Læsetid: 11 min.

Men nogle er mere lige end andre

Flemming Steen Munch må godt, Camre administrerer det fint, men El-abed må ikke. SF's kandidat til Europa-Parlamentet Fathi El-abed er i forbindelse med valget løbet ind i massiv modstand fra DF i forhold til, hvor mange poster man mener, at han kan administrere samtidig, og hvor stor hans ytringsfrihed egentlig bør være
Markør. Fathi El-Abed ser også sin opstilling for SF som en promovering af de frihedsrettigheder, han rejser rundt i Mellemøsten for at forklare: Jeg kan vise, at jeg er ikke udsendt af regeringen - jeg tilhører faktisk oppositionen, siger han.

Markør. Fathi El-Abed ser også sin opstilling for SF som en promovering af de frihedsrettigheder, han rejser rundt i Mellemøsten for at forklare: Jeg kan vise, at jeg er ikke udsendt af regeringen - jeg tilhører faktisk oppositionen, siger han.

Kristine Kiilerich

29. maj 2009

"Nu bliver der jordskælv uden lige!" Fathi El-abed smiler. Han er tydeligvis ikke den konfliktsky type. Den igangværende kontrovers med Dansk Folkeparti, der med tiltagende styrke er i gang hen mod Europaparlamentsvalget den 7. juni, synes ikke at gå ham imod. Dansk Folkeparti lægger ellers ikke fingrene imellem, på trods af at de politisk står helt alene med deres tvivl omkring El-Abed.

De har gentagende gange i Jyllands-Posten og Berlingske Tidende forsøgt at så tvivl om, hvorvidt Fathi El-abed som kandidat til Europa-Parlamentet for SF, Formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening (Danpal) og i de seneste to et halvt år som konsulent for Udenrigsministeriet (UM) ikke har én kasket for meget. Et bærende punkt er hans kritik af Israel, som han blandt andet har anklaget for statsterror, noget der har fået især Søren Espersens blod i kog. Han vil nu have El-abed fyret:. Man kan ikke med så kritisk en holdning til Israel være repræsentant for Danmark, lyder rationalet. I sidste uge bliver Fathi El-abed i Jyllands-Posten kaldt racist på baggrund af, at han på Facebook har omtalt nogle israelske grænsevagter som scumbags. Han ser ikke selv noget problem med at administrere sine forskellige roller og ser det hele som 'den sædvanlige stil' fra Dansk Folkeparti.

"De kan ikke tåle kritik, og de kan ikke tåle at blive sagt imod. Det er essensen. De råber bare. Kernen i sagen er sådan set ikke mine kasketter, men min ytringsfrihed, som de prøver at knægte."

Fathi El-abed lægger dog ikke skjul på, at hans opvækst i en flygtningelejer i Libanon, har præget ham. For ham at se skaber de hårde vilkår, han er vokset op under, kort fortalt to typer mennesker. Dem der bukker under, og dem der formår at tage alt hadet og det trøstesløse og bruge det som en positiv kraft, der gør dem stærkere som mennesker. En udvikling der kan ske, hvis man får muligheden og de miljømæssige indtryk, der skal til. Den chance fik Fathi El-abed, da han for 30 år siden kom til Danmark. Og ikke mindst da han efter halvandet år kom på Grundtvigs Højskole.

"Det højskoleophold er noget af det bedste, der er sket i mit liv. Det markerer en overgangstid fra den tilværelse, jeg kom fra, til mit nye liv i Danmark. Det ophold gav mig min demokratiske opdragelse og muligheden for at bygge et nyt liv. Et statsborgerskab. Noget man som palæstinenser i den grad forstår at sætte pris på," siger Fathi El-Abed.

For Danmark

Et af de ting, El-Abed hæftede sig ved på sit højskoleophold, var vigtighed af, at man i det danske demokrati har retten til at sige, hvad man mener. Det er en af hovedpointerne som han fremhæver, når han for Udenrigsministeriet er i Mellemøsten for at skabe dialog mellem Danmark og den arabiske verden - Anders Fogh havde ingen magt over Jyllands-Posten eller nogen anden avis. Man kan skrive, hvad man vil.

Meget af hans arbejde, når han er rundt på skoler, universiteter og forsamlingshuse går således i stor stil ud på, at få folk til at forstå det danske samfund.

