Baggrund
Læsetid: 2 min.

Økonomi bestemmer om børn kan få specialundervisning

92 procent af skolepsykologerne siger, at kommunens økonomi spiller ind, når de skal vurdere, om en elev skal have specialundersvisning. Det er i strid med folkeskoleloven men almindelig praksis efter kommunalreformen, mener eksperter. Bertel Haarder mener ikke, det er et problem
92 procent af skolepsykologerne siger, at kommunens økonomi spiller ind, når de skal vurdere, om en elev skal have specialundersvisning. Det er i strid med folkeskoleloven men almindelig praksis efter kommunalreformen, mener eksperter. Bertel Haarder mener ikke, det er et problem
Indland
27. maj 2009

Økonomien burde ikke være et argument for, om en skoleelev med behov kan få specialundervisning eller ej. Men for 92 procent af de adspurgte skolepsykologer i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut spiller kommunens økonomi ind, når de træffer deres afgørelser.

Pia Mørch, der er psykolog ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i distrikt Vanløse/Brønshøj i Københavns Kommune, mener dog ikke udelukkende, at hun skeler til, hvad der er råd til, når hun skal henvise elever med problemer i skolen til specialundervisning.

"Selvfølgelig er det ikke kun kommunens økonomi, jeg kigger på, når jeg vurderer, hvad et barn har behov for. Der er jo en masse andre parametre at tage hensyn til. Men et eller andet sted er det noget vrøvl, at vi ikke skal tage hensyn til kommunens økonomi: Vi kan jo ikke henvise børnene til tilbud, der ikke findes, betalt af penge, der ikke er der," siger Pia Mørch.

I folkeskoleloven står der, at børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, skal have specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Men faktum er, at der langt fra er råd til at dække alle de børns behov, mener Pia Mørch.

At så mange psykologer svarer, at kommunens økonomi spiller ind, når de træffer deres afgørelse, mener hun derfor ikke er så underligt.

"Det er dobbeltmoralsk af politikerne at love, at alle børn med behov skal have specialundervisning, men samtidig ikke vil sætte penge nok af til det. Det er os, der står med problemet over for elever og forældre," siger Pia Mørch.

Hun mener, at politikere har haft meget høje ambitioner med folkeskoleloven.

"Og de ambitioner er vi underlagt, men det kræver altså, at politikerne udstikker nogle rammer, så vi kan leve op til dem," siger Pia Mørch.

Hyklerisk

Ebbe Stenbirk, der er Pia Mørchs chef i PPR i Distrikt Vanløse/Brønshøj mener, at økonomien mest har betydning for arten eller omfanget af den specialundervisning. som en elev får.

"At sige, at vi ikke tager hensyn til de faktiske økonomiske forhold, er hyklerisk. Problemet er, at lovgivningen forbyder, at kommunen klart melder sit serviceniveau ud. Vi må ikke sige, at vi kun kan tilbyde ti timers specialundervisning til den type af problemer, fordi vores økonomi ikke rækker til mere, men selv Undervisningsministeriet har meldt ud i august måned, at nu er puljen til specialundervisning opbrugt på privatskolerne," siger Ebbe Stenbirk.

Han mener dog også, at der er forældre og skoler, som har nogle urealistiske krav til, hvornår en elev har behov for specialundervisning og i hvilket omfang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nikolaj Sørensen

Tja. Måske er det bare mig, men jeg ville altså gerne betale en smule mere i skat hvis vi så kan få råd til at hjælpe børnene lidt mere.

Og Bertel Haarder kan mene at vi ikke har et problem her. Egentlig kan jeg godt forstå argumentet: det ville næsten være mærkeligt hvis skolepsykologerne slet ikke var opmærksomme på økonomi.

Men alligevel er der noget ret uholdbart over situationen. Hvorfor har psykologerne ikke lov til at anerkende barnets problemer og foreslå den rigtige behandling. Det er politikerne som har ansvaret for de økonomiske forhold, og de burde ikke ansætte andre til at smække kassen i.

Det er vigtigt at vores velfærdssystem og den offentlige sektor har befolkningens tillid. Og det er lige så vigtigt at det offentlige er en arbejdsplads som belønner kvalitetet og integritet hos medarbejderne.

Forhold som disse skader på begge fronter.

jens peter hansen

Man kan ikke henvise til tilbud der ikke er, siger en psykolog. Nej, er der nogen der skal det ? 20% af folkeskolens udgifter går til specialundervisning. Skulle vi opfylde alle krav fra lærere, psykologer og forældre var vi vel oppe på 80%. Hvis man læser artiklen siger de fornuftige psykologer at det sandelig også er andre hensyn end de økonomiske der tages hensyn til. FX at der er nogle der har urealistiske krav om specialundervisning. Gud ved hvad der skete hvis alle ønsker blev opfyldt??

Mona Andersen

Henriette Kjær udtalte klart og utvetydigt i folketingets afslutningsdebat forleden at hvis folkeskolerlærerne har brug for efteruddannelse, så kan de bare tage pengene fra specialundervisningen. Sikke en nem løsning. At tage støtten fra handicappede børn er god borgerlig politik?

At Ebbe Stenbirk mener at der er forældre og skoler, som har nogle urealistiske krav til, hvornår en elev har behov for specialundervisning og i hvilket omfang kommer ikke bag på mig. Måske har de ikke primært økonomien i tankerne, men måske har de tværtimod en meget realistisk forestilling om hvad det rent faktisk kræver f.eks. at få en lille dreng med autisme til at trives i en stor moderne folkeskole.

Og hvad med alle de skoler og forældre der finder sig i alt for dårlige tilbud til deres handicappede børn, fordi de ikke orker igen at klage,

Af en af de to kommentarer til artiklen fremhæves det at 20% af folkeskolens udgifter går til specialundervisning. Samtidig vil København jo så hjertensgerne have at vi lader vores børn blive i folkeskolen. Fordi det er den billigste løsning.

Jeg bryder mig slet ikke om at det nu er god tone at gøre de handicappede børn til syndebukke for folkeskolens økonomiske vanskeligheder. Slet ikke.

Og før min datter fik en autismediagnose var jeg ret overbevist om at PPR-psykologer lavede psykologiske vurderinger - und nix weider. Jeg er blevet klogere.