Nyhed
Læsetid: 4 min.

Danskerne: EU-politikere taler ikke vores sag

Over halvdelen af vælgerne føler sig ikke repræsenteret af de danske EU-politikere, viser ny måling. En stor del af de unge ved slet ikke, hvad de skal svare, når det handler om Europa-Parlamentet
Det socialdemokratiske EP-medlem Christel Schaldemose beklager parlamentarikernes høje diæter, som er med til at sætte hele EU i et dårlig lys.

Det socialdemokratiske EP-medlem Christel Schaldemose beklager parlamentarikernes høje diæter, som er med til at sætte hele EU i et dårlig lys.

Claus Bech

Indland
4. juni 2009

Der er ikke meget repræsentativt demokrati over Europa-Parlamentet. I hvert fald føler over halvdelen af de danske vælgere sig ikke repræsenteret af deres politikere i EU. Det viser en meningsmåling, som Capacent har lavet for Information. Og det er et stort demokratisk problem, mener EU-forsker og professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Marlene Wind.

"Det afspejler den sædvanlige problematik - at folk ikke ved særlig meget om, hvordan parlamentet arbejder. Danske vælgere mener stadig, at det handler om, at man skal være repræsenteret af en dansker, og ikke om hvilke politiske holdninger kandidaterne står for. Det er et kæmpe problem for demokratiet, for dermed får danskerne ikke det store udbytte af det europæiske samarbejde," siger hun.

Socialdemokraternes Christel Schaldemose genopstiller til parlamentet, hvor hun har siddet de seneste tre år. Hun peger på, at en lav valgdeltagelse samt politikernes relative anonymitet er medvirkende til, at 52 pct. ikke føler sig repræsenteret.

"Og hvis man sammenligner med Folketinget, vil det i sagens natur se anderledes ud. Her skal 179 medlemmer repræsentere 5,5 mio. danskere - der er vi kun 14 til i parlamentet i dag," siger den socialdemokratiske kandidat.

For meget i løn

Både Christel Schaldemose og Venstres kandidat Anne E. Jensen påpeger, at de får mange henvendelser fra borgere og organisationer.

"Hvis jeg følte, at jeg lovgav i et tomrum, ville jeg synes, at det var problematisk, at kun halvdelen føler sig repræsenteret. Men det er mildt sagt ikke tilfældet," siger Anne E. Jensen.

Hun har haft plads i parlamentet i 10 år og oplever, at der er langt større opmærksomhed om det parlamentariske arbejde i EU nu:

"Da jeg startede i '99, måtte jeg selv henvende mig til organisationer i forbindelse med udarbejdelse af lovgivning - det behøver jeg ikke i dag," siger venstrekvinden.

Erfaringen fra tidligere EP-valg viser, at sager om diæter og rejsegodtgørelser kan få de danske vælgerne til at vågne.

Ifølge Capacents måling mener 39 pct. af danskerne, at parlamentarikerne får for meget i løn. Faktisk er lønningerne i dag de samme som for en folketingspolitiker - altså 46.000 om måneden plus omkostningstillæg og godtgørelse til boligudgifter. Men både rejsegodtgørelse og diæter til at dække bolig og bespisning er dog markant højere i EU. Christel Schaldemose har efter eget udsagn ikke brugt alle sine diæter:

"Det kræver, at man bor på firestjernede hoteller og spise på dyre restauranter," siger hun og beklager den nylige lønstigning på cirka 7.000 kr. om måneden, der blev vedtaget for at få afskaffet rejsepenge og dobbeltpension.

"Det var nødvendigt for at få alle lande med på at ændre reglerne. Men jeg så helst, at vi ikke fik den lønstigning," siger S-kandidaten.

De unge ved ikke

Målingen viser også, at det halter for de unge at tage stilling til, hvorvidt de føler sig repræsenteret i parlamentet, eller om MEP'erne får for meget i løn. Gennemsnitligt svarer hver fjerde af de 18-34-årige 'ved ikke' på de otte stillede spørgsmål - det samme gør sig kun gældende for 9,5 pct. af de adspurgte over 56 år.

"Bekymrende," lyder det fra Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor og ph.d. på Institut for Historie ved Aarhus Universitet. Han forklarer de unges manglende interesse for EU med, at unionen startede som et fredens projekt.

"For folk, der kan huske Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig et det europæiske samarbejde et mål i sig selv. Men for de unge kræver det en større grad at overtalelse for at få dem til at interesserer sig for det europæiske projekt. Man kan også frygte, at det er udslag af unges vigende interesse for politik og samfundsforhold generelt," siger Lars Hovbakke Sørensen.

Fred og stigende velstand har ifølge historikeren ført til, at der ikke er lige så mange unge, der føler behov for at engagere sig politisk. "De er mere snæversynede og har fokus på deres eget liv. Det er bekymrende - også fordi mangel på interesse for politik er mangel på interesse for andre menneskers forhold," siger Lars Hovbakke Sørensen.

Han mener, at både uddannelsesinstitutioner, forældre og pressen har et ansvar for at vække de unges politiske interesse til live.

Men ifølge Anne E. Jensen kræver EU-engagementet lidt modenhed:

"Erhvervspolitik og patientrettigheder er næppe noget, der står øverst på de unges dagsorden," siger hun og peger slutteligt på mediernes medansvar.

"Historierne handler hele tiden om, at ingen kender os.

Det er debat om debatten, og det er rimelig trættende. Der er masser af substans at tage fat på," siger hun.

Mens 29 pct. angiver, at de nuværende EP-kandidater er politikere med en særlig interesse for EU, så svarer hver fjerde, at det er udtjente politikere, som belønnes med retrætepost. Marlene Wind påpeger, at der har der været en tradition for, at Europa-Parlamentet ikke havde nogen indflydelse. "Derfor var det en elefantkirkegård, hvor man kunne sende folk ned på aftægt og nyde den gode vin i Alsace. Men sådan er det ikke længere," siger hun og tilføjer: "Det, der karakteriserer de fleste kandidater i dag, er at der er mange unge, der gerne vil noget i parlamentet, og som vil bruge det som springbræt til en politisk karriere."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Kroll

Jeg er ikke utilfreds med kvaliteten af regeringen eller af oppositionen. Der er mange fine talenter i Folketinget.

Men jeg finder kvaliteten af kandidaterne til EU-valget ringe - det er typisk nogen, som er "vanskeligt anvendelige" i dansk politik, eller som skal have et "rart pensionistjob", eller er "ret grønne/våde bag ørerne" eller uden gennemslagskraft. .

Det er fristende at blive væk fra valglokalet.

(Det der med , om lønnen er for stor for EU-parlamentarikerne, synes jeg er en ligegyldig debat - hvis en virkelig talentfuld og erfaren person skal tiltrækkes, så må lønnen være attraktiv. "If you pay peanuts you get monkeys")

Rasmus Nørlem Sørensen

Man fristes jo til at sige: Hvis danskerne gerne vil have at parlamentarikerne "taler deres sag" - jamen så vi jo sørge for at komme til debatmøderne med politikerne, deltage i den offentlige debat om EU og som minimum stemme til valget.

Man kan jo vælge at stemme på en af bevægelserne, der virkelig arbejder hårdt for at gøre EU mere demokratisk og åbent for borgerne.