Læsetid: 2 min.

Privat ledelsesstil hæmmer ytringsfriheden i det offentlige

Øget fokus på konkurrence og branding i de offentlige institutioner gør, at de i højere grad forsøger at kontrollere, hvad deres ansatte må sige. Det er et demokratisk problem, siger mediejurist
14. maj 2009

Privat ledelsesstil har sendt de offentligt ansattes ytringsfrihed på retur. Selvom de ansatte har loven på deres side, kritiseres de gang på gang for deres udtalelser.

"De offentlige institutioner fokuserer mere på konkurrenceevne og et ordentligt image og fristes dermed til at reagere negativt over for medarbejdere, der kommer frem med kritik. De har en frygt for, at det giver et dårligt billede af institutionen," siger professor i mediejura Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole.

Ifølge den seneste undersøgelse fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) tør mange offentligt ansatte ikke udtale sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads i f.eks. styrelser eller på universiteter, fordi de er bange for repressalier fra deres arbejdsgivere.

Begrænsningen af de offentligt ansattes ytringsfrihed er ifølge Oluf Jørgensen yderst problematisk, fordi det samtidigt hæmmer vidensgrundlaget i debatten om udviklingen af det offentlige.

"Fordi ingen udtaler sig kritisk om deres eget område i det offentlige, kommer der til at mangle kvalificerede indlæg i den offentlige debat. Det er ikke mindst problematisk, fordi de politiske beslutningstagere ville have gavn af, at ansatte med indsigt kommer frem med konstruktive kritiske bidrag til, hvordan tingene kunne gøres anderledes," siger han.

Mange eksempler

Eksemplerne på begrænsninger af offentligt ansattes ytringsfrihed er mange. Information har tidligere beskrevet, hvordan en forsker fra DTU står til at blive forflyttet, fordi han offentligt kritiserede stedets arbejdsforhold. Ligeledes er en forsker fra Aarhus Universitet blevet truet med fyring efter at have kritiseret universitetets samarbejde med kemikaliefabrikanten Cheminova.

Men de eksempler, som Information har gravet frem, er langt fra de eneste. Da en chef i Beredskabsstyrelsen kritiserede det danske antiterrorberedskab, sagde forsvarsminister Søren Gade, at han ikke ville afvise, at det kunne få "personlige konsekvenser" for chefen. Ligeledes fik en efterforskningsleder ved Rigspolitiet pålæg om ikke at udtale sig om interne forhold, da han havde påpeget, at der manglede mandskab i forbindelse med en efterforskning. Og sådan fortsætter eksemplerne, selvom de offentligt ansatte ifølge loven har ret til at udtale sig - også når det handler om kritisable forhold.

Både Folketingets ombudsmand, en betænkning fra et udvalg under justitsministeriet samt en vejledning direkte fra justitsministeren bekræfter de offentlige ansattes ret til at ytre sig. Alligevel vrimler det altså med eksempler på krænkelser af ytringsfriheden.

Forskellen udviskes

"Der er ikke altid sammenhæng mellem retsprincipper og praksis," forklarer Oluf Jørgensen, der skyder skylden på den stigende private tankegang i det offentlige.

"Markedsgørelsen af den offentlige sektor trækker i retning af, at det offentlige i fremtiden bliver endnu mere lukket, og i retning af en endnu mere privat tankegang," siger han og påpeger, at der er en risiko for, at man helt glemmer, at der er forskel på det offentlige og det private.

"Der behøver ikke være noget galt i, at man tænker på branding og konkurrence, men risikoen er, at de offentlige institutioner glemmer, hvem de er, og at de er omfattet af demokratiske principper, som ikke gælder for private virksomheder."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Som offentlig ansat er det netop markedsgørelsen, der truer den ansattes muligheder for kritik af arbejdesgange og ledelse.

Jeg oplever at kritik og undrendne spørgsmål, anses af chefen som værende et person angreb. Hvilket betyder, at min kommukinationmed chefen, er meget kort. Samt at jeg oplever at chefen, er afvisende overfor kritik, før kritkken er udtalt.
Og det er nederen...

Resultatet er at min faglighed, bliver nedprioriteret ift. at begrænse udgifterne, med det formål at begrænse de kortsigtede udgifterne.
Dvs. så heller lade klienten koste 150.000 om året i 10 år, end at bruge 350.000.- i år, også er klienten (muligvis) ude af kontanthjælpen ved årets udgang.

Samt at nye initiativer, anses som en indirekte kritik af det eksisterende. Hvilket heller ikke godt.

Stig Larsen

Hvor er alle ytringsfrihedsforkæmperne henne? eller er de kun interesseret i selektiv ytringsfrihed? Ikke noget Thor og Loke her.