Baggrund
Læsetid: 7 min.

Danmarks Radio svigter udlandsstoffet

Udlandsstoffet på DR bliver i stigende grad hældt over i nicheprogrammer på DR2 og P1, mens dækningen på TV-Aviserne nedprioriteres. På TV-Avisen 18.30 er den perspektiverende udenrigsreportage helt afløst af populistisk konceptjournalistik, lyder det fra korrespondenter, journalister og tillidsmænd på DR, der mener, stationen svigter sin public service-forpligtelse
Danmarks Radio beskyldes for at se stort på public service-forpligtelsen, fordi man i al for ringe grad retter kamera-linserne mod verden uden for Danmark.

Danmarks Radio beskyldes for at se stort på public service-forpligtelsen, fordi man i al for ringe grad retter kamera-linserne mod verden uden for Danmark.

FREDERIC J. BROWN

Indland
8. juni 2009

Udlandsdækningen på TV-Avisen møder nu hård intern kritik fra en lang række korrespondenter, journalister og tillidsmænd på DR Nyheder. De oplever, at den seriøse dækning af udlandsstoffet i stigende grad er blevet skubbet over i reservater på DR2 og P1, mens det nedprioriteres i de store TV-Aviser. Navnlig 18.30-udsendelsen har helt opgivet den grundige og perspektiverende udenrigsreportage til fordel for populistisk konceptjournalistik, lyder det.

"Blandt medarbejderne på udland er der en fælles oplevelse af, at udlandsstoffet er blevet kraftigt nedprioriteret de seneste år. Den mere sammenhængende, analyserende og kontinuerlige dækning er reduceret til hurtige fillers og tilfældig nedslagsjournalistik," siger koordinerende tillidsmand på DR Nyheder, Dines Boertmann.

Han bakkes op af TV-Avisens korrespondent i Washington, Steffen Gram.

"Vi har oplevet en intern nedprioritering af udenrigsredaktionen og dens faglighed. Det afviser cheferne ganske vist. Men jeg tror ikke, du kan tale med ret mange udlandsjournalister på redaktionen i København, der ikke har haft samme oplevelse," siger han.

Siden omlægningen af TV-Avisen i 2006 har den journalistiske formidling og prioritering været underlagt en øget grad af målgruppestyring, der indebærer brugen af såkaldte arketyper. TV-Avisen 18.30 bejler til 'Birthe', en 49-årig hjemmesygeplejerske, der bor i Vejle og interesserer sig for det nære og hjemlige. Mens TV-Avisen 21.00 er tilpasset den 35-årige 'René', der er selvstændig, bor nord for København og i højere grad interesserer sig for det abstrakte og fremmede.

Koncepterne er af DR's ledelse blevet udlagt som en succes, fordi de har formået at hente nogle af de tabteseertal tilbage fra TV 2 Nyhederne - et af Kenneth Plummers erklærede mål, da han tiltrådte som DR-generalsekretær i 2005.

Men den seermæssige succes er ikke kommet uden omkostninger, lyder det nu fra TV-Avisens egne folk. Den stramme konceptstyring forhindrer nemlig flere væsentlige udlandshistorier i overhovedet at blive fortalt.

"Koncepterne spreder sig i øjeblikket som mæslinger i en børnehave på bekostning af den solide reportage og interviewene med de ansvarlige," siger TV-Avisens korrespondent i Bruxelles, Mette Fugl.

"Der er blevet for lidt plads til at høre de professionelle debattører og beslutningstagere, fordi vi hele tiden skal så meget 'i øjenhøjde'. Selvfølgelig skal vi også ud og snakke med de mennesker, hvis hverdag bliver berørt af de politiske beslutninger. Men der er gået for meget Hr. og Fru Hakkebøf i den," siger hun.

En undersøgelse, som lektor på Journalisthøjskolen Flemming Svith står bag, viser, at casehistorier i dag dominerer hvert femte indslag i TV-Avisen.

