Læsetid: 4 min.

10 gode råd til Jens, Margrete, Dan, Morten og alle de andre ...

8. juni 2009

Kære nyvalgte parlamentarikere

Først tillykke med valget, nu er det overstået - ikke flere valgmøder, ikke flere løbesedler at dele ud og almindelige mennesker at trykke hånd med. Pyhh ha. Færdigt arbejde - fem år i Bruxelles/Strasbourg venter. Farvel og tak, fristes man til at sige, det var hyggeligt at møde jer, på gensyn i 2014 til en ny rædselsfuld valgkamp, som går aldeles hen over hovedet på de fleste, mens medierne får skylden. Måske er det nu tiden til, at vi giver hinanden håndslag på, at det skal blive bedre, tid til at love højtideligt, at vi ikke vil stå i den samme ydmygende situation om fem år med lav interesse, frustrerede kandidater og ditto vælgere. Hvis det skal lykkes, så er her 10 gode råd til jer:

1. Husk på, at du er valgt som politiker og ikke som embedsmand. Det forventes af dig, at du udtrykker holdninger, holdninger, holdninger - ikke at du kopierer teknokraterne og sætter dig ind i alle mulige ligegyldige lovgivningsdetaljer. Socialister, liberale, konservative, grønne, gør det klart for os, hvad der gør forskellen. Skær det ud i pap, provokerende, knivskarpt og unuanceret, hvorfor der er forskel, og hvad der berettiger, at du og dine holdninger skal være repræsenteret.

2. Deltag i alle debatter hæmningsløst og gør det der, hvor nogen gider lytte til dig - nemlig i Danmark. Stå op hver morgen og spørg dig selv, hvad skal jeg mene i dag, hvordan får jeg sat en dagsorden ud fra mine grundholdninger og drop de sager, hvor du er enig med dine politiske modstandere - de er ligegyldige, det giver ingen mening at diskutere, når alle er enige - spild af tid. Se at komme videre, og hvis ikke konflikten er der, så find den og dyrk den.

3. Smid slipset - også det åndelige - og tal ordentligt. Du er valgt af folket og en del af folket, og det skal man kunne se og høre. Du tror måske, at det giver større troværdighed og respekt at tale samme sprog som embedsmændene og gå klædt som dem. Men det gør det ikke, det er en misforståelse. Politikere, der ikke kan tale, så vi kan forstå det, er til grin som Holbergs Jean de France. Helt og aldeles til grin.

Du er vor mand i Bruxelles - ikke Bruxelles' mand i Danmark.

4. Prioriter din tid. Der er nok, der vil lægge beslag på den. Og nogen vil bilde dig ind, at du skal deltage i alenlange udvalgsmøder om sager, der er helt uden ideologisk musik. Men det skal du ikke. Du skal gå til de møder, du har lyst til, og hvor der er ord, der trænger til at blive sagt, og holdninger, der trænger til at blive udtrykt. Vi sender ikke 13 højtgagerede parlamentarikere til Bruxelles, for at de skal drukne i ligegyldige teknokratiske møder. Tag dem fra toppen og drop dem, som er for kedelige. Brug i stedet tiden i København, Holstebro eller Slagelse.

5. Bliv set. De parlamentarikere, der bliver husket og genvalgt, er dem, der bliver set. Ingen er nogensinde - gentager nogensinde - blevet belønnet for at have påvirket kommateringen i det seneste maskindirektiv. Derimod husker vi Freddy Blak, Jens Peter Bonde og Frode Kristoffersen, og de blev genvalgt valg efter valg, indtil de ikke gad mere. Dit mandat er fra vælgerne - ikke hverken fra en parlamentsgruppe eller EU-systemet. Det giver dig en fantastisk frihed til at opføre dig aldeles anarkistisk og gøre, hvad der passer dig, så længe du kan forsvare det over for vælgerne.

6. Om fem år sidder vi i suppedasen igen - medier og parlamentarikere - og en ting er helt sikker: Vi vil vide, hvad du har brugt pengene på i de forløbne fem år. Så se at få styr på det fra starten. Rejsepenge, blyantspenge, repræsentationskontoen og diæterne. Det er vores penge, og det er kun rimeligt, at du er i stand til at redegøre for dem.

7. Det ekstravagante liv er fristende og let tilgængeligt, men dødsensfarligt - dyre middage, rejser, femstjernede hoteller. Drop det. For hver gang du lader dig bespise og betale af en lobbyist, en interesseorganisation eller en virksomhed, så skæres der en luns af din troværdighed. Til sidst er der ikke noget tilbage. Insister på selv at betale, når lobbyisterne inviterer, eller rejs hjem.

8. Sig fra. Der er ingen gruppedisciplin, hensyn til overordnede mål, gamle forlig, kompromisser eller andet, der skal forhindre dig i at råbe skingrende højt over urimeligheder, misbrug, magtfuldkommenhed eller interessekonflikter. Europa-Parlamentet er ikke nogen loge, men en ideologisk og etisk kampplads - brug den.

9. Ansæt kun folk, som kan hjælpe dig med at kommunikere. Alle andre er ligegyldige. Politik er at kommunikere. Det gælder i endnu højere grad for Europa-Parlamentarikere, fordi du har med sager at gøre, som først skal igennem en gevaldig vridemaskine, før de kan kommunikeres. Resultater eller holdninger, der ikke formidles og forstås, eksisterer ikke.

10. Lad være med at skælde ud på medierne, når vi står her igen om fem år. Hvis du overholder ovenstående råd, så vil der være rigeligt med spalteplads og sendetid til dig. Men det er hårdt arbejde, og hvis du i stedet vælger at begrave dig i ligegyldig, konsensuspræget lovgivning, så er det altså ikke mediernes skyld. De kan ikke og vil ikke formidle sager, som du end ikke formår at gøre interessante og levende over for din egen nabo eller tante i Jylland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu