Nyhed
Læsetid: 3 min.

Én på rampen til Frank & elscooteren

Frank Mikkelsen er handicappet og helt afhængig af sin elscooter og ikke mindst af den rampe på voldanlægget, som myndighederne har forlangt fjernet. Når Østre Landsret i morgen afsiger dom i Christianiasagen, håber Frank derfor på sejr for fristaden, så rampen kan bevares
Når Christianiasagen afgøres i retten i morgen, vil et nederlag til fristaden blandt andet få konsekvenser for 48-årige Frank Mikkelsen, der er handicappet og afhængig af rampen på voldanlægget - en rampe, som vil blive fjernet, hvis dommen går imod Christiania.

Når Christianiasagen afgøres i retten i morgen, vil et nederlag til fristaden blandt andet få konsekvenser for 48-årige Frank Mikkelsen, der er handicappet og afhængig af rampen på voldanlægget - en rampe, som vil blive fjernet, hvis dommen går imod Christiania.

Indland
25. maj 2009

Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) vil have fjernet en tilkørselsrampe, selv om rampen gør hverdagen lettere for en 48-årig svært handicappet mand. Senest den 23. august 2009 skal Frank Mikkelsen have fjernet en rampe af grus på voldanlægget ved Christiania, som gør det praktisk muligt for ham at bevæge sig rundt ved egen hjælp på sin elscooter.

Hvordan Frank skal gøre det, når han knap nok er i stand til at gå 100 meter uden stærke smerter, anfægter tilsyneladende ikke SES.

"Der er ikke udstedt en brugstilladelse til området, hvor rampen er anlagt," som styrelsen nøjes med at anføre i et såkaldt "varsel om påbud". SES konstaterer også, at der ikke er søgt dispensation hos Kulturarvsstyrelsen om tilladelse til "ændringer i tilstanden på fortidsminder".

Rampen blev, fortæller Frank, anlagt for tre-fire år siden af beboerne i Den Blå Karamel, som er det område på Christiania, hvor han har boet i sit lille hus i mere end 25 år. Oprindelig var der en trappe på volden, men dels var den rådnet væk, dels ville beboerne tage hensyn til Franks stadig ringere bevægelsesmuligheder, så trappen blev erstattet af en rampe af grus.

Takket være rampen kan Frank på sin elscooter komme ud på Refshalevej og dermed selv sørge for lidt indkøb, så han ikke er 100 procent afhængig af hjælp fra andre.

73 påbud fra SES

Det ensidige påbud fra SES om at fjerne grusrampen er ifølge Christianias Kontaktudvalg illustrativt for den måde, SES har administreret området på, mens fristadens fremtid har været overladt til retssystemet. Siden november 2008, hvor Christianiasagen blev procedereti Østre Landsret, har SES således udstedt ikke færre end 45 påbud til personer, der er flyttet ind på området uden brugstilladelse, og derudover har SES i perioden januar 2008 til dags dato givet 28 påbud om byggeri eller anlægsarbejde, som er foretaget uden tilladelse, hvoraf det ene altså drejer sig om Franks grusrampe.

Ifølge Frank er det korrekt, at der ikke blev søgt hverken om tilladelse eller dispensation, da trappen blev erstattet af grusrampen:

"Vi har hele tiden administreret området, som om det var vores," fortæller Frank, der blev christianit helt tilbage i 1982. To år senere begyndte han at bygge det hus, som han stadig bebor, et beskedent hvidt træhus på pæle ud til Stadsgraven.

Frank fik konstateret leddegigt i 1990, og siden er hans bevægelighed blevet stadig forringet, hvilket hans krogede hænder og fingre taler deres tydelig sprog om.

Frank er ikke den eneste handicappede, der har gavn af grusrampen:

"Rampen er jo en måde at få området herude åbnet op for bevægelseshæmmede. Jeg ser tit kørestols- eller elscooterbrugere komme trillende forbi, takket være rampen."

Hvis rampen bliver fjernet, må Frank køre en omvej på mere end en halv kilometer for at komme ud til Refshalevej. Med rampen kan turen klares på to-tre minutter.

Solkongen Jarlov

Stig Langvad, landsformand for Danske Handicaporganisationer, kritiserer SES og direktør Carsten Jarlov i den konkrete sag for "at være alt for rigide og for at skalte og valte på samme måde som Ludvig den 14."

Kritikken skal ses på baggrund af, at Folketinget netop i maj behandler et lovforslag om, at Danmark skal tiltræde FN's konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap. Lovforslaget støttes af samtlige partier.

"Artikel 29 i konventionen handler om, at stater skal gøre deres yderste for at sikre tilgængelighed, og artikel 30 handler netop om adgangen til kulturel arv," siger Stig Langvad og henviser til, at en lang rækkede fredede ejendomme for længst har fået installeret ramper og elevatorer.

"Selv på toppen af Akropolis i Athen er der nu elevator, så hvis bare det laves med omtanke, kan næsten alt lade sig gøre, også i forhold til fredede steder. Derfor bør SES gribe chancen i stedet for at ødelægge hverdagen for en handicappet," siger Stig Langvad.

Kulturarvsstyrelsen har tidligere givet tilladelse til en rampe på Christianshavns Vold. I forbindelse med handicap-året fik Københavns Kommune således for fire år siden dispensation til at bygge en rampe i den modsatte ende af voldanlægget, så kørestolsbrugere kan fodre ænderne bag ved Ravelinen.

Trods alt er Frank optimist. Selv om det kan være svært at vinde over staten, så håber han, at Christiania vinder retssagen i morgen og dermed igen bliver herrer i huset.

- Hvad nu hvis Christiania taber, og rampen fjernes?

"Hvis de river rampen ned, så håber jeg, at de andre beboere vil bygge den op igen. Og det siger jeg ikke for at være krigerisk, men fordi det er vigtigt for mig at bevare en social kontakt med andre mennesker, og det er selvfølgelig ekstra vanskeligt, når man er bevægelseshæmmet."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her