Nyhed
Læsetid: 3 min.

EU-skepsis forener EUs borgerlige

Finanskrise og svigt fra Europas vælgere er begyndelsen på de konservatives æra. Derfor er de britiske konservatives forening med østeuropas højrefløj en snu politisk strategi, siger analytikere
Den britiske leder David Cameron under valgkampen til Europa-Parlamentsvalget. Cameron har efter vlaget stiftet en ny konservativ gruppe i Parlamentet.

Den britiske leder David Cameron under valgkampen til Europa-Parlamentsvalget. Cameron har efter vlaget stiftet en ny konservativ gruppe i Parlamentet.

Stephen Hird

Indland
24. juni 2009

Sammen havde de 264 mandater, nu har de 319. Lederen for de britiske konservative David Cameron blev kritiseret for at svigte sit bagland, da han efter EP-valget brød med Europa-Parlamentets kristendemokrater (EPP) for at stifte en ny gruppe. Camerons nye gruppe, de europæiske konservative og reformister (ECR), rummer nemlig mandater fra den yderste højrefløj.

Men de to grupper vil sagtens kunne samarbejde. Nu blot med flere mandater til at gennemføre konservativ politik, siger professor i politologi ved London School of Economics, Poul Kelly.

»Camerons gruppe vil ikke blive marginaliseret, fordi han nu samarbejder med højrefløjen. David Cameron er EU-skeptiker og med nye mandater i ryggen vil det være lettere for ham at samarbejde med EPP end at arbejde inden for EPP, hvor der også er en fløj af EU-begejstrede.«

Fra midten til yderste højrefløj har gruppen for Europæiske Konservative og Reformister (ECR), der formelt blev stiftet i går, i alt 55 mandater fordelt på otte lande. Og de har et fælles projekt ikke mere EU, udtalte ECRs leder, Timothy Kirkhope, i går.

»Vi er spændte på denne udvikling i europæisk politik. Vores gruppe vil kæmpe for en stærk centrum/centrum-højre, men ikke-føderalistisk fremtid for EU. Vi har allerede deltagere fra otte lande, men forhandlinger foregår stadig, og vi tror, at flere vil være interesserede i at slutte sig til os i den nærmeste fremtid,« siger Timothy Kirkhope.

ECR arbejder for 'nationalstatens suverænitet', og de er i 'opposition til EU-føderalisme'. Dermed indvarsler gruppen en ny æra i europæisk politik, mener Hugo Brady, analytiker i tænketanken Centre for European Reform (CER).

»Vi er netop gået ud af et årti med politisk og økonomisk stabilitet, hvor alle europæere har været enige. Derfor har traktater gennem de sidste 10 år lovet mere europæisk integration. Men nu er der finanskrise, og derfor er de konservative vågnet op til dåd. Vælgerne svigtede Unionen ved Europa-Parlamentsvalget, så nu benytter de konservative lejligheden til at sige: Ikke flere traktater og ikke mere integration«.

Spæde nationalstater

Det er netop modstanden over for europæisk integration, der forener, mener Poul Kelly og henviser til, at gruppen på en ene side består af britiske konservative, og på den anden side består af den yderste højrefløj fra lande som Ungarn, Tjekkiet og Letland.

»Jeg er ikke overrasket. En masse små samfund er blevet affødt af Sovjets dominans, og de vil gerne have fordelene ved EU, men de vil være meget forsigtige med at underkaste sig en europæisk føderation. Det spiller fint sammen med Camerons EU-skepsis,« siger Poul Kelly.

Kritikken af det konservative sammenrend i ECR har netop gået på, hvorvidt det er muligt at finde fælles fodslag. Det polske parti Law and Justice, der har 15 mandater i den nye gruppe, er berygtet for deres holdninger til homoseksualitet og kvinderettigheder, men heller ikke dér vil samarbejdet komme på en afgørende prøve, mener Hugo Brady.

»Familielovgivning og andre kontroversielle emner vil ikke blive bragt på dagsorden, da parlamentet jo ikke kan tage initiativ til lovgivning. Derfor vil de største konfliktpunkter blive højrefløjens pinlige udtalelser,« siger Brady og peger på magtfordelingen i gruppen.

Britisk overvægt

De britiske konservative har 26 ud af 55 mandater, og de vil sandsynligvis få et konstant flertal, mener Brady.

»Med al respekt for tjekkerne og polakkerne, så er briterne den største fløj i gruppen, og tjekkerne ligger tæt på midten. Det er den gruppe, der larmer mest, og de ved præcis, hvad de mener om europæisk integration,« siger han.

»Gruppens eneste umiddelbare sårbarhed er, at det vil være let at presse lederen af den konservative fløj i gruppen ved at true med at smutte, når der opstår uenighed. Men det samme kan opstå hos den liberale gruppe (ALDE), kristendemokraterne (EPP), der kan sige: Hvis I isolerer mig, så slutter jeg mig til de europæiske konservative. Det gør den nye konservative gruppe til manges fjende, men det giver naturligvis ECR en stor fordel,« siger Hugo Brady, der påpeger, at ECR ikke fisker efter præsidentembede eller andre interne topposter:

»De vil blot have en platform, hvor de kan være imod EU. På dét punkt er de bagud, fordi debatten er rykket videre siden udvidelsen og de ti nye lande,« mener Hugo Brady.

»Lissabon-Traktaten er et glimrende eksempel på et sølle resultat for føderalismen, men det er absurd at gå imod europæisk integration.

Immigration, asyl og udenrigspolitik er eksempler på, hvordan EU integreres hver eneste dag. De næste ti år vil debatten handle om, hvorvidt europæisk integration er forbi, eller om det netop er begyndt.«

Først den 14.-16. juli 2009 offentliggøres konstellationen af de nye politiske grupper ved Europa-Parlamentets plenarmøde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Ristinge

Folkebevægelsens sande venner og allierede

Men interessant, at Messerschmidt og co. var for ekstremistiske selv for DEN flok!