Læsetid: 7 min.

De er ikke så kendte ...

De er unge, de er akademikere, og langt de fleste er helt ukendte. To unge ballademagere og en tidligere partiformand er de mest prominente navne i det 102 mand store felt, som kæmper om 13 pladser i Europa-Parlamentet
Øh, hvem? De færreste danskere aner, hvem der stiller op til Europaparlamentet - og ud over et par enkelte, der har fået gjort sig grundigt bemærket, som Jens Rodhe og Morten Messerschmidt, er de fleste kandidater relativt nye og ukendte. Her er de radikales kandidat Anna Mee Allerslev i gang med at profilere sig i gadebilledet.

Øh, hvem? De færreste danskere aner, hvem der stiller op til Europaparlamentet - og ud over et par enkelte, der har fået gjort sig grundigt bemærket, som Jens Rodhe og Morten Messerschmidt, er de fleste kandidater relativt nye og ukendte. Her er de radikales kandidat Anna Mee Allerslev i gang med at profilere sig i gadebilledet.

23. maj 2009

Gennemsnitsalderen falder til bare 42 år, når feltet af spidskandidater mødes til EP-valget om to uger. Den ene indrømmer, at han er en nørd, den anden at hun elsker julefrokoster. Den tredje bedyrer, at han er en moden mand fanget i en ung mands krop - kandidaternes personlige brand er afgørende frem mod et valg, som mildt sagt ikke interesserer befolkningen. Således viser en måling foretaget af Greens Analyseinstitut for Børsen, at 81 pct. af danskerne ikke kan nævne bare tre af kandidaterne - og der er vel at mærke hele 102 at vælge imellem. Mens Venstre stiller med det 'løsgående missil' Jens Rohde, kan DF mønstre en Morten Messerschmidt, der vel er mest kendt for B.T.'s anklager om nazisange i Grøften - anklager, som Messerschmidt dog fik manet i jorden i retten.

De konservative har også en omstridt spidskandidat i skikkelse af den tidligere partiformand Bendt Bendtsen. Manden, der ellers er kendt som den lidt kedelige formand, der formåede at skabe ro i den tidligere så stridslystne konservative gruppe, har på det seneste måtte forsvare sig mod beskyldninger om tvivlsom omgang med skatteyderpenge og nepotisme på både golfbanen, jagtmarkerne og i forhold til køb af den motorcykel, han holder så meget af at køre på.

Dan, og så Jørgensen

I sidste uge kom Bendtsen igen galt af sted, da det kom frem, at han under et foredrag kom med følgende spøgefulde forklaring på, hvorfor han i sin tid stoppede som bodyguard i politiet:

"Jeg ønskede ikke at stå i vejen for en kugle, der var beregnet for en socialdemokrat," lød det med henvisning til Poul Nyrup Rasmussen, der som daværende statsminister til tider havde politibeskyttelse. Dén brugte både Socialdemokraterne og DF - den konservative hovedfjende nr. ét - til at slå Bendtsen oven i hovedet med. K-kandidaten har den fordel, at stort set alle danskere kender ham. En måling fortaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 viser dog, at 36 procent af vælgerne vender tomlen ned i forhold til Bendtsen.

Knap så farverigt ser det ud for Socialdemokraterne, som da også er i risikozonen for at tabe én af de fem pladser. Partiet tager afsked med alle tiders danske EP-stemmesluger, Poul Nyrup Rasmussen, der med over 400.000 kryds ved valget i 2004 slog den konservative Poul Schlüters hidtidige rekord. Nu er der op til den 33-årige Dan Jørgensen at sikre den fornødne opbakning. Udover at han betegner sig selv som en nørd, er hans hjemmeside fyldt med hyldestvideoer fra kendte ansigter som Helle Thorning-Schmidt og ja, Poul Nyrup, der erklærer sig som 'ven til Dan'.

"Manden hedder Dan og så Jørgensen. Altså Dan Jørgensen," lyder det fra Nyrup i en anbefalingsvideo på det såkaldte Dan J-tv, hvor Thorning forsikrer, at Socialdemokraterne stiller med en engageret spids:

"Jeg kan se det på ham til møderne. Han lytter," bedyrer partiformanden.

Radikale står til lussing

Dan Jørgensen har siddet i parlamentet siden 2004 og er, som langt de fleste af sine medkandidater, akademiker. Til trods for, at to ud af tre danskere ifølge Ugebrevet A4 ikke kender den socialdemokratiske spidskandidat, viser målinger, at partiet fortsat står til at blive det største. Jørgensen ventes at få selskab af Britta Thomsen og muligvis også af Christel Schaldemose - begge kvinder sidder allerede i parlamentet.