Han blev oprindeligt som mediepersonlighed og formand for Danpal kontaktet af Udenrigsministeriet i forbindelse med den første Muhammedkrise i 2006. Han har siden været i Palæstina, Jordan, Syrien og Libanon et utal af gange for at bløde fronterne op og udlægge de værdier, det danske samfund bygger på. En ikke altid let opgave.

"Det er ikke det rareste publikum, og jeg har til tider virkelig været bange. Sidste år blev jeg truet med anholdelse og retssag i Jordan af de folk, der kørte hetz mod Danmark. Folk med forbindelse til den jordanske efterretningstjenesten. Der var jeg virkelig urolig for, hvad der skulle ske med mig, og hvordan det ville påvirke alting, hvis der virkelig var sket noget," siger Fathi El-Abed.

El-Abed er dog optimist i forhold til hele processen. Der er stor interesse for at høre ham tale, og der er blevet lyttet selv af folk, som man kunne tro, ikke var interesseret i dialog. Han har således fået nogle af dem, der var med til at brænde den danske ambassade i Beirut i tale. Ligegyldigt hvem han får i tale, er spørgsmålene dog altid ganske enslydende:

"Hvorfor er I sådan nogle racister? Det spørgsmål får jeg gang på gang," siger Fathi El-Abed. Hans svar er som før nævnt i høj grad at udrede diverse misforståelser. At fortælle, at de fleste danske muslimer med tegningerne rent faktisk syntes, at det skulle tages med et gran salt, selvom nogle ikke kunne lade være med at råbe op. Og at størstedelen af de danske muslimer ser sig selv som netop danskere og lever et godt liv. Noget, der kommer bag på folk. Han fortæller om politikere, der cykler til arbejde, og Bendt Bendtsen, der skal stå skoleret, fordi han har kørt privat i sin ministerbil.

"Og så kan jeg nu med min opstilling for SF i endnu højere grad promovere den danske frihed, og de muligheder vi har. Fordi jeg kan afvise, at jeg bare er udsendt af regeringen. Jeg er rent faktisk i opposition og tilhører venstrefløjen. Men - jeg har fuld tillid til demokratiet og til statsministeren," siger Fathi El-Abed og fortsætter:

"Og så opfordrer jeg til selvkritik. Hvor er det muslimske ansvar, hvornår går vi over stregen og puster til konflikten?"

Paradoksal kritik

Han ser det som tankevækkende, at netop det arbejde han med Udenrigsministeriet har gang i, hvor rigtig mange mennesker i Udenrigsministeriet og på de danske ambassader knokler og yder for at forbedre synet på Danmark, og hvor Fathi El-Abed selv nogle gange har arbejdsdage på 15-18 timer med møder ryg mod ryg, skulle diskvalificere ham på nogen måde. Han venter stadig spændt på at se, hvornår kritikken fra DF bliver konkret og har endda tilbudt hjælp ved at invitere Pia Kjærsgaard og Martin Henriksen med en tur til Mellemøsten. Så kan de selv se, hvad han laver. Han tror dog ikke selv meget på, at vi når dertil.

"Det her er ikke andet end støj, der skal forsøge at drukne det reelle arbejde, jeg udfører og så tvivl omkring min troværdighed," siger Fathi El-Abed.

Han kan ikke se den nuværende konflikt som andet end et personangreb, hvilket der i Søren Espersens tilfælde da også er en vis form for dokumenteret belæg for, da han vedkender sig denne tilbøjelighed. Alligevel kunne man anfægte den diplomatisk snilde, der ligger bag at komme med så hård kritik af Israel, som Fathi El-Abed gentagende har gjort. El-Abed mener dog ikke, at hans kritik af Israel kan kædes sammen med hans virke for Udenrigsministeriet .

"Nu er jeg jo ikke ansat for at varetage Israels interesser. Lige som jeg ikke er ansat til at skabe dialog mellem Israel og palæstinenserne," siger han.

Fathi El-Abed mener, at hvis der er nogen, der graver grøfter, er det Israel. Et styre, der ikke en gang vil lade pasta komme ind i Gaza selvom 1,5 millioner mennesker sulter.

"Hvor er vi henne? Og hvordan påvirker det dem, der vokser op under de her forhold? Israel/Palæstina-konflikten er en knude, der holder hele mellemøstkonflikten i gang. Får man først løst den op, så vil hele Mellemøsten løsnes op.

