Baggrund
Læsetid: 3 min.

Ekspert: Regeringens kritik af rigsrevisionsrapport uberettiget

Rigsrevisionens endelige rapport om Lars Løkke Rasmussens (V) overbetaling af privat hospitaler møder skarp kritik fra regerings partierne. Men kritikken holder ikke, mener sundhedsøkonom
Indland
18. juni 2009

Kritikken hagler ned over statsminister Lars Løkke Rasmussen, der politisk set sandsynligvis går fri, fordi Dansk Folkeparti støtter regeringen i sagen. Ifølge den endelige rapport fra Rigs revisionen betalte Løkke som daværende sundhedsminister bevidst 15 procent mere for behandling af patienter, end privathospitalerne selv bad om.

V og K afviser alle anklager og kritiserer i stedet Rigsrevisionen og selve rapporten. Men rapporten holder, påpeger seniorprojektleder ved Dansk Sundhedsinstitut (DSI) Jakob Kjellberg.

»Det er en saglig, sober og veldokumenteret rapport, så rent fagligt er der ikke noget at udsætte på den,« siger Jakob Kjellberg i kølvandet på kritikken, der bl.a. kom fra hovedpersonen selv.

Rapporten bygger på »vildfarelser« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen. En lignende kritik kommer nu fra nuværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), der beskylder Rigsrevisionen for at politisere.

»Rigsrevisionen politiserer ikke bevidst. Men de kommer ud ad en tangent, hvor de sammenblander æbler og bananer,« siger han til Ritzau og afviser, at Lars Løkke Rasmussens har gjort noget forkert.

Venstres Sundhedsordfører Birgitte Josefsen er enig med ham.

»Det er noget ævl, at prisen har været for høj. Realiteten er, at markedet hele tiden har udviklet sig, og dengang kunne man ikke opnå lavere priser,« siger Birgitte Josefsen, der ikke forestille sig, at sagen vil få nogen konsekvenser for regeringen, da Lars Løkke ikke har gjort noget ulovligt.

Rapport holder

Jacob Kjellberg, der har arbejdet med konsekvenserne af det frie sygehusvalg i flere år, afviser kritikken af Rigsrevisionens resultater.

»De ting, som Rigsrevisionen taler om, har vi jo talt om i de sidste par år. Vi har længe syntes, at det så lidt for godt ud at være privathospital.«

Jakob Kjellberg ser ikke argumentet om, at der ikke er begået lovbrud, som en grund til ikke at kritisere.

»De (regeringen, red. ) siger, at loven er blevet overholdt, men derfor kan man jo godt passe på pengene alligevel. Ud over at ting kan være lovlige og ulovlige har man jo nogle overordnede forvaltningsmæssige ansvar for at håndtere og forvalte borgernes skattekroner på den mest hensigtsmæssige måde,« understreger Jacob Kjellberg. Han vurderer, at man godt kunne have fået lavere priser på behandlinger dengang.

»Noget tyder jo på, at hvis man havde lagt sig i selen, så kunne man have fået nogle lavere priser. Det er det, Rigsrevisionen siger, og det er det, vi kan se i forbindelse med det udbud, der er kommet senere. Havde man grebet sagen an på en anden måde, kunne man have fået mere for sine skattepenge,« pointerer han.

DF redder Løkke

Hos oppositionen har man lugtet blod, og kritikken hagler ned over både regering og støtteparti. SF ærger sig specielt over, at Dansk Folkeparti igen spænder et sikkerhedsnet ud under regeringen.

»Jeg har svært ved at se, hvordan man kan blive ved med at holde hånden over en statsminister, der har kastet næsten en milliard ud i den private sektor uden at fokusere på hvilken kvalitet man fik retur,« siger SF-s Jonas Dahl, der er træt af DF-s forudsigelige holdning på området. Hvis det stod til ham, ville han ikke være i tvivl om, hvad konsekvensen af sagen skulle være.

»Det, regeringen har gang i her, er et ideologisk korstog uden sidestykke, og jeg synes det er svært at fortsætte med en statsminister, der så systematisk har være involveret i noget så grotesk,« siger Jonas Dahl.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sofie Hæstorp Andersen, er også oprevet.

»Vi har spildt omkring 900 millioner kroner på at opbygge en privat sektor. De penge kunne være brugt til vores børn, gamle og psykisk syge,« understreger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads Kjærgård

Tja tjo, men lyspunktet er at selv ens gamle far der er glødende DF tilhænger er pi... tosset over det her.
Så det kan jo være at DF høster som de sår til næste valg. Men sørgeligt at der ikke er noget der hedder moral i Danmark mere, der er kun partipolitik. Men ang. privatisering så er der ikke noget nyt i det. Tingene bliver dyre og dårligere i privat regi, man forstår ikke at skatteborgerne accepterer at de ikke får mest muligt ud af deres skattekr.

Robert Kroll

Hvis man skræller de (forudsigelige) politiske tirader væk, så er det selvfølgelig ærgerligt at købe ting for dyrt, og "indkøbschefen" må så stå for skud.

Substansen er beskeden ( 1mia idag er altså ikke så forfærdelig mange penge set i forhold til den samlede finanslov og den årlige skatte-og afgiftsbetaling) - det er mere "princippet" , der er centralt. Så "indkøbschefen" bør sige , at han ihvertfald er ked af det.

! mia svare til ca 180 kr pr dansker - ærgerligt , men ???? Jeg kunne selvfølgelig have købt noget øl eller rødvin for pengene.

Det er netop princippet i dette, der er afgørende, fordi princippet er substansen. 180 kroner pr. dansker ikke er den store sum, men det er heller ikke vigtigt.

Det vil heller ikke være det store afsavn for den enkelte, hvis hver dansker sendte mig - skal vi sige - 10 kroner.