Baggrund
Læsetid: 6 min.

Mickey Mouse er ved at blive voksen

Europa-Parlamentet har udviklet sig fra snakkeklub til en reel magtfaktor med indflydelse på en stor del af EU's lovgivning. Parlamentet har både fået afsat en Kommission i 1999 og fyret en katolsk homofjendsk kommissær. Men selv om det demokratiske underskud er på retur, er det fortsat store problemer
Europa-Parlamentet har udviklet sig fra snakkeklub til en reel magtfaktor med indflydelse. Men selv om det demokratiske underskud er på retur, er det fortsat store problemer
Indland
27. maj 2009

Elefantkirkegård. Mickey Mouse-parlament. Snakkeklub. Europa-Parlamentets mange øgenavne hænger ved, selv om Parlamentet i årenes løb har udviklet sig til en reel magtfaktor med afgørende indflydelse på store dele af EU's lovgivning. Både fordi der fortsat er store begrænsninger i Parlamentets magt, men også fordi de europæiske befolkninger stort set ikke aner, hvad der foregår i de tusindvis af medlemskontorer, udvalgsværelser og mødesale i Bruxelles, Strasbourg og Luxembourg, som tilsammen udgør verdens første og eneste transnationale parlament.

Stadig mere magt

Europa-Parlamentet har ikke samme magt som f.eks. Folketinget, der kan træffe beslutninger om alt mellem himmel og jord.

Men siden sit første møde den 10. september 1952 har Europa-Parlamentet år for år fået - og tiltaget sig - mere magt. I 1979 var der det første direkte valg til Parlamentet og fra da af tog det for alvor form. I dag er Parlamentet således medlovgiver på knap halvdelen af de politikområder, EU beskæftiger sig med - og det bliver endnu flere, hvis den såkaldte Lissabon-traktat på et tidspunkt træder i kraft.

"Mange danskere har en opfattelse af, at Europa-Parlamentet ikke har noget at skulle have sagt. Det var rigtigt, da Parlamentet blev født, men i dag er det helt forkert," siger professor Marlene Wind fra Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

"I dag har Europa-Parlamentet rigtig meget at skulle have sagt på en lang række områder, der har direkte indflydelse på vores hverdag."

Som eksempel nævner hun et forslag om patientrettigheder, som i øjeblikket er på vej gennem EU-systemet. Når det bliver vedtaget, vil det blive muligt at blive behandlet for f.eks. kræft i andre EU-lande.

Lobbyister skifter fokus

Et sikkert tegn på Europa-Parlamentets voksende betydning er i øvrigt lobbyisterne, der de senere år har rettet deres fokus mod Parlamentet. Når repræsentanter for virksomheder og interesseorganisationer vil gøre deres indflydelse gældende i EU-systemet, er Europa-Parlamentet mindst lige så vigtig en institution at kontakte som Kommissionen.

"Parlamentet er bestemt ikke nogen Mickey Mouse-forsamling. Tværtimod," siger Henriette Søltoft, der som Europa-politisk chef i Dansk Industri rådgiver organisationens lobbyister om, hvordan de kan påvirke EU-systemet.

"I dag har Parlamentet indflydelse på en meget stor - og stadig voksende - del af EU's lovgivning. Det er vi meget opmærksomme på."

Hvor Dansk Industri henvender sig for at forsvare dansk erhvervslivs interesser, afhænger dog af, hvor i processen et lovforslag befinder sig.

"Hvis vi ønsker at sætte et helt nyt emne på dagsordenen, er det stadig EU-Kommissionen, vi satser på. Det er jo kun Kommissionen, der kan fremsætte lovforslag. Men når det så er sket, er det i høj grad Parlamentet, vi arbejder med," siger hun.

Flere af de danske parlamentsmedlemmer fortæller da også, at de dagligt bliver bestormet af repræsentanter for virksomheder og interesseorganisationer, som vil gøre opmærksom på, hvad de mener om de forskellige lovforslag, der er på vej gennem EU-systemet.

Presser Kommissionen

Selv om Europa-Parlamentets magt vokser, er der stadig adskillige store politikområder, hvor Parlamentet ikke er medlovgiver. Det gælder f.eks. landbrug og fiskeri, energi, politisamarbejde, økonomisk politik og udenrigspolitik. Men i nogle tilfælde har Parlamentet høringsret, i andre har parlamentsudvalgene mulighed for at øve andre former for indirekte indflydelse.