"Det er det samme antal som i 19-Nyhederne på TV 2. Så hvis DR's selvopfattelse tidligere betød en forskel til TV 2, viser undersøgelsen nu, at den er udlignet - i hvert fald hvad angår casebaserede historier," siger han.

Dage uden udlandsnyt

TV-Avisens korrespondent i Beijing, Jan Larsen, er en af de journalister, der har mærket de ændrede vilkår for udlandsstoffet. Nedprioriteringen er til at tage og føle på, mener han.

"For at sige det rent ud mener ledelsen ikke, det kan interesserede folk i Danmark, hvad der sker ude i verden. Derfor får indlandsstoffet lov til at fylde mere og mere," fortæller han.

Ifølge kilder på TV-Avisen, som Information har talt med, er der dage, hvor 18.30-udsendelsen udkommer uden én eneste udlandshistorie, ligesom den store 12-radioavis på P4, der har omkring en million lyttere, også ofte er blottet for udlandsstof.

"Det er helt uforsvarligt, at vi som den type medium, vi er, kan slippe af sted med den slags. Men det bliver styret fra chefredaktionen i DR, som er ekstremt lytter- og seertalsfikseret og påstår, den kan måle, at det ikke interesserer vores lyttere og seere," siger en kilde i DR Nyheder til Information:

"Men selv om du kan afholde en fokustest med en gruppe lyttere fra Hørning, der lige den dag, de bliver spurgt, ikke synes, der er noget udlandsstof, de kan relatere til, så er det ikke et argument, der kan retfærdiggøre, at man udmønter koncepter, så udlandsstoffet reduceres til en ren parentes, bliver meget sensationspræget eller helt udelukket fra udsendelserne. Vi har et publicistisk ansvar, som vi dybest set ikke lever op til lige nu. Det er stort set umuligt at få en udenrigspolitisk historie på 18.30'eren eller på P4-radioavisen."

Selv under den netop overståede valgkamp op til Europaparlamentsvalget har udlandsdækningen været yderst beskeden i TV-Aviserne 18.30. Tirsdag den 26. maj handlede blot ét af i alt 13 indslag således om verden uden for Danmark: Et to minutters indslag om krisen i den tyske bilindustri, klemt ind mellem historien om en psykisk syg mand fra Næstved, der havde begået selvmord i et tigerbur, og en nyhed om genforeningen af popgruppen Aqua.

"Der er en populisme i vores dækning, som om dem, der udtænker koncepterne og lægger strategierne, tror, at seerne ikke også er parate til de seriøse historier," siger Steffen Gram:

"På TV-Avisen har man indført et mantra, der hedder, at den store historie skal fortælles igennem den nære. Men ofte ender vi med at tale ned til vores seere, fordi vi bliver i eksemplet og ikke får perspektivet med. Det er et problem, for det svækker vores troværdighed, og seerne kan med rette sige: I giver os ikke forklaringerne, I giver os ikke konsekvenserne, I giver os kun eksemplerne."

Dermed er der fare for, at TV-Avisen ender med at undervurdere sine seere, mener Mette Fugl.

"Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, folk kalder familien ind fra grillen, når der er et indslag om konvergenskriterier i EU. Men jeg er helt sikker på at alt stof, også EU-stof, kan formidles interessant og provokerende, uden at vi nødvendigvis skal ned i den laveste øjenhøjde. Derfor er det på tide, at vi nu standser op og tænker over, hvor vi er på vej hen," siger Mette Fugl, der understreger, at den opfordring ikke kun er tiltænkt hendes egen arbejdsplads, men journalistikken i al almindelighed.

"Det handler om den dødskamp, journalistikken generelt befinder sig i. En dødskamp, hvor fagligheden er ved at blive meget syg," siger hun.

