Læsetid: 4 min.

Pilen peger på ministerium

Adskillige ansatte i Udenrigsministeriet kendte til Irak-bestikkelse. Det viser dokumenter, som Information er i besiddelse af. Statsadvokaten forbereder retssag mod flere danske firmaer, der handlede med Saddam Hussein. Flere udenrigsministre ventes afhørt
Adskillige ansatte i Udenrigsministeriet kendte til Irak-bestikkelse. Det viser dokumenter, som Information er i besiddelse af. Statsadvokaten forbereder retssag mod flere danske firmaer, der handlede med Saddam Hussein. Flere udenrigsministre ventes afhørt
15. maj 2009

Erhvervsfremmestyrelsen, Danmarks FN-mission i New York samt adskillige danske embedsmænd i København og Mellemøsten havde kendskab til danske firmaers bestikkelse af Irak under det såkaldte Olie-for-mad-program. Det viser en række dokumenter, som Information er i besiddelse af. Her fremgår det bl.a., at mindst syv medarbejdere ved den danske FN-mission har haft dokumenter liggende på deres skriveborde, hvoraf det fremgik, at der var problemer med såkaldte "after sales services" i en del af de danske Irak-kontrakter.

Derudover fremgår det, at alle dokumenter vedrørende det såkaldte Olie-for-mad-program rutinemæssigt blev sendt videre til Udenrigsministeriets S5-kontor. Også Erhvervsfremmestyrelsen, der stod for godkendelsen af alle danske Irak-kontrakter under Olie-for-mad-programmet, var i tæt korrespondance med den danske FN-mission om bl.a. bestikkelsesspørgsmålet.

Det er langt fra første gang, at Udenrigsministeriet er i fokus i sagen om danske firmaers betaling af såkaldt returkommission til Saddam Husseins styre i årene op til Irak-krigen. Jyllands-Posten har tidligere afsløret adskillige andre forbindelser mellem ministeriet og den systematiske korruption, som foregik især i årene 2000-2002.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har stævnet foreløbig 13 danske virksomheder for brud på FN's daværende embargo mod Irak og overvejer i øjeblikket at udvide stævningen til at omfatte Novo Nordisk, der tidligere på ugen indgik forlig med de amerikanske myndigheder om samme sag.

Forliget og den kommende retssag mod de 13 virksomheder har skabt fornyet interesse om de danske myndigheders rolle i sagen.

Undlod at gribe ind

Af de dokumenter, som Information har fået adgang til, fremgår det, at Udenrigsministeriet ikke bare har kendt til de ulovlige returkommissioner, men også har undladt at gribe ind, selv om f.eks. den britiske FN-mission i New York i april 2001 advarede deres danske kolleger om, at der var noget galt med flere af de danske Irak-kontrakter.

Briterne undrede sig over, at flere kontrakter indeholdt en "after sale services" klausul og skrev til danskerne, at den var "et yderligere bevis på irakisk manipulation af Olie-for-mad-programmet."

Den britiske advarsel blev set af set af mindst syv ansatte på den danske FN-mission og videresendt til både Udenrigsministeriets S5-kontor i København og til Erhvervsfremmestyrelsen.

Ifølge flere af de stævnede firmaer var Udenrigsministeriet ikke bare bekendt med Iraks krav om ti procents returkommission. Emnet blev angiveligt også diskuteret på møder med både den danske ambassadør i Syrien Ole Wøhlers Olsen, der var ansvarlig for Irak, og med handelsråd Alexander Schultz fra ministeriet. Det siger i hvert fald direktør Svend Nørgaard fra Kosan Crisplant, der leverede gasanlæg til Irak og Mellemøst-chef Peter Post fra bilfirmaet Bukkehave, der leverede køretøjer til Irak.

"Myndighederne vidste det hele," har Peter Post sagt til Jyllands-Posten og Svend Nørgaard har bekræftet, at emnet blev diskuteret og de danske firmaer "vejledt" om, hvordan de skulle tackle problemet. Hverken Ole Wøhlers Olsen eller Alexander Schultz har kommenteret sagen offentligt, men ifølge de dokumenter, Information har set, har den nuværende ambassadør i Algeriet over for politiet pure afvist at han have kendskab til bestikkelsessystemet. Ifølge en afhøringsrapport fik han først kendskab til systemet i 2005, fire år efter den internationale presse havde skrevet om det.

Alexander Schultz har ifølge Jyllands-Posten fortalt politiet, at han ikke husker det pågældende møde.

Retssag på vej

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet Jens Madsen er ikke i tvivl om, at retssagen mod de danske firmaer bliver til noget.

"Flere af de 14 virksomheder, vi har i kikkerten, er indstillet på at indgå forlig om konfiskation af fortjenesten fra handlerne med Irak, men der er også flere af firmaerne, som har afvist forlig. Præcis hvor mange af sagerne, der ender i retten, ved vi først om en uge eller to" siger han.

Om Novos sag ender i retten er endnu uafklaret, "men vi har jo taget sagen op igen, fordi der er indgået et forlig i USA, som bygger på hidtil ukendt materiale og på en erkendelse af nogle forhold," som han udtrykker det.

Spørgsmålet om de danske myndigheders rolle i sagen om de irakiske bestikkelser interesserer imidlertid ikke politiet.

"Vi politiserer ikke," siger statsadvokaten. "Det vi forholder os til er udelukkende, om der objektivt set er sket en overtrædelse af embargoen mod Irak eller ej, og det mener vi jo så, at der er."

Flere af de firmaer, som har valgt at gå rettens vej, finder det imidlertid afgørende, at de danske myndigheder har kendt til bestikkelsessystemet og ikke mindst, at de kontrakter, der blev indgået, alle er godkendt af såvel den danske Erhvervsfremmestyrelsen og af FN's sanktionskomité, der kontrollerede al samhandel med Irak i de år.

Godkendt af FN?

Det mener statsadvokaten imidlertid ikke spiller nogen rolle.

"Vi deler ikke det synspunkt, at der har været tale om en godkendelse fra de danske myndigheders side," siger Jens Madsen.

Det er bl.a. Bukkehaves direktør Christian Haar helt uenig i.

"Vi betaler ikke en krone tilbage, for vi er af den klare overbevisning, at både de danske myndigheder og FN har godkendt vores kontrakter. Derfor er det grotesk, at vi nu skal slæbes i retten," siger han.

Han understreger, at Bukkehave ikke er bange for en retssag, for "vi har håndfaste beviser for, at Udenrigsministeriet var fuldstændig bekendt med overfaktureringen."

Staten kræver fortjenesten fra de omdiskuterede Irak-kontrakter konfiskeret og anslår beløbet til omkring 100 millioner kroner, heraf cirka tyve millioner fra Bukkehave.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stanley Opmann

1980: Mange års våbensalg (fortjenesten til "os") kulminerer i krigen mellem Irak og Iran.
1988: "Det er alt for let at fordømme Iraks gasning af kurderne". Ifølge det britiske udenrigsministerium.
1990: Endelig falder Saddam Hussein i unåde, efter stiltiende at være blevet tilskyndet til at invadere Kuwait. Men hvad skal man gøre uden en syndebuk for verdens dårligdomme?
1991-2001: Op imod en million børn dør i Irak som følge af de internationale sanktioner - imens scorer Novo Nordisk og andre åbenbart kassen.
2001-2009: Hvad skal man snart sige?