Staten vandt over christianitterne

Allerede langt fra Østre Landsrets bygning i Bredgade anes de lyseblå betjente med skudsikre veste og skydeklare pistoler. Men politiopbuddet omkring landsretten tirsdag formiddag skyldes ikke domsafsigelse i Christianiasagen, men derimod en fortsættelse af 'terrorsagen fra Glasvej', oplyser de kortærmede betjente tjenstvilligt.

Og i det retslokale på anden sal, hvor flokke af christianitter klemmer sig sammen i fredelig afventen, er der ikke en eneste betjent at skue. Til gengæld er der et broget opbud af røde hættetrøjer, Christianiaflag og fletninger samt fem personer i jakkesæt, som alle er sagens advokater. Over det hele svæver en sommerlig duft af armsved.

"Lad os få en større sal," gjalder råbet, da endnu flere kommer op af trappen uden at kunne få plads i lokalet. I det samme går en sidedør op, og de tre landsdommere træder ind. Alle rejser sig.

"Så afsiges der dom i Christianiasagen," indleder retsformand Bertil Vollmond og nikker venligt rundt. Først meddeler han, at for fire nu afdøde personer afvises sagen.

"I øvrigt frifindes Den danske Stat ved Slots- og Ejendomsstyrelsen. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller statskassen. Sagens præmisser er meget lange, og de vil blive udsendt med en pressemeddelelse. Dermed er sagen slut," fortsætter han, nikker endnu en gang høfligt og forlader lokalet sammen med sine meddommere.

Tilskuerne er stille, helt stille, indtil en pige slukøret spørger: Jamen, hvad betyder det?

'Tabt 51 procent'

Nede i gården bag retsbygningen svirrer det med kamerafolk, der fisker efter gode udtalelser fra fristadens beboere. En af beboerne, Hanne, siger igen og igen, at hun ikke har fattet, hvad der skete. En anden, Jørgen, er lige så uforstående.

"Har jeg fået frataget min eksistensberettigelse," spørger han og ser gådefuld ud.

Det gør Christianiaadvokat Knud Foldschack ikke. Han har sikret sig et eksemplar af dommen på 163 sider, og foran de snurrende kameraer gentager han:

"Det er en god dom. Vi har tabt 51 procent, men vundet 49."

"Hvis sagen var blevet hurtigere afgjort, havde vi fået medhold. Staten bliver reddet af et langt sagsforløb," siger han og slår op på side 159 i dommen.

Det drejer sig om et af sagens kernepunkter, nemlig det opsigelsesvarsel på 18 måneder, som Christianias beboere i 2004 fik fra Slots- og Ejendomsstyrelsen i forhold til deres brugsret. Her har fristaden som sin subsidiære påstand argumenteret for, at de 18 måneder var alt for kort tid.

Dommens præmisser giver delvis christianitterne medhold:

"Statens meget langvarige accept af den stedfundne anvendelse af arealerne må føre til, at et længere varsel må fastsættes," skriver dommerne. Men "det må omvendt tages i betragtning", dels at beboerne i god tid var bekendt med, at opsigelsen ville komme, dels at der vil være en overgangsperiode på to-fem år. Og derfor lyder konklusionen:

"I hvert fald under disse omstændigheder finder landsretten ikke," at christianitterne "har retskrav på et længere varsel".

Trods alt er det en formulering, som Knud Foldschack kan være tilfreds med, siger han.

'Vi vil bygge'

"Dommen betyder to ting: For det første er der god grund til at anke til Højesteret, for hvis vi slet ikke havde fået ringeste medhold, havde vi ikke haft grund til at anke. For det andet er det et vigtig signal til politikerne om at få gang i forhandlingerne og nu finde frem til en holdbar aftale," siger han.

Fristadens anden advokat Christian Dahlager er enig:

"Det er en halv sejr. Dybest set siger dommerne, at under de helt usædvanlige forhold er varslets længde okay, men det formelle varsel har været for kort." Han vurderer, at det nok vil tage omkring halvandet års tid, før Højesteret kan være færdig med at behandle en anke.

Også advokat Rolf Gregersen, der har været advokat for en lille gruppe christianitter, der har kørt deres egen sag uden om fællesskabet Christiania, sætter liden til næste retsinstans: "Hvis der skal trædes nye spor her, så må Højesteret gøre det," som han siger.

Heller ikke Johannes, officiel talsmand for Christianias Kontaktgruppe, synes særlig overrasket over dommen:

"Det er fuldt som forventet, at staten ikke bliver dømt i landsretten. Landsretten vælger at acceptere, at fordi der er gået fire år bl.a. med retssagen, så er varslet på halvandet år på vores brugsret godt nok, men det gør det ikke mere korrekt," siger Johannes. Han håber, at sagen vil glide hurtig gennem Højesteret, så Christiania kan komme videre: "Jamen, vi er ved at gå ud af vores gode skind over den nuværende tilstand, hvor Slots- og Ejendomsstyrelsen skal bestemme alt. Vi vil videre med at bygge vores huse og pleje voldene, så Kammeradvokaten og Christiania må mødes og blive enige om at få sagen overstået på et halvt år."

Leder på bagsiden