Mærkeligt paradoks

Ifølge udlandsjournalist på DR Nyheder Jørgen Laurvig rummer den nedprioriterede udlandsdækning et mærkeligt paradoks:

"Vi lever i en til stadighed mere globaliseret verden, hvor vi rejser mere og mere, og hvor ungdommen, som er den målgruppe, vi på TV-Avisen har haft svært ved at få fat i, tænker mere globalt og har større internationalt udsyn end nogensinde. Og alligevel bliver danske medier stadigt mere navlebeskuende i deres dækning af verden."

Som eksempel på udlandsstoffets svære betingelser på TV-Avisen nævner han den stedmoderlige dækning af Afrikakommissionens rapport i sidste måned. 18.30'eren forbigik den i tavshed, mens 21'erens dækning bestod af et 22 sekunder langt 'kort nyt'-telegram.

"Vi sender, hvad der svarer til en Storebæltsbro af sted til Den Tredje Verden hvert år, og en stor del af pengene går til Afrika. Derfor er det en væsentlig begivenhed, når en kommission foreslår, hvordan vi kan bruge vores penge bedre. Det er ikke nok at sige, at Den Tredje Verden bliver dækket på DR2 og på radioens P1, og så sige at man har opfyldt public serviceforpligtelsen. Fru Nielsen i Holstebro, der kun ser TV-Avisen, har også krav på at få at vide, hvordan politikerne bruger hendes skattekroner," siger han.

Public service

Ifølge DR-ledelsen er den journalistiske dækning af udlandsstoffet reelt ikke blevet nedprioriteret, men blot omlagt. Den fremhæver, at DR i dag består af en lang række platforme, der ud over TV-Avisen på DR1 også rummer DR2 Udland, Deadline, P1 Orientering, netnyheder, Update og DAB-radio. Og her er udlandsstoffet rigeligt repræsenteret. Men den argumentation holder kun et stykke hen ad vejen, mener koordinerende tillidsmand ved DR Nyheder, Dines Boertmann:

"Vi har et platformtyranni, som gør, at ligegyldigt, hvad man peger på, så vil man kunne sige: Det har vi dækket på andre platforme. Enten på DAB'en eller på DR2 Udland osv. Men det er DR1, som er vores hovedplatform, og det er dér, vi er identitetsskabende. Så er det fint, at de engagerede kan få deres interesser dækket i smalle programmer på DR2. Men som public service-station har vi også forpligtelser over for det store publikum, så de ikke kun får det, de vil have, men også det, de ikke vidste, de havde brug for," siger han.

Afdelingsforstander i verdenspolitik ved Danmarks Journalisthøjskole, Hans Henrik Holm, har i bogen Meget større end du tror undersøgt klassiske myter om nyhedsforbrugere. Ifølge ham er selve opdelingen af tv-seere i dem, der er lokalt interesserede, og dem, der er globalt interesserede, slet ikke holdbar.

"Folk oplever ikke udland som fjernt på samme måde, som mediechefer er tilbøjelige til at tro, de gør," siger han.

"Tværtimod oplever mange, at de ikke får tilfredsstillet deres interesse for det internationale gennem medierne. Og alligevel går tendensen i nyhedsprioriteringen mere og mere i retning af at hyperlokalisere alting," siger han.

Spørger man Steffen Gram, er forestillingen om mere nærhed og mindre udsyn et journalistisk vildskud, der i værste fald risikerer at kollidere med DR's public service-forpligtelser.

"Hvis vores nyheder på TV-Avisen ikke er anderledes end de kommercielle tv-stationers nyheder, hvorfor skal vi så have public service? Vi skal jo netop være garanten for det kvalificerede og ikke-populistiske. Vi må endelig ikke tale ned til vores seere. Men vi må heller ikke undervurdere dem. Og i mine øjne lever vi først op til vores public service-forpligtelser, når folk, efter at have set en TV-Avis, siger: Der fik vi noget, vi ikke fik andre steder. I det øjeblik, folk anser os for blot at være én station blandt mange, har vi fejlet."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Christensen

TV avisen er en skandale, men på den anden side må jeg jo bare akceptere, at de ikke ønsker mig som seer.
Men er der andre end mig, der synes at DR2 Udland kl.19:30 er blevet en anelse mere plat og populistisk de sidste måneder.

