Nyhed
Læsetid: 3 min.

Nu bliver det nemmere at være minister

Hvis ministerkalenderne undtages fra aktindsigt, bliver det vanskeligere for offentligheden at udøve kontrol med ministrene, mener journalister, der har set ministre efter i kalenderen
Hvis ministerkalenderne undtages fra aktindsigt, bliver det vanskeligere for offentligheden at udøve kontrol med ministrene, mener journalister, der har set ministre efter i kalenderen
Indland
7. maj 2009

Blandt de journalister, der har konkrete erfaringer med at se en minister efter i kalenderen, vækker regeringens lovforslag 212 om at "løfte" ministrenes elektroniske kalendere ud af offentlighedsloven harme.

Bo Elkjær fra Ekstra Bladet kalder det "et dumt skridt i den gale retning."

Morten Pihl fra Jyllands-Posten mener, at "det lugter af, at de ikke gider at have flere problemer, fordi de har set, hvor meget det skader dem."

Andreas Karker fra B.T. supplerer: "Det er i særklasse ærgerligt, at det skal være et af de første udspil fra en statsminister, der selv har haft problemer relateret til, at journalister har fået aktindsigt."

Lovforslaget, der støttes af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF, forventes vedtaget på mindre end en måned og skal være trådt i kraft allerede den første juni.

Til gengæld vil ministrene fremover "af egen drift" månedligt offentliggøre oplysninger om repræsentationsudgifter, udgifter til tjenesterejser og modtagne gaver.

Desuden vil ministerierne offentliggøre oplysninger om ministrenes repræsentative opgaver, f.eks. "koncerter, fodboldkampe, biografpremierer og jagtture".

Tilsammen vil det sikre "en ganske omfattende indsigt og dermed kontrol med ministrenes forbrug af offentlige midler og deltagelse i aktiviteter", som det formuleres i den ugegamle politiske aftale, regeringen har indgået med de nævnte partier.

Regeringens begrundelse for L 212 er dels at beskytte ministrenes privatliv, dels at sikre, at kalenderne fortsat kan bruges som et effektivt planlægningsværktøj, når de ikke som i dag - af frygt for aktindsigt - bliver fyldt med bevidst uspecificerede aftaler: Møde med politikere, møde med politikere, møde med politikere...

Klageadgang forsvinder

I sin tid søgte Bo Elkjær aktindsigt i udenrigsminister Per Stig Møllers kalender for at se, hvor mange journalister ministeren havde givet interview til. Per Stig Møller havde nemlig (lige som statsministeren) i flere år afvist at lade sig interviewe af Bo Elkjær om Irak-krigen.

Selv om der var mange overstregninger i de udleverede kalendersider - af hensyn til personfølsomme oplysninger og oplysninger, der kunne skade statens sikkerhed - så kunne Bo Elkjær se, at udenrigsministeren vitterligt havde udtalt sig til en lang række andre journalister.

"Med den foreslåede nye ordning ville en sådan kontrol ikke have været muligt," forudser Bo Elkjær, der også peger på, at muligheden for at klage til Ombudsmanden over eventuelle overstregninger i en udleveret kalender forsvinder.

"I kølvandet på avisartiklerne om diverse jagtture er det klart, hvad man vil opnå med lovforslaget: Mindre mulighed for at kontrollere myndighederne," siger han og tilføjer:

"Offentlighedsloven giver et retskrav på indsigt. Med den ny ordning vil det udelukkende være ministrene, der afgør, hvad vi må se."

Bendts rullende kontor

Morten Pihl skrev i Jyllands-Posten om, hvordan fhv. økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen rettede i sin kalender, efter der var søgt aktindsigt: Oplysninger om middagsselskaber med private venner blev f.eks. ændret, så det lød mere som officielle ministerarrangementer.

Men efter avisen havde skrevet om det, valgte ministeriet at offentliggøre den oprindelige kalender. Den slags vil ikke kunne lade sig gøre i fremtiden:

"De sidste rester af muligheder for at kontrollere ministres kørsel vil forsvinde. Med den ny ordning kan vi være sikre på, at ministre kan køre i ministerbilen, lige så meget som de vil," siger Morten Pihl, der også henviser til sagen om fhv. finansminister Thor Pedersens forskellige boliger. Her gav aktindsigt mulighed for at se, hvor ministeren blev afhentet af ministerbilen.