For eksempel kan de enkelte parlamentsudvalg udarbejde såkaldte 'initiativ-rapporter', hvis de vil presse Kommissionen til at lovgive på et bestemt område. Kommissionen skal ikke følge rapporternes anbefalinger men har stadig sværere ved at sidde dem overhøring, siger Henriette Søltoft: "Initiativ-rapporterne virker faktisk, det er der flere eksempler på."

Marlene Wind er enig. Parlamentet har mange andre magtmidler end direkte deltagelse i lovgivningen.

"Når man ser samlet på det, har Parlamentet faktisk så meget magt, at det kan få det til at løbe én koldt ned ad ryggen," siger hun og peger blandt andet på tilfælde, hvor Europa-Parlamentet har nægtet at godkende medlemmer af Kommissionen.

Det skete for eksempel, da Parlamentet i 2004 afviste den stærkt katolske italienske kristendemokrat Rocco Buttiglione som EU-kommissær på grund af hans negative udtalelser om homoseksuelle og kvinder.

Gennem årene har Europa-Parlamentet i det hele taget brugt mange kræfter på at tiltage sig mere magt. Og det har fået mange til at kritisere Parlamentet for at interessere sig mere for formalia end for, hvad de enkelte lovforslag handler om. Andre mener, magtkampen er en vigtig del af Parlamentets forsøg på at blive voksent.

"Det er en positiv og naturlig proces, at politikere forsøger at få så megen indflydelse som muligt", siger Marlene Wind.

"Det er fuldstændig samme mekanisme som i ethvert andet demokrati, hvor de folkevalgte hele tiden tiltager sig mere magt."

Den fortsatte mangel på demokratiske beføjelser til Parlamentet på EU's kerneområder er en af EU-kritikernes hovedanker mod EU-systemet og en af grundene til, at kritikerne taler om et såkaldt demokratisk underskud i EU.

For lidt aktiindsigt

Det gælder blandt andre Søren Søndergård, der er valgt ind i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Han finder det for eksempel absurd, at Parlamentet ikke kan få indsigt i Kommissionens regnskaber ud over, hvad Kommissionen selv vælger at oplyse.

"Det er himmelråbende, at vi ikke kan få at vide, hvad regnskabstallene dækker over," siger han.

"For eksempel vil Kommissionen ikke oplyse, hvorfor den i 2007 flyttede 12 millioner euro (næsten 100 mio. kr.) fra oversætterkontoen til rejsekontoen. Det svarer til 25.000 ekstrarejser på business class - og vi kan ikke få en forklaring."

Det demokratiske underskud består også i den afstand, de fleste borgere føler til beslutningerne i Bruxelles, mener Søndergaard.

"Det er elitens projekt, det her, ikke folkets. Befolkningen aner jo intet om, hvad der foregår i Parlamentet," siger han og peger på, at langt de fleste, der henvender sig til ham i Bruxelles, er professionelle repræsentanter - ikke almindelige danskere.

Anne E. Jensen, der er Parlaments-medlem for Venstre, kan ikke genkende billedet.

"Jeg føler bestemt ikke, at jeg eksisterer i et demokratisk tomrum. Tværtimod. Jeg taler med masser af mennesker i Danmark hver dag og har taget flere sager op, som jeg er blevet gjort opmærksom på af helt almindelige mennesker," siger hun og nævner blandt andet en henvendelse fra en lastbilchauffør i Sønderjylland, som gjorde hende opmærksom på faren for overfald og tyveri på rastepladserne langs Europas motorveje.

"Den henvendelse har blandt andet ført til nye retningslinjer for, hvordan rastepladser skal indrettes, når EU støtter vejbyggeri for eksempel i det tidligere Østeuropa," siger hun.

Demokratisk underskud eller ej. Når Lissabon-traktaten træder i kraft, vil Europa-Parlamentet få direkte indflydelse på 75 procent af al EU-lovgivning, herunder dele af den ellers hellige landbrugs- og fiskeripolitik.

Fremtidens magtfaktor

"Det er kronjuvelerne, parlamentarikerne dermed får indflydelse på," siger Mette Buskjær Christensen, ekspert i EU's indre dynamik ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

"Så er det stort set kun udenrigspolitikken, som Parlamentet ikke har en eller anden form for indflydelse på," siger hun. Og også det, mener hun, kun er et spørgsmål om tid.

Blandt de områder, hvor hun spår, Parlamentet vil få indflydelse i en ikke alt for fjern fremtid, er sammensætningen af Kommissionen, herunder valg af kommissionsformanden.

"Tendensen er klar. Europa-Parlamentet vil på et tidspunkt få mulighed for at påvirke både formandsvalg og Kommissionens sammensætning," siger Mette Buskjær Christensen og peger på, at det allerede har været tæt på, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen tidligere på foråret blev bragt i spil som en mulig kandidat til posten som den næste kommissionsformand.

Retten til at fremsætte lovforslag er imidlertid en sværere nød at knække. Den ret, tror eksperterne ikke, at Parlamentet får.

"Det ville jo kræve, at de enkelte landes regeringer, som udnævner kommissærerne og bemander Rådet, er parat til at afgive den såkaldte initiativ-ret, og det er ikke sandsynligt," siger Mette Buskjær Christensen og advarer mod direkte at sammenligne Europa-Parlamentet og dets magtbeføjelser med de nationale parlamenter

"EU er et ret nyt projekt, og valget til Europa-Parlamentet endnu nyere. Det er et historisk unikt projekt, det første transnationale parlament i Verden. Der er masser af tegn på, at det går i den rigtige retning, men det tager tid at blive voksen."

F

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Citat fra artiklen:
"Hvis vi ønsker at sætte et helt nyt emne på dagsordenen, er det stadig EU-Kommissionen, vi satser på. Det er jo kun Kommissionen, der kan fremsætte lovforslag. Men når det så er sket, er det i høj grad Parlamentet, vi arbejder med,"

Det betyder helt præcist, at Parlamentet ikke er en lovgivende forsamling. Enhver lov fra EU er født og formuleret i og omkring kommissionen af kommissærerne og de udvalg som forslagene bearbejdes i før de bliver formuleret, går igennem ministerråd og parlament.

Det er ganske få måneder siden at Parlamentet for første gang fik et meget vigtigt direktiv (EU-lov) taget af bordet. Og det var ikke fordi Parlamentet her demonstrerede magt, men fordi alle, incl. Kommissionen kunne se, at forslaget, som allerede var kommet igennem ministerrådet, var forældet på grund af den globale økonomiske depression, som var kommet bag på kommissionen. http://209.85.229.132/search?q=cache:HCsy4mYx3z4J:www.arbejdsforskning.d...

Ingen uden for disse kredse kender den nøjagtige sammensætning, de sande bevæggrunde bag kommissionens initiativer, og hele konstruktionens inerti kendes kun på resultatet for os, der står uden for. Dette resultat er i fin overensstemmelse med hele EU's monetaristiske grundlov plus nogle særligt europæiske etnocentristiske kvaliteter.
- Kapitalens, arbejdskraftens, varernes fri bevægelighed internt i Europa,
- stabilitetspagten med dens krav om til medlemslandenes stramme statsbudgetter (står ved magt på trods af krisen),
- sikringen af kapitalværdierne frem for alt andet, på bekostning af alt andet (altså på bekostning af fagbevægelsernes, forbrugernes og miljøets interesser samt udlandet),
- muligheden for at købe og importere billigt fra udlandet, tredjeverdens lande i kraft af sikringen af Euroens kursværdi,
- forhindringer for den fri konkurrence fra især ulandene hvor de er konkurrencedygtige (landbrugspolitikken der med halvdelen af EU's budget står for den tungeste subsidiering af landbruget i hele verden til skade for jord, vand, dyr og mennesket selv på grund af en ekstrem kunstigt stimuleret overproduktion med kunstigt lave priser på fødevarer til følge),
- ekstremt selektivt åbne grænser over for udlandet (EU fremmer dræningen af tredjeverdenshjerner, råvarer (energi, metaller m.m.)), arbejdsintensive produkter (især fra Asien hvor man hæmningsløst udnytter umenneskelige produktionsvilkår), men har effektiv grænsekontrol i relation til uønskede og selvskabte fattigdomsflygtninge (bekvemmelighedsflygtninge),
- man sender primært skrot, affald, våben, gæld (lån til fattiglande, der skal betales til bage, og som lånes helt i overensstemmelser med verdensbankens og IMF´s krav til modtagerlandene om at nedlægge staten og alt hvad der kan beskytte hjemmemarkedet mod vesterlandske kapitalinteresser og multinational ansvarsløse firmaer) til fattiglande.

Lige som der er meget tilbage at ønske sig omkring debatten og beskrivelsen af den politik, der føres nationalt her i DK for vort eget vedkommende, ja så mangler det samme at blive sagt om EU. Her er demokratiet så bare om muligt endnu længere borte og endnu mere fraværende.

Per Holm Knudsen

Selv om Mickey Mouse er ved at blive voksen, så er han jo stadig Mickey Mouse! Han bliver jo næppe pludselig til Andersine And?