Kommentar
Læsetid: 3 min.

Det europæiske spil(d)

De gode intentioner om europæisk forskning er ved at drukne i EU's enorme bureaukrati
Indland
10. juni 2009

EU-valget er overstået. Der blev- om overhovedet - talt pænt om betydningen af EU-forskningen. Det er der også god grund til. Som et lille land har vi gavn af at være en del af det europæiske 'forskningsrum' og at deltage i strategisk forskning på europæisk plan, hvor en national indsats som ofte kun kan få symbolværdi.

'non applicable applied research'Bekymringen er, om vi nu får vores andel af forskningsmilliarderne, og der efterlyses flere lobbyister i Bruxelles. Men der er behov for en helt anderledes aktiv forskningspolitik. Det drejer sig ikke om nye overskrifter. Der er heller ikke brug for nye institutioner som f.eks. at oprette eliteuniversiteter. Det er bedre med konkurrencen mellem de eksisterende universiteter og landenes universitetspolitik. Erfaringerne fra det fælles forskningscenter i Ispra skræmmer. Talrige evalueringer har forgæves anbefalet en afvikling. Jeg var med i en for ca. 25 år siden. Rammeprogrammerne har medvirket til at skabe netværk, men det har været småt med videnskabelige gennembrud og innovation. Offentligt finansieret forskning har det med at falde i to fælder: 'fashionable research' efter politiske overskrifter - og uden kontakt til markedets realiteter.

Administration hæmmer

Kommissionen har i det nuværende rammeprogram indført to nye mekanismer, der kunne råde bod på disse mangler. Dels det Europæiske Forskningsråd (ERC) med rene bottom up projekter inden for grænsebrydende grundforskning, dels de såkaldte Joint Technology Initiatives (JTI), hvor erhvervslivet er med til at sætte dagsordenen. Jeg har været med i arbejdet for at etablere begge mekanismer og har mødt progressive embedsmænd fra Kommissionen, hvis indsats var afgørende for, at der blev opnået fornuftige resultater, der brød med den sædvanlige EU-praksis. Men så kom implementeringen, hvor de bureaukratiske regler nu truer med at kvæle de gode hensigter. ERC kom godt fra start, ikke mindst fordi det Videnskabelige Råd og en gruppe embedsmænd løb hurtigere end bureaukratiet, der skulle etablere den nye administrative struktur (executive agency) - men som en lavastrøm, der langsomt, men sikkert med tyngdeloven flyder ned og dækker alt, har de interne stive regler i Kommissionen nu truet med at kvæle det nye i ERC. Eksempelvis vil vi i ERC give bevillinger og så afvente de videnskabelige resultater, men systemet er indrettet på at give støtte til udgifter med deraf følgende krav til budgetkontrol, revision etc. Bureaukratiet foretrækker at kontrollere en række kvantitative, men ofte ligegyldige indikatorer frem for at vurdere, om forskerne leverer varen.

Der er en tilsvarende situation for de nye JTI'er. Bortset fra at det har været svært at finde penge til en meningsfuld indsats, der f.eks. kan modsvare, hvad man gør på den anden side af Atlanten, er de bureaukratiske processer ved at fjerne det nyskabende. Senest har Airbus truet med at trække sig fra det JTI, som blev oprettet for at støtte flyindustrien. Begrundelsen er de tunge administrative regler. Det er en proces, hvor det er svært at pege på enkeltpersoner. Selv kommissæren synes magtesløs.

Måske er det sådan, at et administrativt system efter at have opnået en hvis størrelse og kompleksitet i sig selv har mekanismer, der dræber ethvert tiltag til forandring.

Kæmp imod

Heldigvis er der en midtvejsevaluering af ERC i gang, hvor fornuftige mennesker siger sandheden. Men hvis det skal have nogen effekt, er det nødvendigt, at vi har politikere i parlamentet og hjemmefra i rådet, der har mod til at stikke en kæp i hjulet over for bureaukratiets fremmarch. Det kan være et Sisifos-arbejde at kæmpe mod tyngdeloven. Kan det betale sig? Ja.

Jens Rostrup-Nielsen er direktør for 'special projects' hos Haldor Topsøe og medlem af ERC's videnskabelige råd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her