- Det forstår jeg ikke helt. Du siger, at Israel-Palæstina er hovedkonflikten og samtidig, at Israel ikke er dit bord. Er det så ikke lige præcis her, der skal skabes dialog?

"Jeg må pointere, at i forhold til mit arbejde i Udenrigsministeriet har jeg intet med Israel at gøre. Det, jeg laver, er at skabe dialog mellem den arabiske verden og Danmark oven på Muhammedtegningerne. Hvor der er folk både i Danmark og Mellemøsten, der har det som levebrød at skabe mistillid og tvivl," siger Fathi El-Abed.

- Men at kalde israelske grænsevagter for scumbags, er vel ikke den mest snedige form for diplomati?

"Det er kritik, der vil noget. Og det er jo ikke israelere som sådan, jeg kalder for scumbags. Jeg har flere israelske venner og et godt samarbejde med flere israelske organisationer," siger Fathi El-Abed.

Han forklarer den konkrete situation, der har udløst pågældende udsagn. El-Abed er ved et checkpoint, hvor der står en kvinde med et grædende barn på armen, der skal til lægekontrol i Ramallah. Men af uforståelige årsager vil grænsevagterne ikke lade hende komme ind. I stedet skubber de til folk og kalder ældre mennesker navne, der ifølge Fathi El-Abed vil svare til at man kaldte en ældre sort mand for 'boy'.

"Det er totalt hjernevaskede teenagersoldater, og mange af dem er på stoffer. De ér racister, og jeg kan ikke se, at det er forkert at betegne dem som scumbags," siger Fathi El-Abed.

- Men er det ikke en tåbelig retorik og i en vis forstand lige netop, hvad Dansk Folkeparti ønsker sig af dig?

"Selvfølgelig. Det er en intimideringskampagne, som de kører på alle, der er uenige med dem. Det er jo målet, at det skal drukne. Men det virker ikke," siger El-Abed.

Politikken

Om det udsagn holder vand vil tiden vise. Det er dog for nuværende - om ikke andet i medierne - svært at finde frem til politiske budskaber fra Fathi El-Abed. Alting handler om ham som person. Og direkte adspurgt om hans politiske ambitioner fremhæver Fathi El-Abed, da også i første omgang sig selv.

"Jeg drømmer om det signal det vil sende, hvis jeg bliver valgt. Både i Europa, men også uden for Europas grænser. Jeg ved, at mange øjne er rettet mod Danmark og den her konflikt med DF, og det vil være et fantastisk signal at kunne sende, at jeg 30 år efter, at jeg forlod flygtningelejeren i Libanon kunne være på vej ind i Europa-Parlamentet," siger Fathi El-Abed.

Han ser en kæmpe signalværdi i, at han, som med egne ord "langt fra er ukendt i Palæstina, Libanon, Jordan, Syrien", ville kunne nå så langt i det danske samfund.

Globale konflikter

Dernæst fremhæver han miljøet, som noget han brænder for og til sidst ytrer han et ønske om, at Europa i større grad tager ansvar som demokratisk instans. Ikke kun internt i EU, men også uden for Europas grænser.

"Jeg ved med min baggrund, hvor meget had de her konflikter kan skabe. Se på Afghanistan, hvor de i snart otte år er blevet skudt som fasaner. Eller se på Irak, der synker længere og længere ned i et sort hul. Krig skaber radikalisering. Derfor må EU også på banen og tage et ansvar for, hvordan man løser de store globale konflikter," siger Fathi El-Abed.

Han mener, at EU må gøre for verden, hvad han ser Barack Obama forsøge i USA: Prøve at finde alternative løsninger på de globale konflikter, som ikke bare forstærker dem, men rent faktisk løser dem. Grundessensen til meget af den konflikt og elendighed, vi ser, er for El-Abed fattigdom, som man i langt højere udstrækning burde bekæmpe målrettet. Dernæst mener han ulig Mogens Camre ikke, at man skal slå for hårdt på 'de nye lande' i EU, der jo netop har brug for hjælp til at skabe bedre samfund. Han fremhæver, at Camre meget apropos selvfølgelig har ret til at mene, hvad han vil om Rumænien og Bulgarien, men har svært ved at se, hvordan det fører EU videre, at han på den måde 'smækker med døren'.

