Læsetid: 4 min.

EU-skepsis sætter regeringen under pres

Ny valgforskning viser, at EU-skepsis blandt vælgerne er kommet for at blive i dansk politik - både på venstre- og højrefløjen. Men regeringen får flest problemer med at tackle den, lyder det fra eksperter
9. juni 2009

"Vi er stadig EU-begejstrede," lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i den netop overståede EU-valgkamp.

Ifølge flere eksperter i dansk politik skal statsministerens EU-begejstring dog tages med et gran salt og var på dagen især et forsøg på at lægge låg på de kritikere i Venstre - med tidligere partiformand Uffe Ellemann-Jensen i spidsen - der kritiserede spidskandidat Jens Rohdes EU-skeptiske linje.

For skepsis over for EU er blevet et vilkår i dansk politik ingen politiker kan komme uden om. Især ikke borgerlige politikere.

Valgforskeren Hans Jørgen Nielsen fra Københavns Universitet offentliggør snart en valganalyse, der viser, at der er et stort misforhold mellem EU, som det ser ud i dag, og det EU, danskerne ønsker sig.

I dag er det blevet sådan - viser analysen - at kun få danskere vil helt ud af EU. Omvendt er der også kun få, der er så EU-begejstrede, at de vil give EU mere indflydelse. Et flertal, omkring 60 procent, befinder sig mellem de to positioner, hvor de er for et mellemstatsligt samarbejde, men skeptiske over for de overstatslige dele af EU.

Overreguleret af EU

"På den måde er det et misforhold, for med EF-domstolens ret til at underkende dansk lovgivning og det stigende antal flertalsafgørelser i Ministerrådet, der kan overrule danske beslutninger, er der rent faktisk mere EU, end mange danske vælgere ønsker," lyder det fra Hans Jørgen Nielsen.

Professor i statskundskab på Aarhus Universitet, Søren Risbjerg Thomsen, er enig i, at EU-skepsis i dag er blevet et politisk vilkår på tværs af de danske vælgere.

"Det er lidt forkert når man i denne valgkamp har sagt, at de borgerlige partier har overtaget EU-skepsissen fra venstrefløjen. Forskellen fra tidligere er nærmere, at der nu er skepsis på begge fløje," siger Søren Risbjerg Thomsen og understreger, at baggrunden for EU-skepsissen dog er forskellig på de to fløje.

Mens venstrefløjen er skeptisk over for den del EU, der vil liberalisere de økonomiske markeder, stammer skepsissen blandt borgerlige fra de dele i EU, der vil presse nationalstaternes selvstændighed - eksempelvis Metock-dommen, der underkender de danske regler for familiesammenføring.

Hans Jørgen Nielsen tilføjer, at utilfredsheden med EU-regulering ikke kun er et fænomen blandt borgerlige vælgere i Danmark. Flere og flere vælgere, der ved folketingsvalg sætter deres kryds ved et parti fra oppositionen, giver udtryk for, at Danmark på visse områder bliver overreguleret af EU.

Opvejer irritation

Lige nu er forskellen bare - siger han - at mens vælgerne på venstrefløjen føler, at der er ting, som balancerer den overregulering, oplever de borgerlige vælgere det i stigende grad, som om der kun følger ulemper med EU-regulering.

"Både vælgere, der stemmer på partier til venstre og til højre for midten, giver udtryk for, ar EU bestemmer for meget i dag. Men på venstrefløjen føler man, at dele af reguleringen - blandt andet de dele, der har med miljø at gøre - opvejer noget af den irritation. På den borgerlige side kan man derimod ikke rigtig pege på nogen fordele. Derfor ser EU-skepsissen i dag ud til at have bedst fat i det borgerlige Danmark."

Hans Jørgen Nielsen tilføjer, at den fasttømrede politiske situation i Danmark siden 2001 kan være med til at forklare, at venstrefløjen lige nu ser lidt mere EU-begejstrede ud.

"Det er jo oplagt, at for et parti som SF, der stort set ingen indflydelse har haft på dansk politik, siden Venstre og Konservative overtog regeringsmagten, er det oplagt at sælge EU-Parlamentet som et sted, hvor partiet har indflydelse," siger Hans Jørgen Nielsen.

Snart glemt

De to politiske eksperter peger begge på, at EU-skepsissen ingen skelsættende betydning vil få for dansk politik, men siger samtidig, at skepsissen stiller især Venstre og de konservative over for nye udfordringer. Både fordi det er deres vælgere, der ser færrest fordele ved EU, og fordi deres regeringsmagt er tæt knyttet til samarbejdet med Dansk Folkeparti.

Ifølge Hans Jørgen Nielsen vil man derfor nok indimellem se de to partier markerer, at de er opmærksomme på EU-skepsissen blandt deres vælgere. Men V og K vil generelt nedtone problemet, og aldrig konkret presse på for at ændre på EU's indflydelse. For det vil være et sikkert nederlag til regeringen, og en gave til DF, som vil bruge det igen og igen til at pege på, hvordan EU bestemmer over Danmark.

"På den måde har situationen ændret sig blandt de borgerlige. Hvor det tidligere var Socialdemokraterne, der i forhold til EU, havde et problem i egen lejr i form af EU-modstand i SF, er det nu de borgerlige, der har det problem med Dansk Folkeparti. Og det vil V og K nok håndtere ved at udstille det mindst muligt," lyder det fra Hans Jørgen Nielsen.

For Danmarks relation til EU mener Professor Søren Risbjerg Thomsen, at skepsissen er sund

"Når opfattelsen er den, at EU bevæger sig for hurtigt frem, er det meget godt med folkelig skepsis, så parlamentarikerne er opmærksomme på, at bagsmækken også skal med," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu