Talrige års fokus på rummeligt arbejdsmarked og fleksjobordninger har ikke medført noget mærkbart fald i antallet af danskere, der får tilkendt førtidspension.
Siden 1998 har tallet - med enkelte udsving - ligget nogenlunde stabilt på omkring 14.000 om året, viser tal fra Ankestyrelsen under Indenrigs- og Socialministeriet, der i går offentliggjorde sin årsstatistik over området.
Dét er et stor paradoks, siger Jørgen Søndergaard, der er direktør i SFI og formand for regeringens Arbejdsmarkedskommission.
"Hele idéen med fleksjobordningen var, at det skulle bremse tilgangen til førtidspension. Og selv om det er lykkes at få flere i fleksjob, så er det ikke lykkes at bremse antallet af nye førtidspensionister," siger Jørgen Søndergaard. Han hæfter sig ved, at et stigende antal af de nye førtidspensionister har en psykisk diagnose. I dag er det 48 pct. - i modsætning til 2004, hvor det kun var 38 pct.
Med den rette behandling vil man kunne få folk med psykiske lidelser tilbage i arbejde igen, siger han. "Det hører vi en række eksperter sige. En psykisk diagnose behøver ikke at medføre et livsvarigt tab af erhvervsevne," siger han.
I sin endelige rapport, der kommer efter sommerferien, vil Arbejdsmarkedskommissionen derfor blandt andet foreslå at gøre førtidspensionen midlertidig til at starte med for at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet.
Men ifølge Bettina Post, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening, er dén forestilling "en ønskedrøm".
"Der er en forestilling om, at førtidspensioner alene bliver tildelt på baggrund af en diagnose. Men dét har man for længst forladt. I dag giver man førtidspension efter et langt forløb, hvor man kan dokumentere, at den samlede arbejdsevne er nedsat til det ubetydelige. Men det ved Arbejdsmarkedskommissionen tilsyneladende ikke," siger Bettina Post - der dog erklærer sig enig i, at en tidlig indsats over for helt unge med psykiske lidelser kan forebygge, at de senere ender med at tabe arbejdsevnen.
Hårdt arbejdsmarked
Ifølge seniorforsker Steen Bengtsson fra SFI kan antallet af nye førtidspensioner i dag også ses som en succeshistorie. I 90'erne, inden området blev reformeret, var tallet næsten dobbelt så stort, påpeger han.
"Det er ikke så enkelt at få tallet længere ned - men foruden de psykiske diagnoser er der formentlig også noget at hente ved at se på kommunernes meget forskellige praksis," siger han.
Det samme bider chefkonsulent Thomas Q. Christensen fra Dansk Industri mærke i: "Der er et klart potentiale her - men hvor stort det er, kan vi endnu ikke sige".
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ipsen fra Aalborg Universitet kan den manglende succes med at nedbringe antallet af nye førtidspensionister også skyldes noget helt andet:
"Tempoet og effektiviteten er meget hårdt på det danske arbejdsmarked, og det kan godt være, at der er nogen, der ikke kan leve op til dét." Han peger på, at der er en klar motivation blandt flere førtidspensionister til at vende tilbage på arbejdsmarkedet.
"Men det offentlige kan ikke løse det her med alle mulige smarte incitamentsløsninger. Det kræver, at virksomhederne er med," siger Flemming Ipsen.
"Med den rette behandling vil man kunne få folk med psykiske lidelser tilbage i arbejde igen, udtaler Jørgen Søndergaard "Det hører vi en række eksperter sige"
Mon de såkaldte "eksperter" ikke skulle være den særdeles kreative psykiater "Morten Birket-Smith som er en af dem, som har fået penge til forskning og PR, uden at journalister og andre har afkrævet dokumentation for hans påstand om at 90 procent af alle psykiske lidelser kan helbredes, herunder de kroniske og invaliderende lidelser fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom (ME)?
