Læsetid: 3 min.

Skatteminister går til kamp mod skattely og bankhemmeligheden

Skatteminister Kristian Jensen (V) vil sætte hårdt ind for at bekæmpe bankhemmeligheder i udlandet og dermed komme skattesnyderi til livs. Men i følge oppositionen har ministeren indtil nu ikke været 'langt nok fremme i skoene'
4. maj 2009

Regeringen har alt for længe gjort alt for lidt i forhold til at bekæmpe skattely. Sådan lyder det fra oppositionen, samtidig med at USA arbejder på en aftale med Schweiz, der skal sikre bedre adgang til hemmelige konti. Ifølge Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup, er det politiske klima netop nu særdeles gunstigt i forhold til at presse lande, der fungerer som skattely.

"Efter at Obama har gjort bankhemmeligheder og skattely til et politisk fokus, er der sket meget. Der er et helt andet politisk klima. Men skatteministeren skal være mere aktiv i de her sager," siger han med henvisning til at presse på i såvel EU-regi som i forhold til at få bilaterale aftaler i stand.

"Regeringen har ikke været langt nok fremme i skoene. Skattely kan lyde meget teknisk, men det handler kun om bankhemmeligheder. Man skal tvinge banker og de finansielle institutioner til at udlevere oplysninger på anmodning," siger Hækkerup.

Ingen ved, hvor mange penge der vil være at hente hos danskere i skattely, men ifølge S-ordføreren viser tidligere sager, at også danske kroner er stukket til side på de hemmelige konti.

Pinlig slaphed

SF-ordfører Jesper Petersen tilslutter sig S-kritikken og kalder den hidtidige indsats decideret pinlig:

"EU har været for slappe. Det er pinligt, at USA skal vende, før der sker noget," siger han og peger på, at der udover Schweiz er EU-lande som Østrig og Holland, der også har en form for bankhemmelighed.

Ifølge Jesper Petersen bør skatteministeren lægge mere pres på sine kollegaer i EU for at få større gennemsigtighed i bankverdenen.

"Jeg synes, at vi både fra dansk hold og via vores medlemskab skal fortsætte presset og gøre endnu mere, både over for landene uden for EU og for EU's medlemsstater," siger SF-ordføreren.

Danmark har via et nordisk samarbejde fået en aftale i stand med blandt andet den britiske ø Isle of Man. Det betyder, at der kan udleveres oplysninger, hvis Danmark finder ud af, at der er ulovligheder forbundet med en bestemt konto.

"Men vi skal stadig selv finde ud af, at der er penge, som er forsvundet - for vi får ikke automatisk udleveret oplysningerne," påpeger Jesper Petersen.

Døren skal sparkes ind

Skatteminister Kristian Jensen afviser kritikken, men han er helt enig med oppositionen i, at der skal sættes hårdt ind over for skattelylandende:

"Vi har tænkt os at sparke døren op til de sidste skattelylande og sikre, at de, der har snydt, kommer til at stå til afregning," slår ministeren fast.

Det passer ikke, at den danske indsats har været slap, for der er sat en række initiativer i værk, som har båret frugt, forklarer Jensen:

"Sagen er, at vi har været enormt aktive i forhold til at få brudt situationen op vedrørende skattely. Vi har haft indtil flere gennembrud på grund af samarbejdet med de andre nordisk lande," siger han og henviser også til aftalen med Isle of Man og en række andre øer.

Kristian Jensen tilføjer, at Danmark allerede i efteråret deltog i et topmøde i OECD, for at lægge yderligere pres på skattelylandende. Der planægges nu et opfølgende møde i Berlin i juni - netop fordi Obamas pres har ændret situationen. Og samarbejdet med de andre lande er essentielt, mener skatteministeren:

"Vi har ageret hele vejen igennem, men hvis hvis Danmark kommer som et land alene, har vi ikke økonomiske muskler til at presse Schweiz. Men kan vi komme med OECD-landende og USA, så har vi kræfter nok," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

Det er fint at jagte skattesnydere, men en større gevinst kan ligge i, at det bliver meget sværere for den organiserede kriminalitet at vaske penge o s v.

Et "brud" på bankhemmeligheden kan besværliggøre livet for dem, der lever af menneskehandel, narkohandel o s v.