Udover Bendt Bendtsen, der har en fortid som politiassistent, er Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU som metalarbejder den eneste faglærte blandt de ni spidskandidater. De foreløbige målinger tyder på, at det bliver svært for nej-partierne at opnå valg.

Junibevægelsen stiller med Hanne Dahl, som afløser for Jens Peter Bonde, der som én blandt få MEP'ere var kendt af den brede offentlighed.

Også de radikale går en svær slutspurt i møde. På partiets seneste landsmøde tabte det nuværende medlem, Johannes Lebech, til den 34-årige Sofie Carsten Nielsen, som med al sandsynlighed kommer til at lide under et manglende brand - ikke engang hver tiende kender hende - og partiets landspolitiske nedtur. For et EU-begejstret parti som de radikale vil det være en betydelig lussing. I fald radikale ikke når op på de 7,7 procent af stemmerne, som et mandat kræver, vil de spildte stemmer tilfalde S eller SF, som radikale er i valgforbund med. Det er bemærkelsesværdigt, idet det nuværende medlem Johannes Lebech har plads i den liberale gruppe i parlamentet.

'Hypet og fedt'

Liberal Alliance stiller med den bare 26-årige Benjamin Dickow, som ikke spås at komme i nærheden af det nødvendige stemmetal.

Men hos SF - der i 64-årige Margrete Auken har feltets ældste og absolut mest rutinerede kandidat - vejrer man morgenluft. Hun er ifølge Ugebrevet A4's måling kendt af otte ud af ti danskere, og Villy-effekten kan sagtens føre til, at partiet får mindst endnu en kandidat med ombord. Det bliver i så fald den 25-årige landsformand for SFU Emilie Turunen, som med egne ord "organiserer, ordner og knokler til jeg segner."

Også Venstre, der stiller med 14 kandidater, står ifølge Børsens måling til at få en plads mere, så partiet kan sætte sig på fem stole i parlamentet. Ud over Jens Rohde, der flere gange har lagt sig ud med Venstres ledelse, og som blev fyret fra TV2 Radio, da han under valgkampen i 2007 optrådte som kilde til en for Socialdemokraterne dårlig historie, har partiet to tv-kendisser på listen. Den tidligere vært på TV-Avisen Morten Løkkegaard har erklæret, at hans plan er, "at få gjort EU til noget hypet - til noget mere fedt."

Løkkegaards kendte ansigt kan være med til at give ham en plads, mens det ser noget mere sort ud for hans tidligere DR-kollega Poul F. Hansen og for den åbenmundede forhenværende oberstløjtnant og forfatter, Poul Dahl. Sandsynligt er det, at Rohde vil få selskab af det nuværende EP-medlem, Anne E. Jensen og af den tidligere folketingspolitiker Charlotte Antonsen, mens fjerde, og eventuelt femtepladsen, er mere åbne.

Venneskifte

Hos DF skifter man den omstridte Mogens Camre ud med Morten Messerschmidt, der som bekendt også er god for en kontroversiel bemærkning.

Men det er dog for intet at regne i forhold til partiets siddende repræsentant. Camre blev valgt ind i Folketinget ved sidste valg, men efter halvandet døgn valgte han alligevel at forblive i Europa-Parlamentet. Det kom bag på både Ulla Dahlerup, der så frem til at skulle afløse Camre i EU, og på partiledelsen. Men Camres gode ven Morten Messerschmidt indrømmede, at han havde kendt til planerne om at droppe Folketinget i flere dage. Det cirkus fik Pia Kjærsgaard til at slå fast, at det var slut med at lade Camre kandidere til Folketinget - hans kandidatur til EP ville man overveje. Det behøvede partiledelsen nu ikke, den 71-årige Mogens Camre overlod frivilligt pladsen til sin gode ven. En af Camres afskedssalutter har været at beskylde Bulgarien og Rumænien for ikke at være lige så "clever" som de skandinaviske lande.

Den 28-årige Morten Messerschmidt, der netop er blevet jurist med topkarakter, er blandt de mest kendte kandidater, men også den, der får lavest karakter af vælgerne. Ifølge A4's måling har 51 pct. af danskerne, et negativt eller meget negativt billede af DF'eren.

Skulle det alligevel lykkedes Messerschmidt at trække to pladser, giver det rum for den 32-årige Kenneth Kristensen Berth, der er cand. mag i historie og samfundsfag.

De ukendte har visioner

Mens Europaparlamentet tidligere var kendt som stedet, hvor forhenværende partiformænd og udtjente landspolitikere kunne ende deres karriere, tegner den relativt lave gennemsnitsalder i det danske felt et andet billede. Helle Thorning-Schmidt er det mest oplagte eksempel på, at en karriere i EU kan føre til en prominent karriere i landspolitik.