Med til historien hører vel også Erik, at en stor del af førtidspensionisterne, som har søgt arbejde, er blevet tilbudt lønninger i omegnen af 40- 45 kroner pr. time. At de ikke har været tilbøjelige til at tage den slags "tilbud" til sig, har været fremstillet som førtidspensionisternes problem med at engagere sig. Men burde retteligen være karakteriseret som et direkte flabet tilbud om at akceptere en ublu underbetaling på trods af deres tilbud om at støtte samfundet med kompetencer på det time-niveau, som de kan stå inde for.
Jeg er ikke fem meter i tvivl om, at såfremt de arbejdsduelige førtidspensionister, som kan varetage et omfang af timer, som ikke påny betyder, at de tværes ud, fik tilbudt en løn, der stod mål med al anden løngivning i det danske samfund, ja så ville man her have adgang til et arbejdsmarkeds-mæssigt tilskud til økonomien, som alle kunne være bekendt.
Men problematikken er i voldsomt grad præget af, at de skiftende beskæftigelsesministre de seneste 8 år har været af den opfattelse, at der her var et grundlag for yderligere at lægge pres på alle andre arbejdstagere. At der, over et blokpolitisk grundlagt overtag, skulle gøres en indsats for at førtids-pensionisterne skulles opfattes som priviligerede, som blot ikke ville arbejde, og at de samtidigt skulle lægges under pres, så 'almindelige' lønmodtagere skulle forstå, at førtidspension ikke var en gangbar løsning på klart urimelige arbejdsforhold, som Regeringen ikke har været indstillet på at regulere på trods af en stabil "tilførsel" af nye førtidspensionister.
Med andre ord et andet liberalistisk korstog, hvis hensigt har været at tale problemet hen. Ikke mindst fordi området er et åbenlyst symptom, der peger på et afgørende skisma på det danske arbejdsmarked med hensyn til arbejdsvilkår.
Men den siddende Regering ønsker under ingen omstændigheder at få emnet taget op eller omtalt for det reelle indhold. Så mon ikke det er dær', man burde rejse diskussionen: tilbyd en almindelig anstændig løn, og så har man her en arbejdskraft, der kan udfylde en ganske fornuftig funktion for samfundsøkonomien.
Men det forekommer, at man for øjeblikket hellere vil anvende førtidspensionisterne til at lægge pres på andre arbejdstagere. Det er simpelthen en blokpolitisk skandaløs pressionsform såvel som et uetisk og meget ubehagelgt element arbejdsmarkeds-politisk. Og en af de mere uantagelige epitapher for Regeringen med støtteparti. Faktisk er det vanskeligt at finde ord, der i tilstrækkelig grad betegner, hvor langt den liberale fantasi er parat til at gå for at oprette syndebukke for sin egen ubegribelige begejstring for egennytten.
Med venlig hilsen
Måske Erik, at man i den sammenhæng burde opfordre Socialdemokratiet til efterhånden at afstå fra den evindelige og håbløse reference til "den arbejdende del af befolkningen". Den bøf hænger nemlig dårligt sammen med partiets udråbning af sig selv som det mest ansvarlige parti på den politiske himmel. Dén er vi godt nok ved at være grundigt trætte af bevidstløst at høre gentaget.
Hvis du tillader tilføjelsen...
Mvh
Måske skulle VKO og samfundet bare efterhånden måske acceptere, at siden der ikke er sket nogen synderlig nedgang, ej heller fremgang i antallet af førtidspensioner samlet set, at så KUNNE det måske være fordi man ikke kan helbrede sygdom med Pisk, Tvang, Mistro og liberalistiske ideologier.
Der blev lavet en undersøgelse af DSI i 2007, der tydeligt påpeger, at der faktisk er kommet FÆRRE førtidspensionister til, så hvordan dælen man kan blive ved med at spy disse løgnehistorier ud om, at der er kommet flere FP'ere til kan jeg altså ikke helt få øje på.