Christel Gruner-Olesen

Niels Christensen
du har ret, man tror ikke at, det kan blive værre
TV avisen ligner efterhånden et praktiksted for ottendeklasses elever -
her er det en fordel at være " af anden etnisk herkomst end dansk " - man slår over på en anden station - og vupti verden kommer ind i stuen

Hugo Barlach

DR's ledelsesprincipper: en ren Otto Leisner...

Med venlig hilsen til protesten. Idet noen' af os jo er blevet henvist til Information for at undslippe DR's Kosmetikafdeling og den generelle ugemagasins-agtige Omklædningsforening DR. Det - er skisme skrapt, hvaba?

Tak for Information ;-)

"Siden omlægningen af TV-Avisen i 2006 har den journalistiske formidling og prioritering været underlagt en øget grad af målgruppestyring, der indebærer brugen af såkaldte ARKEtyper."

----

Det var jo bla.a. det jeg påpege i en anden tråd -
TV-journalisterne ævler hellere løs i timevis om astrologi - fremfor at opfordre befolkningen til at forene sig og gribe til våben !

Blandt de mange lærde herinde ku' det synes MEGET useriøst at tale om astrologi - men den er jo nok nærmest ARKEtypen på lige netop det Marx omtalte som: Falsk bevidsthed.

Formodentligt behøver man blot at afskaffe al kristendom - så forsvinder også astrologien "automatisk".

Ole Falstoft

'DR2 udland' er en skandale. Det præsenteres som et sted hvor man går i dybten med udlandsjournalistikken. Og hvad får man så? På en halv time spurter man gennem 4 - 6 indslag altså gennemsnitlig 5 minutter til hver. Dybteborende? TV værten snakker så hurtigt for at nå det til tiden, at man sidder og bliver helt ængstelig som seer for, om de nu når i 'mål' til tiden
eller om de snubler over et knudret navn lige for 'målstregen' - det er et held hvis man husker et ord af hvad der blev sagt efter udsendelsen
Og så har man valgt en teknisk discountløsning hvor journalisterne taler via, hvad der ligner en dårlig mobiltelefon linie med utydelige og hoppende billeder, hvor lyd og billede er helt ude af synk. Hvorfor tror DR at man gider se på sådan noget l....?

Søren Kristensen

"Et to minutters indslag om krisen i den tyske bilindustri, klemt ind mellem historien om en psykisk syg mand fra Næstved, der havde begået selvmord i et tigerbur, og en nyhed om genforeningen af popgruppen Aqua."

Klemt inde? To minutter er altså laaaaaaaaaaang tid i tv. I øvrigt synes jeg der rigeligt med udlandsstof på DR-2 hvor Deadline nok skal trække langhalm på det som DR-Udland ikke når at får med. Endelig er der jo 2. sektion til at samle op evt. løse ender. En mand der begår selvmord i et tigerbur og Aquas genforening er altså ikke hverdagskost. Det er derimod krisen i den tyske bilindustri. Så altså: spis lige brød til.

Er seer- og lyttertal det eneste parameter for succes i DR?

For så er det ikke svært, at regne ud hvad vej det går "En milion fluer kan ikke tage fejl - spis l..."

DR 2 udland er kun sat i luften for at legitimere en kvanitativ dækning af udlandsstoffet på tv. Det går som regel galt i starten af deres indslag, når de spørger "Hvad skriver de lokale medier om x?" istedet for at interviewe en lokal aktør med meninger og holdninger.

Public service kontrakten trænger til et eftersyn. Kvalitative målepunkter tak.

Svend Erik Sokkelund

Fruen & jeg har levet i snart en snes år uden tv og boulevardpresse. P1 og Information dækker hovedparten af nyhedsbehovet, så vi er dejlig fri for at sidde og bande over flimrende billeder og overfladisk, lokalt navlepilleri

Men man kan indimellem blive betænkelig over den form for kulørt & personfikseret nyhedsdækning, et flertal af befolkningen åbenbart foretrækker.
Det må da lige være efter Pias mølle...

Er de store mediers forbandede pligt ikke at gøre det svære tilgængeligt og forståeligt, uden at tale ned til folk? Eller handler det bare om at lefle for den laveste fællesnævner og få så høje seertal som muligt?

Hvad med lidt kvalificeret udsyn! Der er en hel verden derude.

Søren Kristensen

Jeg glemte helt at nævne at der jo også er "The Daily Show", som dækker stort set hvad der værd at vide om amerikansk inden og udenrigspolitik. Man savner bare den danske udgave "Tjenesten", men det er vist ikke lige denne tråds anliggende.

Niels østergård

Heldigvis er det jo frivilligt om man gider bruge sit liv på at glo på Pias mølle der maler. Vi har vel det TV og de politikere vi fortjener?

Mona Blenstrup

Hvis man ser på dækningen af de ting der foregår i EU regi, og som kommer til at vedkomme os i høj grad, og sammenligner denne mangelsfulde information med vejrudsigten, så bliver man forbavset.

Alle nyhedsudsendelser i både tv og radio nationalt og regionalt omfatter en udførlig vejrudsigt.

Så vejret er vigtigere end, hvilken lovgivning og debat om samme, som vi skal leve med og under.

Eller er det kun mig der ikke hele tiden sejler med bind for øjnene og derfor har brug for vejrmeldingerne konstant?

Søren Kristensen

Deadlinge omfatter, så vidt jeg husker, ikke nogen vejrudsigt. Men det er nok fordi vejret om natten kun vedkommer de færreste. Til gengæld er intet vigtigere end netop vejret om dagen, for uden en konstant opdatering aner man ikke om der overensstemmelse mellem det vejr man selv oplever og det man kan se i fjernsynet. Heldigvis passer det som regel overens og hvis man følger godt med bliver man også orienteret om vejret et stykke ud i fremtiden, hvilket har den fordel at man kan lægge sine planer derefter. F.eks. kan man finde sine gummistøvler frem allerede før det begynder at regne og det er en stor fordel hvis man hører til dem for hvem tiden er kostbar. Og for hvem er tiden ikke det? Når det gælder udlandsstoffet er det på samme måde vigtigt at man kan orientere sig om vejret i fremmede lande allerede før man tager på ferie i dem, så man får pakket sin kuffert på den helt rigtige måde.

Robert Kroll

Heldigvis har vi bl a BBC og CNN samt internettets udbud, så DR'sinternationale nyhedsformidling - som bestemt er ringe og lidt forudindtaget når den er der - bliver mindre og mindre væsentlig.

Med de seere DR har tilbage, så passer de underlige nyhedspolitikker sikkert udmærket. Det er blot underligt, at den faglige stolthed i DR får lov til at lide en så stille og upåagtet død.

Mikkel Sørensen

Ligesom Sokkelunds har vi i mange år ikke anvendt fjernsyn, og ejheller radio, i privaten.

Jeg kan kun anbefale dette; det fysiske og det psykiske helbred har godt af det, og læsning er aligevel laaaaaangt mere effektivt og hurtigt som selvoplysningsmiddel, både i bredden og i dybden. Og man får bedre mulighed for at tænke selv.

Sagen er jo med disse medier at de overhovedet ikke egner sig til information. Derimod er de (ligesom film) fortrinlige til følelsesmæssig manipulation. Hvoraf den politiske fokus.

Jeg aner ikke hvad DR laver, og jeg er lykkeligt ligeglad. Luk lortet!

