
Sarkozy og Merkel har peget på ham, mens de europæiske socialdemokrater advarer kraftigt mod, at EU s ledere i slutningen af denne uge nominerer Jose Manuel Barroso som formand for EU-Kommissionen.
Optakten er i gang til topmøde i Det Europæiske Råd, og mens nyslåede MEP ere forhandler om det politiske landskab i Europa-Parlamentet de næste fem år, skal de spille spillet om fordelingen af magten, der kun umiddelbart gælder posten som formand for Kommissionen.
»Ethvert forsøg på en forhastet beslutning i dette spørgsmål kan kun lede til en afvisning fra vores gruppe,« sagde socialdemokraternes (PES) formand, Martin Schultz, i sidste uge.
EU s ledere og dermed Barroso har allerede støtte fra Europa-Parlamentets borgerlige gruppe (PPE) som med 264 mandater mod PES 182 mandater burde sikre portugiserens genvalg. Først skal rådet indstille en kandidat, som parlamentet den 15. juli skal godkende, siger analytiker Antonio Missorelli fra den Bruxelles-baserede tænketank, European Policy Reform.
Socialisterne kæmper dog til det sidste, og der er tilsyneladende flere poster på spil end formandssædet i Kommissionen.
»De politiske familier vil blive splittet, men det er ret sikkert, at både formandsposten for Kommissionen og Parlamentet og måske også poster i Kommissionen vil komme i spil ved topmødet i slutningen af mødet,« siger Antonio Missorelli.
Magten skal fordeles
I korridorerne hviskes der om den interne splid mellem formand for PES, Martin Schultz, og præsident for PES, Poul Nyrup Rasmussen, der gør, at sidstnævnte aldrig blev socialisternes kandidat som formand for Kommissionen.
PES går derfor imod Barroso, men uden et socialdemokratisk alternativ, og derfor forsøger de at købe tid til at samle et flertal imod portugiseren, hvis EU s ledere som forventet nominerer ham til posten torsdag eller fredag i denne uge. I juli skal et flertal i Parlamentet til enten at godkende eller afvise Det Europæiske Råds nominering.
På trods af socialdemokraternes katastrofale valg, har de opnået yderligere 21 mandater fra italienske demokrater, der har sluttet sig til gruppen.
Desuden har venstrefløjsgruppen GUE og De Grønne klart meldt deres position ud:
»Vi støtter ham ikke, det har været helt sikkert i ugevis nu,« siger talsmand for De Grønne, Helmut Weixler. De Grønne, GUE og PES har derfor lige nu 267 mandater i parlamentet, og det kunne tyde på tæt løb. Hos parlamentets tredjestørste gruppe, de liberale (ALDE), stemmer eksempelvis de franske og nogle tyske liberalister også imod Barroso.
Selvom politiske grupper er åbne om deres foretrukne kandidat, er intet sikkert. For at undgå pres fra medlemslandene mod MEP ere er afstemningen hemmelig, og derfor vil ingen i juli måned vide, hvilke parlamentarikere, der godkendte eller afviste Barroso.
Svært at spå
De politiske familier vil blive splittet, siger Antonio Missiroli.
»De grønnes formand, Daniel Cohn-Bendit, går imod Barroso, og de opstiller sandsynligvis en alternativ kandidat, der ikke er socialdemokrat. Det kunne være Guy Verhofstadt, der var nomineret for fem år siden, og derfor vil kunne trække stemmer fra både de liberale og fra PES, fordi han er en velkendt kandidat,« siger Antonio Missiroli om den belgiske kandidat, der var favorit som kommissionsformand i 2004, men faldt på grund af sin støtte til Irak-krigen. Et argument, der ifølge Antonio Missiroli fortsat vil afholde Det Europæiske Råd fra at nominere ham.
»Socialisterne kan ikke stille en kandidat, fordi tre ud af fire socialdemokratiske regeringsledere, nemlig Zapatero, Brown og Sokrates (leder fra hhv. Spanien, Storbritannien og Portugal, red.), peger på Barroso. Det vil sandsynligvis ende med at gøre centrum-højre til vinderne.«
Men når magten skal deles mellem Kommissionen og Parlamentet, spilles der taktisk, og socialdemokraternes furore mod Barroso kan bunde i, at de i virkeligheden fisker efter andre poster, mener Missiroli.
»Med en enkelt undtagelse har formandskabet i Parlamentet de sidste 15 år været fordelt mellem socialdemokraterne (PES) og de konservative (EPP) med to år til dem hver. Dén aftale vil PES gerne forny, og det er ingen hemmelighed, at Martin Schultz gerne vil være formand for parlamentet,« siger Antonio Missiroli.
»I så fald skal socialisterne lave en aftale med de konservative (EPP), der hele tiden har holdt fast i Barroso som deres mand til posten som Kommissionsformand. Derfor tror jeg ikke, at det vil undre nogen, hvis Barroso bliver godkendt, også af en stor del socialister, og vi til gengæld ser en socialdemokratisk leder i Europa-Parlamentet.«
De Liberales leder, Graham Watson, er også kandidat til posten som præsident for Parlamentet, der skal vælges i juli.
Andet på dagsordnen
Ved Det Europæiske Møde den 18.-19. juni skiller særligt to emner sig ud fra de i alt seks emner på dagsordenen. I december drøftede Det Europæiske Råd, hvordan irerne kan sikres de garantier, der omvendt kan sikre et irsk ja til Lissabon-Traktaten, som forventes at komme til folkeafstemning i september.
Den irske Taoiseach (regeringslederen, red. ) kræver bl.a., at der fortsat vil være en irsk kommissær, og at EU hverken vil blande sig i abortspørgsmål, irsk militærs neutralitet eller lave skatteforhold.
De irske forbehold skal under mødet sikres en køreplan, og hvis alt går vel, kan de gå til afstemning til oktober 2009. Derudover kommer finansiering af EU s klimaplan og EU's indsats under finanskrisen på dagsordenen.
Uuuuuh ja, de vil gerne have fingre i de fine poster, og ikke mindst de svulmende pensioner og diæter. Hvad er forskellen på en fascist og en socialist? Fascisten lader i det mindste ikke som om...
Al magt til parlamentet!