Det er ifølge opgørelsen fra 2007, bevist, at der kun er kommet en lille stigning på ca. 3% psykisk diagnosticerede unge på førtidspension, så hvor man finder 10% henne, kan jeg HELLER ikke få øje på.
Antallet af førtidspensionister er NÆSTEN den samme som for 10 år siden, så hvis 3% flere unge for FP på psykiske diagnoser, så må antallet af alle andre FP'ere jo være faldet med 3%, eller også er grundlaget for tilkendelserne pludseligt skiftet fra flere psykiske til færre fysiske.
Dette kune f.eks. være fordi man bryder lovgivningen gang på gang i førtidspensionssager, og ikke tilkender folk deres berettigede FP, før end de er kørt så langt ned, at de har fået en psykisk diagnose oven i hatten... dette er faktisk et STORT PROBLEM i mange FP sager.
Jeg tror bare helt konkret, at VKO, med Claus Hjort Frederiksen i spotlighten, må krybe til korset og erkende, at alle de stramninger og "incitamenter" samt beaurokrati i systemet ikke har haft nogen virkning... men jeg ved godt at det er nemmere at få en sten til at græde, end få Claus Hjort Frederiksen til at indrømme noget som helst.
Måske man bare skulle til at acceptere sygdom... man bliver ikke beskæftigelsesmesias bare fordi man tror man kan kurrere alting med arbejde.
Det er på tide, at hele historien om førtidspensionisterne kommer med ind i disse debatter... det er evig og altid kun skræmmekampagnerne, samt løgnen og latinen der bliver fremlagt hver eneste gang, og det ville være ønskværdigt, om de journalister der foretager research i disse artikler, fik fingeren UD, og undersøgt det hele til bunds.
Hvad angår fleksjobs, og hvorfor der ikke er tilkendt flflere siden loven trådte i kraft, kunne jeg godt tænke mig hvor de tal kommer fra, og på hvilket grundlag de er kommet til det resultat.
Der er ca. 20.000 ledige fleksjobbere pt... har været ca. 13.000 under hele opsvinget. Har man husket at tælle alle tilkende flæksjobbere med i denne statistik? Eller er det som det plejer at være med VKO, at man kun tæller dem i reelt fleksjob med?
Arbejdsmarkedet har nemlig ikke været særligt socialt bevidste, da VKO ikke laver nogen krav om ansættelser til virksomhederne... det VIL man ikke, har Claus Hjort på et tidspunkt sammen med Karen Jespersen udtalt direkte.
Jeg har en lumsk anelse om, at man ikke har taget de ledige fleksjobbere med i disse statistikker, ligesom man heller aldrig regner aktiverede ledige med i ledighedsstatistikken.
Dette forklarer jo så helt sikkert, hvorfor der ikke er "kommet flere fleksjobbere til"... netop fordi erhvervslivet ikke gider have dem aligevel.
Summa summarum:
1. Det er en myte at der er kommet flere førtidspensionister
2. Det er en myte at der ikke er tilkendt flere fleksjobs siden reglen trådte i kraft
3. Det er en myte at kommunerne tildeler førtidpensioner på baggrund af diagnoser... de tildeles på baggrund af varig manglende arbejdsevne
Jeg tror mere det handler om, at liberalisterne og VKO gerne ser det offentlige system ødelagt pga. dårlig service... det er et korstog på at få tilstande som i USA indenfor den offentlige service, hvor alle skal betale sig fra alt, og tegne private forsikringer til højre og venstre.
Vi har hørt om kvalitetsreform i den offentlige sektor i snart 9 år, og intet er der sket andet end forringelser, stramninger, pisk, tvang og mistro på stort set ALLE områder, imens VKO bare ser passivt til, og taler udenom hele tiden, hvis ikke de direkte lyver om emnet (som er sket flere gange).
VKO er ved at ødelægge hele systemet indefra... præcis som USA gjorde det med den offentlige sygesikring før i tiden.