Læsetid: 3 min.

Et miljørigtigt hus skal kunne betale sig

Små varmeregninger er vigtigere end hensynet til miljøet for mange beboere i nye miljøvenlige byggerier, viser nyt speciale. Hvis vores byudvikling skal være mere miljøvenlig, kræver det et øget fokus på de økonomiske fordele ved miljøvenligt byggeri og mere central regulering f.eks. i form af et stop for byggeri af parcelhuse
Den nye bydel, Bo01, i Västra Hamnen i Malmø ud til Øresund og med vue til København er med økologiske miljørigtige materialer.

Den nye bydel, Bo01, i Västra Hamnen i Malmø ud til Øresund og med vue til København er med økologiske miljørigtige materialer.

13. maj 2009

De er helt almindelige mennesker, der bor i, hvad der ligner, helt almindelige boliger.

Men beboerne i tre af de nyeste og mest klimavenlige byggerier i Danmark og i Mamø i Sverige opfatter sig ikke som specielt miljøbevidste. Den klimavenlige profil har også sjældent været afgørende for valget af bolig.

Det, der tæller, er derimod beboernes regninger til energiforbrug, viser et nyt speciale, som Vilfred Rasmussen, Nikolaj Avlund og Anders Rosendal fra Geografi på Københavns Universitet står for. Det viser deres undersøgelser i specialet Klimarigtig byudvikling for almindelige mennesker - en tendens der spreder sig.

"Miljørigtigt byggeri er fremtiden. Vi vil se flere og flere af den her slags projekter, og der vil komme lovkrav om, hvor miljøvenlige vores boliger skal være, derfor er de her boligområder på mange måder foregangsprojekter for, hvordan vores boliger vil se ud i fremtiden, " forklarer Vilfred Rasmussen. De bygninger vi normalt arbejder og lever i, er kilde til 40 pct. af Danmarks energiforbrug. Derfor er der ingen vej uden om at tænke i mere klimavenlige boformer. De tre boligområder, som er undersøgt i specialet, er valgt ud fra, at de skulle repræsentere forskellige måder at bo på.

Udgangspunktet for specialet har været at finde ud af, hvilke bevæggrunde beboerne havde for at bo i de forskellige miljøvenlige bebyggelser. Og det fælles træk ved beboerne var, at de var helt almindelige mennesker, der ikke gik specielt meget op i miljøet.

"Man behøver ikke at være idealist for at bo der, og det har overrasket os, at miljøprofilen næsten ingenting fylder, for de mennesker, der har valgt at bo der. På den måde har de folk, der står bag ideen med de her boligområder haft succes, fordi de går ind og tager hensyn til, at beboerne ikke nødvendigvis er særligt miljøbevidste. De folk, der er flyttet til f.eks. området Stenløse Syd, er flyttet dertil for at få et parcelhus og ikke for at værne om miljøet," siger Vilfred Rasmussen.

Varmeregningen vigtigst

For flere af beboerne er forestillingen om at bo klimarigtigt forbundet med tv-programmet Friland på DR. Det vil sige ude på landet, men de mennesker, der bor i de tre boligområder, ønsker absolut ikke at blive opfattet som miljøflippere.

Og det har også netop været intentionen med de nye klimavenlige byggerier at imødekomme almindelige menneskers behov. Det betyder, at boligerne har tekniske løsninger på miljøvenligheden, som f.eks. genanvendelse af regnvand til vask og toiletskyl, varme-genanvending og en meget høj grad af isolering samtidig med, at de ligner helt almindelige række- og parcelhuse og lejligheder. De tekniske løsninger betyder, at folk ikke selv behøver at tænke på at skrue ned for varmen eller slukke lyset.

"Det er som om, miljøvenlighed ikke må koste noget - det er et plus, og alle er glade for det, men hvis man begynder at ofre sig for sagen, så gider folk ikke," siger Nikolaj Avlund.

Den vigtigste årsag til, at folk bor dér, er at få en god bolig, men flere af beboerne fremhæver de lave udgifter til varme, vand og el, som en stor fordel, fortæller Anders Rosendal:

"De store besparelser, der er på energiforbruget, er en af de ting, som ville gøre det langt mere attraktivt for folk at bo miljørigtigt. Beboerne går virkelig op i det, så hvis man kunne anskueliggøre for både bygherrer og potentielle beboere, hvad det på sigt vil betyde at bygge og indrette vores boliger miljøvenligt, så ville det gøre en stor forskel, som det er nu, er det alt for uigennemskueligt."

Mere miljøvenligt byggeri kræver dog også, at kommuner, private bygherrer og borgerne får større kendskab til de gode eksempler på miljøvenligt byggeri, som specialet har undersøgt, mener Vilfred Rasmussen.

Parcelhusstop

Men selv om der er mange lyse sider ved de nye byggerier, så ændrer det ikke på, at rigtigt mange mennesker foretrækker at bo i parcelhus, mener Nikolaj Avlund:

"Det er selvfølgelig rigtig godt at imødekomme folks boligbehov, men hvis den her type byudvikling fortsætter, så bliver den enormt spredt, og det er et problem, fordi enkeltbebyggelser bidrager meget til en øget CO2-udledning, fordi de giver øget energiforbrug og transport."

