Kommentar
Læsetid: 4 min.

Belastningen af jobcentrene bliver umenneskelig

Før var der 14 statslige arbejdsmarkedspolitiske enheder. Nu skal 91 kommunalbestyrelser med deres altfavnende, men kun etårige kommunale budgetter være politisk ansvarlige for hver deres arbejdsmarkedspolitik, jobcenter samt dagpenge eller kontanthjælp til de mange arbejdsløse
Indland
8. juni 2009

De nye opgaver og nye belastninger, der venter de kommunale jobcentre, omhandler langt mere end den endelige nedlæggelse af arbejdsformidlingen og jobcentrenes overtagelse af kontrol og jobformidling til det markant stigende antal forsikrede ledige fra den 1. august.

Alene den store opgave har fået arbejdsmarkedets parter og nu også de økonomiske vismænd til at foreslå, at udlægningen bliver taget op til fornyet politisk overvejelse. Før var der 14 statslige arbejdsmarkedspolitiske enheder, nu skal 91 kommunalbestyrelser med deres altfavnende, men kun etårige kommunale budgetter være politisk ansvarlige for hver deres arbejdsmarkedspolitik, jobcenter samt dagpenge eller kontanthjælp til de mange arbejdsløse. Oveni kommer nu afsløringen af, at kommunerne siden 2003 har betalt en milliard offentlige kroner mere til private konsulentfirmaer kaldet 'andre aktører', end det ville koste kommunerne selv at stå for opfølgning, kontrol og jobplaner for især kontanthjælpsmodtagere. Den privatisering har regeringen tilskyndet, men den kommer også af mange jobcentres manglende ressourcer til at imødekomme rettidighed med det store antal regler, de og de ledige er underlagt.

Også sygemeldte

Rent faktisk bliver belastningen af jobcentrene og dermed også de mange på overførselsindkomst langt værre, end det er fremme i debatten. Det er nemlig sådan, at jobcentrene også er ansvarlig for de sygemeldte, der modtager sygedagpenge. Dem er der lige så mange af som det nuværende høje ledighedstal, og et stigende antal er langtidssyge.

For dem er der også indført en omfattende sygedagpengereform, der træder i kraft her fra begyndelsen af juli måned, og som er endelig indfaset fra årsskiftet. Reformen indebærer intet mindre end et paradigmeskift i jobcentrenes tilgang til de sygemeldte, deres arbejdspladser og sundhedsvæsenet. Mantraet er tidlig opfølgning, arbejdsfastholdelse evt. gennem en delvis sygemelding og arbejdsrelaterede mulighedserklæringer fra de praktiserende læger. Målet er at forebygge langvarig sygemelding, fyring, udstødning fra arbejdsmarkedet og dermed færre førtidspensionister. Den primære måde at få gennemført nytænkningen på sker gennem regelstyring og refusionsregler. Kommunerne og deres jobcentrene får en næsten dobbelt så høj statsrefusion, hvis de efter otte ugers sygemelding har de sygemeldte delvist tilbage i arbejde eller i gang med en aktivitet.

Det fremgår tydeligt af det store lovkompleks, at jobcentrene bliver sat til en opgave, de fleste af dem ikke har de faglige forudsætninger for. Det ses af, at der samtidig med sygedagpengereformens ikrafttræden iværksættes et stort TTA-forsøg til ikke mindre end 280 mio. kroner, hvor TTA står for tilbage til arbejde. Forsøget kommer til at omfatte 30-40 kommuner, der får penge og vejledning til at afklare, hvordan der mindre lægeligt og mere tværfagligt kan arbejdes hensigtsmæssigt med sygemeldte med en flerhed af årsager til deres sygemelding, og som står i fare for langvarig sygemelding, med hvad det kan medføre. TTA-forsøget pågår i flere år frem.

Desuden skal det hurtigt afklares, hvilken 'best practice', der findes viden om, så sagsbehandlerne i jobcentrenes sygedagpengeafdelinger kan få en hurtig omskoling. Det vil ske gennem kurser, et utal af vejledninger og pjecer, it-manualer og nye projekter. Arbejdsgiverne, A-kasserne og lægerne skal også læres op.

Metodestyring

Generelt har jobcentrene det store problem, at ingen af deres medarbejdere har en egentlig uddannelse i at udføre deres arbejde, og det hvad enten der er tale om arbejdsløse elle sygemeldte. Det er derfor, der i stedet satses på metodestyring gennem fluebens-metodik forstået som statslige procesmanualer for sagernes gang samt refusionsregler, uden nogen garanti for indsatsens kvalitet, men garanti for kommunal kassetænkning. Det er forunderligt, at der ikke er en kvalificeret beskrivelse af, hvad der er det faglige felt og den faglige metodik for den store og dyre velfærdsindsats, som beskæftigelsesområdet er. Den faglige viden kommer næsten udelukkende fra medarbejdernes daglige arbejde, og det hvad enten medarbejderne kommer fra AF, eller det er jobcentrenes egne medarbejdere.

