Læsetid: 15 min.

'Ulighed fører altid til kriminalitet'

Københavns politi har deres del af ansvaret for den fejlslagne socialpolitik, der har dannet grobund for bandekrigen. Det medgiver den afgående politidirektør Hanne Bech Hansen, der i sine 14 år som chef har kæmpet for åbenhed i politiet og for at skabe en social forståelse i korpset
Københavns politi har deres del af ansvaret for den fejlslagne socialpolitik, der har dannet grobund for bandekrigen. Det medgiver den afgående politidirektør Hanne Bech Hansen, der i sine 14 år som chef har kæmpet for åbenhed i politiet og for at skabe en social forståelse i korpset
30. maj 2009

Det kan være svært at tro på, hvis man følger lidt med i nyhederne på tv eller læser kriminalstoffet i hovedstadens aviser, men de kølige statistikker er ikke til at tage fejl af: København er en væsentlig tryggere by i dag, end da politidirektør Hanne Bech Hansen trådte til i 1995. Selv om vi har en verserende bandekrig og har haft en række brutale konfrontationer mellem demonstranter og politi, er den kriminalitet, der kommer helt tæt på borgeren faldet. Der var således mere end 1.500 tilfælde af vold i 1994, mens der i 2008 var 1.175, og de koncentrere sig næsten alle sammen i weekenden. I samme periode er antallet af indbrud hos private faldet dramatisk, og det samme gælder den såkaldte kvalificerede vold, der omfatter sammenstød med våben.

Til gengæld er den generelle tryghed blandt borgerne faldet, tilliden til politiet er gået tilbage, og kritikken er haglet ned over politigården under den nuværende bandekrig – en kritik politidirektøren gerne tager til sig.

»Vi har svigtet i integrationen og i forældrespørgsmålet. Det er også en del af vores ansvar som politi at gøre opmærksom på de sociale problemer, der har været,« siger Hanne Bech Hansen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Lasse,

Er overskriften et citat, en omskrivning af HBHs kommentar om social ulighed, eller måske noget helt tredje?

Lasse Lavrsen

Kære martin
Jeg laver ikke altid selv mine rubrikker og den her kan jeg ikke tage æren for, men det må være en såkaldt stramning af udsagnet "Så længe der er social ulighed i verden, vil der være kriminalitet," der var mit bud på en rubrik.
Vh Lasse

Kristoffer Bertelsen

Det er vist ikke alene ulighed som føre til kriminalitet. Københavns Kommune fik lavet en undersøgelse af lg insight sidste år som viste, at kommunens egne folk, klubmedarbejdere, pædagoger og gadeplansmedarbejdere, havde mere sympati med de kriminelle end med poltiet. Det har helt sikker en stor betydning for de unges mangel på moral og god opførsel at kommunens folk støtter dem og ikke politiet. Hvad vil Køåbenhavns Kommune gøre ved det?

Peter Hansen

Du vender tingene på hovedet, Kristoffer Bertelsen, det er vel sådan, at mistænksomhed overfor politiet baserer sig på netop de erfaringer, der omtales i artiklen.

Lars R. Hansen

Har Journalisten mon hørt social elendighed som social ulighed? - Bech må naturligvis vide, at social ulighed som sådan ikke er en væsentlig kilde til kriminel adfærd.

Nuvel misundelse og jalousi nære naturligvis nogen kriminel adfærd, men hvis personen iøvrigt har dækket sine basis behov vil kun en ubetydelig promille af befolkningen reagerer med kriminel adfærd.

Om hele befolkningen var på samme sociale niveau ville det være det faktiske niveau, ikke ligheden der ville have betydning for kriminalitetsniveauet.

Hugo Barlach

Jeps Aagaard. Det er efterhånden en udbredt erfaring, at embedsmænd (inklusive Politietaten), folk i Forsvaret og selv politikere, men også erhvervsfolk, universitetsansatte m.v. tager bladet fra munden efter pensionering. Ref. f.eks. PET's tidligere chefer!