Derfor er der ifølge de tre geografer behov for mere central styring af byggeriet, hvis det for alvor skal være bæredygtigt. "Et landsdækkende parcelhusstop ville gøre, at vi blev nødt til at rykke tættere sammen, men det kræver selvfølgelig langt større opbakning i befolkningen, før det ville kunne lade sig gøre politisk," siger Vilfred Rasmussen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

DET SARKRALE OMRÅDE ER FOR LÆNGST INSTIFTET

(Vi vil officielt ikke ofre os for miljøet og den højere nødvendighed, men tenderer mod at ofre hele lortet i alt hvad vi gør)

98 % af os bor i det, der ud fra en højere nødvendighed må kategoriseres som fuldstændigt utidssvarende former for beboelse, hvorfor vi ud fra den højere nødvendighed, som altså er en anden end den kun økonomiske, tenderer mod at ofre os selv og vor fremtid i et forsøg på at slippe for at spare på
- varmen i boligerne,
- biltransport,
- unødige flyrejser,
- farlig kemi,
- de absolut begrænsede ressourcer,
- kødets lyst (det døde altså, mishandlet på pander og i gryder),
- rekvalmerne for overforbruget,
- overforbruget i det hele taget,
- den kommercielle succes,
- de kommercielle mediers foretrukne udgave af homo economicus,
- nepotismen,
- svineforbruget af det danske landskab,
- produktionen af svin i det danske landskab,
- svinene selv, (det døde køds lyst),
- de lunkne betragtninger, (mig selv nu og her på bekostning af alt andet)
- det svinske i os selv

Vi ønsker ikke at ofre os for miljøet. At være miljørigtig skal kunne betale sig. Selvfølgelig skal det kunne betale sig. Nu og her skal vi have råd til endnu mere, af det der fører flugt til ofringen af vort eget livsgrundlag og dermed vor egen fremtid, ellers så gider vi ikke spare på:
- varmen i boligerne,
- biltransport,
- unødige flyrejser,
- farlig kemi,
- de absolut begrænsede ressourcer,
- kødets lyst (det døde altså, mishandlet på pander og i gryder),
- rekvalmerne for overforbruget,
- overforbruget i det hele taget,
- den kommercielle succes,
- de kommercielle mediers foretrukne udgave af homo economicus,
- nepotismen,
- svineforbruget af det danske landskab,
- produktionen af svin i det danske landskab,
- svinene selv, (det døde køds lyst),
- de lunkne betragtninger, (mig selv nu og her på bekostning af alt andet)
- det svinske i os selv

98% af os bor i gamle utidssvarende boliger. Det politiske system og den fjerde magt, dvs. den som det politiske systems virkelige magt hviler i, nemlig dets selvbeskrivelse, fokuserer på nybyggeri, de tekniske landvindinger, der kommer oven fra, som en ren økonomisk gevinst.

De 40 % som bruges til opvarmning af beboelse, kan kun effektivt minimeres, hvis vi investerer tungt i den allerede eksisterende boligmasse. Men da denne allerede er belånt til op over skorstenen med udgangspunkt i de ubegrundede prisstigninger, der er set i hele den vestlige verden over de sidste 15 år, og da hele den vestlige verdens idiotiske fokusering på kapitalværdiernes stigning har ført til den bobleøkonomi, der nu er bristet, ja så vil der ikke være råd til at gøre det eneste rigtige i mange år frem over.

Danskerne vil ikke ofre sig for miljøet. Men fordi de er ført bag lyset af egen idiotiske tro på, at stigningen i huspriserne ikke skulle være inflation, lige som andre ubegrundede prisstigninger, ja så har de ofret deres egen økonomi og store dele af det mere fundamentale livsgrundlag med deres tilbagelænede og afstumpede måde at fraskrive sig ansvaret for deres eget liv på. Men det gider vi ikke skrive om. Det er bare for kedeligt.

VI ER MED ANDRE ORD DET SARKRALE
(Vi kan bare ikke se skoven for bar træer, og de kommercielle mediers performance) www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-51.pdf

Med den officielle tilbedelse af de profane værdier er ofringen for længst institutionaliseret. At forstå det, kræver blot lidt ubekvem omgang med sandheden, de tabuiserede udgaver af sandheden.

Søren Kristensen

Omsider hører man andre end en selv foreslå stop for byggeri af parcelhuse. Måske det alligevel går fremad i DK.

Og for nu at give glorien en ekstra polish, så spurgte min nabo, som jeg mødte sent i opgangen sent i går aftes hvorfor jeg går op (jeg bor på fjerde) i bælgragende mørke? En tredjedel af svaret er selvfølgelig at det er for at spare på energien, mens den anden handler om at opgangen trænger til en renovering og derfor ikke er noget at skrive hjem om, mens den sidste tredjedel handler om jeg på den måde bevarer mit mørkesyn (forudsat jeg ikke tænder en masse lys i lejligheden), så jeg bedre kan se tv. Altså lutter fordele og ikke en eneste ulempe. Nogle gange handler det bare om at tænke sig om og ikke gøre det man plejer men det der er brug for. Ligesom med parcelhuse. Dem er der jo i grunden heller ikke brug for.