Læsetid: 3 min.

Borgerlige siger ja - men aldrig halleluja til EU

Spidskandidaterne fra V og K skjuler ikke deres EU-skepsis. Men de bygger bare videre på en lang skeptisk tradition i de to partier, og den forbeholdne linje overfor EU vil blive endnu mere udpræget i den borgerlige lejr i de næste år, vurderer eksperter
Tidligere udenrigsminister og formand for Venstre Uffe Ellemann-Jensen var kendt for sin meget EU-venlige stil. Men både før og siden har de borgerlige udtrykt deres skepsis overfor det europæiske projekt.

Tidligere udenrigsminister og formand for Venstre Uffe Ellemann-Jensen var kendt for sin meget EU-venlige stil. Men både før og siden har de borgerlige udtrykt deres skepsis overfor det europæiske projekt.

6. juni 2009

Bendt Bendtsen (K) vil holde Tyrkiet ude af EU, og Jens Rohde (V) vil sætte hegnspæle op for EU's indflydelse.

EU-skepsis er den røde tråd i begge de to spidskandidaters valgkamp, og især Rohdes 'hegnspæle' har i valgkampen rejst spørgsmålet om skepsis overfor det europæiske projekt er god borgerlig politik?

Svaret er ja, lyder det fra to eksperter i nyere dansk politisk historie.

EU-skepsissen lever i bedste velgående i de to borgerlige partier og blandt deres vælgere - med den vigtige tilføjelse, at skepsissen ikke er noget nyt. Den har været en indgroet del af Venstre og de Konservative i mange år.

"Kritikken af EU har altid har luret under overfladen," siger journalist og forfatter til bogen Tid Til Forvandling om Venstres vej til regeringsmagten i 2001, Hans Mortensen.

Han peger på, at allerede en ung Anders Fogh Rasmussen som formand for Venstres Ungdom i 1976 skrev kritisk om den belgiske premierminister, Leo Tindemans, planer for den europæiske union.

"Som liberalt parti må vi afvise en overnational og central styring af økonomierne," lød det fra unge Fogh Rasmussen.

Fremmedgørende EU

Med Uffe Ellemann-Jensen som partiformand fra 1984 og frem til afgangen i 1998 blev den EU-skeptiske linje lagt til side i Venstre for en tid, og meget af tiden også i De Konservative.

Uffe Ellemann-Jensen inkarnerede EU-begejstring, gik med blå sokker med gule stjerner på, og var i stand til at omsætte begejstringen til politisk succes. Kulminerende i 1986 da den borgerlige firkløverregering fik et ja hjem til EF-pakken på trods af modstand fra den samlede opposition. 97 procent af Venstres og 89 procent af De Konservatives vælgere stemte for.

Men EU-skepsissen ulmede og blev indimellem til ild.

Op til Amsterdam-afstemningen i 1998, skabte Jyske Banks adm. direktør, Anders Dam, røre da han kaldte traktaten for fremmedgørende for erhvervslivet.

"Som borgerlig vælger føler man helt overordnet, at man er underlagt et lovgivningstyranni. Det strider mod den opfattelse, man har som borgerlig, nemlig at markedskræfterne skal være selvregulerende," sagde Dam.

De Konservatives daværende leder Per Stig Møller udtalte, at han godt forstod utilfredsheden med EU blandt de borgerlige vælgere, fordi den høje reformhastighed stred mod den borgerlige natur. Den netop afgåede konservative formand, Hans Engell, sagde det mere bramfrit:

"Vi siger ja, men aldrig halleluja." På valgdagen stemte 22 procent af VK's vælgere nej.

Foghs forbehold

Fra den første dag Anders Fogh Rasmussen overtog posten som formand for Venstre i 1998, var han meget opmærksom på aktivt at bruge mistilliden til EU.

"Han var mere forbeholden end Uffe Ellemann-Jensen. Ved EU-valget i 1999 talte han for eksempel om et kompetencekatalog, der skulle sætte grænser for EU," lyder det fra Hans Mortensen.

Han peger på, at Anders Fogh Rasmussen i første omgang kunne bruge sin forbeholdne EU-linje til at deltage så lidt som muligt i euroafstemningen i 2000, og på den måde være med til at tilføre statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) endnu et politisk nederlag ved det efterfølgende nej til euro'en. 50 procent af V og K's vælgere endte med at stemme nej.

Senere, da Anders Fogh Rasmussen selv blev statsminister, var den EU-skeptiske linje også en fordel, fordi linjen gjorde det muligt for Fogh at tale til de nationalsindede såvel som de meget liberale blandt Venstres vælgere.

