Læsetid: 4 min.

Novo har slugt den bitre bestikkelsespille

Det rammer voldsomt hårdt, når man bliver taget med bukserne nede i noget, som ligner en bestikkelsessag, siger jurist Lars Bo Langsted om Novo og dets rolle i det irakiske 'oil-for-food'-program
Flere af de virksomheder, der benyttede sig af bestikkelse, siger, at de oplyste myndighederne om, hvad der skulle ske, inden de gik i gang. Men de blev ikke mødt med modstand fra eksempelvis det danske udenrigsministerium, og derfor mente de at have sit på det tørre, fortæller Lars Bo Langsted.

Flere af de virksomheder, der benyttede sig af bestikkelse, siger, at de oplyste myndighederne om, hvad der skulle ske, inden de gik i gang. Men de blev ikke mødt med modstand fra eksempelvis det danske udenrigsministerium, og derfor mente de at have sit på det tørre, fortæller Lars Bo Langsted.

Mogens Laier

13. maj 2009

Selv de mest velrenommerede danske firmaer har sorte penge med i tasken, når samarbejdsviljen hos forretningsfolk og embedsmænd over natten skal styrkes. Pumpeproducenten Grundfos er gået til bekendelse, og nu erkender det danske flagskib, medicinalgiganten Novo Nordisk, offentligt at have benyttet sig af bestikkelse som vej til at sikre kontrakter med daværende diktator Saddam Husseins styre i Irak.

Det er endnu ikke lykkedes for bagmandspolitiet at få topchef Lars Rebien Sørensen til at makke ret, men de amerikanske myndigheder har sat tommelskruerne på i en grad, så medicinalkoncernen tilsyneladende har indrømmet at have betalt returkommission på samlet 1,4 millioner dollar i 11 tilfælde og bogført pengene 'fejlagtigt'.

Frem for en årelang retssag med beskidt undertøj i vidneskranken er der indgået forlig. En bøde på knap 100 mio. kr. og fortjenesten ved handlerne. Detaljerne i forliget er ikke kendt.

Cand.jur. Lars Bo Langsted har set på det såkaldte 'oil-for-food'-program, hvor flere tusinde virksomheder verden over deltog i at fabrikere fakturaer til det irakiske styre, hvor prisen på de solgte varer var sat kunstigt højt, så der blev plads til returkommission.

- Kan du kort beskrive, hvad det er, Novo har gjort nu?

"Indtil videre er det få oplysninger, der er sluppet ud om, hvad forliget går ud på, men det er klart, at Novo har indrømmet nogle ting, siden man er villig til at betale de 100 millioner kroner," siger Lars Bo Langsted.

- I det her program var det cirka halvdelen af de i alt 4.500 virksomheder, der handlede med Saddam Husseins styre, der benyttede sig af bestikkelse. Hvorfor denne forskel?

"Jeg tror ikke, der er en enkelt forklaring. Der har været stor forskel på, hvilke varer der var tale om, hvor gerne irakerne vil have dem, og på den anden side hvor presserede leverandørerne var. Nogle virksomheder har været stejle og sagt nej til at betale det såkaldte 'service-fee', andre har været mere medgørlige."

- Skiller denne sag sig ud fra andre bestikkelses- sager?

"Det, som gør disse sager interessante, er, at flere af virksomhederne siger, at de oplyste myndighederne om, hvad der skulle ske, inden de gik i gang. De blev ikke mødt med modstand fra eksempelvis det danske udenrigsministerium, og derfor mente de at have deres på det tørre."

- Undrer det dig så, at myndighederne mener, at der er noget at komme efter?

"Det gør det sådan set. Det, at man havde en international embargo mod et land, forudsætter også, at de enkelte landes regeringer opretholder den. Når virksomhederne siger, at de har rettet henvendelse, er det underligt, at det bare er passeret igennem. Man kan spørge sig selv, om man i det hele taget kan føre straffesager her. Men så hører det også med, at informationerne og spørgsmålene kan være formuleret på en måde, så man næsten vidste, hvad det var for et svar, man ville få. Det er en stor gråzone."

Nye oplysninger

- Det danske bagmandspoliti har været inde over én gang uden held. Nu vil man måske prøve Novo igen. Giver det mening?

"Ja, for det handler som alle andre straffesager om at få styr på de egentlige forhold, få så mange faktuelle oplysninger på bordet som muligt. Her er formentlig nye oplysninger i USA."

- En bøde på 100 millioner kroner er et voldsomt stort beløb i Danmark, men vel ikke så voldsomt i USA, eller når EF domstolen hiver lommeregneren frem. Hvorfor denne markante forskel?

"I vidt omfang fordi det er de almindelige domstole, der præsenterer bøden. Der sammenligner man med bøder fra andre forseelser, hvilket lægger niveauet. Så vidt jeg husker, kom det ind i konkurrenceloven i 2000, at bøderne skal tage hensyn til virksomhedens omsætning. Det tager tid, men passer meget godt ind i den del af straffeloven, som siger, at man også skal tage hensyn til gerningsmandens økonomiske formåen. Mit indtryk er, at domstolene langsomt er på vej op."

- Det er vel lige ulovligt, men har det at bestikke fået en anden 'klang'?

"Det er klart mit indtryk. Ikke alene i den offentlige debat men også i erhvervslivet. Det er ikke længere noget, man bare gør, og der skal man huske, at der på et tidspunkt var fradragsret i regnskabet for det. Udviklingen er en flertrinsraket på vej mod det uacceptable. Men der er fortsat virksomheder, hvor man siger, at det er et hjælpemiddel på nogle af vores markeder, men vi går rigtig stille med det. Hvis man ser på den meget store omtale, der er af sådanne sager, er det helt givet også med i overvejelserne om, hvordan man skal begå sig."

- Har du et bud på, hvor meget bestikkelse der ikke bliver opdaget, i forhold til hvad der kommer for dagens lys?

"Mit indtryk, og det er alene mit indtryk, da der ikke er noget forskning på området, er, at det et forsvindende lille problem blandt danske virksomheder herhjemme. På andre markeder som i Mellemøsten og i Asien er det givet hyppigere og også mere, end vi vil være ved. Men det har givet været nedadgående i de senere år, og det overordnede kodeks er, at det gør man ikke. Den offentlige debat har sat sine spor, politiet fører også nogle sager, og det virker givetvis præventivt," siger Lars Bo Langsted.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu