Efter kun lidt over en måned på posten blev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i går bedt om at gå af. Rigsrevisionens yderst kritiske beretning om alt for lukrative aftaler til private hospitaler har bragt den tidligere sundhedsminister og nu statsminister i et politisk stormvejr, der denne gang ikke bare handler om håndører til fadøl.
Pointerne i Rigsrevisionens beretning pointer bekræfter konklusionerne i en rapport fra Dansk Sygehusinstitut, (DSI) som udkom i sidste måned.
"... de takster, som de danske offentlige sygehusejere har måttet betale de private danske sygehuse og udenlandsk sygehuse med stor sandsynlighed har overkompenseret disse sygehuses omkostninger," står der i rapporten, der desuden pointerer, at denne overbetaling har betydet en skævvridning af de to sygehussektorers muligheder for at konkurrere på lige vilkår.
Ifølge Sundhedsministeriet har de private hospitaler siden 2002 modtaget 3,5 milliarder for at behandle 250.000 borgere, som har gjort brug af det frie sygehusvalg. Det er op til 20 procent for meget for behandlinger på private hospitaler, konkluderer DSI-rapporten.
Det svarer til et overforbrug på cirka 700 millioner kroner. Men dette tal er muligvis ikke højt nok.
I hvert fald blev det i marts måned overgået af økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K), da hun vurderede, at overbetalingen nærmere var 25 procent - eller cirka 900 millioner.
Læger søger væk
Lægelig direktør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, har mærket konsekvenserne af overpriserne som Rigsrevisionens beretning bekræfter.
"Mange har søgt over i det private i deres fritid. Dermed har vi meget svært ved at få vores overarbejde til at fungere. Desuden får vores ansatte jo møllehjul i øjnene, når de ser privathospitalernes lønninger og vil have det samme i løn. Dermed har vi måttet betale højere løn til vores ansatte, end vi egentlig har haft råd til," siger Torben Mogensen og bekræfter, at der generelt er blevet betalt overpris på alle behandlinger, men at det primært er inden for den planlagte kirurgi som f.eks. nye hofter, nye skuldre eller knæoperationer.
Torben Mogensen har en klar ide om, hvorfor privathospitalerne er blevet overbetalt.
"Jeg tror, at man har ønsket at styrke den private sektor," siger han.
Dette billede bekræftede Lene Espersen delvist i marts, da hun om baggrunden for oprettelsen af det frie sygehusvalg i 2002 sagde, at den private sektor var betydningsfuld i denne sammenhæng.
"I 2002 var det nødvendigt at få sparket den private sektor i gang," sagde hun.
Gå af!
Både Lene Espersens udtalelse i marts og Rigsrevisions nye beretning møder kritik fra oppositionen.
"Det er ikke skatteyderne eller patienterne, man har taget hensyn til, det er en ideologi ... Det er meget tæt på at være svindel med offentlige midler," sagde Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen til Jyllands-Posten, som er i besiddelse af beretningen fra Rigsrevisionen.
Socialdemokraten støttes af SF's sundhedsordfører, Jonas Dahl.
"Der har der ikke været taget hensyn til pris og kvalitet - men i stedet er det et ideologisk korstog på bekostning af det offentlige sundhedsvæsen. Løkke bør overveje sin position som statsminister. Der er tale om svindel med skattekroner," siger SF'eren.
Hovedpersonen selv vil ikke udtale sig på nuværende tidspunkt, men støttes ifølge dr.dk af flere af sine regeringsfæller.
Venstres politiske ordfører, Peter Christensen pointerer, at patienternes ret til at vælge frit hele tiden har været en politisk beslutning.
"Det er da klart, at det ikke ville have været så dyrt, hvis man bare havde ladet patienterne vente, men det mente Folketingets flertal altså ikke, at de skulle," siger Peter Christensen.
Henriette Kjær, som er politisk ordfører for De Konservative, forstår heller ikke kritikken af statsministeren.
"Den borgerlige regering arvede alenlange ventelister og valgte at gøre noget ved det. Den slags koster, men vi synes, at det var vigtigt at give patienterne et frit valg," siger Henriette Kjær.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er nu kaldt i samråd om sagen på onsdag.