"Vi skal hjælpe Rumænien og Bulgarien. Lad os invitere dem indenfor. Der er jo korruption overalt i verden, se på Israel, hvis præsident anklages for voldtægt, magtmisbrug og korruption. Det er globalt og ikke en grund til at holde folk ude. Tænk på, hvad EU-medlemskabet har gjort for handicappede rumænske børn, der for 15 år siden levede under de mest forfærdelige forhold. Det var jo hjerteskærende. Det er også vores ansvar, at de får muligheder her i livet," siger Fathi El-Abed.

Spøgsmålet, der igen rejser sig, med ovenstående citats inddragelse af Israel som et eksempel, er, om Fathi El-Abed ikke igen overvejende leverer ammunition til DF, der kan bruges til at afspore debatten? Fathi El-Abed afviser dog hurtigt, at det er en løsning at lægge bånd på sig selv for at gøre Pia Kjærsgaard og co. i godt humør.

"Hvad så? Hvis folk råber tilstrækkeligt højt, så skal man bare være stille? Det er en farlig tankegang, som jeg meget gerne vil bekæmpe. Jeg tager det med oprejst pande. Det er fint nok. De har åbenbart ikke andet på programmet, når Pia Kjærsgaard gør det til en del af værdikampen at bekæmpe min person," siger Fathi El-Abed.

Kamp til stregen

Han mener, at den slags angreb skal have kamp til stregen. Alt andet er at lægge sig på maven og sige, 'værsgo'. Han fremhæver, at det i øvrigt er den samme strategi, DF brugte mod Vagn Greve, Tim Jensen, Jørgen Beck Simonsen og Hans Jørgen Bonnichsen, samt løbende over for en hel del af de danske journalister og fagfolk.

"Nej. Hvis de ikke kan klare at høre mig kritisere Israel, så skulle de måske bare blande sig helt uden om debatten. Simpelthen. For så har de endnu ikke indset den sandhed, der eksisterer omkring palæstinensernes forhold," siger Fathi El-Abed.

Han udøver med sine udfald mod Israel kun den demokratisk ret, det efter eget udsagn er hans arbejde at forsvare: "Jeg står i Mellemøsten og siger, at vi må sige og mene alt uden, at der er nogen der kommer efter os, hvilket er hele baggrund for netop Muhammed-tegningerne. Og så vil DF, som i den grad netop har besunget ytringsfriheden, pludselig begrænse min. Det viser bare, at ytringsfriheden for DF kun gælder dem, der er enige med dem, men ikke for os andre," siger Fathi El-Abed.

Der betegner sig selv som dansker med stort 'D', og som netop derfor føler en pligt i forhold til at forsvare de danske værdier både ude i verden som hjemme i Danmark.

"Jeg elsker livet og det land, jeg bor i. Men derfor kan jeg jo godt være bekymret for, hvilken verden mine børn skal overtage. Og det er min motor. Det er mit forbandede ansvar, at de også får et godt liv og overtager et fornuftigt samfund," siger Fathi El-Abed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Holm

Det viser bare, at ytringsfriheden for DF kun gælder dem, der er enige med dem, men ikke for os andre.

Enig.

Thor Hansen

DF har alle dage demonstreret at ytringsfriheden ikke er et gode de mener at alle skal have del i.

De minder lidt om Bill O'Reilly fra FOX, som også bare beder folk med holdninger han ikke bryder sig om, at holde deres kæft.

At ville indskrænke folks ret til at deltage i demokratiet, blot fordi de repræsenterer synspunkter man ikke er enige i, virker på mig at se ikke som den mest demokratiske tilgang til tingene.

Dog glædes jeg ved at en tilsyneladende skarp og begavet modstander af DFs demokratiindskrænkende politik, har muligheden for at repræsentere Danmark ude i den store verden.

Held og lykke til Fathi El-Abed.

Angelica Correa

Tak til Fathi El-abed for at dissekere DFs fascistoide verdenssyn.

Tak til Andreas Relster for at udstille danske journalisters og politikeres sygelige fobi over for at kommunikere fakta om den israelske stats krigsforbrydelser.

Isak Jakobsen

Hvor er den yderste højrefløj blevet af, og hvorfor er de lige pludslig så tavse?

Skammer de mon sig?

Vi ser gang på gang eksempler på DF's hykleri.