Andreas Karker fra B.T. skrev om Bendt Bendtsens jagt- og golfture, hvis samlede antal løb op over 30.

"Ministeren kalder jo ministerbilen for sit rullende kontor, og derfor er han på arbejde, når han køres rundt. Det sker for skatteydernes regning, og derfor bør der også være offentlighed," siger han.

"Med jagt- og golfturene var det jo antallet, der fik øjenbrynene til at hæve sig. Men det samlede overblik havde man ikke kunnet danne sig, hvis man ikke havde adgang til kalenderen. Så muligheden for at sammenstykke et billede af, hvordan en minister forvalter sin post, begrænses med den ny ordning, der derfor er et tilbageskridt," siger Andreas Karker.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen på sit ugentlige pressemøde i forgårs præsenterede "den ny åbenhedsordning", som det formuleres, argumenterede han bl.a. med, at det ikke vedkommer offentligheden, hvis han eller en anden minister f.eks. skal til skole-hjem samtale. Den slags hører til privatlivets fred. Men sådanne oplysninger kan i forvejen undtages fra offentlighed med den gældende lov, og betegnende nok er ingen af de tre journalister da heller stødt på den slags under deres kalenderjagt. Andreas Karker kalder derfor statsministerens argument for "en gang bortforklaring."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Mosbak

Ja - den der lever skjult lever godt!

Hvornår vågner den danske befolkning op - grundlovsbrud, torturhæleri, hemmelige domstole, overvågning - vi kan vel snart aflyse folketingsvalg og nedsætte et forretningsministerium - demokrati er jo også en besværlig styreform - det er det tilsyneladende for Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og de Radikale -
der er ikke mange demokrater tilbage i Folketinget!

Med venlig hilsen

Niels Mosbak

Martin Kaarup

@Niels Mosbak

Enig.

Hvem tjener hvem? Den snnart 20 årige sociale recession synes ingn ende at ta'. Når regeringen alligevel först stötter erhvervslivets interesser, så kan de vel göre det åbenlyst for befolkningen.

Det er värd at huske på, at det er de stemmeberettiget i et funktionelt(?) demokrati som välger den näste statsminister i Danmark.

Befolkningen bestemmer selv om de vil have en skjult eller åben dagsorden.

Lars Hansen

Demokrati mig i måsen. Dette her er endnu et skridt i en fascistisk retning, hvor vi lallende æder krigen mod terrors frygtbillede, og velvilligt afgiver vores personlige friheder.

Vores folkevalgte politikere skal varetage folkets interesser - ikke deres egne. De er ikke vores chefer, og vi er ikke deres medarbejdere - det er stik modsat!

Fascisme er hvad det er.

Kom så Information - vis hvad I duer til! Jeres grundlægger kæmpede netop mod fascismen, så fat diktafonerne og mandsopdæk Christiansborg.

Thomas Holm

V og K, de to partier der altid med moralsk opløstet pegefinger deklamerer "Det Personlige Ansvar" lader nu deres ministre slippe for det...

Dorte Sørensen

En anden ”sjov” krølle på hele dette cirkus med hvad en minister må og ikke må, så har de konservative travlt med at hænge socialdemokraternes spidskandidat Dan Jørgensen til EU- valget ud for, at han benyttede en helikopter til, at han kunne nå 7 møder, hvor han skulle tale den 1. maj. Jamen dog kan man tage det alvorligt, når fx Lene Espersen tog et privat flyv betalt af skatteyderne for at komme 2 timer før hjem til Danmark for at kunne bekræftige de konservatives accept af Løkke Rasmussen som ny statsminister. Denne accept kunne ha´været givet over telefon , mail, tv-konference osv. Eller Lene Espersen skulle ha´været så forudseende med den udnævenelse af Løkke Rasmussen, så hun ikke var taget til Portugal.