Enten har disse lyttet til kritikken - og fundet den relevant. Eller også har de (måske samtidig) været bundet op over en misforstået loyalitet overfor en hiearikisk systemorienteret betragtning, der handler om, at "whistle blowers" bør bekæmpes med tavshed, fornægtelse eller imødegåelse, som tilfældet var med såvel Echelon som baggrunden for krigsindsatsen i Irak. Men tillige en forestilling om, at tavshed skulle være et befordrende element i samfundsdebatten. Og dermed udtryk for en forrykt form for demokratisk deficit, som man i DK med rette kan stille ret store spørgsmålstegn til...

Anliggendet har absolut noget på sig, idet man roligt kan tale om en misforstået loyalitet. Der er jo således forholdt befolkningen oplysninger, som den imidlertid på analytiske vilkår alligevel har fået øje på. Man bør kort og godt ikke bevæge sig yderligere ind på en vej, hvor man undsiger sin egen befolkning i et moderne demokrati. Der er der overhovedet ingen fremtid i...

Der er med andre ord en alvorlig kritik på færde, som søges både talt hen, ignoreret og især desværre undertrykt. Problematikken er direkte forbundet med manglen på kontrol-instanser her til lands. Fremdeles i forhold til det klassifikations-befængte segment af sammenhængen. Men også det politiske segment har en udbredt tendens til at belægge med fortrolighed på vilkår, som ikke kan godtgøres med tilstrækkelig vægt. Se nu skandalerne med Danida. Men der er langt mere...

Og derfor er artiklen her en ny-aktualisering af kontrol-problamatikken. Og den er klart i sig selv ganske alvorlig. Der bør under ingen omstændigheder fifles over instrukser, bekendtgørelser eller lovgivning med hensyn til realforholdene på det niveau, basta! Den er helt enkelt gal.

Med venlig hilsen

Jakob Vestergaard

"Ulighed fører altid til kriminalitet"

er åbenbart koncentratet af

"så længe der er social ulighed i verden, vil der være kriminalitet."

Det er vidst en gratis pointe, eftersom der ikke findes noget sted i verden hvor der ikke er både ulighed og kriminalitet.

At ophøje det til overskrift er noget af en politisk tilsnigelse, som Hanne Bech Hansen næppe vil tages til indtægt for.

Fører indtægtsforskellen blandt de stenrige i Beverly Hills til den kriminalitet de stenrige er indblandet i?

Modsætningen til ulighed er, at vi alle betaler 100% i skat, og får identisk borgerløn, og ville dette føre til væsentligt lavere kriminalitetsrater?

Jeg må i den grad tilstutte mig Lars Hansens formodning: "Har Journalisten mon hørt social elendighed som social ulighed?"

Derudover har jeg sjældent set en artikel med så mange stavefejl, og de begynder pånær nogle få, ved afsnittet "om Hanne Bech Hansen". Jeg ved det er pedantisk, men det er godt nok meget langt over gennemsnittet i denne artikel (vel indtil redaktionen ser dette indlæg og retter det). Jeg formoder det er fordi at udtalelserne er copy/pastet og hvis det er tilfældet, skal vi vidst ikke kritisere de danske børn for ikke at levere perfekte PISA resultater hvad angår retskrivning.

Kriminalitet er en indbygget del af det kapitalistiske samfund. Du slipper ikke for kriminalitet så længe der findes et monetært system hvor absolut lighed ikke tilstræbes, hvilket giver grobund for social elendighed.

Peter Hansen

Kulturel ulighed er givetvis en langt større årsag til kriminalitet end social ulighed (men ikke end social elendighed, som det foreslås af en debattør).
Man bliver næppe kriminel, hvis man ikke har ret meget, men har udsigt til at kunne ændre på sine livsomstændigheder, fordi man kan forstå deres baggrund.
Mangler man tilstrækkelig kompentence - f.eks. hvis man ikke kan læse, skrive og regne - har man også svært ved at orientere sig i samfundet og dermed svært ved at finde udveje til at løfte én socialt. Uden disse kompetencer har man heller ikke andres mulighed for at forstå konsekvenserne af sine handlinger, at tænke udover det korte sigt, at sætte sig mål - det sidste måske især, fordi man ikke har kompetencen til at sætte sig realistiske mål.
Samtidig er man i disse kredse så langt fra magthaverne, som man kan være i vort samfund. Det er ikke folk fra disse kredse, der opsøger deres borgmester eller folketingsmedlem i Brugsen lørdag formiddag.

Jørgen Nielsen

Markus Lund:

"Kriminalitet er en indbygget del af det kapitalistiske samfund. Du slipper ikke for kriminalitet så længe der findes et monetært system hvor absolut lighed ikke tilstræbes, hvilket giver grobund for social elendighed."

Skal det forstås således at du vil genindføre den lidet succesfulde (mildest talt) planøkonomi, eller måske sågar naturalieøkonomien?

Peter Hansen

Jørgen Nielsen, når man hakker på planøkonomien, overser man to ting: 1) at den på mange områder findes og fungerer, 2) at de teknologiske muligheder for at styre en planøkonomi er helt anderledes gunstige end i lavteknologiske første halvdel af det 20. århundrede.
Personligt har jeg det sådan, at jeg irriteres til døde over opringninger fra folk, der ønsker at sælge mig tvivlsom 'konkurrerende' elektricitet, digitalt fjernsyn m.m.m. Det er efter min bedste overbevisning service, der ligger meget bedre i et offentligt regi med én aktør til gavn for almenheden, og ligeså har jeg det med den kollektive trafik, sundhedsvæsenet, kulturlivet og andre kerneopgaver for offentlig forvaltning.

@Jørgen Nielsen
Jeg støtter en decentral planøkonomi hvor arbejderne i fagforbundene selv fastsætter prisen i fællesskab på arbejdspladsen, noget der hidtil endnu ikke er blevet gennemført, men næppe adskiller sig ret meget fra markedsøkonomien nu om dage hvor blot chefen eller de overordnede på arbejdspladsen egenrådigt står for det.

Jeg går ud fra du hentyder til den statslige planøkonomi som eksisterede i USSR når du spørger, men da jeg er både afviser staten og kapitalismen, er det naturligt for mig at afvise den slags centralistiske diktatur.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Markus Lund

"Jeg støtter en decentral planøkonomi hvor arbejderne i fagforbundene selv fastsætter prisen i fællesskab på arbejdspladsen, noget der hidtil endnu ikke er blevet gennemført, men næppe adskiller sig ret meget fra markedsøkonomien nu om dage hvor blot chefen eller de overordnede på arbejdspladsen egenrådigt står for det."

Nu ved jeg ikke hvilken virkelighed du lever i men hvis du ønsker din utopi gennemført, så kan du rejse til Frankrig og se hvordan din ønskede model virker. Her er der tit og ofte omfattende strejker, netop grundet en decentral planøkonomi.

Det danske arbejdsmarked hænger sammen med at parterne forhandler med hinanden(arbejdsgiverne og fagforbundene).
Det sker igennem overenskomst. Ud fra dit synspunkt skal arbejderne i forening med fagforbundene selv bestemme deres løn. Hvad tror du så der ville ske? Man giver rundhåndet lønforhøjelser til højre og venstre for til sidst at ende op med hyperinflation.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Peter Hansen

"Det er efter min bedste overbevisning service, der ligger meget bedre i et offentligt regi med én aktør til gavn for almenheden, og ligeså har jeg det med den kollektive trafik, sundhedsvæsenet, kulturlivet og andre kerneopgaver for offentlig forvaltning."

Skal man følge din argumentation til dørs, så må devisen være:
Alt offentligt er godt, alt privat er skidt. Monopoler er godt, konkurrence er dårligt. Tvang er godt, frit valg er dårligt.
Har du overvejet, at hvis den eneste aktør ikke leverer en ordenlig service, hvad ville der så ske med befolkningens holdning til denne aktør? Du kan bare kigge dig rundt omkring i Danmark og se hvordan det står til med f.eks. de offentlige monopoler. De fungerer jo alletiders.