Johannes Nielsen

Tænk at debatten om ytringsfrihed kan løbe sådan af sporet.

Når DF kritiserer Fathi El-Abed for hans udtalelser om israelske grænsevagter siger de jo ikke at han ikke må sige den slags ting, at han skal straffes for alligevel at sige dem eller at de medier der bringer hans udtalelser skal censureres. Derfor er der SLET IKKE tale om et angreb på ytringsfriheden. Derimod er der tale om et politisk angreb fra DF hvor man påkalder vælgernes opmærksomhed på de her udtalelser og siger : "Ønsker I virkelig at stemme på en kandidat med et så unuanceret syn på den konflikten i palæstina?".

Groft sagt, hvis man følger Fathi El-Abeds argumentation så er der tale om en krænkelse af hans ytringsfrihed hver gang man kritiserer en af hans udtalelser.

Det ville klæde informations journalister (og debatører) at tænke sig om før de kører løs med den bevidstløse kritik af DF.

Niels Mosbak

Johannes Nielsen -

Tidligere var det så forhenværende operativ PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, som DF heller ikke synes burde have ytringsfrihed...

Nikolaj Sørensen

Det her er en god artikel!

Til Johannes Nielsen:

Vi er sandsynligvis ikke enige om sagen, men jeg vil alligevel prøve at komme lidt nærmere en fælles forståelse. Jeg mener ligesom dig at begrebet ytringsfrihed af og til bliver brugt lidt for ofte. Men når Søren Espersens forslag om at fyre El-Abed er i strid med retten til frit at ytre sig, er det ikke fordi Espersen siger at El-Abed har gjort sagt noget ulovligt. Det er fordi Espersen tilsyneladende vil have El-Abed fyret, fordi han har udtalt noget politisk.

Men det har man ret til - selv hvis man tidligere har arbejdet for regeringen.

Og hvis Fathi El-Abeds kasketter kolliderer med hans arbejde for Udenrigsministeriet, er det vel ikke ham der har det største forklaringsproblem. Det må være ministeriet.

Jesper Sørensen

Så vidt jeg kan læse i artiklen er det ikke jøder som sådan, der kaldes scumbags, men nogle helt bestemte grænsevagter, der nægter en kvinde med et lille barn passage gennem en kontrolpost og i øvrigt iflg. beskrivelsen er udfordret på evnen til anstændig opførsel. Hvor vidt denne eller andre udtalelser kan rummes indenfor rammerne af en ansættelse i Udenrigsministeriet bliver en sag mellem arbejdspladsen og medarbejderen, forhåbentlig uafhængigt af alle mulige andres synsninger.

Mona Blenstrup

Men det var ikke en sag mellem politiledelsen og betjenten, at han kaldte en genstridig demonstrant for perle?

Det der med dobbeltmoral er der mange der kan demonstrere.

Nikolaj Sørensen

Til Mona Blenstrup:

Problemet var nok snarere mistanken om at betjenten kaldte en mand "perker", samt at ledelsen - efter manges mening - holdte hånden over den pågældende. Hvis betjenten sagde "perker", er det faktisk ikke bare en sag mellem betjenten og ledelsen. Det er vi vel enige om?

Til Janus Michaelsen:

Jeg er fuldstændig enig i at alle skal optræde professionelt - eller som du siger: anstændigt - når de er på arbejde for udenrigsministeriet.

Fathi El-Abed har kaldt nogle konkrete grænsevagter for "scumbags", på baggrund af en specifik episode.

Udtalelsen var ikke rettet mod en etnisk gruppe. Han har ikke sagt det mens han arbejdede for udenrigsministeriet. Og ordet "scumbags" er ret beset et rimeligt stuerent ord. Efter min mening svarer det til at mumle "fjols" efter en bilist som kommer kørende gennem indre by med 70 kilometer i timen. Det er ikke racisme; det er at være forarget.

Så jeg kan ikke se hvordan dette kunne forværre dialogen mellem Danmark og den arabiske verden. Og jeg kan heller ikke finde en legitim grund til at El-Abed skulle fyres fra noget som helst pga. fjolse-udtalelsen.

Men jeg kan nu alligevel godt forstå hvorfor I tager afstand fra udtalelsen. Hvis jeg havde været El-Abeds kommunikationsrådgiver, havde jeg nok også ladet en bemærkning falde...