Det er dybt beskæmmende for Danmark, det her. Hvor er det lige erfaringer med, at man skal have mindre kontrolmulighed med magthaverne, og at dette skulle være en god idé, kommer fra? Svaret er ingen steder. Ironisk er det jo netop også, fordi denne regering i stor stil er fortaler for "kontrol" med medarbejdere, kontrol med arbejdsløse, kontrol, kontrol, kontrol.
Og nu skal vi så altså tage hensyn til, at den kære statsminister (parallellen til Nordkorea intentionel) kan skulle til forældresamtale. Nu er det jo altså ikke hans evt. uvorne unger, der beskæftiger nationens borgere, men nok snarere forvaltningen af deres skattekroner, hvorvidt ministrene er i seng med erhvervslivet, fagforeninger eller andre og deslige - og det er vigtigt i et demokrati!

Som der står i en af de øvrige poster her, så er det politikerne, der tjener befolkningen og ikke vice versa. Som journalist ville jeg endvidere føle mig stødt over, at statsministeren giver udtryk for, at der er interesse for private sager; den slags er forhåbentlig stadig under pressens værdighed at beskæftige sig med. Og who cares anyway?

Personligt er jeg stødt over, at statsministeren til syneladende mener, at befolkningen er så blæst, at vi ikke kan gennemskue denne "hold jer fra vores arbejde"-lovgivning; og værre bliver det kun af, at man så tilmed skal høre Michael Kristiansen (m.fl.) klynke over, at kalenderen ikke kan bruges som et arbejdsredskab; igen: politikerne tjener borgerne, ikke omvendt.

Det er med andre ord ikke et spørgsmål om, at vi skal acceptere, at politikerne "gemmer" deres kalendere, men derimod om, at vi bør forlange at få dem at se. Aktindsigt er i forvejen overvurderet, fordi så latterligt meget kan streges ud, inden noget udleveres, men det her er endnu værre.

Derfor må jeg helhjertet tilslutte mig Lars Hansens opfordring: Information: Nu må I komme frem i skoene og kritisere det her! Ingen borgere i det her land kan være tjent med, ikke at kunne få at vide, hvad deres politikere laver - og det er uanset politisk ståsted.

Steen Erik Blumensaat

Valg til statstinget, går ud på at give en lille del af folket retten til at være uansvarlige. Dronningen og hendes embedsfolk er løst fra, de der stemmer, stemmer for retten til at være uansvarlige.
At de så benytter sig af den ret, er vel deres ret, eller hvad?

Robert Kroll

Der er vist et massivt flertal på Christiansborg bag lovforslaget (V,K,DF,R,S,SF ), så ingen kan hævde, at nogle få politikere forsøger at skjule sig for flertallets indsigt.

Folketingsmedlemmers instinkt ,for hvad vælgernes holdninger er, er ret sikkert, så mon ikke også et lige så bredt flertal i befolkningen støtter op ?
Hvis ja - så er der en holdningsforskel mellem befolkning og medier ? Det kan man så filosofere meget over.

Steen Erik Blumensaat

Blandt de rettigheder, som mennesket gør krav på, glemmer det retten til at være dum; mennesket er nødvendigvis dumt, men uden ret, og det ser sig nødsaget til at skjule det.

Martin Kaarup

I et fungerende(?) folkestyre er det de stemmeberettiget som välger deres näste statsleder.
Befolkningen välger selv om det skal väre en med åben eller skjult dagsorden.

Mona Blenstrup

At ministre, der tjener folket blander deres private aftaler ind i deres arbejdskalender kan ikke retfærdiggøre, at disse kalendere, som er et arbejdspapir skal lukkes for offentligheden.

Andre ansatte må ikke benytte arbbejdsredskaber til privat brug.

Men selvfølgelig: når landbruget skal føre egen kontrol (ingen kontrol) over deres forbrug af gødning og gift, så må folkets tjenere da også skulle nøjes med at opgive det, de finder for godt.

Det samme gør jægere jo.

Mon vi andre skal til at nøjes med at opgive den fart vi holder og afregne eventuelle overtrædelser selv?