Peter Hansen

De fungerede udmærket, indtil man begyndte at indføre det private erhvervslivs tvivlsomme metoder til vurdering. Dengang handlede det om at løse de faktiske problemer, nu handler det - som i det private - om at slippe så billigt som muligt med en standardydelse.
Det handler ikke om tvang, det handler om at levere, hvad der efterspørges, og her er et statsligt monopol, der styres af folkets repræsentanter på folkets vegne, betydeligt bedre og sikrere end at lægge det i hænderne på folk, der har lært alt for meget af foretagender som f.eks. Enron.
På disse områder, jeg skitserer, er der jo ikke for alvor brug om individuelle behov, der er tale om at tilbyde tilstrækkelige mængder af en veldefineret ydelse, hvor forsyningssikkerhed er den eneste parameter for succes.

Thomas Ole Brask Jørgensen

"De fungerede udmærket, indtil man begyndte at indføre det private erhvervslivs tvivlsomme metoder til vurdering."

Sikken påstand. Ja, det er trist at offentligt ansatte faktisk skulle begynde at levere varen.

"Det handler ikke om tvang, det handler om at levere, hvad der efterspørges, og her er et statsligt monopol, der styres af folkets repræsentanter på folkets vegne, betydeligt bedre og sikrere end at lægge det i hænderne på folk, der har lært alt for meget af foretagender som f.eks. Enron."

Hvad har Enron at gøre med danske tilstande, intet.
Jeg påstår ikke at offentlige insitutioner er rene svindelforetagener, lad os lige holde tingene adskilt. Men når det kommer til effektivitet og service for skattekronerne, så har de offentlige institutioner meget vanskeligt ved at leve op til hvad borgerne i dette land ønsker. God service er måske, at vi op til flere somre i træk (højst sandsynligt også denn) har skulle vænne os til politikeres, DSBs og Bane Danmarks mangel på handling til trods for konstante sammenbrud af den kollektive togtrafik. Hertil kommer sygehusvæsenets lange ventelister, Post Danmarks ringe service overfor kunder kombineret med konstante stigende priser på produkter.

"På disse områder, jeg skitserer, er der jo ikke for alvor brug om individuelle behov, der er tale om at tilbyde tilstrækkelige mængder af en veldefineret ydelse, hvor forsyningssikkerhed er den eneste parameter for succes."

Ja, det er jo netop den 'veldefineret' ydelse de ikke er i stand til at levere.

Peter Hansen

Det er rigtig udmærket, Thomas Ole Brask Jørgensen, at du peger på, at der er indtrådt forringelser i det offentlige, efter man har indført metoder hentet fra det private erhvervsliv til 'evaluering' af effektivitet og tilfredshed (men ikke ret meget andet).
Der er en ting, der med usvigelig sikkerhed følger det private erhvervslivs tvivlsomme metoder, og det er en ændring af fokus fra de opgaver, der skal løses, til "was koster' et". Hele ideen med at lægge ikke-lønsomme aktiviteter i det offentlige er præcis, at man kan se bort fra forholdet mellem opgavens løsning og omkostningen. Sjovt nok viser det sig nemlig, at meget mere bliver gjort, når man har fokus på, hvad opgaven går ud på, fremfor alle mulige bi-omstændigheder.

@Thomas Ole Brask Jørgensen
Jeg forstår ikke dit argument om at det vil føre til hyperinflation hvis virksomhedens medarbejdere selv bestemmer deres egen løn kollektivt og også varernes pris? Den eneste forskel på det system jeg nævner og så den måde det fungerer på nu, er at det er én person frem for alle på arbejdspladsen der har det privilegium og den magt i dag. Den revolutionære socialisme har altid handlet om arbejdernes overtagelse af produktionsmidlerne, næppe alle bakker op om 'statens overtagelse af produktionsmidlerne', hvor vi jo så i USSR at staten umuligt kan have overblik over de enkelte virksomheders behov i landet, hvilket førte til massiv overproduktion og spild.

