Læsetid: 3 min.

Statsministeriet kritiseres for ensidig tronfølgekampagne

Flere professorer i statskundskab kritiserer Statsministeriets tronfølgelov-kampagne for at være for ensidig. Statsministeriet forklarer sig med, at man bruger humor for at øge opmærksomheden om afstemningen
29. maj 2009

En 50'er-familie afbilledet i sort-hvid: Far bestemmer, og mor smiler. Statsministeriet har skudt gang i den kampagne, der skal lokke danskerne til stemmeurnerne den 7. april, hvor politikerne håber at få ændret tronfølgeloven og afskaffet den mandlige fortrinsret. Ud over at være at finde på nettet kører kampagnen i flere af de trykte medier - Statsministeriet har skudt i alt fem mio. kr. i projektet.

Men ifølge flere eksperter i statslig forvaltning er kampagnen så ensidig, at man nærmer sig en overtrædelse af reglerne, vurderer professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Palle Svensson.

"Med de billeder, man bruger, og med henvisning til ligestilling, er man meget tæt på at anbefale et ja. Det er betænkeligt ud fra en demokratisk betragtning, for man nærmer sig den situation, at staten med skatteydernes penge stiller sig på den ene side i en folkeafstemning," siger han.

I ly af bredt flertal

Palle Svenssons kollega på Aarhus Universitet, professor Peter Munk Christiansen, bakker kritikken op.

"Statens oplysning skal være objektiv eller neutral i slige sager. Det kan man diskutere, om er tilfældet her. Det er klart på kanten, men efter min - hurtige - vurdering nok ikke klart på den forkerte side," siger han.

Problemet er ifølge professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Tim Knudsen, at der er en glidende overgang fra information til agitation.

Han anfører, at Venstre i forbindelse med systemskiftet 1901 iværksatte en informationspolitik som reaktion mod, at Højre i årevis havde brugt statsapparatet tendentiøst og til at pleje særlige forbindelser til konservative blade.

"Det fik Venstre indskrænket til en minimal information, primært i Statstidende og lignende organer," siger Tim Knudsen.

Men det ændrer sig med Anden Verdenskrig, hvor staten igen bruger midler på kampagner for at spare på el, og søge ly for bombefly.

"Man bearbejder borgernes holdninger med afsæt i, at der er en stærk politisk konsensus om emnerne. Tiden skabte en tradition for, at man godt kan gå kraftigt til den, så længe der er bred politisk rygdækning, og det er nok det, Statsministeriet kryber i læ af her. Ingen tør jo rigtig gå imod," siger han.

Indtil nu er det fra politisk hold da også kun Konservativ Ungdom, der har talt for et nej til, at give kvinder lige adgang til tronen.

Men ifølge Tim Knudsen havde det været 'mere passende', om man overlod agitation til de politiske partier.

"Det er altid problematisk, når forvaltninger påtager sig en opgave, som er politisk. Det er et demokrati, der får kunstigt åndedræt, når embedsmændene skal lave agitation," siger han.

Kun et nej er et nej

Palle Svensson, der har ekspertise i demokrati og borgere, peger på, at staten ved eksempelvis EU-afstemninger har oprettet puljer, hvorfra partier og organisationer har kunne søge midler:

"Dermed er der penge, som kan søges af både ja-siden og nej-siden. Det samme kunne man have gjort her," siger han.

En ændring af tronfølgeloven kræver - ligesom en ændring af Grundloven - at et flertal og mindst 40 procent af vælgerne - stemmer ja. Af Statsministeriets hjemmeside fremgår det, at en sofastemme tæller som en stemme imod. Det er dog kun i fald, at der ikke er tilstrækkelig med ja stemmer til at sikre, at forslaget går igennem.

"Det er noget upræcist formuleret," siger Palle Svensson og henviser til, at den manglende tilslutning kan udtrykkes på tre måder: Ved at stemme nej, stemme blankt, afgive ugyldig stemme eller at blive hjemme.

"Men når man tæller op, lægger man ikke sofastemmerne i en nej-bunke. Hvis man er decideret modstander af forslaget, skal man møde op," siger han.

Statsministeriet oplyser i en skriftlig kommentar, at formålet med kampagnen er at udbrede kendskabet til afstemningen og dens tema:

"Statsministeriet har valgt at bruge billeder og tekst, der også anvender lidt humor. Det skaber selvfølgelig mulighed for en individuel tolkning, men forhåbentlig vil mange blive opmærksomme på, at der er en folkeafstemning søndag den 7. juni 2009 om ligestilling i adgangen til at arve tronen," lyder det.

Borgerligt Centrums Simon Emil Ammitzbøll har bedt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) svare på, om han mener, at kampagnen er neutral, og om det er i orden, at staten finansierer politiske kampagner, der ikke er det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu