Læsetid: 3 min.

Danmark holder på klimapenge til u-lande

Pengene er i centrum under klimaforhandlinger i Bonn, men der er ingen tegn på, at regeringen vil gå foran med løfter om øget klimabistand til verdens fattige
Det er nødvendigt med ekstra penge til u-landene for at beskytte dem mod de klimaændringer, der allerede rammer de fattige i form af blandt andet oversvømmelser. På billedet er folk på flugt fra en oversvømmelse i Bangladesh.

Det er nødvendigt med ekstra penge til u-landene for at beskytte dem mod de klimaændringer, der allerede rammer de fattige i form af blandt andet oversvømmelser. På billedet er folk på flugt fra en oversvømmelse i Bangladesh.

Munir uz Zaman

4. juni 2009

Klima- og energiminister Connie Hedegaard har gang på gang betonet, at de rige lande må lægge penge på bordet til u-landenes klima-indsats, hvis forhandlingerne om en klima-aftale på december-topmødet i København skal flytte sig.

Det er også signalet fra u-lande og internationale ngo'er under den forhandlingsrunde i FN-regi, der i disse dage finder sted i Bonn. Men den danske regering er ikke selv villig til at gå foran med ekstra klima-penge til de fattige. Det fremgår af et svar fra klimaministeren til Enhedslistens Per Clausen.

Per Clausens spørgsmål var affødt af Connie Hedegaards udtalelser for nylig om betydningen af penge på bordet:

"Det står mere og mere klart: Uden penge, ingen aftale. Vi står i en slags 'Catch 22'. Industrilandene er tilbageholdende med at forpligte sig, indtil de ser handling fra de store u-lande - og desværre går det meget langsomt med at opnå fremskridt, fordi i-landene ikke har fremlagt forslag til finansiering," sagde ministeren ifølge Ritzau, da hun i maj mødtes med græsrødder fra hele verden.

Per Clausen spurgte på den baggrund, om regeringen vil gå foran og afsætte et konkret beløb til klima-indsatsen i u-landene.

Pengene er nødvendige for både at dæmpe klimabelastningen fra u-landene selv i form af bl.a. skovrydning og for at beskytte mod de klimaændringer, der allerede rammer de fattige i form af oversvømmelser, tørke, svigtende afgrøder m.m.

Connie Hedegaard siger i sit svar, at regeringen arbejder for en global klimaaftale, der "sætter rammerne for tilvejebringelse af ny og additionel finansiering".

Men for Danmarks vedkommende henviser hun alene til de penge, der tilbage i 2007 blev afsat i en klimapulje inden for rammerne af den almindelige u-landsbistand.

"På finansloven for 2008 og 2009 er der afsat henholdsvis 100 og 200 mio. til Klimapuljen," skriver ministeren og oplyser, at puljen vil vokse til 500 milioner i 2012.

Til sammenligning er regeringens kapitaltilskud til bankerne i den vedtagne Bankpakke II på 100 milliarder kr.

Samråd om klimabistand

Klimapulje-beløbet, der vokser fra 100 til 500 mio. årligt, er altså ikke ekstra - 'additionelle' - midler, men penge, der hentes inden for den eksisterende bistandsramme.

Dertil er beløbet meget mindre, end det der ifølge internationale fagfolk og ngo'er ville være Danmarks rimelige andel af den nødvendige klimahjælp. Opgørelser fra bl.a. Stockholm Environment Institute, Folkekirkens Nødhjælp og Greenpeace når beløb i størrelsesorden 6-12 mia. kr. årligt oven i dagens u-landsbistand på godt 14 mia. kr. som det beløb, der afspejler Danmarks del af klima-ansvaret i forhold til de fattige lande.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen skal i dag i samråd i Folketingets Europa-udvalg for at forklare regeringens position op til et EU-finansministermøde på tirsdag om bl.a. klimabistanden som del af forhandlingerne om en Københavns-aftale.

Forud for mødet forlanger SF's Steen Gade, at Danmark definerer en særlig klima- og miljøbistandspulje på 0,5 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) oven i den traditionelle bistand, der p.t. udgør 0,82 pct. af BNI. De 0,5 pct. vil som andel af dagens BNI svare til knap ni mia. kr. i årlig klima- og miljøbistand, dvs. i samme størrelsesorden som ngo'ernes skøn over det danske klima-ansvar.

Fra klimamødet i Bonn siger Troels Dam Christensen, koordinator for de danske ngo'ers netværk 92-Gruppen, at diskussionen om penge til u-landenes klimaindsats står i centrum af de meget trægt flydende forhandlinger.

"Det er vigtigt, at Danmark som værtsland for topmødet til december skaber bevægelse ved at gå foran. Klimaproblemet er et nyt og additionelt problem, der er opstået i verden, og derfor må man også finde nye beløb til at håndtere det. Man kan ikke løse det ved at udhule den traditionelle bistand, som i forvejen halter," siger Troels Dam Christensen.

Han påpeger, at regeringen siden sin tiltræden har skåret den traditionelle u-landsbistand ned fra én pct. af BNI til 0,82 pct. og samtidig helt har nedlagt den såkaldte MIFRESTA-ramme til bl.a. miljøbistand, der frem til 2003 udgjorde ekstra 0,5 pct. af BNI.

"De danske ngo'er har hidtil appelleret om, at Danmark genetablerer en ramme på én pct. til fattigdomsorienteret bistand samt afsætter ekstra 0,5 pct. til miljørelaterede formål. Sådan som klimaproblemet udvikler sig, kan det godt være, at de 0,5 pct ikke er tilstrækkeligt," påpeger Troels Dam Christensen.

En aktuel meningsmåling foretaget af Capacent for Mellemfolkeligt Samvirke fortæller, at 44 pct. af danskerne synes, EU og de rige lande skal betale størstedelen af de udgifter, de fattige lande påføres som følge af klima-ændringerne. 24 pct. er uenige.

Klima- og energiminister Connie Hedegaard var i går til konference i udlandet. Det var ikke muligt at få en kommentar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Industrierne og de store virksomheder må gå foran, - det er det eneste rigtige i betragtning af det ansvar de har og har haft gennem tiderne.

Undskyld, men jeg kan altså ikke lade være med at pege på at de rigeste, som f.eks. Mærsk der har tjent rigtigt pænt på snedig viis, - og som forurener mere end hele Danmark tilsammen, - og som vist heller ikke betaler så meget skat så det gør noget, men slipper med at "give gaver", som vi andre så er forpligtigede til at betale til vedligeholdelsen af.. Nå, jeg skal nok stoppe her..

Vil bare slå fast at de syndere der kunne synde frit her før og ikke kan mere, bare flytter sig andre steder hen og synder videre.
Så det er måske mere et spørgsmål om at have en overordnet politik på verdensplan, end bare nede i lille EU.
Det er rimeligt at det er de industrier og virksomheder der forurener der betaler.
Og selvfølgelig skal Danmark også betale, incl. alle danske virksomheder!