Europa-forsker Mette Buskjær Christensen fra Dansk Institut for Internationale Studier står bag en rapport om partiernes udvælgelse af kandidater.

"Generelt set pegede mange partier på rekrutteringsproblemer. Det har simpelthen været svært at finde kandidater til listen," siger hun.

Men ifølge Mette Buskjær Christensen er det ikke nødvendigvis negativt, at feltet præges af relativt ukendte kandidater.

"Man får ikke mere indflydelse i parlamentet ved at have tidligere vicestatsminister eller 'kendt fra tv' stående på sit visitkort," påpeger hun.

Omvendt er det i sagens natur vigtigt, at partierne opstiller kandidater, som kan maksimere deres indflydelse. EU-eksperten peger i relation til dette års felt på to tendenser: Den første er at opstille kendte ansigter som Bendtsen, Rohde og Messerschmidt, som kan trække stemmer.

Den anden er at opstille mindre kendte ansigter som Christel Schaldemose og Dan Jørgensen.

"De er ikke så kendte i danske sammenhæng, men de har som karrieremål at blive europaparlamentarikere - de har visioner for EU, og det må jo siges at være positivt," siger Mette Buskjær Christensen.

Hendes analyser viser endvidere, at partierne gør meget ud af især deres spidskandidater, fordi Danmark har et stort antal partier sammenholdt med pladserne i parlamentet. Det gør konkurrencen mellem de danske partier desto større.

Mette Buskjær Christensen peger endvidere på, at der er plads til forbedring, når det kommer til koordinationen mellem folketingspolitikere og deres kolleger i EU-Parlamentet. En rundspørge foretaget af DR viste for nylig, at landspolitikerne har mere end svært ved at svare på, hvor mange danskere, der sidder i parlamentet, og hvad de hedder.

De 13 danskere, der får en plads i parlamentet i perioden 2009-14, får selskab af 723 kolleger fra 26 andre lande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har moret mig med at kigge på valgplakater de sidste 14 dage: Jeg har sjældent set så meget dårlig, uklar og kontraproduktiv reklamering.

Har man helt opgivet at bruge kreativitet og professionel assistance i design og kommunikation af den slags? (jeg er IKKE involveret i reklamebranchen, så det er ikke brødnid).

Der er plat demagogik ("giftig mad" fra folkebevægelsen, er det virkelig nogen man vil stemme på), uklare budskaber (sød pge uden anden tekst - nåh, det er en valgplakat? - fra SF) til det direkte uheldige (Dan Jørgensen med Nyrup i baggrunden, hvor de ligner et par sammenspiste levebrødspolitikere, der lige har indgået en dubiøs aftale på almenvældets bekostning).

Den eneste reklame, der virker gennemtænkt er DFs Morten Messersmidt, godt fotograferet, simpelt direkte budskab (Jeg er ikke vælger for DF, men de kan altså noget her, når man sammenligner med amatørismen fra de andre partier).

Venlig hilsen

Claus

Rasmus Nørlem Sørensen

Hvad er det for en mærkelig rækkefølge spidskandidaterne er opgjort i?

Man kan enten lave en oversigt alfabetisk (kandidatnavn eller partibogstav) - eller efter partistørrelse.

Hvis man vil lave en liste efter stemmeandel ved sidste valg, ser den således ud:

Dan Jørgensen (A)
Jens Rohde (V)
Bendt Bendtsen (C)
Hanne Dahl (J)
Margrete Auken (F)
Morten Messerschmidt (O)
Sofie Carsten Nielsen (B)
Søren Søndergaard (N)

Mon ikke valgresultatet kommer til at ligne dette billede? Med den ændring at de Radikale mister deres mandat - og at Junibevægelsen bytter plads med SF i rækkefølgen.

Per Thomsen

"K-kandidaten har den fordel, at stort set alle danskere kender ham. En måling fortaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 viser dog, at 36 procent af vælgerne vender tomlen ned i forhold til Bendtsen."

Måske kan man ligefrem sige, at Bendt Bendtsen er i færd med at søge nye jagtmarker? (Undskyld)

Per Thomsen

Claus Vind:

"Den eneste reklame, der virker gennemtænkt er DFs Morten Messersmidt, godt fotograferet, simpelt direkte budskab."

Noget Morten Messersmidt nok ikke har tænkt på de helt åbenlyse muligheder der eksisterer for med enkle midler at frembringe en mere retvisende sammenhæng mellem form og indhold på hans plakat.

Det kræver blot lidt politisk fantasi og en sort tusch.
I den by jeg bor i, er stort set alle plakater af Morten Messersmidt nemlig blevet forsynet med et Hitler-overskæg.