Frede Møller-Jensen

Jeg har for mange år siden opgivet at få en fornuftig orientering gennem TV.
Indtil for få år siden var Radioavisen på P1 en fortrinlig nyhedskilde.
I dag er både timenyhederne og de større nyhedsudsendelser reduceret til en oplæsning af tåbelige undersøgelsesresultater og intetsigende ”bagsidehistorier”.
Før Internettet var man henvist til kort eller mellembølgeradio, hvis man ville høre seriøse radionyheder fra udlandet, men via Internettet kan man i dag ”shoppe” radiostationer efter kvalitet, både indholds- og lydmæssigt
Prøv nogle af de mange fortrinlige radiostationer i vort sydlige naboland, f.eks. Deutschlandfunk, eller NPR i USA eller BBC World Service, så kan man i allerhøjeste grad høre og mærke kvalitetsforskellen.
Og den er ikke i DR´s favør!

Mona Blenstrup

Robert

I den forbindelse glemmes de borgere, der ikke kan bruge CNN eller interenetttet.

De gamle samfundsborgere, der ikke har lært engelsk og ikke kan bruge en pc bliver helt kørt bagud.

synes du, at de skal "nøjes med" fordi du finder dem "underlige"?

Lidt respekt for vores forældres forældre min herrer.

Jeg kan kun give Sokkelunds m. fl. ret.

Tænk, at DR tillader sig at opkræve penge for l.....!

For nylig modtog jeg et brev om hvad jeg går glip af ved ikke at kunne se tv - blandt andet:

"- Danmarks mest sete underholdnings-tv - fx. X-Factor med over 2,2 mio. seere.
- En stærk reklamefri nyhedsdækning både på radio, tv og internet."

Jamen er det ikke mageløst :-)

Jeg blev nødt til at svare DR, at statistikker jo kan misbruges til mange ting.

At 2,2 millioner ser X-faktor siger jo ikke noget om kvaliteten af programmet, men snarere at seerne er blevet ukritiske af at blive stopfodret med ligegyldige udsendelser.

Det DR i brevet til mig kalder ’tilbud’ er lige præcis det udvalg som var medvirkende til at jeg skaffede mig af med mit fjernsyn, og jeg anskaffer mig ikke et igen før seertal og laveste fællesnævner ikke længere styrer sendefladen.

For 10 -20 år siden, da der stadig var bogmagasiner, klassisk musik, kritisk journalistik og tankevækkende dokumentarprogrammer var tv se-værdigt.

Det nuværende udvalg er ikke for folk over 60 år med den kritiske sans i behold og forstand mellem ørerne.

Jeg kan sagtens nøjes med P1, selvom jeg gerne vil være HELT FRI for ALLE religiøse programmer og de mange genudsendelse og gerne vil have det 'gamle' P1 tilbage med oplysning, samfundsdebat og kritisk journalistik i højsædet. – Orientering er efterhånden det eneste program der holder den tradition i hævd.

Samt 'den 2 radio'.

Jeg afhændede mit TV da den fladpandede amatørunderholdning med et skrigende publikum blev normen fredag aften, genudsendelserne tog overhånd og feel-good-nyhederne afløste den kritiske journalistik i tv-aviserne.

DR bør give seere og lyttere det de ikke tror at de vil have i stedet for at konkurrere med TV2 om det mest platte. DR skal være public service kanalen med den høje kvalitet og også smalle programmer, som det var før i tiden.

Mikkel Sørensen

Mona, mange ældre er da gode læsere, så hvis de har adgang til varierede, aktuelle tryksager burde det behov kunne dækkes.

Især fjernsyn (men også radio) er kun usund underholdning, og det er alt for farligt at overlade den slags til magthaverne. Specielt hvis man misforstår dem som egnede til "public service".

Mona Blenstrup

Mikkel

Nå jeg tror nu nok at du glememr noget vigtigt.

Dels koster de der tryksager en masse og pensionen er ikke høj for de svageste pensionister.

Og dels er der mange af den, der ikke rent fysisk orker eller kan læse.

Husk jeg taler om de svageste og med ubemidlede.

Og mange gamle, har en indgroet tradition med radioavisen/tv avisen som nyhedsbringer. Det skal de ikke hånes for, som jeg læser Roberts indlæg.

