Nyhed
Læsetid: 3 min.

Ufornuftigt med særlig 'dansk' Afrika-Kommission

I stedet for at oprette en ny Afrika-Kommission, burde regeringen have videreudviklet ideerne fra den internationale Afrika-Kommission, som Tony Blair nedsatte i 2004, mener dansk udviklingskonsulent
I stedet for at oprette en ny Afrika-Kommission, burde regeringen have videreudviklet ideerne fra den internationale Afrika-Kommission, som Tony Blair nedsatte i 2004, mener dansk udviklingskonsulent
Indland
6. maj 2009

Da Anders Fogh Rasmussen (V) rejste rundt i Afrika i bl.a. 2005 og med egne øjne så, hvor skidt det stod til med den afrikanske udvikling, blev han efter alt at dømme inspireret til at ændre Danmarks bistandsindsats i det store kontinent.

Men også kollegaen, den britiske premierminister, Tony Blair, inspirerede tilsyneladende Fogh. I 2004 nedsatte Blair nemlig Commission for Africa, der bestod af 17 medlemmer, og som der blev postet hele seks millioner engelske pund i (den gang 66 mio. kr.). Kommissionen havde til opgave at komme med en række anbefalinger, der skulle sikre et stærkt og fremgangsrigt Afrika, forklarer Alison Evans, direktør i den uafhængige britiske tænketank ODI (Overseas Development Institute):

"Blairs kommission var en forpligtelse til seriøst at sætte Afrika på verdenskortet og se på, hvilke udfordringer og muligheder Afrika stod overfor. En stor gruppe af eksperter og internationale ledere deltog i og uden for kommissionen," fortæller Alison Evans og fremhæver dens succes:

"Kommissionen fremlagde nogle meget klare anvisninger, der satte den internationale dagsorden," siger hun. I alt blev det til 80 anbefalinger. Kommissionen havde især succes med at få den globale opmærksomhed rettet mod betydningen af gældslettelser for udviklingslandene.

Svinge med Dannebrog

Det undrer Knud Vilby, der udviklingskonsulent og forfatter til flere bøger om emnet, at Anders Fogh nedsatte en ny Afrika-Kommission, kun tre år efter, at Blairs kommission kom med deres anbefalinger.

"Commission for Africa kom med en bred vifte af anbefalinger kun ganske få år inden, Fogh nedsatte sin. Det havde været mere fornuftigt at videreudvikle deres ideer og udnytte de forskere, Blair havde brugt i stedet for at begynde helt fra bunden," påpeger Knud Vilby, der har beskæftiget sig med bistand i 30-40 år. Ifølge ham var der især én grund til, at Fogh ønskede at lave sin egen kommission:

"Danmark ville ud og svinge med flaget," siger han og hentyder til, Foghs ønske om at sætte Danmark og sig selv på den internationale dagsorden.

Husk kriserne i dag

Der er da også adskillige ligheder mellem de to kommissioner: De bestod begge af henholdsvis 17 og 18 prominente medlemmer, der kom med anbefalinger inden for fem initiativer, og der sågar begge holdt møder i Addis Ababa i Etiopien. Den største forskel på kommissionerne var måske, at den britiske havde en overvægt af anbefalinger fokuseret på den offentlige sektor, mens den danske overvejende fokuserede på at støtte den private sektor. En forskel, der formodentlig har været afgørende for Fogh, der af flere eksperter, vi har talt med, bebrejdes for at blande for meget ideologi i projektet.

En ny kommission til at følge op på den britiske er ikke helt hen i vejret, mener Alison Evans fra ODI. Hun fremhæver, at verden bl.a. befinder sig i finanskrise og klimakrise, som ikke var på dagsordenen, da Blairs kommission fremlagde deres anbefalinger.

"Hvis Afrika-Kommissionen fokuserer på disse udfordringer, kan det være en god idé med endnu en kommission - hvis ikke er dens anbefalinger irrelevante," siger hun, der dog godt er klar over, hvad der også ligger til grund for de danske motiver:

"Når et land tager et sådan initiativ, er det en kombination af ønsket om at påvirke udviklingen og promovere sig selv," siger Evans.

Knud Vilbys skepsis skyldes især den indsats - eller mangel på samme - som, han mener, VK-regeringen har lagt for dagen, når det gælder dansk bistand. Da VK trådte til i 2001 afskaffede den miljøbistanden, som Folketinget ellers havde vedtaget gradvis skulle stige til 0,25 procent af BNI. Udviklingsbistanden blev ligeledes skåret fra en pct. af BNI til i dag 0,82 pct. af BNI. Nedskæringer, der betyder, at den danske bistand ville have været syv-otte milliarder kr. højere om året, end hvad tilfældet er i dag.

"Samtidig med, at bistandsområdet bliver udvidet, har regeringen skåret dramatisk i bistanden, uden nogen fornuftige politiske eller økonomiske grunde til det," siger Knud Vilby.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her