Jeg er af den overbevisning, at hver arbejdsplads selv ved og kan føle hvad der er bedst for sig selv (fuldstændig ligesom i nutiden) og kan fortsat kan regulere prisen efter udbud og efterspørgsel indtil kapitalismen er blevet så meget gradvist afskaffet at dette ikke længere er nødvendigt. Forskellen er blot om magten er fordelt på få hænder eller på alles hænder i et fladt, medarbejderdemokrati. Virksomheden Monsun fungerer eksempelvis efter dette kollektive princip - jeg kan ikke se hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre med resten af samfundet også? Der må jo netop være nogle reaktionære mennesker der ikke (de enevældige virksomhedsejere, den borgerlige regering og visse lovbestemmelser i Septemberforliget) har interesse i at uddelegere magten på den måde, siden at tanken ikke er slået igennem endnu.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Peter Hansen

"Det er rigtig udmærket, Thomas Ole Brask Jørgensen, at du peger på, at der er indtrådt forringelser i det offentlige, efter man har indført metoder hentet fra det private erhvervsliv til 'evaluering' af effektivitet og tilfredshed (men ikke ret meget andet)."

Der skyder du vist mig en meget stor sten i skoen. Det siger jeg intet om!

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Markus Lund

Et godt eksempel på at inflationen steg( og at ventelisterne blev længere) var sygeplejeskernes og soso'ernes strejke for bedre løn. Det er der som sådan ikke noget galt i at man gerne vil have en bedre løn. Det løste bare ikke problemerne med et bedre arbejdsmiljø. Men det er en anden sag. Det skabte tværtimod flere problemer for dem. Deres lønstigning blev ædt op af inflation som det faktum at strejkekassen skulle fyldes op igen hvilket betød at medlemmernes kontigent steg.

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/05/22/071000.htm

http://borsen.dk/okonomi/nyhed/127600/

http://www.business.dk/article/20071123/kommentator/111221375/

Søren Nørbak

Til Peter Hansen:

"De fungerede udmærket, indtil man begyndte at indføre det private erhvervslivs tvivlsomme metoder til vurdering….Det handler ikke om tvang, det handler om at levere, hvad der efterspørges, og her er et statsligt monopol, der styres af folkets repræsentanter på folkets vegne, betydeligt bedre og sikrere end at lægge det i hænderne på folk, der har lært alt for meget af foretagender som f.eks. Enron."
- Nej, "De" fungerede ikke udmærket, faktisk fungerede og fungere monopoler af helvedes til.
Når monopolvirksomheder opstår, betyder det kun en ting: stilstand. Alle økonomisk og samfundsmæssige forskning peger kun i en retning: monopoler giver dyre og dårligere vare, derudover har monopoler intet behov for fornyelse, hvilket betyder at monopolet ikke har nogen grund til at opfinde eller udvikle nye vare eller serviceydelser. Faktisk kan du sætte dig ned og læse om østblokken og deres statsmonopol økonomi og se hvad der sker når monopoler dominerer en økonomi, det er ikke køn læsning.

"Det er rigtig udmærket, Thomas Ole Brask Jørgensen, at du peger på, at der er indtrådt forringelser i det offentlige, efter man har indført metoder hentet fra det private erhvervsliv til 'evaluering' af effektivitet og tilfredshed (men ikke ret meget andet). Der er en ting, der med usvigelig sikkerhed følger det private erhvervslivs tvivlsomme metoder, og det er en ændring af fokus fra de opgaver, der skal løses, til "was koster' et"."
- Jeg vil være utrolig glad, hvis du ville fortælle hvordan du er kommet frem til at der er "indtrådt forringelser i det offentlige". Er det din mavefornemmelse eller de jævnlige manipulerende meningsmålingsundersøgelser om "tilfredshed" i det offentlige?