Vi har mistet vores vagthund og står kun med halen tilbage og venter på at det hele så bliver værre!
Vi er i finanskrise pga der blir printet for mange penge og konsumer kulturen er gået amok og krige er blevet små notitser, folk får psykiske ar af alle de psykofarmica der blir givet på grund af almindelig nedtur over situationer alle mennesker går igennem..
Vi graver et kæmpe hul der er fyldt af intolerance, ignorance og passive mennesker der gør hvad andre siger og ikke gider lave mad til sig selv:) Spændende

Steen Rasmussen

El Pais har lidt mere nuanceret og med større engagement end andre vestlige medier beskrevet baggrunden for det oprør, der har stået på i Peru i mere end to måneder nu, hvor 5000 oprindelige indianere fordelt over mere end 60 stammer, har gjort oprør over for den peruvianske regerings ændringer af forvaltningen af junglen, hvor indianeren altid har boet. Lovdekret nr. 1090 i den peruvianske lovgivning, kendt som jungleloven, ændrer ”skovloven” af 2000, og blev godkendt den 28. juni 2008 som del af en større lovpakke, der var formuleret af den peruvianske regering for at imødekomme de betingelser, der ligger i en nyere frihandelsaftale mellem USA og Peru.

Regeringen (den peruvianske) påstår, at undermineringen af skovloven af 2000 har til formål at regulere og føre tilsyn med forvaltningen af det bæredygtige i udnyttelsen af junglen, ved bl.a. også at give tilskud til økoturisme og junglens bevaring gennem myndighederne under landbrugsministeriet.

Indianerne, som har anket loven til landets ombudsmand, som foreløbigt har givet dem ret og bragt loven for landets forfatningsdomstol, hævder heroverfor at lovgivningen er formuleret med det formål at fremme private initiativer i junglen, bl.a. udenlandske firmaers jagt på naturressourcer, herunder gas og olie.

Lovens midlertidige suspension er en indikation på, at indianerne både har demonstreret at de har reel politisk magt, og at de har en god sag i forfatningsjuridisk forstand.

http://www.elpais.com/articulo/internacional/Peru/suspende/ley/provoco/d...

Den internationale presses dækning af indianernes protester, og især DRs tidlige dækning af oprøret, hvor man slet skjult forsøgte at identificere indianernes oprør med venstreorienterede ekstremisters ideologisk betingede terrorvirksomhed, hænger som en tyk stank omkring mediernes performance i den sammenhæng.
http://www.information.dk/191069#comment-137590

Men nu, hvor indianerne måske får ret af landets forfatningsdomstol og beskrivelsen af nedslagtningerne af indianerne i deres legitime oprør ikke længere kan holdes tilbage, vil medierne sikkert hurtigt glemme sine første forsøg på at italesætte og pervertere billedet på indianerne og den situation de befinder sig i.

USA's eksplicitte forsøg på at få fingrer i olie, gas og andre ressourcer i junglen i forbindelse med indgåelsen af frihandelsaftalen med Peru, på trods af hensyn til miljø, mennesker, klima og internationalt anerkendte normer, og den siddende peruvianske regerings underdanighed herover for, får de mange flommeord om hensyn til miljø, oprindelige mennesker og klima til at sætte sig som det afslørende fedt sekret omkring de kære mediers performance og åh så objektive beskrivelser.

Helt utilsigtet kommer DR, Reuters Bureau og andre af den internationale ”nyhedsformidlere” til at fremstå som det, de er; dybt engageret og perverse i deres forsøg på at fremme de store forblommede billeder på ”frihandelens velsignelser og nødvendigheden af at forbruge og svine sig ud af de problemer, den selvfede bærme af overforbrugende og selvretfærdige rige svin skaber for sig selv og alle andre med sin livsstil”.

Det stiltiende krav om altid at formulere sig pænt står i så skingert misforhold til den realitet mediernes performance har til formål at dække over og undskylde.

www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-51.pdf