Underbelyst

Ikke engang socialrådgiverne er uddannet til arbejdet, der er nemlig hverken undervisningsmateriale eller lærere, der kan undervise forsvarligt i den praktiske udøvelse af det omfattende og tværfaglige, men underbelyste beskæftigelsesområde. Det er der gryende forståelse for, men der er langt til, at der sker en kvalificeret eller endda forskningsfunderet udredning af den faglige metodik. Det er der her til lands ikke tradition for inden for praktisk velfærds-arbejde.

Både af de her beskrevne og af ideologiske grunde satses der på brugen af andre aktører. De kan fremtidigt endog overtage størstedelen af jobcentrenes myndighedsansvar. Jobcentrene tilskyndes til at indgå kontrakt med dem, da udgiften hertil fremover udløser en markant forbedring af statsrefusionen.

Andre aktører er en broget skare af private virksomheder, der kan se et nyt marked at tjene penge på, eller de består af frivillige og faglige organisationer eller af pionerer på beskæftigelsesområdet. Deres kvalifikationer er som oftest lige så diskutable som jobcentrenes. En faglig certificering af andre aktører burde være et etisk og økonomisk krav.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Når man bliver arbejdsløs, så kommer man ind i en mølle af offentlige eller private ”eksperter”, kaldet ”andre aktører” af varierende ekspertise, som skal afdække hvad problemet er, ved at man er blevet fyret, og uden andre gode råd og ageren end at sige, at man har pligt til at søge arbejde.

I disse tider, hvor det ene firma efter det andet lukker, er det som udgangspunkt den fyrede medarbejder fra et firma – et slagteri, en IT-virksomhed el.a., som er blevet lukket – der har et personligt problem, måske endda et psykisk problem, hvilket man heller ikke er klædt på til at tackle.

Spørgsmålet er: - Var han/hun mon god nok til sit arbejde, eller var personen mon selv skyld i arbejdsløsheden? Kunne personen mon gå med aviser eller vende bøffer hos McD?

På trods af den manglende uddannelse hos dem som sidder og ”vurderer” alle mulige mennesker og deres aktiver ud fra hvad de evt. personligt har hørt og set med deraf følgende ukvalificerede vurderinger, anses ”metodestyring” og private aktører for at være økonomisk givtigt for kommunerne, da statsrefusionen får enderne til at hænge sammen, sådan nogenlunde.

Og tv-avisen gør sig klog på problematikken med gæster i studiet.

Erik Lillienfryd

Man spørger sig selv, hvor meget værre det kan blive.
Som ramt af en arbejdsskade i 1992, der først opdages, i 2003, trods alle mine klager over smerter, og min 'on and off' tilknytning til arbejdsmarkedet, af samme årsag, kan jeg konstatere, at Næstved kommune bryder loven i min sag om sygedagpenge.
2 gange, har de ulovligt frataget mig mit forsørgelsesgrundlag. De overholder ikke loven om aktindsigt, partshøring, samt tidsfrister, men forlanger af borgerene, at de reagere omgående, da det ellers for konsekvenser. kommunens borgerrådgiver har udtalt skarp kritik i radioens p4, og det fik udvalgsformanden for arbejdsmarked i byrådet, til at 'bede om en redegørelse'.
Det er mere end et halvt år siden, og jeg har intet hørt, og kan ikke få oplyst om hun har fået den redegørelse, og hvad den siger.
Det sociale nævn bad på et tidspunkt Næstved kommune om nogle dokumenter i sagen. De rykkede kommunen 4 gange, og skrev til sidst til min advokat og jeg, at de ikke havde været i stand til, at opnå det ønskede, og beklagede.
Næstved kommune smider breve væk, svarer ikke på de breve de får på telefax, og forhaler sagen.
Et møde med Næstved kommunes ydelseschef, i pensionsnævnet, efter 3 overlæger har anbefalet mig at søge pension, endte således.
Ydelseschefen, sidder under hele mødet, og glor ud af vinduet fra anden sal, ned i en tom atriumgård.
Da jeg påpeger hans mangel på interesse lyder svaret, 'vores tilgang til dig, er yderst formel, - og det bliver aldrig anderledes'...
Jeg behøver næppe at fortælle, at en klage til borgmester Henning Jensen, blev sendt videre til ydelseschefes overordnede, der skrev at man overhovedet ikke kunne genkende min udlægning af mødet, og at kommune skam var til for mig, men at jeg burde samarbejde!.....
Min søn og jeg har måtte klare os for kontanthjælp siden okt. 08, selvom kommune ved de bryder loven, da der ligger en præcedens afgørelse i ankestyrelsen.

Det skal ikke være mulgt at fratage folks forsørgelsesgrundlag under nogen omstændigheder. Forsørgelsen er i velfærdsstaten en garanti - ja, uden sikkerhed for forsørgelse er velfærdsstaten slet ikke en velfærdsstat.

Det, Mikkel Kaels, bliver aldrig noget problem.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Erik

Det lyder som noget sødt svineri du er blevet udsat for!