Til Markus Lund
"Forskellen er blot om magten er fordelt på få hænder eller på alles hænder i et fladt, medarbejderdemokrati."
- Det er prøvet og det fungerer ikke. Lad mig give det et eksempel: vi har en virksomhed med 100 ansatte der alle samler dibbedutter til 10 kr, pr dibbedut. En dag finder virksomheds ejeren en maskine der kan lave dibbedutter til 1 kr pr dibbedut. I en normal virksomhed ville ejeren fyre alle medarbejderne og købe maskinen, alle ville i det lange løb vinde, samfundet ville få billigere dibbedutter og overtid ville de 100 fyrede medarbejder finde nye jobs, som mennesket altid har gjort igennem historien. Men vent, hvad nu hvis de 100 medarbejder skulle stemme om det? Hvad tror du så der ville ske?
Og hvad så med fyringer, jeg mener alle virksomheder skal jo på et eller andet tidspunkt fyre nogen, enten på grund af dårlig salg, dårlige arbejde eller videre udvikling. Hvordan fyre du en dovne, men populære arbejder? Jeg vil vædde med at fyringsrunder ville blive det rene Robinson øråd, hvor folk bliver fyret fordi de har sagt at den eller den er dum(og ikke på grund af arbejdsindsats), mens den dovne, dumme, sløve medarbejder går fri.

"Der må jo netop være nogle reaktionære mennesker der ikke har interesse i at uddelegere magten på den måde, siden at tanken ikke er slået igennem endnu."
- eller måske har "tanken ikke er slået igennem endnu" fordi den aldrig ville fungere? I 8000 år har mennesket haft mulighed for at praktisere andre former for økonomiske systemer, og hver gang er disse forsøg slået fejl og mennesket er vendt tilbage kapitalisme hvor du sælger en vare eller serviceydelse for det køberne mener den er værd. Måske har menneske de sidste 8000 år været på sporet af noget rigtigt?

Søren

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Markus Lund

"Kriminalitet er en indbygget del af det kapitalistiske samfund. Du slipper ikke for kriminalitet så længe der findes et monetært system hvor absolut lighed ikke tilstræbes, hvilket giver grobund for social elendighed."

For at komme tilbage til udgangspunktet i denne tråd, så vil jeg gerne spørge dig, i forbindelse med ovenstående citat, om hvorfor kommunistiske og socialistiske lande aldrig har været i stand til at udrydde kriminalitet med tilstedeværelsen af diverse kriminalitetsbekæmpende institutioner.
De lande fremstod som de absolut mest lige(alle var lige fattige) men alligevel var der omfattende kriminalitet.

Kom nu ikke med den bortforklaring, at det var fordi statapparatet praktiserede ideologien forkert.

Lars R. Hansen

Det er menneskelig aktivitet og innovation, der har ført milliarder af mennesker ud af fattigdom.

Det kapitalistiske samfundsystem (den individuelle ejendomsret) har i den grad medvirket til at mindske social elendighed, da det kapitalistiske system nære aktivitet og innovation, mens det traditionelle socialistiske system nære passivitet og stagnation.

Det traditionelle socialistiske system opererer med et endemål - virkeliggjort socialisme er et åndeligt og fysisk stoppunkt for den menneskelige stræben og iderigdom - herefter gælder det blot om at fastholde dette punkt, og da virkeliggjort socialisme er det ultimative højdepunkt må alle midler tages i anvendelse for at fastholde samme.

Det kapitalistiske system derimod har intet fast endemål - der er altid bevægelse, udvikling og rum til den menneskelige stræben og nye ideer - der er intet endemål og vi er altid undervejs.

Lars R. Hansen

Markus Lund,

Hvis alle har ansvaret for alt i en virksomhed - har ingen ansvaret for noget i en virksomhed.

Ejerkredsen kan indføre denne ejer- og ledelsesløsning i deres virksomhed, om de måtte ønske det.

Personligt mener jeg dog ikke det ville være en lønsom eller effektiv indretning. Vores velstand kommer af specialisering - en dygtig lagerforvalter ikke nødvendigvis er en dygtig virksomhedsleder og omvendt. Men det må naturligvis være helt op til ejerkredsen - men jeg mener bestemt ikke ejerkredsen skal tvinges til at afstå deres ejendom til deres ansatte eller staten.

Og hvis vi skal lidt tilbage til artiklen - så er social elendighed eller ulighed jo bestemt ikke alene knyttet til økonomi.

Peter Hansen

Dit eksempel passer ikke, Søren Nørbak: selvfølgelig vil en medarbejderstyret virksomhed vælge maskinen, der giver større profit med mindre arbejdskraft.

Søren Nørbak

Til Peter Hansen
Mit eksempel passer rigtigt godt, Markus Lund taler ikke om medarbejdereje (der også er kapitalisme: aktie/andelsselskaber), men om en økonomi uden privat ejerforhold, så hvis du bliver fyret fra fabrikken ejer du ikke længere fabrikken, ergo vil du aldrig sige ja til at blive fyret, for så bestemmer du ikke længere. Plus hvor mange vil selv skære deres eget job væk, jeg kender ikke nogen, det gør historien heller ikke. Prøv at se på Frankrig, der er vilde demonstrationer og fabrik besættelser hvis en ejer prøver at fyre folk, f.eks i forbindelse med strømlining af virksomheden.

Søren

Søren Nørbak

Til Markus Lund.
- kan du fortælle hvorfor der ikke vil være kriminalitet i system med absolut lighed? Som jeg ser det vil der ALTID være kriminalitet, ligegyldigt hvad. Ja altså udover i et samfund bestående af et menneske, hvilket også er den eneste måde at opnå absolut lighed.
Søren

Peter Hansen

Det handler ikke om at fyre, Søren Nørbak, men at folk selvfølgelig vil glæde sig over at kunne få arbejdet overstået på et par timer med de nye maskiner, så tiden kan bruges til noget fornuftigt fremfor dippedut-fremstilling.

Peter Hansen

Franskmændene siger jo det fornuftige, at de 'arbejder for at leve, ikke lever for at arbejde'. Det kunne danskere lære meget af.
Det er jo indlysende, at et teknologisk fremskridt for en virksomhed først og fremmest må komme de ansatte til gode.

Søren Nørbak

TIl Peter Hansen
Jeg er uenig.
Igen, virksomheden i mit eksempel, vil kunne købe en maskine der overflødiggøre de 100 medarbejder, hvilket er sket mange gange før i historien, se maskinstormerne i england i 1800-tallet. Arbejderne vil, på den virksomhed, være overflødiggjort og derfor blive fyret og virksomheden vil så hyre et par nye medarbejder der kunne betjene maskinerne, eller (at foretrække) opkvalificere et par af de gamle arbejdere til at varetage de nye opgaver med maskinerne. Men alt i alt ville virksomheden ikke længere have brug for de ca 100 medarbejder.

Søren

Søren Nørbak

TIl Thomas Ole Brask Jørgensen

"De lande fremstod som de absolut mest lige(alle var lige fattige) men alligevel var der omfattende kriminalitet"
- Faktisk havde i de mest totalitære kommunistiske lande(Stalins Rusland, Maos Kina, Nordkorea, Albainen, Sverige...), en lavere kriminalitetsrate end i Vesten, hvis vi renser statistikerne for politiske forbrydelser. Så med en vis ret kan vi sige at den totalitære kommunisme var og stadig er god til 2 ting, at lære folk at læse og bekæmpe kriminalitet. At samme ideologi så har så meget blod på hænderne at verdenshavene ikke kunne skylde dem rene er en anden sag.

Søren

Lars R. Hansen

Søren Nørbak,

Den forholdsvise lave hyppighed af 'gadekriminalitet' i Østblokken har nok mere at skaffe med de var totalitære politistater end med socialisme som sådan.

Søren Nørbak

Til Lars Hansen
- Det var stensikker totalitære politistatsmetoder der var "skyld" i den lave kriminalitet. Da politistatsmetoder forsvandt, forsvandt den lave kriminalitetsrate også. Jeg konstaterede blot at der var lave kriminalitetsrate.

Søren