sig "bange for", at asylpakken vil få direkte - og negativ - indflydelse på dansk lovgivning.

Forslagsstillerne i EU-Kommissionen kommer til gengæld ikke til orde med deres begrundelse for udspillet.

Når medierne ofte tildeler EU rollen som skurk, mens danske ministre præsenteres som helte, der forsvarer Danmarks interesser, skyldes det primært, at det giver læserne en oplagt mulighed for identifikation.

Ingen identifikation

Identifikation er højt prioriteret, når medierne udvælger de historier, de vil bruge spalteplads eller tv-minutter på, og det er ifølge Mark Ørsten en af årsagerne til, at EU-stoffet ofte glider ud til fordel for politiske sager fra den hjemlige arena på Christiansborg. Mediebrugerne kender typisk ikke de centrale politiske aktører i Bruxelles, og en ellers enkel historie om EU-politik bliver derfor vanskelig for journalisterne at formidle på en måde, der fanger seere, lyttere og læsere.

Den journalistiske udfordring bliver ikke mindre af, at de fleste mediebrugere stort set ingen viden har om, hvordan EU rent faktisk fungerer, understreger EU-ekspert og professor ved Københavns Universitet Marlene Wind:

"Generelt behandler medierne EU-stoffet meget stedmoderligt. Rigtig mange chefredaktører siger, at det interesserer ikke vores læsere, så det vil vi ikke prioritere op." Den beskrivelse kan Informations redaktør Bent Winther nikke genkendende til, og han forventer derfor heller ikke, at avisens dækning af valgkampen op til Europa-Parlamentsvalget i juni vil score højt på læsernes hitliste: "Europa-Parlaments-valget er vigtigt, men det er ikke det samme som, at det er interessant at læse om. Af samme grund forventer vi ikke, at særligt mange læser artiklerne om valgkampen."

Heroisk og uegennyttigt

Men er der så ikke tale om en selvopfyldende profeti, hvor redaktørernes gentagne påstande om, at læserne ikke interesserer sig for EU-stoffet, fastholder det som et faktum? Kunne man forestille sig, at medierne ved at gå mere offensivt og optimistisk til værks med EU-dækningen ville vække en større interesse for EU-stoffet blandt læserne? Bent Winther er skeptisk: "Jeg synes allerede, at medierne over en bred kam gør et heroisk og uegennyttigt stykke arbejde for at højne interessen og deltagelsen i Europa-Parlamentsvalget. Der er masser af oplysende, kritiske og analyserende artikler."

Den vurdering deles dog ikke af medieforskerne Mark Ørsten og Anker Brink Lund. De har gennemgået de danske mediers dækning af valgene til Europa-Parlamentet fra 1979 og frem, og dækningen har været støt faldende - dog med undtagelse af valget i 2004. Ligesom ved foregående valg var dækningen i 2004 stort set begrænset til den sidste uge op til valget, men dækningen havde ifølge de to forskere et mere professionelt og europæiseret præg, formentlig fordi valget fulgte tæt efter udvidelsen af EU, og fordi det samtidig var første gang, at samtlige EU-borgere skulle til stemmeurnerne samtidig for at vælge deres repræsentanter i det fælleseuropæiske parlament.

Mark Ørsten beklager i fagbladet Journalisten de danske mediers begrænsede og forsimplede dækning af valget til Europa-Parlamentet:

"Vi har forestillingen om, at Danmark er et repræsentativt demokrati. Og i EU er det altså Parlamentet, der repræsenterer os. Derfor burde Parlamentet og valget dækkes bedre," siger han.

Ændrer næppe noget

Men hvad kan få medierne til at sætte EU højere på dagsordenen? Ifølge Bent Winther kunne en mere direkte interessetilkendegivelse fra læserne få redaktionen til at overveje en oprustning af EU-stoffet. Men ifølge Marlene Wind er det ikke sandsynligt, at læserne melder sig på banen med den slags ønsker:

"Folk ved ikke, hvad de skal efterspørge. Der er ikke nogen, der er klar over, hvordan en lov bliver til i EU, og du kan ikke efterspørge noget, du ikke kender noget til. Så det er utroligt vigtigt, at medierne selv bevæger sig videre fra den her noget stedmoderlige behandling af EU-stoffet."

Et redskab, der kan gøre EU-dækningen nemmere for journalisterne, er oprettelsen af hjemmesiden VoteWatch.eu, hvor man kan gå ind og se, hvilke politikere der har stemt for eller imod et beslutningsforslag i Europa-Parlamentet. Det betyder, at journalisterne kan kontrollere politikernes handlinger.

Bent Winther vil dog ikke garantere, at det får indflydelse på Informations dækning:

"I det omfang, det er relevant for dækningen af en konkret sag, vil vi bruge det, men ellers ikke."

Heller ikke Politikens EU-redaktør, Jens Bostrup, vurderer, at tiltaget vil få nogen afgørende indflydelse på avisens prioriteringer: "Det er selvfølgelig en fordel, at vi kan tjekke politikernes afstemninger elektronisk, så vi kan se, om politikernes handlinger følger deres ord," siger han til Fagbladet Journalisten, men tilføjer, at den nye mulighed primært vil være en fordel for journalister, der følger EU's beslutningsprocedure på tæt hold fra Bruxelles - og det gør kun en enkelt af avisens journalister.

3.6.2008. Artiklen er opdateret. Webred.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu