Baggrund
Læsetid: 6 min.

Dansk indeni, pakistansk udenpå

De er født i Pakistan og har levet en god del af deres liv der. Men Huma og Malik Nasar er danske. De elsker at leve i et frit og åbent land, hvor man kan tale om sex, homoseksualitet og følelser uden at miste respekten for hinanden
Indland
1. juli 2009
Malik Nasar er 60 år. Han arbejder som sprogkonsulent for Statsbiblioteket i København og freelancer som journalist for DR. Huma Nasar er 48 år og arbejder som pædagog-medhjælper i en børnehave i Bagsværd. De er begge født i Pakistan, og sammen har de sønnen Daud.

Malik Nasar er 60 år. Han arbejder som sprogkonsulent for Statsbiblioteket i København og freelancer som journalist for DR. Huma Nasar er 48 år og arbejder som pædagog-medhjælper i en børnehave i Bagsværd. De er begge født i Pakistan, og sammen har de sønnen Daud.

På et lille kontor i en lejlighed i Bagsværd sidder Malik Nasar og taster løs på en syv år gammel computer med Windows 98. De runde briller sidder helt tæt ind til ansigtet, og han er bøjet frem over tastaturet. På skærmen toner små buer og prikker frem fra højre mod venstre. Tegnene strækker sig opad i en sælsom dans af vimpler og sløjfer. Malik er ved at skrive en nyhedsartikel på urdu.

På væggen foran ham hænger der gamle familiebilleder fra Pakistan og højere oppe et citat fra Koranen sirligt kalligraferet af hans kone Huma Nasar. Hun er kommet med te og sidder ved siden af ham. Det er hende, der har skrevet kladden til den artikel, som Malik sidder og taster ind.

I fællesskab har de to en nyhedshjemmeside, som holder urdutalende indvandrere og flygtninge opdateret om danske nyheder.

De arbejder begge to på fuld tid og driver hjemmesiden i fritiden. Men den er blot ét af mange projekter, de to har i fællesskab. Ingen af dem har intentioner om at vende tilbage til Pakistan. De vil blive i Danmark og fortsætte med at udleve deres drømme og ideer. I Danmark kan man nemlig trygt drømme videre, selv om man bliver gammel.

En verden til forskel

Huma og Malik Nasar er begge født og opvokset i Pakistan. Malik tog som nyuddannet journalist i 1972 til Danmark for at hjælpe sin bror med at udgive avisen Pakistans Stemme for herboende pakistanere.

I 1996 kom Huma til landet. Maliks kone var ikke bange for at forlade Pakistan, men glædede sig til at se en ny del af verden.

»Inden jeg skulle op til Malik i Danmark, læste jeg så mange turistbøger om landet, som jeg kunne få fat i. Da vi ankom, kunne jeg genkende flere bygninger i København og fortælle Malik om dem,« siger Huma. De griner begge to, taler lidt i munden på hinanden og blander flittigt dansk og engelsk.

Engang imellem kan Huma ikke huske et bestemt ord. Så siger hun det på urdu og Malik afslutter sætningen for hende.

»Vi har aldrig været i tvivl om, at Danmark var det rette sted for os. Det er blevet vores andet hjemland. I Pakistan kunne vi aldrig tale frit. Vi holdt vores tanker for os selv. Alting var så tabuiseret. Sex, homoseksualitet, følelser. I Danmark kan man snakke om alt. Vi siger tingene, som de er, uden at miste respekten for hinanden. Vi er blevet mere åbne og ærlige,« siger de på skift.

Malik indrømmer, at han et par gange har tænkt på, om de en dag skulle flytte tilbage til Pakistan, men hver gang er de kommet frem til, at de skal blive i Danmark. Hovedsageligt fordi de er mere fremmede i Pakistan end i Danmark, føler Huma.

»Vi har jo ikke boet der i mange år. I Pakistan bliver vi betragtet som udlændinge, selv om vi taler det samme sprog. Vi har forandret os meget og er på mange punkter blevet mere danske end pakistanske,« siger Huma.

Malik kommer med et eksempel fra deres nyhedshjemmeside. De skrev engang en lang artikel om homoseksualitet, hvor de forklarede, at det var helt normalt og også forekom blandt pakistanere.

»Vi blev ringet op af mange vrede herboende pakistanere, der ikke kunne forstå, hvorfor vi skulle skrive om sådan noget, når det nu ikke var rigtigt. Der var ingen homoseksuelle pakistanere. De sagde, at det ikke fandtes blandt os,« fortæller Malik.

Han ser det som er et tydeligt eksempel på, at hans og Humas tankegang har forandret sig i Danmark.

I arbejdsværelset ligger der en stak aviser i en sirlig bunke. Information, Politiken og Jyllandsposten, samt MetroXpress og Urban. Det er dagens aviser, som Huma og Malik har pløjet sig igennem efter arbejde.