"På den ene side passede Foghs forbeholdne EU-linie godt til de liberale vælgere, der - som CEPOS og Saxo Bank - føler, at EU regulerer for meget, og samtidig godt til de vælgere der også føler sig repræsenteret af Søren Krarups Dansk Folkeparti," siger Hans Mortensen.

Voksende skepsis

Den borgerlig kommentator, Kasper Støvring, mener, at den stigende utilfredshed med EU blandt borgerlige vælgere hænger tæt sammen med den måde EU udvikler sig på.

"EU har udviklet sig til at være et domstolsstyre - det ser man blandt andet med Metock-dommen. Og det er stik imod borgerlig politik, der går ud på at bevare nationalstaten og folkets indflydelse på politikken," siger Kasper Støvring.

Han forudser, at skepsissen vil stige i den borgerlige lejr i de kommende år, fordi borgerlige vælgere bliver stadig mere utilfredse med EU.

"De borgerlige partier har rykket sig siden typer som Gitte Seeberg arrogant talte om, at danskerne måtte forlade deres kolonihavehus, men blandt de borgerlige vælgere er der en voksende skepsis over, at EU lader EF-Domstolen politisere og sætte nationalstaten ud af kraft. Den dybe skepsis blandt vælgerne har V og K ikke helt opfattet endnu, men de kan vinde meget på at tage den alvorligt" lyder det fra Kasper Støvring.

Læs også 'Når selv sælgerne er skeptiske' 2. sektion side 4-5

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Olav Nielsen

Ja, men tiderne skifter jo!. I 70-erne var venstrefløjen imod EU, fordi de håbede på den kommunistiske utopi. De borgerlige var for, fordi EU kunne styre de socialistiske excesser. I dag har venstrefløjen desværre opgivet den kommunistiske utopi og mener, at den grundlæggende protektionistiske tankegang, som EU - og ikke mindst Frankrig - repræsenterer, bedst beskytter lønmodtagerne mod resten af verdens onde markedskræfter. Desuden er EU - trods den markedsmæssige protektionisme - mere "progressiv" på indvandringsspørgsmålet (indtil videre) end det danske flertal, og det tiltaler også venstrefløjen. Den borgerlige skepsis over for EU i dag ligger vist mest i indvandringsspørgsmålet. At der er uoverensstemmelser mellem et dansk borgerligt syn og de europæiske magthaveres syn på, hvordan økonomien skal administreres, bilver vist overvejet af, at alternativet til EU er endnu værre.

Steen Erik Blumensaat

For og imod sin egen politik, hovedet med de to munde. Indviklet, sammen filtret, fanget i sit eget garn, sidder de der og sidder.

Karsten Johansen

Et felleseuropeisk imperium er i sin opprinnelse et fascistisk og totalitært prosjekt, dvs. et svar fra de gamle europeiske stormaktenes kapitalister på konkurransen fra USA, Japan, Russland/Sovjetunionen, Kina osv. De borgerlige, og tilsist også sosialdemokratene (Stauning) var begeistrede for Mussolinis og Hitlers Neuropa og dernest for USAs EEC og EU da førstnevnte ikke lyktes. Et europeisk fellesmarked var svaret på USAs styrke i sitt store hjemmemarked. Den egentlige karakteren av alle slike totalitære og maktsyke verdenserobrerprosjekter er forlengst beskrevet i romaner som "1984", "Brave New World", "Krigen mot salamandrene" osv.

Bo Jørgensen

Olav Nielsen.

Den borgerlige skepsis vedrører ganske rigtigt indvandrerspørgsmålet, som du nævner, og mere præcist EU´s liberale praksis i forhold til den snigende islamisering af Europa.

I den såkaldte Metock-dom er der således lagt op til en indskrænkning af medlemsstaternes suverænitet med hensyn til at udforme deres egen asyl- og indvandringspolitik.

I mere bred forstand vedrører den borgerlige skepsis de føderale tendenser i EU i de senere år og en svækkelse af den oprindelige vision: (1) om et samarbejde mellem suveræne stater om opgaver, der bedst kan løses overnationalt; (2) om nationalstatens bevarelse; og (3) at politiske beslutninger i EU altid skal træffes på lavest mulige administrative og politiske niveau og så tæt på borgerne som muligt (nærhedsprincippet).

Ritt Bjerregaard udtalte engang, at EU er et socialdemokratisk projekt. Der er desværre tendenser til, at hun kan få ret.