Citatklip fra alle aviser

En lille bunke artikler er klippet ud og ligger på skrivebordet. Det er de udvalgte nyheder, der er blevet oversat til urdu og skal med i dagens netavis. Der er små røde overstregninger og cirkler omkring bestemte afsnit. Malik understreger, at aviserne selvfølgelig citeres, så læserne ikke er i tvivl om, hvor nyheden kommer fra.

Ovenpå computeren ligger der et lille headset med en mikrofon. Det bruger de til at indtale dagens nyheder, som de så lægger ud på hjemmesiden.

»En del urdutalende kan ikke læse og ville blive udelukket fra at følge med i de danske nyheder, hvis ikke vi indtalte dem,« forklarer Malik. Det gør han og Huma derfor troligt hver aften omkring midnat.

»Vi har mere end 1.200 læsere om dagen, så interessen er stor. Der er jo også cirka 45.000 urdutalende i Danmark. En af Pakistans største nyhedssider henviser ofte til vores hjemmeside, når de skriver om Danmark. Det er vi virkelig stolte over,« siger Malik.

De understreger, at de ikke har reklamer på hjemmesiden og ikke modtager nogen form for betaling.

»På den måde er vi uafhængige af politiske partier eller økonomiske interesser,« siger Malik med et grin.

Huma tilføjer, at det selvfølgelig også begrænser hjemmesidens størrelse, når det hele foregår på frivillig basis i fritiden. Hun forklarer, at de bruger cirka fire timer dagligt på hjemmesiden. Mere er der ikke tid til, når de også skal passe deres arbejde.

Alligevel har de masser af planer og projekter, som bare venter på, at der er tid. Og de har ingen intentioner om at stoppe, når pensionisttilværelsen rammer dem. De vil begge to blive ved, så længe de orker det, men de ved også godt, at der kommer en grænse.

»Selvfølgelig kommer der et tidspunkt, hvor vi ikke kan mere. Måske bliver en af os alene, eller vi bliver syge, men så tager vi den derfra,« siger Malik.

Ingen af de to er bange for at blive gamle i Danmark. Efter pakistansk tradition er det børnene, der skal tage sig af de gamle forældre, men hverken Huma eller Malik kunne forestille sig, at deres søn, Daud, skulle tage sig af dem.

Vi er en del af systemet

Det kunne de aldrig finde på at bede ham om.

»Vores søn har sit eget liv. Det er da et åndssvagt krav, at han skulle flytte hjem for at tage sig af os,« siger Malik og suppleres af Huma:

»Vi passer på hinanden og er hinandens hænder og fødder. Vi skiftes til at lave mad, rydde op og vaske tøj. Det er selvfølgelig ret atypisk for pakistanere, at manden hjælper til i huset, men vi arbejder jo begge to. Vi klarer os selv.«

Malik og Huma ved godt, at mange pakistanere er bange for at komme på plejehjem og blive ladt alene, men det bekymrer ikke Malik. Hvis plejehjem en dag skulle komme på tale, er han klar.

»Dengang Anker Jørgensen kom på plejehjem, fik jeg tårer i øjnene. Ikke fordi det var synd for ham, men fordi vi har et system, der tager sig af mennesker. Hvis jeg en dag ikke kan mere, jamen, så er jeg klar til at komme på plejehjem,« siger Malik.

Huma kigger bebrejdende på Malik og peger på ham med en bestemt finger.

»Jeg synes bare, vi skal blive hjemme. Vi skal ikke på plejehjem, vi skal passe på hinanden,« siger hun og griner.

»Men vi vil gerne være en del af systemet, ligesom systemet skal være en del at os,« siger Malik.

»Vi er allerede en del af systemet,« konstaterer Huma og skubber blidt til ham.

Huma og Malik Nasars fælles nyhedshjemmeside på urdu kan findes på følgende adresse: www.urduhamasr.dk

Serie

Alderdommen i et fremmed land

Seneste artikler

  • 'Vidunderligt at blive gammel i Danmark'

    2. juli 2009
    Sonja Vesterholt finder alderdommen skræmmende, men så længe hun tænker fremad, kan hun ikke mærke den. Hvis den endelig skulle komme, er den langt at foretrække i Danmark frem for Rusland
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Chris David Bonde Henriksen

God historie. Hvorfor hører vi ikke oftere beretninger om succesfuld integration i Danmark.

Det er givetvis mere normen end de kedelige historier om kriminalitet etc., men det er de sidste,som får lov til at sætte dagsordenen i debatten.

Morten Pedersen

Befriende at komme bag klicheerne og møde åbne givende personer i den kasse der nemt bare hedder "indvandrere fra muslimske lande".
Virkeligheden er mere nuanceret end den kasse-tænkning vores hjerner virker til at falde i konstant.